Kommentar: Sådan opdager Smitte|Stop-appen, at du har været tæt på en smittet
Jeg sidder i det advisory board, der rådgiver sundheds- og ældreministeriet omkring appen Smitte|Stop, der skal hjælpe til at bremse udbredelsen af Covid-19. Jeg vil gerne forklare lidt om, hvordan jeg ser formålet og løsningen.
Mange har været bekymret omkring overvågning og central registrering af information, og disse bekymringer er blevet hørt! Vi får en decentral app-løsning, hvor myndighederne slet ingen mulighed har for overvågning. Dette valg er gjort for at få maksimal tilslutning til denne del af kampen mod covid-19.
Der er blevet valgt en løsning, hvor myndighederne får nul mulighed for overvågning og nul information om kontakter. Det specielle ved appen er, at det ikke er myndighederne, der finder de smittede, men kun folks egen mobil, der lokalt på telefonen opdager, at de har været tæt på en smittet. Det lyder sikkert teknisk umuligt, og derfor vil jeg senere vende tilbage til den tekniske løsning.
Før jeg går ind i det tekniske, vil jeg snakke om formålet, som bestemt ikke er at give folk en (falsk) tryghed, fordi deres app ikke blinker rødt.
Målet er at advare smittede tidligt, så at de ikke smitter andre. Vi ved, at smitten kan brede sig fra folk, før de viser klare symptomer; altså mens de stadig bevæger sig uanende rundt i det offentlige rum, f.eks. i bus og tog. Her kan Smitte|Stop-appen hjælpe til at opdage, om de er kommet tæt på en smittet, som de ikke kender. Det er netop dem, det er svært at finde med traditionel kontaktsporing, der virker bedst med kendte kontakter.
Der er ikke noget naivt håb om at kunne advare alle smittede, før de får smittet andre, men kan Smitte|Stop fange 20 pct. flere, så kan det få stor betydning sammen med andre tiltag. Det er ligesom med smittetrykket: Hvis det er 1,1 så bliver der bare flere og flere smittede, men er det 0,9 så forsvinder smitten. Basalt har vi to måder at stoppe spredningen af covid-19:
Distancering og nedlukning: Samtlige danskere holder afstand, så smitten ikke kan hoppe så nemt. Dette kan inkludere forsamlingsforbud, lukning af virksomheder og barer, m.m.
Opsporing og isolering: Find og isoler smittede før de smitter andre, og indfang dermed smittekæderne.
Jo bedre vi er til opsporing og isolation, jo mere kan vi slække på distanceringen og nedlukning. Lande som Sydkorea har vist, at man kan slå covid-19 ned uden nedlukning af samfundet, men alene ved hård opsporing og isolation. I Danmark ønsker vi dog kun frivillig opsporing og isolation.
Distanceringen er mest effektiv, når man har mange smittede, for så bliver folk bange. Opsporing er til gengæld mere effektiv, når man kun har få smittede, for så er der ikke så mange kontakter at følge op på. I Danmark er vi nu så heldige, at vi har mindre end 50 nysmittede pr. dag. Så vil der måske være 1.000 mennesker, der dagligt bliver advaret om smittekontakt og anbefalet at teste sig. Til gengæld vil det store flertal af 5+ millioner danskere kunne få et mere normalt liv tilbage.
Igen er det vigtigt at huske, at når vi tester os, er det ikke for at blive frikendt for covid-19. Det er for at hjælpe til at få opdaget så mange smittede som muligt, så at vi kan holde covid-19 nede. Efterhånden som verden åbner op, og folk begynder at rejse igen, vil der blive ved med at dukke tilfælde op, og så er det vigtigt, at vi hele tiden kan indfange smitten nok til at holde den nede.
Som eksempel kan vi igen se på et land som Sydkorea. De havde et stort covid-19-angreb i februar, som de fik under kontrol i midten af marts. Siden da er smitten en gang imellem blusset lidt op, men hver gang dør den lige så roligt ud igen. Der er ikke nogen stor anden bølge, men bare en masse små bølgeskvulp med lille effekt på det totale antal smittede. Men det er kun fordi systemet med opsporing og isolation hele tiden er klar til at inddæmme ny smitte.
Hvis vi i Danmark kan holde det gennemsnitlige daglige antal nysmittede under 50, så vil vi få smittet mindre end 0,5 pct. af befolkningen på et helt år. Det kan vi håbe at opnå uden mere nedlukning, men via massiv folkelig opbakning omkring frivillig opsporing og isolation af smittede.
Læs også: Leder: En smitteapp fanger næppe smitten, men stjæler vores frihed
Og så tilbage til den tekniske løsning, som er informationsteoretisk meget elegant. Jeg vil nøjes med at beskrive den overordnet og simplificeret. Den bruger Google/Apple API, som man kan finde detaljer om på nettet.
Når mobiler med Smitte|Stop mødes, så udveksler de lokalt via bluetooth nogle tilfældigt genererede koder. Ens mobil gemmer lokalt alle de koder, den modtager fra andre, og alle de koder, den selv sender. Det er mobilerne, der selv lokalt genererer koderne. Der er ingen udefra, der baseret på de koder, min mobil sender, kan gætte mit telefonnummer, så mobilen fortæller slet ikke, hvem man er, når den udveksler koder med en anden.
Hvis jeg bliver testet positiv, bliver jeg spurgt, om jeg vil donere de tilfældige koder, min mobil selv har udsendt. Jeg kan ikke donere de koder, jeg har modtaget fra andre, så det er kun mine helt egne tilfældige koder, jeg kan vælge at donere til myndighederne. Alle de donerede koder fra smittede kommer på en stor aggregeret smitteliste. Smittelisten fortæller ikke, hvem det er, der har doneret hvilke koder.
Alle mobiler med Smitte|Stop kan jævnligt downloade smitte-kode-listen og lokalt på mobilen selv tjekke, om der er et match; altså en smittedoneret kode som mobilen selv har havde modtaget via bluetooth inden for de seneste 14 dage. Hvis der er et match, får man en advarsel.
Der ingen udefra, der ved, hvem der får vist disse advarsler, for der er aldrig nogen udefra, der kan finde ud af, hvem der via bluetooth har modtaget hvilke koder. Myndighederne er således begrænsede af Google/Apple API, som slet ikke giver dem mulighed for at overvåge, hvem der har været tæt på hvem.
Man kan selvfølgelig overveje om man tør stole på Google/Apple API, men så skal man hellere overveje, om man tør stole på iPhones, Gmail, Google Maps, Facebook, Momondo, etc, som alle har data, som er meget meget mere interessante og personlige end de tilfældige koder din mobil via Google/Apple API har udvekslet med andre mobiler.
Et helt andet spørgsmål er, hvor godt Smitte|Stop-appen vil virke, hvor meget strøm den vil sluge, og hvor præcist den kan bruges til at vurdere mulig smittekontakt. Der vil nok komme mange false-positives og false-negatives. Google og Apple har begge puttet stor prestige og nye tekniske ideer i projektet, så det bliver spændende at få set, hvordan det virker i praksis.
Jeg håber selvfølgelig, at mange vil prøve at bruge Smitte|Stop-appen. Jo flere der bruger den, jo flere ukendte kontakter kan vi håbe at opdage, og jo stærkere står vi i kampen mod covid-19.
Læs også: Blog: Drop nu den Corona-app – den vil ikke blive brugt alligevel
