Kommentar: Ingeniører - ud i medierne med jer

 

Henrik Munksgaard er selvstændig kommunikationsrådgiver, og Jakob Volf er kommunikationsrådgiver hos Viegand Maagør Illustration: Privatfoto

Det er ikke nok at have styr på beregninger, vandprøver og kemi, når tekniske sager blusser op i medierne. Fra frøer og fugleliv på Amager Fælled til højspændingsledninger i det vestjyske og spildevand i Øresund.

Ingeniører og teknikere bliver ofte kørt over i pressen – hvis de overhovedet siger noget. Mange vælger at tie for at undgå kampen mod patos-argumentation fra berørte borgere og politikere. Men der er brug for, at tekniske fagligheder kommunikerer. Ellers bliver fagligheden tilsidesat.

Politikere fremfører naturligt netop de tal og den statistik, der får deres politik til at se rigtig ud uden at kere sig om nuancer. Medier og journalister skal kunne skelne spin fra kanel. Det gør de også ofte. Men de kan ikke alene. Og de kan ikke formidle faglige stemmer, der holder mund.

Vi har begge længe kommunikeret om miljø, forsyning og andre tekniske emner, og vi kunne i den grad ønske os, at teknikere blandede sig mere i debatten.

Det er forståeligt, at fagfolk frustreres over medier og politiske beslutningstagere. Men pilen peger også den anden vej. Man kan ikke brokke sig over at tabe kampen i medierne, hvis man ikke spiller med. Det nytter heller ikke at klage over reglerne – man er nødt til at deltage på spillets præmisser.

Som teknisk fagperson er man på udebane, indrømmet. Men man kan sagtens vinde alligevel. Samspillet med medierne kan læres og øves. I kan som teknikere opnå en fortrolighed med journalister, der er til fordel for begge. Ved at tage de første skridt kan I hurtigt begynde at se medier som muligheder i stedet for en truende mikrofon. Journalister hjælper f.eks. gerne ekspertkilder med at skære budskaberne, og det er helt normalt, at man som ekspert får mulighed for at godkende citater.

Teknik og videnskab står centralt i løsninger på verdens udfordringer. Men vi mangler de faglige stemmer. Så kære ingeniører og teknikere – bland jer!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har imødegået 'fake news' fra både Politiken og DR, men da monopolerne heller vil udgive intetsigende og dumme klummer en fakta sker der ikke noget. [Hverken DR eller Politiken ville dementere trods den faktuelle indsigelse. Oven i købet blev en virksomhed hængt til tørre på basis af det sludder.] Udviklingen går imod større fordummelse og mere gentagelse af fake news. Senest har Google ændret sine rangering af hits til. 1) betalende ligegyldige og intetsigende reklamesider 2) de informationer, der får flest klik ( af de ikke så vidende læsere der reagerer på ren følelse) får højest placering [underforstået: fakta glider næsten helt ud]. 3) Eks til morgen får Millionærklubben vægtige og solide information om semiconductor producenter og marked med kommentaren. "Nøj hvor er han kedelig".

Så du mener altså måske at alt skal pakkes ind i gøjl og plat og præsenteres med alt for mange farver ?

  • 13
  • 3

"Men vi mangler de faglige stemmer."

Ja da, og gør det så sagen bedre at "Teknologiens Mediehus" i den grad er med til at gøre graven dybere med artikler der enten er skjult bag en betalingsmur, eller er af en kvalitet der gør EB rangen stridig?

Og desværre misbruges navnet Ingeniøren til dette cirkus, således at de faglige stemmen ikke kommer til ordet.

Såååh deeet.....

  • 16
  • 2

Kunne ikke være mere enig. Senest med en artikel omkring dækslid. Kommentarsporet udartede sig på vanligvis yderest uvidenskabeligt. Hvilket desværre er blevet lidt, hvordan det er for artikler omkring biler. Hvis man havde brugt faglig tid på dette, ville man vide, at vægt som sådan ikke er et problem, da dækket afstemmes til den opgave den skal løse. Hvilket kommentasporet også viste. Til gengæld kunne man have lave noget undersøgelse, istedet at sætte en så tåbelig diskusion i gang. Man kunne have kontakte et par dækproducenter, og hørt deres viden om det, men nej det giver jo ikke klik i debatten. En gang i mellem er der perler af artikler her på ing.dk, men gud hvor er der langt i mellem, der i mellem er der den ene tårkrummende artikel efter den anden. Men når alt anskues ud fra en politisk vinkel på biler og ikke fagligt, som desværre har været sporet for bilteamet alt for lang tid, bliver artiklerne umådelig ringe.

Lige en fun non fact til sidst Første gang jeg hørte om problemet for ca. 10år siden, leveret med et smil på læben, var ude hos Peugeot, der fortalte at deres lille el-bil med ca. 50hk sled dæk i et tempo uden lige. Fordi alle kørte den som en radiobil. Hvilket de var glad for, da der ellers ikke var det store service på dem. Prøvede den selv forpokker den var sjov op til 30-40km/t hvorefter det så var slut.

Det spændende i denne diskussion er slet ikke blevet startet endnu. Mange forventer at vores energi forbrug vil falde ved at gå over til EL-biler, men er det kun papirtal? Eller når de store mængder af benzin og diesel skal udfases hvor skal den tilsvarende mængde strøm komme fra? Eller hvordan skal man forsyne 250.000 biler i København med EL på et elnet der knap kan klar presset uden EL-biler? Hvor længe kan vi opretholde vores grønne illusion med import af træ fra østeuropa? Er vores huse virkelig så vel isoleret vi gerne vil udstille Danmark som? Der er så mange glimrende spørgsmål, om mine er det, skal jeg ikke sige, men det er i det mindste sprøgsmål,som vil give anledning til en teknisk diskussion.

  • 4
  • 4

....mangler her på stedet....facts....teknik for ingeniører......og ja ingeniører der forfatter artikler til bladet som " I gamle dage" med ingeniører som Anker D. Engelund , Jørgen Saxild og Villum Kann Rasmussen.

  • 5
  • 3

Det spændende i denne diskussion er slet ikke blevet startet endnu. Mange forventer at vores energi forbrug vil falde ved at gå over til EL-biler, men er det kun papirtal?

En elbil kun bruger ca 1/3 af den energi en forssilbil bruger for samme distance.

Eller når de store mængder af benzin og diesel skal udfases hvor skal den tilsvarende mængde strøm komme fra?

Alene til raffinering af 1 Ltr. benzin eller diesel, bruges ca samme mængde strøm, som en elbil bruger på at køre 8-12 km.

(Dertil kommer gas og råolie, udover en heller ikke nærmere specificeret mængde såkaldt beskidt strøm på boreplatformene.)

Eller hvordan skal man forsyne 250.000 biler i København med EL på et elnet der knap kan klar presset uden EL-biler?

Helt klart et problem der skal tages hånd om før det opstår.

I Oslo satser man bl.a. på teknisk strømstyring, batterilagre, og solceller. De ser det dog ikke som et problem, men som en opgave der skal løses.

  • 2
  • 6

Dette er en tekniker side og ikke en politisk (selvom man kan have sine tvivl ind imellem :) )

Hvis man undlader nogle væsentlige økonomiske parametre for VE el og modsat understreger nogle korrekte udgifter for fossile så er det politik.....og ikke teknik.

For el fremstilles ofte med maskiner der koster store summer at anskaffe og anlægge. De anvender vinden "gratis"(når det blæser) , solen "gratis" (når den skinner),vandkraft "gratis" (når der egnede forhold derfor), fossile som kul, brunkul, gas i ret store mængder samt Akraft.

Når man taler om elkøretøjer kan man ikke udlade at omtale kWh størrelsen af ladestrømmen, før end man taler om køretøjets kWh forbrug per kilometer!

  • 3
  • 3

Ingeniøren burde vise vejen. Det er skuffende at Ingeniøren ikke længere er et medie der kan bruges til at imødegå det politiske spin. Jeg brugte i flere år de glimrende artikler omkring klimapolitikken fra ingeniøren som link til kommentarer på altinget og andre relevante steder. Det er ikke længere muligt p.g.a. betalingsmuren på alle de vigtigste artikler med faglige fakta. Jeg undrer mig også over at artikler om fakta omkring konsekvenserne af den fossile udvinding i Nordsøen er helt fraværende i ingeniøren trods det at IDA er med i kampagnen for et stop for nye olielicenser. Det er istedet Information der nu i en længere artikelserie med grundigt forarbejde af Jørgen Steen Nielsen har afdækket de tekniske og økonomiske udfordringer omkring en forsvarlig afvikling og ikke mindst de store problemer med at få en offentlig debat om emnet. Hvad skyldes den larmende tavshed fra Ingeniøren ?

  • 8
  • 5

Hvis man undlader nogle væsentlige økonomiske parametre for VE el og modsat understreger nogle korrekte udgifter for fossile så er det politik.....og ikke teknik.

Jeg er end ikke begyndt at komme ind på den økonomiske side angående produktion af VE el kontra fossile brændsler.

Jeg oplyser om 2 særdeles relevante forholds parametre, til Hennings spørgsmål om vores energiforbrug ved overgang til elbiler.

.

Derimod er det jo dig, der er politisk, jævnfør din egen definition, når du fremfører væsentlige økonomiske parametre for fremstillingen af VE el, og udelader udgifter for tilvejebringelse, produktion, samt rensning af fossile brændsler:

For el fremstilles ofte med maskiner der koster store summer at anskaffe og anlægge. De anvender vinden "gratis"(når det blæser) , solen "gratis" (når den skinner),vandkraft "gratis" (når der egnede forhold derfor), fossile som kul, brunkul, gas i ret store mængder samt Akraft.

Altså manglende:

Kontra olieindustriens også store summer, til anskaffelse, transport og anlæg af boreplatforme, tankskibe, helikoptere, raffinaderier mv.

  • 2
  • 6

Journalister hjælper med at “beskære budskaber”. Det er en del af problemet. Man vil have klikskabende overskrifter, gerne lidt sensation eller fascination, ellers er harme, vrede, raseri plan B. Skal journalisten være “dybdeborende” finder man en der er uenig og lader en holdning stå mod f.eks fakta og får dem til at se ligeværdige ud. Eller man vil have en bestemt vinkel.

Sagen er at teknik ofte er kompliceret og at det er selve kompleksiteten der er det afgørende f.eks inden for grøn omstilling. Hvis beskrivelse skal skæres til de eksisterende bla bla formater forsvinder kompleksiteten og dermed det reelle indhold. Mange teknikere medvirker til vidensdeling men har man en gang prøvet “dagspressen” så kommer man næppe der igen. Men der foregår meget i diverse fagblade, fagkonferencer, i branchen osv hvor journalister jo kan møde op og berette fra. De kan jo sagtens møde op til folkemøde, politiske årsmøder, ildebrande og trafikulykker så journalister vælger jo selv hvor de går hen.

Er man reelt interesseret får man også nemt teknikerne i tale, men kommer man forudindtaget og skal have “en bestemt vinkel” får man kun de politisk engagerede, og de er som regel ligegyldige.

Der findes sportsjournalister, biljournalister, politisk journalist, kulturjournalister, madjournalister, også videnskabsjournalist (Lone Frank), men hun er sjælden. Har endnu ikke hørt om teknologi journalister men måske findes det.

  • 6
  • 0

Professionelles udsagn drukner i mængden af vås i disse Internet tider.

Samtidig er professionelle heller ikke pålidelige. Tænk bare på den ”lektor, lic. scient.” fra KU, der i ramme alvor påstod, at sammenstyrtningen af World Trade Center, skyldtes indenlandsk sabotage med sprængstoffer.

Harrit har - sammen med tusindvis af ingeniører, arkitekter, videnskabsfolk, brandmænd, piloter, militærfolk osv - stået fast på, at de to fly, der fløj ind i World Trade Center, ikke kunne få den tredje bygning - Bygning 7 - til at styrte sammen syv timer senere. En af arkitekterne er den danske Jan Utzon, der optrådte som vidne for Harrit.

Og i debatten på Ing. er der personer, uddannet på DtUs DIA, der i ramme alvor påstår, at moderne fysik efter ca. 1920 er fup og svindel.

Nærværende pamflet ynder at optræde som et slags vejrmagasin, ikke med bud på og debat om, hvordan Danmark teknisk kan imødegå de kommende klimaforandringer; men derimod bringer Ing. til stadighed små sjakrede artikler om sensationelle omskiftninger i vejret fra alverdens egne, som erfaringsmæssigt udløser endeløse debatter om det rene nonsens.

Formentlig er grunden, at det skæpper i den slunkne kasse. Den teknisk saglige moderation mangler, og ”klimatåber”, der ikke leverer fakta, men til stadighed henviser til uvidenskabeligheder fra Internettets utallige båtnakkesider får gang på gang frit spil.

Hvis Ing. var et seriøst tidsskrift, havde moderator først givet fanatikerne en advarsel og efter et par gentagelser forment dem adgang i en længere periode pga. notorisk usaglighed.

Det er min fornemmelse, at journalister i almindelighed ikke er styret af saglighed, men derimod af deres politiske overbevisning.

I ”betændte sager” er spektret af holdninger bredt, og vil en journalist have bekræftet hans/hendes måske fordomsfulde holdninger, sjakrer de rundt blandt en række ”specialister” med fine titler, indtil de finder en, der kan bekræfte fordommen - som regel en professor fra RUC eller til nød fra SDU.

Jeg ser ingen grund til at blande mig i det tabernakel, men kun at holde fagligheden højt, som det f.eks. er tilfældet hos IEEE, mens ”Teknologiens Mediecirkus nej Mediehus” i modsætning aktivt og bevidst tilstræber laveste fællesnævner, forment for ussel mammon og dermed for overlevelse.

Hvor mange DTU uddannede ingeniører er der ansat i ”Teknologiens Mediehus”?

Måske kun en enkelt? Svar udbedes fra Huset.

Det bedste man kan gøre - og sikkert allerede gør - er at undervise kommende generationer til at forholde sig kritisk til informationer fra Internettet, dagspressen, radio og TV og ikke mindst horderne af såkaldte eksperter, herunder også ingeniører, og i stedet lade den kritiske sans og den sunde fornuft råde.

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten