Kommentar: Energimærkningsordningen er en succes

I den seneste tid har en række historier fremhævet energimærkerne som stærkt fejlbehæftede. Det fremhæves at op mod en tredjedel af mærkerne har fejl. Der er udstedt over 60.000 energimærker, og der er årligt klage over 40 mærker, men hvor langtfra alle får medhold. Når boligejere klager over mærkerne, er det primært pga. følgende forhold:

• De har elvarme og kan ikke forstå, hvorfor deres beregnede varmeforbrug og dermed deres energimærke er helt ved siden af. El-opvarmede huse har ofte mindre varmeforbrug end beregnet, da de opvarmes mindre grundet den dyre varmekilde. Energimærket viser varmeforbrug ved et standard-komfortniveau.

• De har kælder, og denne medregnes som opvarmet, idet kælderrum med varmeinstallation medregnes som opvarmede i beregningerne til energimærket.

• De synes, der er for meget tekst og for få tal eller har andre ønsker til, hvordan det afleverede produkt skal se ud.

I en undersøgelse fra 2016 af kundetilfredsheden med energimærkerne udtrykte 79 procent tilfredshed med mærkerne, og 80 procent fandt indholdet relevant (enige eller delvis enige i spørgsmålet om rapportens indhold var relevant for den interviewede).

Mindst lige så vigtigt er det, at 81 procent angav, at de havde benyttet sig af et eller flere af energimærkerapportens forslag eller forventede at gøre det. Heraf havde 29 procent allerede gjort det, mens størstedelen af resten fortalte, at de ikke havde haft tid til at gennemføre forslagene (måske fordi de lige var flyttet til et nyt hus). En mindre gruppe angav manglende økonomi som årsag.

Når Energistyrelsen fremhæver at op mod en tredjedel af mærkerne er fejlbehæftede, er dette en tredjedel af dem, der har valgt at medvirke i teknisk revision. Ni ud af ti, der blev forespurgt om, hvorvidt de var interesserede i teknisk revision, svarede nej tak, da de er godt tilfredse med mærket. Dertil kommer, at der kun er lavet revision på 130 mærker, hvoraf man fandt fejl i knap en tredjedel.

Og hvad er en fejl? Der er forskel på, om man får karakteren 02 eller 12 – men der er i undersøgelsen medregnet mærker, der ikke er til 12, også selvom fejlen er ganske lille. Markedet for energimærkning er meget konkurrencepræget, og dette stiller krav om, at man arbejder hurtigt og effektivt. Derfor kunne man forestille sig, at dette ville give anledning til en langt højere fejlprocent, end tilfældet er.

Energitjenesten vil godt fremhæve betydningen af, at bygninger modtager besøg af en energikonsulent, der kan give bygningen et energimærke. I processen med dette gøres bygningens ejer og evt. brugere opmærksom på de muligheder, der er for at bringe bygningen i en bedre energimæssig stand – herunder muligheder for at skifte varmekilde til varmepumper, som betyder en til tre trins forbedring af mærket.

Dette medvirker til gennemførelse af energibesparende tiltag, der ellers ikke ville være gennemført, da det ikke er valgfrit, om man ønsker de råd eller ej. Det er ikke altid, at man ved, at man har brug for et råd, før man får det – og før man kender værdien af det gode råd, er man ofte ikke tilbøjelig til at ville betale for det. Derfor er energimærkningsordningen en vigtig del af den danske energispareindsats, og på trods af den dårlige omtale er det en indsats, der faktisk virker.