Kommentar: Effektiv energi er vejen frem
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommentar: Effektiv energi er vejen frem

Verdens økonomi øges i disse år med en hastighed, som ikke tidligere er set, og især behovet for transport og elektricitet får forbruget af fossile brændsler til at stige. Kampen om energiressourcer samt konsekvenserne af den globale opvarmning kan øge spænding og konflikter i verden. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at kursen i energisektoren lægges om, og at alle kræfter sættes ind på at øge energieffektiviteten i alle led. Særligt i transportsektoren og i el- og kraftvarmesektoren er der globalt set store muligheder for forbedringer. Samtidig er det vigtigt, at den vedvarende energi prioriteres bedre og vokser hurtigere, hvis verdens CO2 emission ikke skal fortsætte med at stige, og kampen om ressourcerne ikke skal spidse yderligere til.

De seneste fem år er energiforbruget steget med knap tre procent om året. Globalt set har vi fordoblet vores energiforbrug på 35 år, og hvis ikke kursen ændres, vil energiforbruget være fordoblet igen om 35 år.

Selv om øget energiforbrug forbindes med vækst og fremgang i store dele af verden, sender udviklingen alvorlige faresignaler. Selve den stigende energiefterspørgsel har skabt frygt for forsyningen, betydet en flerdobling af priserne på olie, gas og kul samt medvirket til uro og konflikter i verden. En anden og mere alvorlig bekymring er de fossile brændslers betydning for den globale opvarmning. Konsekvenserne af klimaforandringer i form af ændrede levevilkår kan føre nye globale konflikter med sig i et uoverskueligt omfang.

Både i den vestlige verden, men især i de hastigt voksende økonomier i Asien stiger efterspørgslen efter elektricitet og transportmuligheder hurtigere end efter andre energitjenester. Det er bekymrende, at transporten stiger, fordi vi dermed øger olieafhængigheden. Det er også bekymrende at efterspørgslen efter elektricitet stiger, fordi el i stort omfang produceres på basis af kul og naturgas. Energivirkningsgraden ved at producere transportarbejde er elendig, og også elproduktion indeholder store tab, der ikke udnyttes. Håbet ligger i, at verden i fremtiden formår at udnytte det meget store potentiale, der er for at gøre det bedre.

I en verden med øget samhandel og stigende forbrugsmuligheder for flere og flere mennesker, vil behovet for transport fortsætte med at stige. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi lærer at reducere energispildet i transportsektoren, uanset hvor svært det synes at være.

Løsningen er for det første at flytte en større del af varetransporten fra fly og lastbiler over i skib og tog. For det andet, skal en del af persontransporten flyttes fra fly og bil over i tog og bus. Til de helt korte afstande er cyklen og vores fødder dog de mest miljøvenlige transportmidler, verden endnu har set.

Sidst men måske allervigtigst skal fremtidens biler bruge energien langt mere effektivt, end de gør i dag. Det er skræmmende men sandt, at virkningsgraden i en ny personbil er under 20 procent i normal drift. Nye biltyper i form af hybridbiler, brintbiler, plug-in hybridbiler eller rene elbiler synes at være de eneste realistiske svar på denne udfordring. Hvilke af disse teknologier, der får overtaget, skal blive spændende at se de kommende fem-ti år.

Udviklingen i transportsektoren ændres ikke uden politisk handlekraft nationalt, og omfattende aftaler internationalt. Den enkelte kan også hjælpe til ved at købe de mest energirigtige biler, købe mindre biler, og frem for alt køre mindre i de biler, vi har.

Elektrificeringen har fuld fart globalt set, og folk øger deres forbrugsmuligheder. Selv om der er store potentialer for at effektivisere og spare elektricitet, vil efterspørgslen efter elektricitet derfor fortsætte med at stige. Energieffektive løsninger på forbrugssiden bliver afgørende. Danske erfaringer med energiledelse, gennemtænkte processer og effektiv styring af energirigtigt pumpe- og ventilationsudstyr bør blive dundrende eksportsucceser. På det vigtige belysningsområde er der store forhåbninger til dioder som fremtidens energirigtige lyskilde. En af de helt store udfordringer bliver at få det stigende elforbrug til rumkøling under kontrol, ved at øge fokus på energirigtigt byggeri.

Til opvarmningsformål er elektricitet sjældent den rigtige løsning, især ikke uden brug af varmepumper. I Danmark har vi gode erfaringer med demonstration af effektive fjernvarme og kraftvarmesystemer, der kan eksporteres til verdens hastigt voksende byer. Endelig er det vigtigt, at tabene på selve kraftværkerne bliver meget mindre end i dag, specielt uden for Vesteuropa. Nye kraftværkstyper, ofte i kombination med kraftvarme, er en vigtig del af løsningen på dette punkt.

De senere års prisstigninger på især olie, kan vise sig at være en forsmag på, hvad fremtiden kan bringe, hvis transportsektorens efterspørgsel ikke ændres. Olien er en knap ressource, og det er svært at tro, at nye olieforekomster under den smeltende iskappe vil betyde en helt afgørende forskel. Den olie, der er tilbage, bør bruges med omtanke der hvor den gør mest nytte.

Derimod er kulressourcerne i verden betydeligt større med reserver til over 100 års forbrug. Problemet er, at CO2-produktionen ved kulafbrænding giver et stort og stigende bidrag til den globale opvarmning. Derfor sættes der betydelige ressourcer ind på at udvikle teknologier, der kan opsamle og lagre CO2 fra kulfyrede kraftværker. De løsninger, der kendes i dag, er i sig selv energikrævende og de er endnu dyre. Uden at kunne lagre CO2, er det desværre svært at forestille sig, at kulforbrugende lande som Kina, Indien, Australien, Sydafrika og USA for alvor vil komme ind i kampen mod den globale opvarmning. Vi ved ikke, hvornår det lykkes at lagre CO2 i større skala, og hvor sikkert det bliver. Derfor skal kulforbruget så hurtigt som muligt erstattes med andre og vedvarende energikilder.

Uanset hvad der tænkes om a-kraft, må de helt store forhåbninger for fremtiden knyttes til øget anvendelse af de vedvarende energikilder. Det gælder i særlig grad biomasse, vindkraft, solenergi og måske også bølgeenergi. Vindkraft og biomasseteknologier har allerede i dag vist deres konkurrencedygtighed, især hvis omkostningerne ved CO2 og andre emissioner indregnes. Andre VE kilder som solceller og bølgekraft er endnu relativt dyre, men er nødvendigvis på vej.

De investeringer, der skal til, og den hastighed hvormed det skal ske, hvis kursen i klodens energisektor for alvor skal vendes, er dog svimlende. Selv om VE i dag viser forrygende væksttal, er det ikke tilstrækkeligt. Derfor er det vigtigt at koordinere og prioritere de nødvendige virkemidler og økonomiske ressourcer nøje, også med globale aftaler og rammer for produktion og forbrug af energi.

Ledetråden i den globale indsats må hele tiden være øget energieffektivitet og mest VE for pengene. Samtidig skal vi nok i stigende grad acceptere en international omkostningseffektiv arbejdsdeling, hvor solceller især etableres der, hvor solen skinner, og vindkraft etableres der, hvor det blæser. Og biomassen, som måske fortsat vil være den allervigtigste VE ressource, skal naturligvis også produceres og bruges der, hvor det er mest effektivt. Et spørgsmål er, om biomasse på længere sigt skal erstatte kul i verdens kraftværker eller olie i verdens biler. Kampen om biomassen i alle former og til flere formål vil derfor øges. Måske er det allerede nu, og i hvert fald på længere sigt, et uacceptabelt fråds at bruge store energimængder på at omdanne biomasse til ethanol, der brændes af i biler med under 20 procent virkningsgrad.

Kommentarer (0)