Kommentar: Behov for bredere fokus på bæredygtig mobilitet i IDAs Klimasvar

 

Lene W. Hartmann er kandidat til bestyrelsen for IDA Trafik & Byplan, Michael Søgaard Jørgensen er formand for IDA Grøn Teknologi, og Niels Wellendorf er medlem af Bestyrelsen for IDA Rail Illustration: Privatfoto

Ingeniørforeningen i Danmark offentliggjorde 18. maj sit Klimasvar i form af klimaplan, der med fokus på energiproduktion og -forbrug ‘vil vise hvordan Danmark kan nå 70 pct. klimagas reduktion i 2030’. Rapporten er udarbejdet af en forskergruppe på Aalborg Universitet i dialog med IDAs ad hoc-klimaudvalg.

IDAs Klimasvar har interessante vurderinger og beregninger. Der er gode betragtninger om energiplanlægning og integration af forskellige energisystemer, power-to-x-teknologier m.m. Endvidere er der beregninger af, hvor store CO2-reduktioner de forskellige indsatser giver, og hvor meget de koster.

Men, men – der mangler noget.

En forudsætning i rapporten er tilsyneladende, at antallet af privatbiler følger Energistyrelsens prognose, men som elbiler. Det antages endvidere, at der kommer mere vejtransport, omend i en mere dæmpet stigningstakt end i Energistyrelsens prognose.

Vi er en gruppe medlemmer fra de fagtekniske selskaber IDA Grøn Teknologi, IDA Rail og IDA Trafik & Byplan, der i et halvt års tid har arbejdet på, at IDAs Klimaplan fra 2009 og IDAs Energiplan 2050 fra 2015 skulle opdateres på transportområdet, så den også får fokus på bæredygtig transport i form af cyklisme, kollektiv transport og kombinationer heraf og brug af skattemæssige tiltag samt byplanlægning, der understøtter adfærdsændringer i retning af større omfang af disse transportformer.

Biler er business as usual, hvad angår transportvaner. En bil tager plads op på veje og parkeringspladser, uanset om den kører på el eller ej, elbiler støjer også ved højere hastigheder på motorvejene, og man sidder stadig ned og er inaktiv.

Rapporten har dog enkelte sætninger om kollektiv transport og cyklisme. Der foreslås, ‘en lidt mindre vækst i udgifter til nye veje, og lidt flere investeringer i kollektiv transport og supplerende midler til cyklisme’. Det foreslås også, at ‘der skal udarbejdes en national plan for styrkelse af energieffektive transportformer som tog, metro og cykeltransport’.

I en rapport, der handler om omstilling af transportsektoren til en mindre klimabelastning, og hvor der regnes både på økonomi og CO2-reduktioner ved denne omstilling, er det godt, at behovet for en plan til styrkelse af energieffektive transportformer som kollektiv transport og cyklisme er erkendt.

Vi savner imidlertid en mere visionær tilgang i Klimasvarets planer på transportområdet. Selv i denne coronatid tager Klimasvarets forfattere biltransportbehovet for nærmest givet og regner kun med meget beskedne 2 pct. overflytning af bilkørsel til henholdsvis cykling og kollektiv transport. Det virker uambitiøst, når corona-karantænen har vist, hvordan transportbehovet kan ændre sig fra den ene dag til den anden med hjemmearbejde, videokonferencer, folk der cykler og går, og flere byer verden over der ændrer transportinfrastruktur i retning af mere fokus på cyklisme og gang.

Selvfølgelig har hverdagens vilkår været anderledes under corona-karantænen for dem, der har været hjemsendt eller har arbejdet hjemmefra, men det bør undersøges, hvorvidt vaner fra corona-karantænen kan videreføres. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at frygten for smitte i overfyldte tog og busser i myldretiden kan betyde, at en del dropper den kollektive trafik, når samfundet igen åbnes op.

Der findes imidlertid andre strategier end elbilisme, der kan medvirke til skabe en mindre klimabelastende mobilitet og udvikle byerne, så man ikke udsættes for udstødningsgasser og støj. Med Klimasvarets forventning om flere personbiler vil Klimasvaret scenarie faktisk betyde mindre plads til godt byliv og mindre plads til de bløde og aktive trafikanter.

Vi foreslår, at transportdelen af IDAs Klimasvar videreudvikles ved bl.a. at se på de tiltag, som i forlængelse af Corona-krisen sker i flere større byer i udlandet, hvor f.eks. gader gøres til cykelgader og gågader, og hastighedsgrænsen for bilkørsel reduceres. Inspiration kan hentes bl.a. BBC Future.

Endvidere viser erfaringer fra supercykelstier, at 14 pct. af cyklisterne er tidligere bilpendlere. Vores egen avis, Ingeniøren, beskrev i sin leder 16. maj 2020, hvordan erfaringerne fra corona-krisen kan bruges til at ændre transportvanerne og reducere klimabelastningen og få bedre og sundere byer. Og Politiken havde 17. maj en artikel om mulige metoder til at støtte den kollektive transport og (el)cyklismen med citater fra DSB’s og Movias direktører og transportministeren.

Rådet for Bæredygtig Trafik har for nylig lanceret en plan for ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet, ligeledes kan der hentes inspiration i debatindlæg på Altinget. Alt i alt mange referencer og mange gode forslag til, hvordan vi kan skabe bæredygtig transport, bedre byer, bedre luftkvalitet, mindre støj og mere sundhed på andre måder end det, der dominerer i Klimasvaret.

Vi foreslår, at de fagtekniske selskaber i IDA inden for trafik- og byplanlægning samt miljø får mulighed for at igangsætte en dialogproces med konkretisering af potentialer ved kollektiv trafik og cyklisme og de nødvendige virkemidler, der er nødvendige i en sådan omstilling hen mod mere bæredygtig og mindre klimabelastende mobilitet. Denne proces skal bygge på en bred involvering af offentlige og private aktører, NGO’er og forskere inden for trafikplanlægning, byplanlægning og transportpraksisser.

Læs også: Ambitiøs klimaplan fra IDA går løs på transportsektoren

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej.

På den ene side bør mange politikere og ikke-politikere forstå, at det altid vil være mere "optimalt" , ressource-bevidst og bæredygtigt at bruge en almindelig cykel, en elcykel eller gåben/fodgænger end at køre i en elbil. Specielt set i lyset af, at der ofte kun sidder en eller to personer i en personbil.

Men på den anden side er nogle ture jo så lange, at de er svære at foretage med almindelig cykel, en elcykel eller gåben/fodgænger. Og det er ikke altid at kollektiv trafik er en god mulighed. Ligeledes kan personer ude på landet, ældre og gangbesværede have stor glæde af en personbil. Jeg synes derfor, at mange af disse personer bør have råd til en ny eller lettere brugt "grøn" og sikker bil med meget sikkerhedsudstyr.

Derfor bør afgifterne på disse biler - efter min mening - ikke være højere end idag. Et eksempel på en personbil med god trafiksikkerhed, relativ god plads ved fører, relativ god plads ved bagsædepassager og relativ god plads i bagagerum er den nye kinesiske MG-elbil med det lille batteri og korte rækkevidde, som jeg linker til her. Der bør ikke lægges afgift på denne. Det er ihvertfald min mening. HVis man kan klare sig med den korte rækkevidde og andre mangler er det vist et godt bud på en god elbil.

https://fdm.dk/.../2020-05-mg-zs-elektrisk...

Venlig hilsen Jan, Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed

  • 0
  • 0

Forslag: Lav en stor udstilling, hvor forskellige forslag til bedre transportløsninger kan vises og sammenlignes. Giv dem karakterer efter hvor godt det vil virke hvis hele jordens befolkning (10 mia) får adgang til den slags mobilitet. Erkend at de nuværende transportformer har skabt de problemer vi står med og giv nye tanker en reel chance. I lyset af sagens vigtighed bør der sættes et stort millionbeløb af til at etablere en meget seriøs sammenligning.

  • 0
  • 0

Samkørsel med den nye Mercedes EL - mini bus

Vi må tænke mere på samkørsel.

Citat fra tu.no idag: "Nå åpner Mercedes-Benz salget av flerbruksbilen EQV 300. Dette er den elektriske utgaven kjent som Mercedes-Benz Vito/V-klasse med forbrenningsmotor. "

"Mercedes har oppgitt en rekkevidde på 302 til 378 kilometer i WLTP-tall. Bilen er utstyrt med et batteri med 100 kilowattimer bruttokapasitet. Utnyttbar kapasitet er 90 kilowattimer"

https://www.tu.no/artikler/na-er-salget-av...

" .. norske kroner ender vi på 712.000 kroner. Det inkluderer konfigurasjon med seks seter. Den skal kunne leveres før nyttår... "

Den kan blive interessant i Danmark - og den er velegnet til samkørsel.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten