Kommende tysk regering skruer ned for støtten til vindmøller

Tyske vindmøller skal i fremtiden klare sig med mindre i støtte, og Tysklands ambitiøse udbygningsplaner for havvindmøller skal reduceres drastisk.

Det er resultatet af forhandlinger mellem de kommende tyske regeringspartnere, Merkels CDU og Socialdemokraterne, SPD, skriver flere medier søndag.

Den kommende regering vil reducere målet for udbygningen med havmøller fra 10 GW i 2020 til 6,5 GW. For 2030 bliver ambitionerne nedjusteret fra 25 til 15 GW. Samtidig bliver der skåret i støtten til møller på land.

Medierne, som citerer fra kansler Angela Merkels ugentlige podcast, skriver, at en revision af Tyklands 13 år gamle støtte-ordning for vedvarende energi er en af de store opgaver, som den kommende koalitionsregering har stillet sig selv. Saneringen skal gøre omstillingen fra atomkraft til vedvarende energi ’mere forudsigelig og varigt overkommelig’ i pris for forbundsstaten.

Tyskland har i dag de næsthøjeste elpriser i EU, og et nyt tillæg til elpriserne fra 1. januar vil medføre endnu en stigning på 18 pct.

Også udbygningen med energianlæg på basis af biomasse skal ifølge Bloomberg ned i gear, mens støtten til solceller – som tidligere er blevet reduceret – ikke vil blive berørt i denne omgang.

Vindmølleindustrien i Danmark er umiddelbart overrasket over udmeldingen fra den tyske kansler, men adm. direktør Jan Hylleberg tager dog det forbehold, at planen endnu ikke er vedtaget, og at man derfor ikke kender de præcise detaljer:

»Tyskland har et meget stort energikapacitetsbehov. Det er derfor også overraskende, at det er særligt havvindmølleparker, der skal skæres, da der her kan findes store mængder energi,« siger han til Berlingske.

Branchedirektøren tilføjer, at hvis kapaciteten i Tyskland reduceres med 10 gigawatt, får det selvfølgelig en betydning for offshore markedspotentialet frem mod 2030. Et marked, som netop de danske virksomheder sidder meget tungt på.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"For 2030 bliver ambitionerne nedjusteret fra 15 til 15 GW." Ahh, det var ikke meget til reduktion :)

Desuden har det for udestående vel i mange år ligget i kortene at Tysklands omfattende offshore planer ikke kunne holde vand. Hverken Tysklands eller Englands industrier og elkunder kan betale 1,2 - 1,5 kr. for selve elproduktionen. Hertil kommer transport- og andre afgifter. I Danmark er disse ca. 1½ kr. I England og Tyskland dog noget lavere.

  • 6
  • 2

Nå, det var på tide tyskerne vågnede op. Støtten til VE skal være "nærig", hvis befolkningen skal tro på processen. Tyskerne har kastet penge efter VE-området uden at tænke sig om, og det gælder både vindenergi, biogas og solceller.

Herhjemme har vi heldigvis opført os lidt mere fornuftigt, men jeg mener egentligt også den danske politik kunne trænge til en opstramning i retning af mere rentabilitet.

Og jo, jeg er en stor tilhænger af grøn omstilling. Men jeg tror ikke på en kør-stop politik (som vi så med solcellerne)....

  • 10
  • 0

Saneringen skal gøre omstillingen fra atomkraft til vedvarende energi ’mere forudsigelig og varigt overkommelig’ i pris for forbundsstaten.

Energiomstillingen blev formuleret af en "Ethik-Kommission". Ingeniørerne kom i undertal i forhold til filosofferne, sociologerne og biskopperne.

  • 3
  • 2

Forslag: Tildele VE støtten for hver enkelt VE-teknologi (produktion og evt. energibesparelser) ift. CO2 ækvivalenter/kWh fra vugge til grav (i den udstrækning dette er muligt at beregne). Se f.eks. nedenstående artikel vedrørende CO2 udslip fra forskellige VE-teknologier: http://ing.dk/artikel/opraab-fra-forsker-s... Værdierne i artiklen kan altid diskuteres, og bio-gas/brændsel mangler f.eks., men de siger en del om, hvor "smart" det er, at støtte solkraft med 1-2 kr./kWh ift. de 0,2-0,4 kr./kWh landvindmøller typisk modtager i dag.

Se evt. også http://www.tekniq.dk/PresseOgNyheder/Nyhed... ang. omkostningerne per energi produceret/sparet for havmøller, solceller og el-besparelser i industrien.

  • 2
  • 0

I 2012 kom kun 8,2 % af Tysklands strøm fra vindmøller, 5 % fra solceller og 3 % fra vandkraft. På trods af en massiv indsats kom de resterende 83,8 % fra brunkulsværker, stenkulsværker, atomkraft og gasværker i nævnte rækkefølge.

I 2012 faldt produktionen af vindstrøm med 6 % i forhold til 2011.

  • 1
  • 0

I 2012 kom kun 8,2 % af Tysklands strøm fra vindmøller, 5 % fra solceller og 3 % fra vandkraft.

Tyskerne betaler (2012) 14 mia € pr år i feed-in tariffer til VE, svarende til ca 24 øre/kWh - altså 7-8 øre/kWh mere end vi Danskere betaler i PSO.

Oven i det, så har de med deres forholdsvis lave VE-dækning ikke nær samme merit-order effekt, dvs pres på elprisen, som vi har i Norden, som følge af prispresset fra vindmøller og vandkraft.

Når tyskerne kun får 16% af deres el dækket med VE, til en højere pris end vi får næsten 50% VE for, så skyldes det i høj grad at 2/3 af deres nuværende solcelleproduktion, kommer fra solceller, der får en feed-in tarif på 264 - 385 øre/kWh (!) og den sidste tredjedel af kapaciteten, får over 200 øre/kWh i snit.

Til sammenligning får landmøller (som pt udgør næsten hele vindmølle-kapaciteten) 66 øre/kWh i de første 5 år, hvorefter de får 36 øre/kWh i en begrænset årrække, beregnet efter hvor meget møllen producerer.

Solcellerne får med andre ord mere end 5 gange så meget som vindmøllerne i Tyskland - ja, faktisk nærmere 10 gange så meget, når varigheden af støtten indregnes.

Havde de brugt pengene på vindmøller i stedet for solceller, eksempelvis ved at tilbyde vindmøllerne de 66 øre/kWh i 10 år i stedet, og så nøjes med at tilbyde solcellerne det dobbelte af dette (hvis de overhovedet skal have mere), så kunne de i dag have haft 33% vindkraft, 3% vandkraft og måske 1% solenergi (svarende til Danmark), til samme feed-in betaling, og tilmed opnået et betydeligt prispres på den øvrige elkraft.

Guderne må forstå hvorfor tyskerne (fortsat) forgylder solceller i en sådan grad, og så skærer ned på vindmøllestøtten, når strømmen bliver for dyr !?!

  • 5
  • 1

Det er lidt teknisk, men merit-order effekten bestemmes vel i højere grad af den installerede kapacitet end af den producerede energimængde. Da tysk VE arbejder med en gennemsnitligt lavere kapacitetsfaktor end dansk (blandt andet på grund af de mange solceller) kan jeg sagtens forestille mig, at de får en merit-order effekt der er sammenlignelig med den danske.

Men jeg er meget enig i, at det Tyskland (og UK for den sags skyld) har gang i på VE-området absolut ikke er noget vi behøver lade os inspirere af...

  • 1
  • 0

mere end 1 EPR per år.

Forstod udmærket - skulle selvfølgelig have skrevet mere end 10 Anholt-parker pr år - så det beklager jeg. ;-)

Men helt ærligt, tror du ikke de engelske forbrugere bliver lidt sure over at skulle betale 1,4 mia € om året i 35 år, for kun 1 EPR, hvis tyskerne kan få mere end 1 EPR om året for 14 mia €?

  • 0
  • 0

Sikkert. Ligesom englænderne nok heller ikke er glade for at skulle betale endnu mere for vindkraft i en større procentdel af levetiden.

  • 0
  • 0

...men ingenting efter levetiden. ;-)

Forresten er din mere end 1 EPR for 14 mia €, som de så har købt, men ikke har betalt for at bruge, nok mere relevant for japanerne.

De kunne have købt mere end 28 stk EPR, for det det indtil videre har kostet at rydde op efter Fukushima.

...og da de alligevel ikke kunne drømme om at fylde brændsel på dem, behøver vi jo kun at regne med installationsprisen. ;-)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten