Kometsonden Philae står skævt under en klippe og får for lidt sollys
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kometsonden Philae står skævt under en klippe og får for lidt sollys

Rumfartøjet Philae har det lidt som en bokser, der er blevet slået omkuld. Tre gange er det banket ned mod kometen 67P's overflade, og nu er det endt op ad en hård klippevæg, hvor det står på to af sine tre ben, mens det bruger sine kameraer til at finde ud af, nøjagtig hvor det er endt.

Over Philae kredser sonden Rosetta for at finde sin bedre halvdel, og det er endnu kun lykkedes at lokalisere sporene i støvet fra det første touchdown. Men hvor Philae er hoppet hen, kan Rosetta endnu ikke se, fortæller Jean-Pierre Bibring, chefforsker på Philae, i øjeblikket på et pressemøde.

ESA mener, at fartøjet er hoppet en hel kilometer efter første touchdown, og har kun en vag idé om, hvor det befinder sig. Fra et utal af billeder kan ESA-forskerne se, at Philae ligger halvt under et klippefremspring og står nærmest på siden med en af landingsfødderne uden kontakt til overfladen.

Læs også: Se de første billeder: Philae står stille på 67P-kometen

Den virkelig gode nyhed er, at al elektronik om bord ser ud til at virke, men den dårlige nyhed er, at der kun er 1,5 times sollys for hver 12-times rotation i modsætning til de planlagte seks til syv timer.

Ifølge Stephan Ulamec fra det tyske rumfartsinstitut, DLR, er planen nu at rykke på Philae, så solpanelerne kan opsamle mere energi fra solen, og gøre antennerne mere frie samt placere boret i en position, så det kan bruges. Der er faktisk også en mulighed for at få Philae til at hoppe endnu en gang ved at bevæge landingsfødderne. Før forskerne vil overveje den mulighed, skal de finde ud af, hvor sonden befinder sig.

Læs også: ESA skrev til danske raketbyggere om eksplosiv-problem på Philae

I øjeblikket er ESA dog uden kontakt til Philae, da kometen skygger for radiokontakten, men en stribe billeder ventes at ankomme om få timer, og på dem håber ESA at finde et af Philae på kometen.

Ifølge ESA har Philae kun strøm til få dage i den nuværende position. Den vil derfor gå i dvale, hvis ikke forskerne finder en løsning på at få flyttet på panelerne. Ellers må de vente på, at kometen og Philae nærmer sig Solen og muligvis kan få mere varme og en anden solindstråling.

Trist at den er i så dårlig tilstand. Havde håbet på at det gik glattere.
Og i bagklogskabens lys er det ærgerligt at Philae ikke er udstyret med et atom-"batteri" .

  • 3
  • 3

Hvis du antager, at kometen er kugleformet giver en hurtig overslagsudregning med data fra Wikipedia ? (vol. = 25 km3, vægt = 10E13 kg), at så er

tyngdekraften er ca. 48.400 gange mindre end ved jordens overflade !

Det svarer til, at jeg (min gravitationsmasse) (78,5 kg) ville veje 1,6 gram på kometen :-)

Ca. det samme som en kollibri !

  • 6
  • 1

Ikke desto mindre tror jeg at det næste stykke tid vil blive en flot demonstration i, hvor opfindsomme rumforskere kan være, når det gælder om at hive data ud af et ikke helt perfekt scenarie.

Når man ser på de forskellige fantastiske lappeløsninger, Hubble teleskopet, Mars-roverne, og andre lignende projekter er blevet reddet med, så tror jeg nok de skal præstere at få et eller andet ud af det her. Og dét vil nok i sig selv blive interessant at følge med i.

  • 16
  • 0

Nå, nu hvor tråden definitivt er forpestet af intetsigende bras, vil jeg følge Glens eksempel og dedikere resten af tråden til haiku. Her er mit bud:

Bidrag med viden
Og din faglige indsigt
Eller tryk ej "Gem"

  • 8
  • 0

hvorfor ing.gk lader uvidende tåber forpeste debatten - igen og igen

Som Erik skriver: Der står, man kan bidrage med sin viden og faglige indsigt - alligevel gives der plads til konspirations- og andre tosser :o(

mvh Flemming

  • 7
  • 0

Det kan være belastende, men se det fra den positive side. Raketter flyver ikke bare på brændstof, de flyver også på penge. Da alle skatteborgere i EU bidrager til eventyret, tæller tossernes mening også selvom vi ikke kan lide den. Jo mere mis-stemning der er, desto sværere er det at bevilge nye projekter. Hellere få negativiteten frem så den er synlig og til at arbejde med, end skjult og undergravende.
Og så længe brokkeriet har nuværende form, kan vi nok modgå det i tide. Vi kan ikke overbevise de få indædte, men vi kan præsentere mængden af tvivlere for sobre argumenter, og mon ikke den samlede fornuft er tilstrækkelig til at fortsætte udviklingen.

I det længere perspektiv er det vigtigt at være tolerant for rummets sværhedsgrad, og ikke lade sig forstyrre af kortvarige problemer. "Space is hard", og der vil fortsat ske fejl. Men det er det værd.

  • 2
  • 0

Der mangler dette "biprodukt" fra a-våbenproduktion. Hvis det ikke bruges til andre ting.

Jan, dit link forstår jeg ikke, det handler om Pu-235 og Pu-239, som ganske rigtigt er våbenmateriale.
Pu-238 er den perfekte isotop til termogeneratorer og kræver specielle reaktorer for at blive produceret. Hvis disse reaktorer og oparbejdningsanlæg kører kan man vel producere et par kilogram om året.

Pointen med at bruge Pu-238 termogeneratorer er ikke, at de virker de næste 50 år, men at man er uafhænging af solindstråling, hvilket netop er problemet med Philea.
En afstand på en halv milliard kilometer til solen, samt et ret begrænset solpanelareal gør Philea til et "borderline-design" efter min mening.

MvH,

Bent.

  • 1
  • 1

@Thomas En vigtig del a missionen er netop at forsøge at gøre det med solceller. Det bliver normalt betragtet som umuligt så langt fra Solen og normalt vil man netop anvende plutonium batterier af den årsag alene. Bare det faktum at solcellerne rent faktisk fungerer tilfredsstillende så langt fra Solen (ca. 4 gange længere ude end den tidligere grænse), har været et syv-mile skridt for solcelle teknologien. Danske Terma har været med på projektet bl.a..

  • 0
  • 0