Kometjægeren tager sit sidste sving forbi Jorden

I morgen tidlig, fredag, kl. 08:45, vil den europæiske rumsonde Rosetta passere forbi Jorden i en afstand af kun 2.500 kilometer. Under intens overvågning fra kontrolcenteret i Darmstadt i Tyskland vil Rosettas bane blive fulgt og kontrolleret nøje.

Det er rumsondens tredje og sidste swing-by af Jorden. Rosetta ankommer med en fart af 13,3 km/s; swing-by processen øger farten med 3,6 km/s i forhold til Solen og skal bringe Rosetta på kurs mod kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.

En allersidste korrektion af banen sker den 10. juni 2010, når Rosetta laver et lille sving forbi asteroiden Lutetia i en afstand af 3.000 km.

Herefter er den endelige kurs sat mod kometen, hvor den i efteråret 2014 skal gå i kredsløb. Den 10. november 2014 skal Rosetta landsætte et lille modul, Philae, der vil følge kometen i to år på dens vej mod Solen.

Spænding i Lystrup

Hele forløbet følges intenst af chefingeniør Hans Jensen fra Terma i Lystrup ved Århus. Han er chefdesigner på den strømforsyning, som Terma har leveret til Rosetta, der blev opsendt den 2. marts 2004.

»De meldinger, vi har modtaget fra ESA's tekniske center, Estec, i Holland, viser, at strømforsyningen fungerer fuldstændigt perfekt,« siger Hans Jensen til Ingeniøren.

»Vi er altid spændt på, om der sker en degradering af elektronikken på grund af kosmisk stråling, men vi har ingen ændring kunne registrere på Rosetta,« siger han.

Strømforsyningen er bygget med masser af redundans og kan sagtens skrue op for sig selv, hvis det bliver nødvendigt for at opretholde den specificerede effekt. Det har altså ikke været tilfældet. Og Hans Jensen forventer heller ikke, at det bliver nødvendigt under de næste fem års rejse.

Under en stor del af den kommende rejsetid befinder rumsonden sig i en dvaletilstand, hvor det kun er Termas strømforsyning og enkelte andre enheder, der er tændt. Kort tid før ankomsten til kometen får hele rumsonden så et 'wake-up call' fra Jorden, så den er klar til sine opgaver.

Tog Newton fejl?

Det er ikke kun Terma og ESA, der spændt på, hvordan swing-by-processen forløber. Ved en lang række lignende swing-bys af andre rumsonder har man nemlig kunnet konstatere, at sonderne kommer ud med en hastighed, som er ganske svagt anderledes end forventet.

Alle disse eksempler er hidtil uforklarede og har fået visse fysikere til at spekulere på, om der er tale om et ukendt fysisk fænomen, som er en afvigelse fra Newtons love. Det forhold kan Rosettas swing-by muligvis også være med til at kaste lys over.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten