Kometen 67P er let som træ og sort som kul
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kometen 67P er let som træ og sort som kul

Billeder af den støvede overflade viser riller på kryds og på tværs på dele af kometkernen. (Foto: N. Thomas et al./Science) Illustration: N. Thomas et al./Science

Siden 6. august sidste år har den europæiske rumsonde Rosetta kredset om kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, så forskerne har nu haft tid til at nærstudere data fra sondens mange instrumenter. Det har resulteret i hele syv artikler i fredagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Science.

Her fremgår det blandt andet, at kometkernen har en masse på cirka 10 milliarder ton, og at den har en massefylde på omkring 470 kg pr. kubikmeter – omtrent som fyrretræ. Med så lav en massefylde må kernen være ganske porøs, mener forskerne.

Læs også: Nu kredser rumsonden Rosetta om kometen 67P

Kometens overflade – eller i hvert fald den del af den, der får sollys – har vist sig at være dækket af uigennemsigtige organiske materialer, altså kulstofforbindelser. De er sandsynligvis opsamlet igennem de seneste fire år, siden 67P senest var tættest på Solen. Der er til gengæld ikke mange spor efter vand i form af is på overfladen, viser målinger foretaget af instrumentet VIRTIS.

67P/Tjurjumov-Gerasimenko er kulsort, hvilket bliver tydeligt, hvis man sammenligner den med Jorden og Månen. Kometen er fire kilometer på den længste led. (Fotos: ESA/Rosetta/G. Ugarkovich/R. Vanderbei, Princeton University) Illustration: ESA/Rosetta/MPS for OSIRIS Team MPS/UPD/LAM/IAA/RSSD/INTA/ UPM/DASP/IDA and Gordan Ugarkovich (Earth); Robert Vanderbei, Princeton University (Moon); ESA/Rosetta/NAVCAM (67P/C-G)

Nu er spørgsmålet så, om det ikke vil ændre sig i de kommende måneder, hvor 67P nærmer sig det punkt i sin bane, hvor den er tættest på Solen. Kometkernens is, der gemmer sig under den mørke overflade, vil begynde at tø, og så vil den sorte kappe måske blive smidt af, så isen bliver synlig.

Allerede nu foregår der ting og sager på kometkernens overflade. Billeder viser, at støv bliver transporteret rundt på kometkernen, så der på overfladen dannes riller og strukturer, der ligner klitter. Støv og gas bliver da også så småt frigivet fra kernen.

Læs også: Kometlanderens bor fik ikke fat

Instrumenter på rumsonden har fanget partikler af vidt forskellige størrelser, med masser fra få milliontedele af et gram og op til omkring et gram. Nogle partikler kredser om kometkernen, mens andre er på vej væk fra den – skudt af sted af små udbrud af gas og støv.

Da kometen var cirka 3,5 gange så langt fra Solen, som Jorden er det, tabte kernen cirka syv kg støv i sekundet. Det lader til, at der sendes omkring fire gange så meget støv som gas ud fra kometkernen – noget mere end forventet.

Billeder fra kameraet OSIRIS viser desuden, at en sky af større partikler kredser om kometkernen – noget i retning af 100.000 klumper, hvoraf de største skal måles i meter. De fleste af dem er sandsynligvis blevet kastet ud fra overfladen, sidste gang kometen var tæt på Solen.

Læs også: Rosetta-mission: Kometer som 67P udelukket som kilden til Jordens vand

Alt fungerer perfekt på Rosetta, så de 11 instrumenter om bord vil fortsætte med at foretage målinger i de næste mange måneder. 13. august vil 67P/Tjurjumov-Gerasimenko være 186 millioner kilometer fra Solen og nå perihelium, så her vil aktiviteten på kometens overflade være størst. Herefter vil 67P begynde at fjerne sig fra Solen igen.

Der er stadig intet nyt fra landingsmodulet Philae, der står halvt i skygge et eller andet sted på kometkernen, men forskerne håber, at Philae vil give lyd fra sig, når kometen kommer tættere på Solen, og solcellerne får kraftigere lys.

Kombinationen af data fra Rosetta og Philae vil give den optimale information om 67P, der allerede nu kendes bedre end nogen anden komet.

Emner : Kometer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lidt underligt, at man stadigt/stædigt fastholder, at kometer bare består af "beskidt is",
samt, at vort univers/solsystem kun hænger sammen ved hjælp af gravitations kræfter.

På vores egen (lille) planet er vi dog også vant til elektriske-, magnetiske- og nukleare -kræfter.

Jeg er da klar over, at både Velikovsky og Wal Thornhill har vidtløftige teorier, men vi skal jo
heller ikke vippe skyklapperne helt ind foran øjnene . . .

\ Petter

  • 0
  • 10

Jeg kan ikke lige få det til at hænge sammen.
Hvis massefylden er 470, og Is har større massefylde, må 'resten' da have en meget lav massefylde.
Man må gå ud fra at tesen om Is stadig er en tese.
Men det får vi at se de kommende måneder.
Spændende er det i hvert fald.
Håber virkelig landeren 'vågner' igen.

  • 2
  • 0

Forestil dig en løst sammenhængende grus- og sand-bunke.
Overraskelsen er nok, at denne komet (og måske kometer generelt) er langt løsere strukturer end hidtil antaget.
Ikke noget med store stenblokke eller en massiv kerne af metaller.

Der er mange lærebøger, der skal rettes, når Rosetta-missionen er ved vejs ende.
Meget meget spændende!!

  • 7
  • 0

Hvis kometen er lavet af is og stenmel men har en vægtfylde som fyrretræ et der nok fordi den er hul. Og hvis den er hul et det nok fordi den i virkeligheden er et ældgammelt rumskib som for millioner eller milliarder år siden besøgte og pustede liv i Jorden. Det forklarer alt.

Alternativt kan det være den er lavet af fyrretræ.

  • 7
  • 4

Det minder mig om at i slutningen af 1950rrne foreslog den russisk astronom Iosif Shklovsky at Mars månen Phobos måde være hul - på grundlag af observationer ar dens tab af højde over Mars' overflade:

http://en.m.wikipedia.org/wiki/Phobos_%28m...

Det viste sig senere at der var fejl i observationerne og at dens bane bevægelse ikke tyder på at den er hul og Phobos ser jo heller ikke særlig kunstig ud after at man har kigget på den.

Øv

  • 1
  • 1

At 67P er så porøs, at 70-80 procent af den må være det rene ingenting, er da ret overraskende. Og selvfølgelig også noget, som forskerne rigtig gerne ville finde en forklaring på.

Netop derfor blev Rosetta og Philae udstyret med instrumentet CONSERT, hvor planen er at undersøge kometens indre ved hjælp af radiobølger, der sendes mellem Rosetta og Philae. Ved at skanne kometkernen på den måde, kan man fx finde ud af, om der er store hulrum i kometen.

Men det kræver jo, at Philae får strøm igen.

  • 2
  • 0

Klart. Et fyrretræsrumskib

Livet blev bragt til Jorden af en amatør-trærumskibsbygger i et andet solsystem. Forplantningscyklen er næsten klar til gentagelse...

  • 1
  • 1

Tankevækkende, at kilden er " Daniele Malesani, of the University of Copenhagan"

I sandhed tankevækkende. En hurtig søgning på nettet giver ingen respons på Copenhagan. Mysterierne hober sig op. En extraterrestrial kilde?
Men der er jo desværre ikke meget info at hente i selve teksten på trods den lovende overskrift. Her er en anden frisk avis som tager sagen op - stadig dog kun i overskriften. http://www.mirror.co.uk/news/technology-sc....
Til gengæld har den lavet en læserafstemning hvor man kan svare på spørgsmålet: "Is this discovery evidence of alien life?"

Et godt initiativ. På tide at høre folket.

På grundlag af de oplysninger der foreligger er der for mig ingen tvivl om at at et mikrosekund radiosignal med en sendestyrke på et par millioner gange solens effekt kun kan forklares med en alien radiosender i en galakse 5 milliarder lysår væk. Hvad ellers? Jeg foreslår derfor at man sætter et stærkt hold i gang med at tyde indholdet i radioudsendelsen - som sikkert foregår på et ukendt sprog. Man kunne f.eks. forsøge at afspille den i super duper slowmotion. Og det skulle da ikke undre mig hvis det viser sig at afsenderen er Gud himself - måske endog med kendingsmelodi?

  • 0
  • 1