Komet forsvundet tæt ved Solen

Efter en rejse på 5.5 millioner år mod Solen forsvandt en komet torsdag aften, mens forskere spændt så til.

Kometen Isons bane passerede Solen i en afstand på bare 1,2 millioner kilometer, og ifølge iagttagere var den korte afstand for hård kost for kometen.

»Jeg ser intet, der er dukket op bag solskiven. Dette her kan være kometens endeligt,« siger astrofysiker Karl Battams til Reuters.

Da den var tættest på Solen, rejste kometen med en fart på 350 km pr. sekund i en temperatur på ca. 2.760 grader celsius. Det var derfor ikke uventet, at kometen ville få svært ved at overleve. Allerede inden Ison nåede frem til Solen, udtalte professor Tim O’Brien til BBC:

»Det er som at kaste en snebold gennem ild. Det bliver svært for den at overleve. Heldigvis er det et stort objekt, der bevæger sig hurtigt, så den ikke er tæt på Solen alt for længe. Der er meget usikkerhed.«

Hvis kometen eller dele af den har overlevet turen, vil den være synlige med det blotte øje fra Jorden om én til to uger.

Ison menes at have været flere kilometer i diameter og bestod af sten og is.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det passer meget godt. Jordens banehastighed er 30km/s i en afstand af 150mill km. Kommer du ned på 1,5mill km bliver hastigheden 10 gange større plus minus et par træsko på grund af dens specielle bane. Det bliver spændende om der virkelig overlevede nogle rester som kan ses.

  • 1
  • 0

Ja, det passer meget godt. Hvis man regner lidt på undvigelseshastigheden fra solen, set fra perihelion, så når man frem til ca. 320 km/s, så ISON kommer aldrig tilbage til solen. Der er ganske betydelig potentiel energi i et "frit fald" fra solsystemets kant til tæt på solens overflade. Fra jordens position er solens undvigelseshastighed ca. 42 km/s, så selv "små" kometer kan gøre stor skade hvis de slår ned.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten