Komet 67P spøger: Skal Nasa tilbage?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Komet 67P spøger: Skal Nasa tilbage?

Illustration: ESA/Rosetta/NavCam

Der opstod global rumfartsjubel, da det i november 2014 lykkedes for den europæiskledede Rosetta-mission at lande fartøjet Philae på kometen Churyumov-Gerasimenko – også kendt som komet 67P.

Missionen havde været 10 år undervejs. Desværre landede Philae i halvskygge, så solpanelerne ikke blev opladet, og Philae faldt i søvn et par dage senere. Heldigvis havde man nået at modtage 80 procent af de planlagte data.

Et halvt år efter fik man kortvarigt kontakt med Philae, fordi kometen var tættere på Solen, men siden da var Philae tavs. Og i september 2016 lod Den Europæiske Rumorganisation, ESA, også moderskibet ende sine dage på kometen med en planlagt nedstyrtning.

Men nu fortsætter rumfartseventyret på komet 67P måske, for en amerikansk forskergruppe har foreslået Nasa, at man rejser tilbage til den kulsorte, dybfrosne komet og henter prøver hjem til Jorden.

Rosetta-missionens landingsmodul, Philae, var i virkeligheden cirka to meter langt. Her er en papirmodel fra ESA på cirka 10 cm. Illustration: Hanne Kokkegård

Chancen for liftoff i 2020’erne

Cornell University kalder missionen for CAESAR (Comet Astrobiology Exploration Sample Return), og onsdag blev den sammen med en anden mission (Dragonfly) udvalgt blandt 12 forslag til at modtage udviklingsstøtte fra Nasas såkaldt New Frontiers-program frem til udgangen af 2018, skriver Nasa.

Læs også: Fra kulde til varme: Rosetta-kometen forandrer sig på rejsen gennem rummet

Dragonfly fra Johns Hopkins University er en slags drone (dual-quadcopter), der skal udforske forholdene på Saturns største måne, Titan. Månen rummer en jordlignende verden med en geologisk overflade, der minder om Jorden med floder, søer og have og klippeformationer.

Nasa vil i foråret 2019 beslutte, hvilken af de to missioner der får rumluft under vingerne med et liftoff i 2020’erne.

Det vil blive fjerde gang, at New Frontiers-programmet støtter grundforskningsprojekter inden for rumfart. I forvejen støtter Nasa New Horizons mission til Pluto og til et objekt i Kuiperbæltet, Junomissionen ude ved Jupiter (som også DTU Space deltager i) samt OSIRIS-REx-missionen, der er på vej til asteroiden Bennu og ifølge planen vender hjem til Jorden med prøver i 2023.

Læs også: Cassini er som en baby – derfor græder ingeniører og forskere

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der må ligge nogle interessante udfordringer i, at udvikle droner der kan fungere i en atmosfære med temperaturer omkring -180°C!

  • 0
  • 0