Kombineret MR-scanner og strålekanon bliver paradigmeskift for kræftbehandlingen
Når kræftpatienter skal i strålebehandling, sker det typisk over et forløb på mange uger, hvor de dagligt møder til ambulant behandling og får stråler på tumoren.
Behandlingen er hård for kroppen, og hele forløbet er opslidende.
Nu giver en helt ny type stråleaccelerator med indbygget MR-scanner imidlertid håb om et bedre og hurtigere forløb for kræftpatienter med tumorer, der kan bevæge sig – f.eks. i lunger og den øvre del af bughulen.
Svært at vide, hvor tumoren er
I dag bruger man en såkaldt lineær accelerator (linac) til at behandle kræftpatienter med. Det er en effektiv behandling, men hvis den skal rettes mod væv, der bevæger sig inde i kroppen, er man nødt til at tage højde for bevægelsen ved at stråle på et større område – hvormed man samtidig øger risikoen for at ødelægge raskt væv med strålerne.
Derfor strækker man netop behandlingen ud over mange små doser i stedet for at give alle doser på én eller få gange.
Læs også: Herlev Hospital bygger et kobberrum i rummet
»Selv om vi benytter røntgen og scanninger for at se, hvor tumoren er, så er det altid lidt usikkert. Og hvis vi rammer forkert, så bare én tumorcelle overlever, vil sygdommen komme igen. Så derfor skal vi ramme det hele med stråleterapien,« fortæller Brian Holch Kristensen, cheffysiker i stråleterapien på Herlev Hospital.
Der er ham og hans team af fysikere og ingeniører, der sørger for, at patienterne får den stråling, som lægen har ordineret.
Hårde puder holder på patienten
Blandt hjælpemidlerne fikserer man patienterne på lejet med puder, som er fyldt med små kugler og luft. Derefter suger man luften ud, så puden bliver hård, og holder patienten låst i en bestemt stilling. Endelig tager man så billeder med røntgen eller CT-scanning for at estimere, hvor tumoren er.
Fordi tumoren kan bevæge sig i det bløde væv, lægger man en margin rundt om tumoren, når man skal give strålebehandling, så man er sikker på at ramme det hele.
Derover kan det være svært at se, om en tumor har fangearme ud, så man lægger også lidt margin til på grund af det. Så måske har man samlet lagt 1-1,5 cm margin uden om tumoren, man skal ramme.
»Ulempen er, at man er nødt til at bestråle et større volumen, og dermed behandler et for stort område med øget risiko for komplikationer,« fortæller hospitalsfysiker og civilingeniør Sune Kristian Buhl.
Nyt apparat fjerner bindet fra øjnene
Her kommer den nye strålekanon med indbygget MR-scanner så ind i billedet og giver helt nye muligheder i kræftbehandlingen.
Læs også: Ny type strålekanon sætter håndværkerne på overarbejde
»Kombinationen af MR-scanneren og acceleratoren giver en fantastisk diagnostisk værdi, fordi vi hele tiden kan se, hvor tumoren er, mens vi stråler. Med den almindelige stråleaccelerator har vi sådan set 'bind for øjnene', mens den behandler,« forklarer Brian Holch Kristensen.
Rigshospitalet og Herlev Hospital er i disse dage i gang med installation af disse særlige MR-strålemaskiner, eller MR-linacs, som man regner med at tage i brug omkring 1. september. Mens Odense Universitetshospital, OUH, installerede sin i foråret og er i gang med at teste den.
»Vi vil vælge patientgrupper, hvor vi ret hurtigt vil kunne komme i gang med at få erfaring med maskinen, og der kommer til at gå nogen tid, før vi kan køre med fuld aktivitet, fordi personalet også skal have erfaring med teknologien. Vi er vant til MR-billeder ved diagnosticering, men ikke under behandling,« siger Sune Kristian Buhl.
Paradigmeskift i kræftbehandlingen
Det gælder f.eks. kræft i bugspytkirtlen, hvor man i dag reelt ikke tilbyder strålebehandling, fordi man er nervøs for at ødelægge for meget rask væv i bughulen, f.eks. tarme. For disse kræftpatienter håber man at kunne forbedre prognosen ved at bruge den nye maskine.
Producenten har nemlig også udviklet en feature, så man kan markere tumoren og tegne en lille margin rundt om. Og så længe tumoren er inden for marginen, kører strålekanonen, men så snart tumoren har bevæget sig ud af området, stopper maskinen, venter 30 sekunder og tjekker så, om tumoren er tilbage. Er den det, genoptager maskinen behandlingen.
»Den helt store fordel er, at vi får mindre sikkerhedsmarginer rundt om tumorerne, så der er mindre risiko for bivirkninger på raskt væv. Og vi kan derfor tillade os at give højere doser med færre behandlinger,« siger Sune Kristian Buhl.
»Nogle gange kommer teknologier, der flytter hele behandlingen og mulighederne, og maskinen her er et paradigmeskift,« siger han.
'Almindelige' strålekanoner opdateres også
Mens de almindelige strålekanoner er meget åbne, og der er monteret et smukt kunstigt loftsvindue med 'udsigt' til en blå himmel med hvide solbeskinnede skyer, vil den nye kombinerede scanner og strålekanon være en ganske anderledes oplevelse, for patienterne kommer til at ligge i en tunnel, selv om der stadig bliver et 'ovenlys-vindue'.
»Til gengæld vil de vide, at hvis de hoster, hvis maven er fuld eller blæren er fuld, så sker der ikke noget. Det har vi fuldstændig styr på,« forklarer Brian Holch Kristensen.
Ud over den nye MR-linac er både Herlev Hospital og Rigshospitalet også i gang med at skifte de almindelige acceleratorer ud med nye og forbedrede modeller. For en række patienter, f.eks. patienter med brystkræft, vil både de nuværende og de nye strålekanoner være rigtig gode, forsikrer hospitalet.
»Så vi kan berolige patienterne med, at der er en årsag til, hvis de kommer i den nye MR-strålekanon, og en årsag til, hvis de ikke gør, for så mener vi ikke, at de har gavn af den,« siger Brian Holch Kristensen.
Få studier peger på god effekt
Mens Region Hovedstaden har købt sin MR-linac af det amerikanske firma Viewray, som fik maskinen godkendt for 1,5 år siden, har OUH købt af det svenske firma Elekta, der netop har fået sin maskine CE-godkendt.
Teknologien er stadig så ny, at der kun er få studier, hvor man har undersøgt effekten af behandling med MR-strålekanon.
På Herlev Hospital peger man dog på et hollandsk studie, hvor patienterne havde en dårlig prognose. De fik behandling i den nye maskine med meget høj dosis, viste en rigtig god respons på det og levede længere, end man oprindeligt havde vurderet.
Kræver megen uddannelse
Så snart det er muligt, starter man en testfase med fantomdukker, som simulerer kræftpatienter, så man sikrer, at MR-strålekanonen er præcis, når man tager den i brug på patienter.
De tre danske hospitaler skal også udføre en række studier og tests og hjælpe hinanden med deres erfaringer, så man hurtigst muligt kan tilbyde behandlingen til flest mulige patientgrupper.
»Det kræver også en masse ny uddannelse for de ansatte. Først har det været os fysikere og ingeniører, der har arbejdet med maskinen. Nu flytter det videre fra den tekniske side til det kliniske personale med læger, radiografer og sygeplejersker,« siger Sune Kristian Buhl.
Se producenten Viewrays egen video om MR-linac-teknologi herunder
