Kom tæt på den kolde krigs hemmelige anlæg

650 km underjordisk rørledning til brændstofforsyning i Jylland. Et enormt atomsikret anlæg 60 meter under jorden med plads til 350 mennesker. Et tophemmeligt mikrofilmdepot på Grønland, som grundlæggerne gemte så godt, at ingen siden har kunnet finde det.

Blot nogle få eksempler på det enorme arbejde, der blev gjort i Danmark samt på Færøerne og i Grønland under Den kolde krig, men som i dag langt hen ad vejen er gået i glemmebogen.

For det er de færreste, der tænker over det komplekse totalforsvar, som involverede både militært og civilt beredskab, der blev opbygget i årene under Den kolde krig. Men i perioden, hvor forholdet mellem øst og vest var højspændt, blev kommandovejene indøvet til utrættelighed for at sikre, at alle indbyggere kunne sikres bedst muligt, hvis det værst tænkelige scenarie – atomkrig – skulle blive en realitet.

For at sikre, at beretningerne om det omfattende sikkerhedsarbejde ikke går tabt, har Kulturstyrelsen netop offentliggjort en række internetfortællinger, som samler viden og historie om nogle af de væsentligste anlæg fra Den kolde krig.

»Siden murens fald har trussels­billedet ændret sig markant, og forsvaret har været gennem kæmpe omstruktureringer. Antallet af interessante anlæg, der er tilbage, falder år for år, så derfor vil vi gerne skabe opmærksomhed, mens der stadig er repræsentative anlæg tilbage,« fortæller projektleder Morten Stenak fra Kulturstyrelsen, der har stået i spidsen for projektet, som kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Finmasket net skulle sikre alle

De 25 fortællinger omhandler over 100 anlæg, der er udvalgt blandt omkring 1.400 statslige og statsstøttede anlæg fra dengang. De tæller blandt andet bunkers, depoter, tårne, radarer, kaserner, øvelsesterræner samt flyve- og flådestationer, hvoraf mange tidligere har været hemmelige, camouflerede og utilgængelige.

»Vi har fundet fortællinger frem, som er spændende og nuancerer det militære forsvar inklusive Nato-dimensionen. Nato havde jo egne faciliteter her i landet under Den kolde krig. Rammen har været totalforsvaret, som var det finmaskede net, myndighederne og militæret kastede ned over landet for at sikre, at alle dele kunne bevogtes, forsvares, forsynes og i værste fald evakueres,« forklarer Morten Stenak.

Ud over at være screenet ud fra betydning og forskellighed har arbejdsgruppen desuden taget et regionalt hensyn i udvælgelsen af de 25 fortællinger, som fordeler sig over hele landet.

Mikrofilm dybt under sneen

Derudover rummer projektet to for­tællinger fra Færøerne og seks fra Grønland – herunder beretningen om det depot med mikrofilm, som den daværende leder af Geodætisk Institut, J.F. Chantelou, sammen med landmåler og topograf A.F. Hansen efter sigende gravede ned nær flypladsen i Sisimiut. De ville sikre, at råmaterialet til de danske landkort og grønlandske søkort ikke skulle gå tabt, hvis de danske arkiver skulle blive udslettet. Men eftersom man ikke har været i stand til at finde depotet i fredstid, vides det ikke med sikkerhed, om historien holder vand. Er den sand, er den et malende billede på, hvor omfattende og detaljerede forberedelser, der blev gjort på grund af frygten for atomkrig.

Forberedelser, der ikke må gå i glemmebogen, hvis det står til Kulturstyrelsen.

»I dag kan de fleste under 40 år dårligt huske, hvad Den kolde krig gik ud på. Så vi har altså en del af historien, der forsvinder på grund af et genera­tionsperspektiv. Det er lidt det samme med interessen for Anden Verdenskrig, som også blussede op, da krigen kom lidt på afstand,« fortæller Morten Stenak og fortsætter:

»Tit skal voldsomme begivenheder på afstand, før vi kan se det bevaringsværdige i historien. Da tyskerne forlod landet, var deres bunkers bare noget møg, der skulle væk. Det viste sig så at være lidt svært, fordi de er bygget af beton. Men i dag kan man se, hvordan folk kerer sig om resterne af besættelsesmagten.«

Kongefamilien skulle under jorden

I Gadholt lå hovedkvarteret for POL-divisionen (petrol, oil and lubricants). Hertil ankom brændstof med skibe og blev pumpet ind i et 650 km langt røranlæg. Illustration: Thomas Tram Pedersen

Blandt de fortællinger, som Kulturstyrelsen ønsker at sikre for eftertiden, er blandt andet beretningen om den imponerende brændstofforsyning i form af en 650 km lang underjordisk rørledning, som snoede sig gennem Jylland for at forsyne flyvestationerne med brændstof.

Hjertet af operationen lå i Gadholt uden for Frederikshavn, hvor forsvarets forsyning af brændstof og olie befandt sig, og i dag kan de gamle bygninger stadig opleves.

Til gengæld er der ikke mange synlige spor over jordens overflade af anlægget REGAN VEST i Rold Skov, som blev bygget 60 meter under en kalkbakke. Her skulle kongefamilien, ministre og andet højtstående eller væsentligt personale bringes i sikkerhed i tilfælde af en atomkrig.

I ‘REGAN VEST' i Rold Skov skulle kongefamilien, ministre og andet højtstående eller væsentligt personale bringes i sikkerhed 60 m under jordoverfladen i tilfælde af en atomkrig. Illustration: Kulturstyrelsen

»I regeringsanlægget i Rold Skov kommer alle sanser i brug. Lugten. Lydene. Det manglende dagslys. Det giver virkelig en gennemtrængende oplevelse. Når man har været der et par timer, går det op for én, hvor alvorlig situationen var dengang. Der gik det for alvor op for mig, hvor gennemgribende et beskyttelsesbillede, man havde etableret i Danmark,« fortæller Morten Stenak.

Fra fabrik til velfærdskaserne

De militære anlæg er også med til at fortælle historien om det omkringliggende samfund, der udviklede sig hastigt under den kolde krig. Blandt andet gennem forskellene på de to kaserner, Sjælsmark Kaserne og Antvorskov Kaserne, der blev bygget med cirka tyve års mellemrum.

Sjælsmark Kaserne blev bygget i 1950’erne og byder på timands stuer med køjesenge og fællesbade, mens Antvorskov, som kom til to årtier senere, i højere grad viser forsvaret som en arbejdsgiver, der skal konkurrere om de unges kræfter med samfundets andre tilbud. Derfor er stuerne kun firemands stuer og minder mere om kollegieværelser end sterile sovesale.

»Sjælsmark er en sand rekrutfabrik, mens Antvorskov afspejler et velfærdssamfund, hvor de unge stiller krav. Det er gode billeder på, hvordan det var at være soldat i den periode,« fortæller Morten Stenak.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...har gjort det godt. Indefrosset det halve Europa, myrdet løs blandt russere og ikke-russere, forvandlet dele af Finland og tIdl. Tyskland til militære bufferzoner og skabt en social katastrofe i Hviderusland, Ukraine og Rusland.

Stadigvæk bliver de hyldet som Europas befriere, det er sku' at lave grin med ofrene for Sovjetterroren og alle de mennesker hvis liv blev sat på standby i kommunismens meningløshed.

  • 2
  • 4

Der var ganske vist en trussel, men den var en politisk, ikke militær, som han der opfandt begrebet "containment", George Kennan, forgæves forsøgte at forklare hardlinerne i Washington. Her er et link til et interview som Kennan gav PBS i 1996:

Moneyquote:

DAVID GERGEN: Right. But you as a Soviet expert, as an authority who had lived there, found that you could not convince your own government.

GEORGE KENNAN: No, I couldn't. I could--I found it easy to convince them that this was a very dangerous group of men. But I couldn't persuade them that their aspirations were political.

DAVID GERGEN: And not military?

GEORGE KENNAN: And not military. They were not like Hitler.

  • 0
  • 1
  • foretage denne skelnen, fordi de er for unge og/eller fordi de er tilhængere af den liberalistiske ideologi, som f.eks Uffe Ellemann, hvem jeg flere gange på dennes blog har forklaret forholdet, så forhåbentlig sidder det fast nu.

Enhver kan tænke sit om at vi har haft en udenrigsminister, som altid har troet at der var en militær trussel. En person som Uffe kan meget vel have fået ideen fra den gamle koldkriger -- og ligeledes liberal -- pensioneret general Hillingsø, som rask væk henviser til angrebsplaner fundet i en skuffe i Polen. Til det er at sige: Selvfølgelig var der udarbejdet forskellige planer - det er vel en pligt for ethvert lands militær.

  • 0
  • 1

Hvem står for den hyldest?

Det gør da hele paraden af statsoverhoveder, i Moskva, når russerne fejrer sejren. Så holdes der taler om den moralske sejr, og reklameres for kommunismen med hammer og sejl og kommunistiske monumenter, medens Merkel og dem alle sammen står ret.

Kommunisterne delte Europa med Tyskland, de myrdede løs af polakker og invaderede Polen og Finland, inden Tyskland invaderede Sovjet. Moralsk sejr?!?

  • 1
  • 2

Staten har brugt nok af skattepenge på den slags misfostre

Netop derfor, skal staten af med alle de grunde og bygninger som ikke bruges. De resterende kan så sælges, som de er - måske uden indhold - til firmaer/private, som ønsker at overtage det som det er. Ingen grund til at staten skal betale for nedrivningen, hvis nogen kan finde brug i disse bygninger.

Så kan vi altid snakke om de rent faktisk passer ind i lokalplanerne, og hvad lokalbefolkningen ellers har at sige. Det må være muligt at lave et kompromis langt de fleste steder, og ellers, i yderste nødstilfælde, betale for nedrivningerne.

  • 1
  • 3

Jeg vil méne det er lidt enfoldigt at skylde kommunismen for et forfærdeligt styre. Kommunismen er da kun en idiologi, nogle tanker. Der stod nogle mennesker bag, og situationen har nok også spillet en rolle. Liberalisme er da også kun nogle tanker, og som praktiseret, har den da spillet falit flere gange end kommunismen, og såmæn også med lige så grumme eller værrer resultater og menneskeskæbner. Historien og erfaringer er med til at skåne os for de værste effekter af den seneste falit. Vores historiske arv er for fremtiden. En del af vores og de kommende generationers identitet. Det er også dumt at fjerne de ting vi skal lære af. Hvis fortiden absolut skal gøres op i penge, så må det være noget med, at det er kostbart at lave samme fejl flere gange. Der kunne igen komme en tid, hvor kommunisme lød atraktivt i folkets øre. Liberalisme og kommunisme er filosofi der snart må komme på hylden sammen med Platon mv.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten