Hvem står for den hyldest?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
650 km underjordisk rørledning til brændstofforsyning i Jylland. Et enormt atomsikret anlæg 60 meter under jorden med plads til 350 mennesker. Et tophemmeligt mikrofilmdepot på Grønland, som grundlæggerne gemte så godt, at ingen siden har kunnet finde det.
Blot nogle få eksempler på det enorme arbejde, der blev gjort i Danmark samt på Færøerne og i Grønland under Den kolde krig, men som i dag langt hen ad vejen er gået i glemmebogen.
For det er de færreste, der tænker over det komplekse totalforsvar, som involverede både militært og civilt beredskab, der blev opbygget i årene under Den kolde krig. Men i perioden, hvor forholdet mellem øst og vest var højspændt, blev kommandovejene indøvet til utrættelighed for at sikre, at alle indbyggere kunne sikres bedst muligt, hvis det værst tænkelige scenarie – atomkrig – skulle blive en realitet.
For at sikre, at beretningerne om det omfattende sikkerhedsarbejde ikke går tabt, har Kulturstyrelsen netop offentliggjort en række internetfortællinger, som samler viden og historie om nogle af de væsentligste anlæg fra Den kolde krig.
»Siden murens fald har trusselsbilledet ændret sig markant, og forsvaret har været gennem kæmpe omstruktureringer. Antallet af interessante anlæg, der er tilbage, falder år for år, så derfor vil vi gerne skabe opmærksomhed, mens der stadig er repræsentative anlæg tilbage,« fortæller projektleder Morten Stenak fra Kulturstyrelsen, der har stået i spidsen for projektet, som kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside.
De 25 fortællinger omhandler over 100 anlæg, der er udvalgt blandt omkring 1.400 statslige og statsstøttede anlæg fra dengang. De tæller blandt andet bunkers, depoter, tårne, radarer, kaserner, øvelsesterræner samt flyve- og flådestationer, hvoraf mange tidligere har været hemmelige, camouflerede og utilgængelige.
»Vi har fundet fortællinger frem, som er spændende og nuancerer det militære forsvar inklusive Nato-dimensionen. Nato havde jo egne faciliteter her i landet under Den kolde krig. Rammen har været totalforsvaret, som var det finmaskede net, myndighederne og militæret kastede ned over landet for at sikre, at alle dele kunne bevogtes, forsvares, forsynes og i værste fald evakueres,« forklarer Morten Stenak.
Ud over at være screenet ud fra betydning og forskellighed har arbejdsgruppen desuden taget et regionalt hensyn i udvælgelsen af de 25 fortællinger, som fordeler sig over hele landet.
Derudover rummer projektet to fortællinger fra Færøerne og seks fra Grønland – herunder beretningen om det depot med mikrofilm, som den daværende leder af Geodætisk Institut, J.F. Chantelou, sammen med landmåler og topograf A.F. Hansen efter sigende gravede ned nær flypladsen i Sisimiut. De ville sikre, at råmaterialet til de danske landkort og grønlandske søkort ikke skulle gå tabt, hvis de danske arkiver skulle blive udslettet. Men eftersom man ikke har været i stand til at finde depotet i fredstid, vides det ikke med sikkerhed, om historien holder vand. Er den sand, er den et malende billede på, hvor omfattende og detaljerede forberedelser, der blev gjort på grund af frygten for atomkrig.
Forberedelser, der ikke må gå i glemmebogen, hvis det står til Kulturstyrelsen.
»I dag kan de fleste under 40 år dårligt huske, hvad Den kolde krig gik ud på. Så vi har altså en del af historien, der forsvinder på grund af et generationsperspektiv. Det er lidt det samme med interessen for Anden Verdenskrig, som også blussede op, da krigen kom lidt på afstand,« fortæller Morten Stenak og fortsætter:
»Tit skal voldsomme begivenheder på afstand, før vi kan se det bevaringsværdige i historien. Da tyskerne forlod landet, var deres bunkers bare noget møg, der skulle væk. Det viste sig så at være lidt svært, fordi de er bygget af beton. Men i dag kan man se, hvordan folk kerer sig om resterne af besættelsesmagten.«
Blandt de fortællinger, som Kulturstyrelsen ønsker at sikre for eftertiden, er blandt andet beretningen om den imponerende brændstofforsyning i form af en 650 km lang underjordisk rørledning, som snoede sig gennem Jylland for at forsyne flyvestationerne med brændstof.
Hjertet af operationen lå i Gadholt uden for Frederikshavn, hvor forsvarets forsyning af brændstof og olie befandt sig, og i dag kan de gamle bygninger stadig opleves.
Til gengæld er der ikke mange synlige spor over jordens overflade af anlægget REGAN VEST i Rold Skov, som blev bygget 60 meter under en kalkbakke. Her skulle kongefamilien, ministre og andet højtstående eller væsentligt personale bringes i sikkerhed i tilfælde af en atomkrig.
»I regeringsanlægget i Rold Skov kommer alle sanser i brug. Lugten. Lydene. Det manglende dagslys. Det giver virkelig en gennemtrængende oplevelse. Når man har været der et par timer, går det op for én, hvor alvorlig situationen var dengang. Der gik det for alvor op for mig, hvor gennemgribende et beskyttelsesbillede, man havde etableret i Danmark,« fortæller Morten Stenak.
De militære anlæg er også med til at fortælle historien om det omkringliggende samfund, der udviklede sig hastigt under den kolde krig. Blandt andet gennem forskellene på de to kaserner, Sjælsmark Kaserne og Antvorskov Kaserne, der blev bygget med cirka tyve års mellemrum.
Sjælsmark Kaserne blev bygget i 1950’erne og byder på timands stuer med køjesenge og fællesbade, mens Antvorskov, som kom til to årtier senere, i højere grad viser forsvaret som en arbejdsgiver, der skal konkurrere om de unges kræfter med samfundets andre tilbud. Derfor er stuerne kun firemands stuer og minder mere om kollegieværelser end sterile sovesale.
»Sjælsmark er en sand rekrutfabrik, mens Antvorskov afspejler et velfærdssamfund, hvor de unge stiller krav. Det er gode billeder på, hvordan det var at være soldat i den periode,« fortæller Morten Stenak.
