menu close Teknologiens Mediehus
77 dage. Så længe har den socialdemokratiske regering nu siddet ved magten. 77 dage er ikke længe, men det er længe nok til, at vi snart kan forvente et udspil til en reel reform af klima- og energipolitikken, hvis det ambitiøse mål om en 70 procents CO2-reduktion i 2030 skal tages alvorligt. Vinduet for upopulære beslutninger er stadig åbent, men det lukker igen.
100 dage. Det er den tid, en amerikansk præsident har til at vise sit værd. Sådan lyder det i hvert fald fra koret af politiske kommentatorer over there. Det er den første tid, der definerer regeringens retning – og amerikanske præsidenter er pinligt bevidste om det. Roosevelt indførte New Deal for at stoppe den store depression i 1933, og Obama gjorde ham kunsten efter på sin 29. dag som præsident med en gigantisk vækstpakke.
Værdiopgøret og grønthøsteren, som Anders Fogh Rasmussen startede, kort efter at han havde overtaget magten i 2001, er et lignende eksempel. Fogh var knap kommet til magten, da han i en nytårstale annoncerede sin vision og straks gik ud og nedlagde råd og nævn for at komme det, han kaldte smagsdommeriet, til livs. Kritikken haglede ned, men fire år efter blev VK-regeringen genvalgt. Forskning i vælgeradfærd og psykologi viser også entydigt, at vælgerne meget ofte belønner upopulære beslutninger, når de har vænnet sig til dem. Storebæltsbroen, efterlønsreformen og rygeforbuddet er alle eksempler på det. Politisk mod bliver værdsat, og langsigtede løsninger betaler sig, lyder konklusionerne.
Hvad sker der så bag de lukkede døre på Christiansborg? Klima- og energiminister Dan Jørgensen fortæller intet trods flere løfter om interviews med Ingeniøren, men man fornemmer en raslen med papirer og lyden af fødder, der løber frem og tilbage, hvor forhandlingerne om en ny klimalov er i gang. Den kendte forfatter Kaspar Colling Nielsen er også hyret til som taleskriver for klimaministeren at skrive den store fortælling om omstillingen, så noget er i gære, mens billedet af den nye regerings politik – på vores side af dørene – er noget broget.
Stop for dambrug og forbud mod fluorstoffer er gode takter, men en fordyrelse af plastposer på 50 øre er ikke værd at bruge tid på, og SF’s miljøordførers rasen på Facebook mod pap-indpakning af tandpastatuber var heller ikke særlig kønt at se på. Intet af det er egentlige klimatiltag, men snarere miljøtiltag, og hvad der må og skal ske bag de lukkede døre er nødt til at være af en helt anden kaliber, for udfordringen er enorm:
CO2-udledningen fra transporten stiger, ovenikøbet med stadigt flere benzinslugende SUV-lookalikes. De vil alle som én stadig køre på vejene i 2030 (medmindre de bliver smadret i trafikuheld). CO2-udledningen fra landbruget stiger. Væksten i Danmarks skovareal er stagneret. Og vi kigger ind i en fremtid, hvor et stigende energiforbrug er ført an af nye datacentre. Vi insisterer stadig på at beholde naturgassen, selvom den spænder ben for udbredelsen af flere varmepumper. I byggeriet er indsatsen for at energieffektivisere stagneret, mens det samlede forbrug til opvarmning af bygninger er steget. Kort sagt er vi milevidt fra 70 procents reduktion af vores CO2-udledning.
På samme tid kalder vi os grønne og ignorerer i det stille den virkning, vores politik og livsførelse har på vores omverden. Vi fyrer – på papiret CO2-neutrale – træpiller af og lukker øjnene for afskovningen i østlande og USA. Vi har også en S-regering, der har stemt ja til Baltic Pipe, som sender gas til Polen helt frem til mindst 2053. Vi fortsætter også ufortrødent oppumpningen af olie fra nye steder i Nordsøen og importerer 1,6 millioner ton soja årligt til at brødføde danske svin – med store konsekvenser for Sydamerikas jorder og skove.
Vi har brug for et sceneskift. Og udfordringen er så stor, at det er naivt at forestille sig, at vi kan gøre det uden at ændre livsstil og acceptere økonomiske konsekvenser, i hvert fald på den korte bane. Selv hvis vi stopper al udledning fra transport og landbrug, er vi nemlig ikke i mål med 70 procent i 2030.
Den gode historie er, at sol, måne og stjerner står i den rette position. Aldrig har vi haft en befolkning, der er så optaget af klima. Vi står i starten af en ny regeringsperiode, hvor der netop er plads til de store og svære beslutninger. Det er nu, de upopulære afgifter og skatter skal indføres for at sikre, at der er en ordentlig fremtid til vores børn. Det er den historie, romanforfatteren Kaspar Colling Nielsen forhåbentlig er ved at skrive på for ministeren. Lad os håbe, det ikke bliver en skønlitterær skåltale, men faglitteratur baseret på fakta.
/thd
Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.
"Det er nu, de upopulære afgifter og skatter skal indføres for at sikre, at der er en ordentlig fremtid til vores børn"
Jeg har uendeligt svært ved at se hvordan det vil løse det, der i vrkeligheden er manglen på ikke CO2 udledende energikilder.
Nu skal vi også huske at halvdelen af regeringens målsætning allerede er nået da reference året er 1990, Det er vist ikke rigtigt blevet kommunikeret ud!
Flere lande gør langt mere end Danmark.
Jeg ved godt at Danmark anses som for lille et land til atomkraft men flere og flere datacentre gør at vi har brug for rigtig meget strøm og problemet med vindmøller og solceller er at de tit ikke leverer strømmen når vi har brug for den.
Det betyder at vi må næsten forære den væk og importere igen i dyre domme.
Vandkraft er ikke muligt i Danmark.
Desværre så bliver atomkraft næppe en løsning i Danmark.
Ja desværre.
Så må dem der bygger datacentre jo give sig til også at bygge atomkraftværker ?
Meget gerne for min skyld :-)
Oplagt - der er vel næppe et bedre match mellem grundlast og forbrug nogen steder?
I øvrigt 👍🏻 til lederen - den siddende regering solgte sig jo i den grad ind på klima/miljø, men det ender jo som altid i kortsigtet realpolitik 🙁
FR - men HSDC ejerne ønsker grøn vindmøllestrøm, som de køber direkte i "tapperiet" i Norge.
Iøvrigt er det forbigået de flestes opmærksomhed, at der kun er 3 HSDC på vej ud af 6 stk i Cowis rapport.
FB Esbjerg og Apple Kassø/ Aabenraa er aflyst. Tror også det går den vej for Google med samme placering
Problemerne med atomkraft er mindre end konsekvenserne af global opvarmning?
Egentlig ikke.
Danmark er velsignet med vindressourcer. Ligesom alu-værker bliver lagt der, hvor der er vandkraft, så er det også rimeligt at lægge datacentre, hvor der er vindressourcer. Vindmøllerne kunne vi nok få ejerne til at betale.
Man det er os, der ikke vil have sat vindmøllerne op.
Det burde være en utfordring for Danmark å få til et samfunn med for eksempel 80% fornybar energi. Dette kan løses på utallige måter og det å utvikle og implementere løsningene vil legge grunnlag for en omfattende industri tilsvarende det som utviklingen av vindenergi har gitt Danmark. Overalt i verden er Danmark den store helt med hensyn til vindmøller. Gjenta suksessen med utvikling av neste fase!
Der har været mange gode forslag til CO2 reduktioner her på debatten.
Hvis politikerne havde fulgt med, så havde de haft et godt udgangspunkt.
Som jeg tidligere har nævnt, så syntes jeg politikerne gør det modsatte - f.eks. så har de reduceret tilskudet til de billige og energieffektive luft-luft varmepumper til det halve. De har ikke gjort noget ved udgiften til eftersyn - man kunne nemt reducere lovkrav om eftersyn til at kun være hvert 3. år. Det vil alt sammen gøre de højeffektive luft-luft varmepumper med SCOP > 5 mere attraktive. Men, det er åbenbart ikke højeffektive varmepumper, som regeringen går ind for. Den socialdemokratiske regering, går tilsyneladende stadigt ind for større forbrug af naturgas.
Et rigtigt godt miljøtiltag, kunne være et krav om, at alle naturgasfyrede hjem, skal have mindst en luft-luft varmepumpe. Og at fjerne forhindringen for, at lokale kraftvarmeværker anvender varmepumper. Samt i kraft-varmeværker med varmepumper, at også tillade biobrændsel.
Upopulære beslutninger i et demokrati kræver mod. Lad os se hvad de kommer frem til.
Start med et gok i knolden med klimastokken på de danske bilister og nedsæt farten på motorvej til maksimalt 110km/t for alle og 80 km/t for dem som kører alene, BEV undtaget. Indfør en masse fordele for BEV. Drop reglen om at holde til højre. Indfør et stort bidrag til en klimafond ved hastighedsovertrædelser + offerfonden. Slå videre med klimastokken på de andre områder som artiklen så fint beskriver. Tør I?
I realiteten har de vil været nødt til at vente hvad den ny EU kommission meldte ud med, før de kunne sige noget intelligent ?
Det ville se rigtig dumt ud at udmelde et forbud imod fossil-biler fra 2030, hvis den ny EU-chef dukker op en uge senere og siger målet er 2025...
Man kunne stille det op som et valg.
a) Skal vi fylde landet op med vindmøller, så vi kan fortsætte vores energiforbrug (note. i dag producere vores vindmøller 50 PJ/år mens vores forbruget er noget over 700 PJ/år).
eller
b) Skal vi droppe droppe de tunge poster, bilen, bygningsopvarmningen osv. og reservere energien til de vigtige, og knap så ressource tunge ting.
Så mange minuser som kommentaren her har fået, så er åbenbart ikke alle ingeniører, der er klar til at tage valget ... eller hva'
Måske er det gået op for regeringen.
Der er også mulighed for at udnytte energien mere effektivt. En stor del af vores naturgas brændes af, uden at energien bruges til noget, andet end opvarmning. Det er en meget dårlig udnyttelse af gassen. Det er vigtigt at energien altid bruges effektivt - det vil sige, at vi anvender den høje energikvalitet effektivt. Det kræver, at energien laves til strøm. Skal samtidigt laves varme, er nødvendigt at bruge en varmepumpe, da energien i naturgassen ellers udnyttes dårligt. Opvarmning med naturgas skal helst have en effektivitet på mindst 200%, og gerne 250%. Det er et ekstra plus, hvis det samtidigt understøtter vindmøllestrømmen, så der produceres strøm, når det er brug for det, og anvendes strøm, når der er masser af vindmøllestrøm. I dag er langt største delen af vores varmeforsyning yderst ineffektiv, og anvender under 50% af gassens potentiale. Vi skulle kunne reducere forbruget til opvarmning, til ca. 50%, eller evt. producere gratis strøm, uden forbrug af gas. Og, vi har endda mulighed for at gøre det, når det er brug for det, så det fungere som backup batteri til vindmøllestrømmen.
Udnyttes vores gas bedre, så giver det samtidigt bedre mulighed for effektiv udnyttelse af vindmølle strømmen, og derfor rentabelt at herefter investere i vindmøller.
Og som nævnt, vil luft-luft varmepumper også være en rigtig god hjælp til at reducere gas og olieforbrug i private hjem. Både oliefyr og gasfyr, afbrænder brændslet med meget dårlig effektivitet. 100% af brændslets højpotentielle energi anvendes ikke til noget, og afbrændes til varme. Igen, svarer det til en effektivitet på 40%. Anvender vi kun naturgasfyr og oliefyr til en brøkdel af opvarmninge, så bliver denne dårlige udnyttelse til et langt mindre problem. Det kan opnås meget billigt, ved krav om installation af luft-luft varmepumper, i alle huse der har gasfyr.
Nu er det også sådan i vore demokratier at det der er populært hos den ene halvdel er upopulært hos den anden, derfor kan man ligeså godt træffe de rigtige beslutninger, for træffer man de forkerte beslutninger af frygt så får man skideballen alligevel, sådan som her:
https://www.facebook.com/watch/?v=95159219...
Mon ikke regeringen kommer med en god løsning om 22 dage?
- dét tror jeg (på)! :)
Jeg er sikker på den MF-ledede regering, i bevisthed over både trusler og forventninger, vil fremtrylle et papir, der i første omgang gør flest mulige grønne støtter tilfredse.
Når det kommer til hvor det gør ondt. Så bliver forbud, restriktioner smurt ud med maermeladekniven, i første omgang.
Kortvarigt analyseres resultet og så stikke knivene ind, ind hvor det sikkert gør helvedes ondt, men også er effektivt i kampen imod udledning af klimagasser og anden grænseoverskridende forurening.
De der rammes hårdest, probably knew that they had it coming,
Vi andre der ramtes forventede helt set sikkert også. Havde måske håbet på forglemmelse.
E bæredygtig verden er væsentforskellig fra alt hvad vi kendte.
Ja, den kunne f. eks. omfatte at landene syd for os fik styr på deres befolkningsudvikling, således at deres befolkninger kunne eksistere på den biotop hvor de hører til uden at udpine og ødelægge deres lokale livsbetingelser og derved undgå at deres befolkningsoverskud flød over og skabte konflikter i f. eks. Europa! Et godt eksempel på bæredygtighed!
Blot et af mange emner i den tale jeg linkede til ovenfor!
- hvilket 'result' har du her i tankerne? ;)
Regeringens problem er at den har lovet mere velfærd samtidig med at man begynder at gøre noget ambitiøst ift. klimaproblemet.
Men velfærdssystemet er i stor stil finansieret af meget af det vi gerne skulle af med i klimaets navn - også selvom vi ikke er en stor oliestat.
Der kommer penge i statskassen til velfærdsmaskinen hver gang vi forbruger og jo mere desto bedre, derfor snakker man hele tiden om vækst. Forbrug vi helst skulle reducere på alle områder hvis ikke det er bæredygtigt. Samtidig er alt hvad der har med (fossil) energi og energiforbrug at gøre belagt med store afgifter som også kommer til at mangle. Prisen er enorm.
Samtidig tror jeg heller ikke der er nogen af de ikke-teknikere som regeringen primært
består af, der har tilstrækkelig indsigt til at forstå sammenhængen i tingene og hvor der skal sættes ind. Derfor bliver det en gang spredt fægtning med 50 øre på en plastikpose her og papemballage der.
Vi snakker formentlig to-cifrede milliardinvesteringer i samfundet årligt de næste ti år hvis planen skal lykkes samtidig med at der kommer færre penge ind i statskassen fra forbrug - medmindre regeringen har modet til at dreje meget på nogle afgiftsskruer. Ingen i regeringen forestiller sig formentlig at det kræver 100 x Horns Rev 3 at forsyne det nuværende Danmark med energi uden reduktioner. Og det er uden vores import af varer.
Men allerede nu lyder der protester selv hvis man bare kradser i lakken i forhold til investeringer. Efterskolen, Plejehjemmet, Hospitalet osv. der lige kan få enderne til at nå sammen i dag, hvor skal de få millioner fra til energirenoveringer, forberedelse af installationer på smart-grid osv.? Parallet med at VE udbygges massivt og elnettet omlægges.
Prøv Greta Thunberg - testen: Hvordan ville samfundet se ud hvis alle i morgen levede som GT? Ingen rejser med fly, ingen kød, minimum af nyt tøj, kun køb af og kørsel i elbiler osv. Samfundet ville bryde sammen med titusindvis af arbejdsløse og ingen penge til velfærd. Så hvordan lever vi bæredygtigt samtidig med at velfærdssystemet holdes kørende? Det er sammen med manglen på viden regeringens store dilemma.
Og derfor burde artiklens overskrift være: "LEDER: Tør regeringeR ikke tage upopulære beslutninger?"
Det går langsommere nu. I Helle Thornings dage kom den altid i morgen.
Huset er overtændt, derfor bevilger statsministeren hurtigt 1 mia. til forskning i brandslukningsudstyr.
- i så fald agererer ministeren overspændt! :))
Så vigtigt er det åbenbart heller ikke med det der klima og miljø.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/finansmi...
Omstiller du selve energiområdet som el og varme er du nået langt hen af vejen, da mange af de andre områder som feks. Fødevarer produktionen og alt andet produktion(i landet, en del af problematikken er at alt hvad vi importerer afhænger af de andre landes energisysten) hvor meget af udledningen kommer fra, feks. Kunstgødning i landbruget mm.
Når man har omstillet hele el-systemet er det det giver mening at omstille resten, med at erstatte resten af fossilforbruget med feks. Syntese brændsler til transport, kemi mm.
IPCC har fire realistiske scenarier for at omstille verden tids nok til at undgå over 1,5 graders stigning. Alle disse basere sig på en øgning af verdens atomkraft kapacitet med 50-500%, ingen realistiske scenarier baserer sig på 100% vedvarende.
“Den gode historie er, at sol, måne og stjerner står i den rette position. Aldrig har vi haft en befolkning, der er så optaget af klima.”
Det blev et klimavalg, fordi ingen fortalte vælgerne at deres ambitiøse klimamål ville koste vælgerne deres biler, deres charterrejser, deres bøffer, deres mobiltelefoner og 117 andre goder.
Vi blev fortalt at 70% reduktion i CO2 kunne klares med nogle indgreb mod noget industri, landbrug og 50 øre mere for en plasticpose.
Og da vi ikke har så mange problemer i Danmark, men klimaet er et enormt globalt problem, hoppede feelgood vælgerne i med begge ben. “Kan jeg redde verdens klima ved at betale 50 øre mere for en plasticpose og noget landbrug og industri som ikke rigtigt påvirker mig?” Det tilbud var for godt til at afslå. Jeg kan redde verden, og det vil ikke rigtigt koste MIG noget.
Og det er lige der vi er i dag. Socialdemokratiet har lovet at redde verden uden at genere vælgerne nævneværdigt og vælgerne har en urealistisk forventning til regeringen vil redde klimaet uden de selv skal ofre noget nævneværdigt.
Havde venstrefløjen fortalt sandheden om hvad der skal til for at reducere CO2 med 70% og at vi alle skal betale en høj pris for det, var det aldrig blevet et klimavalg.
. men nu kommer sandhedens time for sosserne!: Støttepartierne forlanger oleudvindingen i Nordsøen stoppet, hvilket er et ultra inconvenient forslag for store dele af fagbevægelsen (som vist til nu (= regeringen!) har holdt lav cigarføring?).
Så nu er det slut med at ride på bølgen af beundring i New York (med pensionisternes sparepenge i baglommen! :)