Kom med på Danmarks største plantesamling med 2.628.000 forskellige arter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kom med på Danmarks største plantesamling med 2.628.000 forskellige arter

Professor Ib Friis fra Statens Naturhistoriske Museum, har indsamlet, presset og tørret forskellige arter af pelargonium fra Østafrika gennem de sidste 40 år. Andre forskere kan i dag hive de tørrede planter frem og bruge dem til forskning. Illustration: Ib Friis

2.628.000. Så mange eksemplarer af planter, svampe og mosser rummer Statens Naturhistoriske Museums herbarier. Og selvom de fleste er knastørre og fladmaste, modsat de levende samlinger i botanisk have, giver de stadig forskerne mange timers arbejde i laboratorierne.

Indsamlingerne er sket siden 1640, hvor danske og udenlandske forskere er draget ud på ekspeditioner til alle verdenshjørner. Her har de plukket, købt og byttet sig til eksemplarer af planter, som de har bragt med tilbage til Statens Naturhistoriske Museums arkiv, hvor de er blevet konserveret og gemt lige siden.

»Noget af det, der er unikt, er den her tidsfaktor. Nogle planter er indsamlet for flere hundrede år siden og kan fortælle om, hvilke planter der var til stede hvorhenne på den tid, og man kan se, hvordan udbredelsen af planterne har ændret sig på grund af byer eller klimaforandringer,« fortæller Nina Rønsted, professor og kurator for Statens Naturhistoriske Museums botaniske samlinger.

Når nye planter skal med hjem til herbariet i Danmark, sørger man får at skrive ned, hvem der har indsamlet den, hvor og hvornår, samt en detaljeret beskrivelse af planten og dens voksested. Illustration: Olwen M. Grace

Hun bruger selv herbariet til at undersøge muligheden for at finde morgendagens nye lægemidler. Hun samarbejder eksempelvis med det danske lægemiddelfirma Leo pharma om at finde andre arter af planten vortemælk, hvis saft kan hjælpe mod hudsygdomme som solkeratose.

Desuden har nu netop færdiggjort et projekt, der handler om den historiske brug af kinin mod malaria. Det vender vi tilbage til.

Forskere forudsiger nye invasive arter

Selve herbariet er fra 1759 og rummer i alt syv herbarier: Det danske, grønlandske, generalherbariet og herbarierne for svampe, mos, alger og laver.

Det danske herbarium har lige nu 230.000 indsamlinger af alle planter fundet i Danmark, men der er også indsamlinger fra eksempelvis Peru, Den Arabiske Halvø og Thailand. De er med til at skabe grundlaget for generalherbariet for karplanter uden for Danmark og Grønland og indeholder i alt 1.300.000 indsamlinger. Det er dermed det største herbarium.

Selvom 2.628.000 eksemplarer af planter kan synes mange, så er det vigtigt, at indsamlingen fortsætter. For hvis forskerne skal være i stand til at få et overblik over, hvordan arterne udvikler og flytter sig, kan de ikke pludselig stoppe med at bringe skrøbelige, sjældne eller hårdføre planter med hjem i baggagen.

Når forskerne er på feltarbejde, om det er i Danmark eller udlandet, sørger de for på stedet at presse og tørre eksemplarer af blomster og planter, som de kan tage med hjem til Botanisk Haves herbarium. Her er det Aloe vera fra Ethiopien, der er under pres. Illustration: Olwen M. Grace

Planterne kan nemlig være med til at forudsige fremtiden på flere punkter. Eksempelvis indvandringen af invasive arter, forklarer Nina Rønsted.

Læs også: Evolution får invasive arter til at sprede sig hurtigere end konkurrenterne

»Bjørneklo er et stort problem i den danske natur, og studerer man udbredelsen af bjørneklo, og hvordan og hvor hurtigt den har bredt sig, kan man bygge modeller, der kan bruges til at forudsige, hvordan andre invasive arter eller plantesygdomme måske vil opføre sig. På den baggrund kan man måske lave en bedre forebyggelse- eller bekæmpelsesplan,« siger hun og tilføjer, at en ny type bynke måske kan slå rødder herhjemme.

»For eksempel kommer der med fuglefoderblandinger en nordamerikansk bynkeambrosie til Danmark, som ligner den danske bynke, men hidtil har den ikke kunnet spire i Danmark. Hvis vejret derfor bliver varmere, kan den blive et stort problem, og så er den amerikanske bynke oven i købet værre for pollenallergikere,« siger hun.

Tørre planter forbedrer klimamodeller

Det er dog ikke kun modeller over invasive arters ødelæggende tour gennem Danmark og andre lande, herbariet kan bruges til.

De tørre planter er også vigtige elementer i forskellige klimamodeller. Informationerne om samlingerne kan bruges til at skabe et mere præcist billede af, hvordan planternes udbredelse har ændret sig over tid, og sammenholder man det med data om klimaet, kan man ifølge Nina Rønsted forudsige, hvordan planterne vil kunne tilpasse sig fremtidige klimaændringer.

»Det kan være svært at vide, hvordan nogle planter blomstrede eller så ud for 200 år siden, men det kan vi finde ud af med den her samling. Måske blomstrer de i dag nogle uger tidligere, fordi det er blevet varmere, og derfor er samlingerne helt unikke i forhold til at forbedre klimamodellerne,« siger hun.

Indianerne havde styr på kur mod malaria

Unik var samlingen også til et af Nina Rønsteds seneste projekter.

Sammen med et hold forskere undersøgt har hun undersøgt den historiske brug af stoffet kinin fra kinatræets bark til behandlingen af malaria.

De indfødte sydamerikanere fandt for flere hundrede år siden ud af, at stoffet kinin fra kinabark kunne bruges mod malaria. Men det var dog ikke helt lige meget, hvilken art af kinatræ der blev brugt til udvindingen, eller hvorfra den blev samlet. Ifølge Nina Rønsted er det nemlig en særlig art, som vokser i Bolivia, der er mest effektiv til at slå feberen ned med.

Rød kinabark var den art, man fik den bedste kinin til behandling af malaria i næsten 500 år. Nu har man andre former for bekæmpelsesmidler. Illustration: Statens Naturhistoriske Museum

»Vi har gen-sekventeret omkring 40 arter af kinabark og nærmeste slægtninge, og den art, som det oprindelige folk i Sydamerika anbefalede, var den bedste. Det er fascinerende, fordi der er meget stor variation inden for kinabark, og træerne vokser langs det meste af Andesbjergene i Sydamerika,« fortæller hun.

Kinin blev også brugt af de engelsk kolonister i en tonic til forebyggelse af malaria. Tonicen blev spædet op med gin, fordi kinien har en meget bitter smag. På den måde så drikken gin og tonic dagens lys og nydes stadig – om end i en fortyndet udgave.

Dna-sekventering åbnede nye døre

I takt med, at herbarierne er blevet fyldt op med alskens planter fra ind- og udland, har metoderne til at studere dem også udviklet sig.

Især har muligheden for dna-sekventering »revolutioneret forskningsverdenen,« fortæller Nina Rønsted. Tidligere var det eksempelvis mere intuitivt og nogle gange enormt svært at slægtsbestemme nogle arter, fordi planter kan komme til at ligne hinanden, hvis de er tilpasset samme levevilkår.

»Men dna-analyserne kan afgøre det og har givet os mange overraskelser,« fortæller Nina Rønsted.

Forskerne har også den mulighed, at de ved hjælp af dna-sekventeringen kan finde frem til plantesygdomme og se, hvordan de har spredt og ændret sig med tiden. Den viden er eksempelvis relevant i forhold til at finde en måde at redde de danske hestekastanjetræer, som rammes af bakteriekræft.

Læs også: Bakteriekræft slår danske kastanjetræer ihjel

Der er dog endnu mange planter i samlingen, som forskerne faktisk ikke ved særligt meget om.

»Mange af de her planter fortæller unikke historier. Måske ser samme art helt anderledes ud, når den gror i tre kilometers højde, og vi har også ukendte arter liggende, som forskere nu måske kan artsbestemme med de nye teknikker,« siger hun.

Vi skal ikke kigge passivt til

Selvom herbarierne flittigt bruges af forskerne, så er det ikke kun dem, der kan få noget ud af mange planter. Nogle af indsamlingerne er nemlig udstillet på Statens Naturhistoriske Museum, og her håber Nina Rønsted, at de gør indtryk på de besøgende.

»Samlingen kan forhåbentlig bruges til at få folk til at forstå, hvorfor vi skal passe på naturen. I stedet for, at vi passivt ser til, mens arter uddør og invasive arter vælter ind over grænsen,« afslutter hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten