Kom med dit bud: Hvordan får vi flere robotter ud i mindre virksomheder?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kom med dit bud: Hvordan får vi flere robotter ud i mindre virksomheder?

Hvordan får vi flere robotter ud hos de små og mellemstore virksomheder? Ing.dk har spurgt tre branchefolk - men hvad mener du? Kom med dine gode ideer i debatten under artiklen. Illustration: Scanpix

Økonomi, en hverdag, der drukner i ren drift, manglende kendskab, i visse tilfælde måske også modvilje mod ny teknologi. Der er mange barrierer for at udbrede nye automationsteknologier til Danmarks mange små og mellemstore virksomheder.

Ifølge en undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen har kun en fjerdedel af de mindre virksomheder automatiseret mere end 50 procent af deres fremstillings- og montageprocesser, og en IDA-undersøgelse har dokumenteret, at jo mindre virksomheden er, desto mindre er kendskabet til Industri 4.0.

‘Vejen til Industri 4.0’ har spurgt tre branchefolk fra hver deres ringhjørne, om hvad der skal til for at få SMV’erne på omgangshøjde med de store virksomheder, når det gælder robotter på fabriksgulvet.

Superbrugeren: Vend business casen på hovedet

Jesper Riis er tidligere produktionschef hos Trelleborg Sealing Solutions og én af drivkræfterne bag de robotprojekter, der sikrede virksomheden Automationsprisen i 2014.

Hans erfaring er, at selvom ledelsen selvfølgelig skal kunne se fordelene i automation, skal implementeringen af robotter og anden ny teknologi i høj grad drives nedefra. Det er fra medarbejderne, engagementet og de gode ideer skal komme.

»Personligt tror jeg, det kunne gavne mange virksomheder at ansætte nogle nyuddannede ingeniører eller andre teknikere, der kan komme med nogle friske øjne og ikke er så bundet af, hvad virksomheden plejer at gøre,« lyder det fra Jesper Riis, som opfordrer til, at virksomhederne alternativt bliver bedre til at sende deres erfarne medarbejdere i ‘virkelighedspraktik’ på de tekniske skoler og andre uddannelsesinstitutioner for at suge ny inspiration til sig.

Han anbefaler desuden virksomhedsledelsen at fravige de normale tilbagebetalingsprincipper, når man første gang skal implementere ny teknologi.

»I stedet for på forhånd at lægge sig fast på, at et automationsprojekt kun skal afhjælpe et bestemt problem, kunne det være sundt at vende processen lidt på hovedet. Lad business casen være, at virksomheden skal tilegne sig ny viden – ikke at en given løsning skal kunne betale sig hjem inden for to år. Indfør den nye teknologi og kør drift, som en del af læreprocessen for derefter at bruge den nye viden i de kommende projekter,« opfordrer Jesper Riis.

Roboteksperten: Slå jer sammen

Fra Anders Billesø Beck, sektionsleder på Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut, lyder der et fromt håb om, at virksomhederne bliver bedre til at gå sammen to og to eller fire og fire, når der skal udvikles ny teknologi til fabriksgulvet.

Det forsøger Teknologisk Institut (TI) eksempelvis at gøre i et klyngeprojekt i Made, hvor TI sammen med en række virksomheder skal forsøge at finde nogle automatiseringsløsninger i forbindelse med tilfødning af emner – det er nemlig en fælles udfordring for en del fremstillingsvirksomheder.

Den slags teknologiske fællesnævnere kunne man sagtens finde flere af, mener Anders Billesø Beck, som forestiller sig, at virksomheder eksempelvis kunne gå sammen om at gøre en generisk løsning 75 procent færdig – og så skræddersy de sidste procenter til den enkelte virksomhed.

»Hvis det virkelig skal gøre en forskel for SMV’erne, skal fire virksomhedsejere tage hinanden i hånden og sige: ‘Vi har to millioner kroner til fire løsninger i stedet for en halv million til én løsning til hver virksomhed’. For så kommer man meget længere på literen i forhold til komponentindkøb og så videre. Men vi har ikke set så mange eksempler på det endnu,« siger Anders Billesø Beck.

Cheføkonomen: Indfør teknologifradrag

Spørger man Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, er det organisationens overbevisning, at der skal langt flere robotter ud i de små og mellemstore virksomheder. Men han anerkender også, at Dansk Metal især møder to barrierer ude hos virksomhederne: økonomi og mangel på viden.

Han så gerne, at det blev mere økonomisk overkommeligt for også mindre virksomheder at investere i ny teknologi – for eksempel i form af et robot- eller teknologifradrag:

»Der er for tiden rigtig meget diskussion om, hvad der skal ske med selskabsskatten. Jeg er ikke den store fan af at nedbringe den yderligere, for vi har ingen sikkerhed for, at lempelserne går til investeringer. Jeg så hellere, at man i stedet målrettede nogle af de penge til robotter og anden ny teknologi, så man som virksomhed for eksempel fik en straksafskrivning eller noget lignende. Simpelthen for at gøre det mere lempeligt for virksomhederne,« foreslår Thomas Søby.

Derudover så han gerne, at virksomhederne blev endnu bedre til at dele robotter, udstyr, medarbejdere og uddannelsespligt i forbindelse med implementering af ny teknologi.

»Men det er jo let for mig at sidde og sige. Der skal nok også ske et kulturskred på den front.«

Hvad mener du, der skal til for at få flere robotter ude hos de små og mellemstore virksomheder? Kom med dine bud i tråden under denne artikel. Vi samler op på ideerne her på ing.dk og giver de bedste videre til Erhvervsstyrelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I 1999-2000 blev rådgivningsvirksomheden Center for Ledelse (CfL) oprettet med statsstøtte – bl.a. med det formål at fremme mindre og mellemstore danske virksomheders konkurrenceevne gennem målrettede rådgivning om kvalitetsudvikling, kundeorientering og ledelse (E.F.Q.M. Business Excellence).

Etableringen af CfL medførte, at der blev samlet en lang række rådgivningskompetencer på højt niveau under samme tag. Den statslige finansiering indebar, at CfL kunne udvikle en række specialiserede rådgivningsydelser, uddannelser/træningsforløb, netværksaktiviteter m.v. og tilbyde disse til priser, som mindre og mellemstore danske virksomheder havde råd til. CfL har, i min optik, bidraget til en mærkbar og langtidsholdbar konkurrenceevneforbedring i et stort antal mindre og mellemstore danske virksomheder.

Hvorfor ikke oprette et Center for Industry 4.0 efter samme model som CfL?

Ovenstående tilgang kan fint kombineres med andre tiltag, såsom lettere adgang til finansiering, afskrivningsmuligheder, fra m.fl.

Med venlig hilsen,
Mikkel Nüssler

(For god ordens skyld: Jeg har aldrig været ansat eller haft økonomiske interesser i CfL).

  • 2
  • 0

»Hvis det virkelig skal gøre en forskel for SMV’erne, skal fire virksomhedsejere tage hinanden i hånden og sige: ‘Vi har to millioner kroner til fire løsninger i stedet for en halv million til én løsning til hver virksomhed’. For så kommer man meget længere på literen i forhold til komponentindkøb og så videre. Men vi har ikke set så mange eksempler på det endnu,« siger Anders Billesø Beck.

Behovet er har været åbenlyst i årevis. Der har været rigelig tid til at lytte til brugernes behov i stedet for nørdet teknologibegejstring.

Eksempelvis har store danske mælkeproducenter forsøgt sig med konceptet som Anders Billesø Beck omtaler. Det er for dyrt, driftsomkostningerne er for høje og målet ikke indfriet. Derfor piller de nu robotterne ned. Resten lurerpasser og ser tiden an.

Folkene bag Industri 4.0 og praktikerne der skal få enderne til at nå sammen sender ikke på samme frekvens. Når mindre og mellemstore virksomheder er tilbageholdende med investering i robotter, skyldes det ikke ukendskab til teknologien, men at de ikke kan overskue omfanget af proceduren.

Til gengæld har de stor respekt for røde tal på bundlinien.

Man kan muligvis give robotteknologien kunstigt åndedrag via tilskud og fradrag som cheføkonom Thomas Søby, Dansk Metal plæderer for, men det er en uskik at produktudvikling i stigende grad er afhængig af tidens politiske luner.

Fri os fra mere djøffisering .

  • 1
  • 0

Jeg undrer mig ofte over at børn i grundskolen skal lære at save i træ. Måske bør skolerne og gymnasier indkøbe robotter og andet moderne produktionsudstyr så fremtidens medarbejdere har et naturligt forhold til Industri 4.0.

  • 0
  • 1

lad mig komme med en logisk. enkel finansiering. til overgangen til den nye økonomi.

vores. pensionsfonde, bugner af penge. og mangler faktisk gode projekter. faktisk så¨er dette her den logiske finansiering. Ved og frigive ejerskabet. så kan lønmodtagerne. få gevinst. af finansieringen. i form af en dividende. fra de mange virksomheder. som nu vil opleve større vækst. til dels på grund af at lønmodtager timer der spares på denne retfærdige måde, vil vi ha en økonomisk udligning. med større vækst. det er til fælles fordel. og vi vil nu med fordel kunne sætte arbejdstiden ned. og dele. overskuddet af værdien. på. investeringer i ny teknologi ved og bruge, pensionskasse modellen som der nu løbende,. udbetaler denne pention også FØR vi er gået på pention, har vi en begyndelse på en ubetinget basisindkomst.

Det er på ingen måder socialisme. da vi fastholder. den private ejendomsret. lønmodtagerne vil være super motiverede, for at få "maskinen" til at køre så smidigt som muligt. da man vil få direkte. gevinst, af denne, fordel. med ny teknologi, Frem for at sætte penge i obskure projekter i udlandet så er det mere logisk og sætte pengene, i vores egen industri, for en stor del af pensions pengenes vedkommende.

ja så logisk at man forundres, over at det ikke er sket før. man tager penge der er taget fra produktionen i danmark og gen investere dem i dansk industri .

uanset hvor meget man jubler. og råber at automatisering ikke koster jobs. så kan man ikke. bekæmpe realiteterne igennem historien, historisk har automatiseringen fjernet ca 60% af de arbejdstimer der var behov for i fortiden mens vi som samfund er blevet ca fem til syv gang mere velhavende.

i år 1900 arbejde vi ca 3500 timer om året. hade ingen ferier. Alle arbejde mænd kvinder og børn
i år 1960 arbejde vi ca 2500 timer om året hade 3 ugers ferie børnearbejde blev nu mindre udbredt
i år 1970 arbejde vi ca 2000 timer om året. hade 4 ugers ferie og fri om lørdagen. børne arbejde næsten afskaffet
i år. 1990 Arbejde vi 1700 timer om året hade 5 ugers ferie nu med ca 850.000 uden for arbejdsmarked
( ironisk nok så hade vi ca 365000 arbejdsløse i 1993 og ca 850.000 uden for arbedsmarked. vi har nu stadigt ca 850,000 uden for arbedsmarked. men næsten ingen "arbejdsløse")

i år 2000 fik vi den arbedstid vi kender nu 1650 timer, 6½ uges ferie, om året.

mit bud på 2035 er 1200 timer om året. med 40 ugers arbejde. med 30 timer om ugen.

påstanden er ja vi vil få behov for flere i arbejde selv om den nye teknologi vil uden tvivl koste. de ca 30-50% i behovet for arbejdstimer, minus naturligvis den demografiske realitet der arbejder i modsat retning. faktum er enkel. de 37 timers arbejds uge. og 6½ uges ferie, er ikke hugget i granit selv om det lader som om at det er det,

Ved og bruge en pæn del af pentions kasse formuen. til at geninvistere i dansk industri mod delt ejerskab af industrien på fond nivue, vil fungere som ja helt almindelig VC kapital. på helt normale VC kapital vilkår. med. lønmodtagerne som VC kapitalister.

Den kur som panadset nu råber på med efteruddannelse. kan i bedste fald. udnævnes som at man tilbyder svømme undervisning til passagerene på titanic .

jeg er STÆRK tilhænger af at vi kommer massivt ind med ny teknologi men som uddannet mejerist. der har set mejerierne gå fra. at være ca 300 mejerier til nu ca 30 fra 40,000 mejeri ansatte til nu 8500, er jeg ikke pesimist. men realist når jeg siger at det vil koste mange jobs. at indføre ny teknologi, den eneste grund til at det ikke har kostet jobs da vi gjode det i industrien er at der var så mange nye jobs i service sektoren. nu er det alle sektore der automatisere på engang. derfor er det naivt og tro at det vil give flere jobs. henviser her til min historiske gennemgang af antallet af arbedstimer om året siden år 1900

nu vil nogen kritikere sige jamen kvinderne der kom ind på arbedsmarked. overfor det må jeg igen tilbage vise, denne påstand, om at kvinderne kom ind på arbedsmarked. i 1960ne de var i højgrad på arbedsmarked i forevejen. har man virkeligt den naive tro at telefonerne dengang forbandt sig selv af sig selv. at kontorene gjorde sig rent af sig selv. mange af de jobs der især var i industrien kun var besat af mænd. undskyld men realiteten er det var OVERKLASSENS og den HØJEREMELLEMKLASSES kvinder der KOM ind på arbedsmarked. arbejderklassens kvinder hade aldrig forladt arbedsmarked. min mormor passede børn hjemme, min farmor var både industri arbejder og rengøringskone. hade man fortalt dem at de skulle se og komme ud på arbejdsmarked så ville man nok ha fået relativt tørt på.
og læst og påskrevet om hvad man trode at man gjorde når nu de gjorde rent og passende børn. ( for andre vel og mærke)

behøver jeg og komme med statestik for, antallet af vaskemaskiner i 1930-40-50ne. nej vel. hvem tror i der vaskede det tøj. og det var ikke altid kun hjemmearbejde. men ofte også andre folks tøj der blev vakset. mod betaling ergo. et arbejde.

min påstand er at vores historieskrivning er historisk forkert. og derfor drager vi de forkerte konklusioner. når vi siger at vi gik fra landbrugs samfundet. til industri samfundet og videre til service og informations samfundet uden det kostede jobs. man glemmer fuldstændigt og behændigt. ligningen med at vi faktisk arbejder ca 60% mindre idag. end vi gjorde. for ca 100 år siden og hvis vi kikker på børnearbejde og ligger det med i ligningen så arbejder vi nok ca 80% mindre end vi gjorde nu nej vi ser ikke de børn der ikke arbejder nu som arbejdsløse. vi ser dem som børn. der skal blive klogere. men at sige at vi er gået fra det ene samfund til det andet uden det har kostet "jobs" samlet set er historisk og faktuelt forkert. derfor er denne løsning jeg her kommer med en meget dansk løsning på fremtidens udfordringer. jeg mener vi som samfund bør snakke borgerløn. og en lønmodtager finanseret. overgang til ny teknologi, kan meget vel være et af grundpillerne i denne borgerløn som der så ligner den model som min gode ven Søren ekelund taler for med UBI now modellen.

jeg mener så personligt som Georgist at vi også skal kikke på vores samfundsskabte værdier. i form af jordspekulationen der gang på gang, ødelægger vores samfunds økonomi.

http://www.ugebreveta4.dk/robotter-og-comp...

  • 0
  • 1

Et andet problem er den tid der forbruges på omprogrammering af en robot til et andet job.
Da de fleste virksomheder i DK er afhængige af små serier og hurtig omstilling og levering, kan en robot blive en stopklods hvis der skal anvendes 8 timer på at omstille den.
Jeg har også set et eksempel på en robot der blev "fyret" fordi den var for kompliceret at omstille på. Den kantbukker den skulle føde havde for meget down-tid på grund af dette.

Jeg tror at en bedre og simplere brugerflade vil flytte væsentligt mere end økonomiske tilskudsordninger.

Mvh.
Jan

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig ofte over at børn i grundskolen skal lære at save i træ. Måske bør skolerne og gymnasier indkøbe robotter og andet moderne produktionsudstyr så fremtidens medarbejdere har et naturligt forhold til Industri 4.0.

Det starter med uddannelse - det er jeg fuldstændig enig i. Og børn skal ikke lære at save i træ - det kan de lære i fritidshjemmet eller på aftenskole i et eller andet hyggekursus.

Jeg skulle også save i træ da jeg gik i skole. Komplet meningsløst spild af min (og sikkert også lærerens) tid - og jeg har aldrig savnet det i de 42 år der er gået siden jeg gik ud af skolen. I gymnasiet havde de en tilsvarende anakronisme, hvor vi var tvunget til at bruge regnestok frem for lommeregner. En komplet uddannelsesmæssig hjerneblødning. Jeg har ved gud aldrig nogen sinde savnet regnestokken. Til gengæld savnede jeg i den grad at være forberedt til at kunne bruge en avanceret math kalkulator - men det måtte vi lære os selv.

Problemet med den træge ændring af uddannelserne er, at det gavner de kvikkeste - som selv tilegner sig viden - og dermed løber med de højtlønnede jobs - mens de andre lades i stikken med en besked om, at det nu nok er meget godt et lære at bruge en løvsav. De opdager først at den nostalgik kun eksisterer i hovedet på nogle romantiske lærere, og slet ikke matcher hvad der foregår i selv en helt almindelig dansk fabrik i dag.

Skal der mere automation ind i SMV's så starter det i skolen. Det er ikke plads til regnestokke og løvsave, forkerte regnestykker og skvætskårne bordskånere som giver størt nytte i brændeovnen.

  • 0
  • 3

Og børn skal ikke lære at save i træ - det kan de lære i fritidshjemmet eller på aftenskole i et eller andet hyggekursus.

Jeg skulle også save i træ da jeg gik i skole. Komplet meningsløst spild af min (og sikkert også lærerens) tid -


Ved at fjerne praktiske fag fra undervisningen tabes flere og flere børn på gulvet, og de lander hårdere og hårdere for hver år.

Nogle få bliver i øjeblikket samlet op på produktionsskolerne, andre er bare tabt og produktionsskolerne er blevet beskåret af siddende regering.

Prøv at kigge ud over din egen næsetip, hvad sker der ude i det rigtige samfund?

Lad os da endeligt sikre et stort antal tabere med lavt selvværd, eller noget...............

  • 3
  • 0

Jeg tror du har misforstået min pointe: Skal der flere robotter i SMV'er så skal man starte med uddannelsen, dvs. gør uddannelserne mere tidssavrende og relevante.
Jeg taler ikke om at fjerne praktiske fag, men om at indrette undervisningen så den nognelunde følger det omgivende samfund.

  • 0
  • 1

Børnene lærer skam om robotter med lego mindstorm robotterne. Det er nemt og sjovt for børnene og derfor det rette sted at starte med det.

  • 0
  • 0

Hvis fabrikkerne kunne lease færdige komplette løsninger på robotproduktion så vil det blive indført alle vegne.
Men vi har jo mistet de industrier hvor robotteknologien kunne erstatte mennesker ved sundhedsfarligt arbejde

  • 0
  • 0

Leasing -- Det er også mit bud ! De små og mellemstore virksomheder skal ikke selv have forstand på robotterne men simpelthed købe en komplet løsning , med betaling pr enhed eller pr uge , måned , år .
Virksomhedens risiko skal være ganske lille !

Virksomheden beskriver den opgave de gerne vil have løst og så får de et tilbud der skal være bedre end den manuelle løsning

Samtidig skal der være incitiment til at indføre robotter hvor der er dårligt arbejdsmiljø.

Det vil få mange robotter ud i produktionen

  • 0
  • 0

Melcnc inviterer til åbent hus d 4 september 2017 kl 10-16

Til små og mellem store produktions virksomheder og maskinbygger i danmark, Melcnc ønsker at optimerer din produktion, vi har samlet vores produkter og sælger under et tag , mandag d 4 september, Havnegade 4, 5500 Middelfart for at vise jer nyhederne. se indbydelsen her :https://www.linkedin.com/company-beta/3060...

https://www.melcnc.dk/

http://teknovation.dk/?type=page&id=750&it...

SU: hvis du ønsker 2 x smørbrød og 1 øl/vand til me@melcnc.dk

Håber vi ses

Bjarne og Maja

  • 0
  • 0