Kom med dit bud: Hvad kan vi bruge nye, gratis vejrdata til?

Hvis man tegner en graf over sit varmeforbrug det sidste år, så er det en stor hjælp også at kunne vise en graf for udetemperatur og vindstyrke i lokalområdet.

Så vidt jeg forstår, er den store forskel her at vi alle kan få gratis adgang til DMIs historiske data som hjemmesiden ellers er støvsuget for.

Igennem flere år er jeg jævnligt gået på DMIs hjemmeside og fået de fleste svar på, hvad jeg ønskede at vide

Hvis det regner skal jeg bruge 15 min ekstra til arbejde med bus i stedet for cykel. Så kan mit ur passende ringe 15 minutter tidligere.

Det er ikke svært at anvende disse informationer som sandsynlighedsindikatorer. Det nye er muligvis, at man kan få det skåret ud i pap for en bestemt lokalitet og tidspunkt?

Rigtigt mange af de forslag der er kommet op her i kommentarsporet, er ikke mulige at lave ved blot at fortolke grafikken.

Debatter om luftforurening og helbred visern nogle af forskningens udfordringer med at koble luftforureningsdata og helbredsdata tilstrækkeligt præcist. Dettte kan måske hjælpes af mere detaljerede, lokale vejrdata. Dette vil jeg begrunde ved:

• Luftforurening opkoncentreres fx mest ved vindstille, inversion og i lavtliggende områder. Men hidtidig forskning i sygdom og luftforurening er vist mest langtidsstudier, under varierende vejr- og forureningsforhold(?). Hvis man nu lavede studier, der summerer helbredsproblemer, under tilbagevendende worst cases samt det modsatte, målt over korte tidsrum, får man måske nogle tydeligere billeder.

• Der kan måske være en sammenhæng mellem lavtryk og svag iltmangel (hypoxia). Og hypoxia kan være drivkraft bag en lang række sygdomme, lige fra en række kredsløbs- og luftsvejssygdomme til depression og visse andre såkaldte psykiske sygdomme samt visse typer stofmisbrug såsom amfetamin og kokain (dette ved man bl.a., fordi en del forskning har påvist, at disse sygdomme bliver hyppigere med højden, og man ved, at iltmangel er hoveddrivkraften bag lettere/moderat højdesyge). Der kan både være korttids- og langtidseffekter. Måske kan sartere personer opleve effekter inden for de luft-tryksvariationer, vi oplever i Danmark (svarer vist til en højdevariation på ca. 500 meter). Også temperatur og fugtighed kan betyde noget. Dermed bliver vejret en ekstra faktor, man kan tage højde for i tids- og årsagsstudier over helbredsproblemer.

• I det omfang, der er noget at hente dér, vil der også åbnes op for meget mere situationsbestemt medicinering, ligesom astmatikere og sukkersyge allerede bruger det. Evt. bedre behandling og færre bivirkninger - hvem ved?

Igennem flere år er jeg jævnligt gået på DMIs hjemmeside og fået de fleste svar på, hvad jeg ønskede at vide. Man kan i dag få "byvejr" med lokal vejrudsigt, regn-information indtil for 15 minutter siden, på: https://www.dmi.dk/vejr/maalinger/radar-nedboer/ , og man kan under: Vejr, Til lands, Vejrkort se, hvordan regnbyger og vindstyrker vil ændre sig over Danmark i de kommende 48 timer. Det er ikke svært at anvende disse informationer som sandsynlighedsindikatorer. Det nye er muligvis, at man kan få det skåret ud i pap for en bestemt lokalitet og tidspunkt?

Jeg har et projekt, pt. til eget brug, som dels bliver meget nemmere at føde med data, dels bliver lovligt at lægge offentligt tilgængeligt.

Det glæder jeg mig til!

De gange, hvor jeg har efterlyst data, strøm eller regnmængde, så har svaret været imødekommende, men prisen HELT prohibitiv.

Naturligvis har data en værdi, og er måske forbundet med en omkostning, men derfra til at føre det til en cash cow, som kan malkes, der er et langt stykke.

Åbn den database, nok naturligvis findes, og giv adgang for et mere symbolsk beløb - end de 4-cifrede beløb, i kroner, jeg har mødt. Eller lad de apps, som med stor sandsynlighed opstår, betale for adgangen. Husk her, at mange brugere x lille beløb let kan være bedre en få brugere x højt beløb. Det er derfor apps tjener penge !

Godt initiativ.

Men ellers i modstrid med tidens politik, med brugerbetaling og indtægtsdækkende aktiviteter.

Jeg bruger jævnligt meteorologiske data af forskellig art i min PhD om vandringsadfærd hos torsk og havørred.

Jeg har faktisk netop en forespørgsel om klimadata fra et antal nordjyske vejrstationer liggende klar med henblik på at lave en analyse af mulig korrelation mellem vindretning og -styrke og de nordjyske havørreders vandringsretning og -hastighed.

Den slags har mine kollegaer og jeg tidligere set på i f.eks. søer, hvor vi har købt klimadata fra DMI, og vi kommer formentlig til at foretage flere analyser af denne type når der kommer flere typer data til rådighed som samtidig bliver gratis. Det er nemlig vældig elegant hvis man kan påvise, at vind og vejr påvirker fiskenes adfærd. Lagde I mærke til, at det næsten rimede?

Her er et eksempel på brug af vejrdata i studier af fiskeadfærd:

https://oerreder.dk/?p=173

Jeg har ofte manglet vejrdata, så jeg har kunne sammenholde temperatur, vindforhold og varmetab fra fjernvarmenet.

Så hvis jeg får bedre data, så få vil allesammen bedre fjernvarmesystemer.

Nogle af DMIs data er allerede tilgængelige fra nogle sider i USA, men de er ikke så detaljerede.

Vi har i mange år brugt DMI til forudsigelser af vindkraft i elnettet. Faktisk var det på baggrund af en samarbejde med DMI at Lars Landberg fra Risø (nu DTU Vindenergi) lavede de første operationelle vindforudsigelser på verdensplan til Danmark øst i 1993, og DTU IMM (nu DTU Compute og deres spin-off, ENFOR) fulgte efter i midten af halvfemserne med at bruge vejrdata for Vestdanmark.

Nu blev det også opdateret for at lave forudsigelser for solar produktion, stadig på baggrund af vejrdata. Op til 4-6 timer frem er det faktisk de aktuelle lokale produktionsdata som giver mest forudsigelses nøjagtighed, men for længere horizons bliver det bedre at bruge vejrforudsigelser.

At DMI's prognoser bliver frit tilgængeligt, betyder at man kan bruge dem i mange steder i Europa, og typisk opnår en forbedring af vindkraftprognosen når man blender det med den lokale vejrprognose.

Lidt i den simple ende, en app som siger til en halv times tid før tøjet skal tages ind fra snoren.

Eller en app, som husker på hvornår jeg sidst har slået græsset i haven, og minder mig om at nu er der en ny mulighed for at få slået græsset - og at det skal være nu, for ellers får jeg ikke chancen igen de næste 14 dage.

Det vil også være rart med et varsel som siger at nu er der mulighed for at slå græs, til hø.

Eller lave en behandling med Round-Up ( nu er det jo blevet godkendt de næste fem år, så lad os koncentrere om at bruge det rigtigt) Specielt for sprøjtebehandling, så skal det være vindstille når der sprøjtes, og tørvejr et par dage efter.

En variant af denne App med yderligere sammenkædning af strøm, bølgehøjde og retning kunne være et glimrende værktøj for Danmarks 650.000 lystfiskere.

https://www.videncenterforsportsfiskeri.dk/Gallup.html

https://www.visitdenmark.dk/da/danmark/natur/danmark-er-et-sandt-paradis-lystfiskere

Og dermed medvirke til yderligere udvikling af lystfiske turismen. Husk at sætte Lystfiskernummeret fra Naturstyrelsen ind som adgangskode ;-)

Vh. Ulrik W.

Til brug for min cyklende familie har jeg gennem noget tid benyttet mig af vejrdata fra yr.no, som tilbyder gratis XML-udtræk af deres prognoser. Ved hjælp af et lille Pyhon-program kan jeg med en Raspberry Pi visualisere, om der kommer nedbør de næste 8 timer så familien hurtigt kan se, hvordan den rigtige påklædning skal være, inden de tager ud af døren. Så det ville være oplagt, at DMI også tilbyder disse data i stedet for at vi skal trække på broderlandets ressourcer.

• Som kitesurfer søger jeg et værktøj der kan alarmere når vejr udsigten siger at det bliver en bestemt vindstyrke med en bestemt retning et sted. Jeg er klar over at jeg kan se det på fcoo.dk. Men at kunne udvikle en App til dette, der kan sende en push besked, at i morgen bliver det surf vejr, kunne være fedt!
• Det giver generelt rigtig mange muligheder for udviklere, der har sjove ideer til at udnytte disse data. :-)

Er naturligvis at lave et neuralt netværk der får DMIs data som input sammen med målingerne fra ens vejrstation på taget og derefter kommer med et mere præcist forslag til det helt lokale vejr.