Köln-kollaps skaber frygt for grundvand i Stockholms metro
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Köln-kollaps skaber frygt for grundvand i Stockholms metro

Stockholms nye, seks kilometer lange tunnelbane, Citybanen, skaber nervøsitet, endnu inden projektet, der er budgetteret til 16 milliarder svenske kroner, er gået i jorden.

Den ellers skrappe Miljödomstol har, efter flere eksperters og almindelige stockholmeres mening, været alt for tolerant med de grundvandsændringer, som byggeriet vil resultere i.

Domstolen har helt og holdent accepteret Banverkets vilkår for at at fjerne grundvand fra den nordre togtunnel og banegårdstunnelen, skriver Ny Teknik.

Det betyder, at ingen af de berørte parter, grundejerforeninger og boligforeninger, har fået deres vigtigste krav tilgodeset.

Men nu har angsten for sætningsskader og sammenstyrtede bygninger som under tunnelbanebyggeriet i Köln, medført, at en anke til Miljööverdomstolen er ved at blive forberedt.

Utilfreds tilsynsmyndighed
Heller ikke Stockholms amtsråd eller Länsstyrelsen, der er tilsynsmyndighed i spørgsmål om grundvandshåndtering, er tilfreds med Miljödomstolens vilkår:

»Vi fandt ikke gehør for vores krav,« siger Länsstyrelsens sagsbehandler, Björn Sundqvist, der mener, at domstolen burde have stillet krav til, hvor tætte tunnelerne skal være på forskellige delstrækninger. I stedet er betingelserne lagt fast efter, hvor meget grundvand fra Stockholms urbjerg der må trænge ind i tunnelerne. Og de betingelser er for generøse og for svære at kontrollere, mener Länsstyrelsen, ifølge Ny Teknik.

824 liter pr. minut

Miljödomstolen har tilladt, at der må trænge 824 liter grundvand ind pr. minut i byggeperioden, derefter 653 liter i minuttet, når banen kommer i drift.

Det indtrængende grundvand er Banverket forpligtet til at infiltrere tilbage i jord og klippe, så grundvandsniveauet er intakt, og bygningerne ikke pådrager sig sætningsskader. Også Lena Maxe, der er statsgeolog ved Sveriges geologiske undersøgelsera undersökning, er kritisk:

»Det er bedre at tætne end at satse på at opretholde grundvandstrykket ved hjælp af infiltration i hele den otte år lange anlægsperiode,« siger hun. Ifølge tidsskriftet Byggvärlden kan flere nedslidte baggårde på ejendomme langs banetunnelen styrte sammen ved sprængningerne.

Dokumentation

Ny teknik: Stor rädsla för ras med nya tunneln

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

sjovr så mange eksperter der altifd kommer efter ulykken er sket.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten