Danske eksperter i skibsfart mener, at koordinering, navigation og kommunikation er vejen til at forhindre kollisioner med havvindmøller, frem for hjælp af liner og net, som det hollandske maritime forskningsinstitut MARIN foreslog tidligere på måneden.
I stedet mener Hans Otto Kristensen, skibsteknisk rådgiver og ejer af HOK Marineconsult samt maritim ekspert for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), at ligesom ved Storebæltsbroen og Femern Bælt skal effektive navigations- og kommunikationssystemer sikre skibe og havvindmøller mod at kollidere.
»Det vil være utroligt omstændeligt at sikre alle vores vindmøller mod kollision ved hjælp af net eller anden teknisk afspærring. Derudover er det ikke lige til at bremse et skib, der kan veje op mod 100.000 ton,« siger Hans Otto Kristensen.
I januar rev tørlastskibet Julietta sig løs fra ankeret nord for den hollandske havvindmøllepark Hollandse Kust Zuid og kolliderede med et af fundamenterne.
»Uheldet i Holland ville i princippet godt kunne ske ved Krigers Flak eller Anholt Havvindmøllepark. Der er en vanddybde på 15 til 20 meter, så skibe på 2-300 meter, der kan veje op mod 100.000 ton, kan godt komme tæt på eller ligefrem sejle ind i området uden at gå på land,« forklarer Jens Bay, der er senior skibsingeniør ved Force Technology til Ingeniøren.
Ifølge Jens Bay er det ikke forbudt at sejle ind i et havmølleparkområde i dansk farvand, med mindre den er under opbygning. Dog må man ikke ankre op i området, da der er mange kabler på havbunden, og fiskere må ikke trække trawl.
»Hvis et skib sejler i tåge, får maskinstop eller mister styringen tæt på parkerne, kan tingene godt gå temmelig galt,« siger Jens Bay.
Hans Otto Kristensen og Jens Bay er dog enige om, at en kollision med de nuværende havvindmølleparker er temmelig usandsynlig, men i takt med udbygningen af havvind spår de begge, at skibsfarten vil blive mere udfordrende. De fleste af de havvindmøller, der foreløbig er sat op i dansk farvand, står dog på så lavt vand, at en kollision med et stort skib er usandsynlig.
»Men Klimarådet anslår, at vi skal have sat 1.000 vindmøller op i den nærmeste årrække, hvis vi skal kunne dække det danske energibehov med vedvarende energi. Det vil betyde, at vi kommer til at sætte møller op på dybere vand, hvor der foregår en del sejlads,« siger Hans Otto Kristensen.
En udbygning af havvind vil gøre skibsfarten mere vanskelig og kollision mere sandsynlig, men det betyder ikke, at løsningen er at indhegne havvindmølleparkerne med autoværn, mener Hans Otto Kristensen, tidligere sektionsleder på DTU Maritime og ejer af det maritime rådgivningsselskab HOK Marineconsult,.
»Spørgsmålet er, hvor meget vi skal sikre tingene, eller hvor meget vi skal tale til menneskets fornuft. Søfolk ved godt, at de skal holde udkig og være varsomme, når de er på havet. Hvis vi vil afspærre alle havmølleparkerne, ender vi med at sikre os ihjel,« udtaler han.
Han pointerer, at det også er udfordrende for både at sejle gennem Femern Bælt, mens grave- og konstruktionsarbejdet til Femern-forbindelsen står på. Han har været med til at rådgive i sikker sejlads på projektet, hvor to vagtskibe sejler rundt i farvandet for at holde øje med de skibe, der skal gennem Femern Bælt, for at undgå at skibe sejler ind i gravearbejdet.
»Både dem, der står for gravearbejdet, og dem, der sejler bådene gennem bæltet, er opmærksomme på de risici, der er. Og det er på den måde, jeg tror, vi bedst kan sikre os mod kollisioner,« siger Hans Otto Kristensen.
Hvis et skib alligevel skulle ende med at komme faretruende tæt på, er det ifølge Hans Otto Kristensen op til vagtskibene at komme ud til skibet på kollisionskursen og forsøge at vække kaptajnen på skibet ved at slå en stor hammer ind i stålskroget.
Nedenfor ses et billede fra Force Technologys simulationsrum.
Han understreger, at der selvfølgelig altid vil være en risiko for kollision på havet og nævner Storebæltsbroen som eksempel på, hvordan man i første omgang kan undgå, at skibe kommer for tæt på bropiller eller vindmølleparker.
»Man lavede jo også kollisionsforsøg, da man byggede Storebæltsbroen. Hvor meget ville skibet blive skadet? Og hvad ville der ske med pylonerne? Det er ikke sket. Og det viser, at VTS-systemet (Vessel Traffic System, der koordinerer sejlads i et afgrænset område), fungerer. Sådan et system har man også på Femern, hvor det hele koordineres fra Puttgarden.«
Jens Bay fra Force Technology har også lettere ved at forestille sig, at man skal koordinere sig frem til sikker sejlads ved vindmølleparkerne.
»På boreplatformene i Nordsøen er man jo i forvejen enormt opmærksomme på, om der kommer skibe indenfor den omkringliggende sikkerhedszone. Mange af de faste konstruktioner ville ikke kunne klare en kollision med et skib af en hvis størrelse, og det gælder jo også for vindmøller,« siger Jens Bay.
Han ser også for sig, at der kunne sejle vagtskibe rundt ved de parker, der kommer til at ligge helt tæt på trafikerede sejlruter, ligesom et effektivt VTS-system kan blive nødvendigt.
