Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Kollisionssikring af havvindmøller: 'Hellere en hammer på skroget end net og line'

PLUS.
I fremtiden vil havvindmølleparker blive flere og komme til at ligge dybere ude. Men ifølge danske eksperter skal der ikke etableres "autoværn til søs" for at undgå kollision mellem skibe og parker. Billedet er fra Force Technologys simulationsrum. Illustration: Force Technology

Danske eksperter i skibsfart mener, at koordinering, navigation og kommunikation er vejen til at forhindre kollisioner med havvindmøller, frem for hjælp af liner og net, som det hollandske maritime forskningsinstitut MARIN foreslog tidligere på måneden.

I stedet mener Hans Otto Kristensen, skibsteknisk rådgiver og ejer af HOK Marineconsult samt maritim ekspert for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), at ligesom ved Storebæltsbroen og Femern Bælt skal effektive navigations- og kommunikationssystemer sikre skibe og havvindmøller mod at kollidere.

»Det vil være utroligt omstændeligt at sikre alle vores vindmøller mod kollision ved hjælp af net eller anden teknisk afspærring. Derudover er det ikke lige til at bremse et skib, der kan veje op mod 100.000 ton,« siger Hans Otto Kristensen.

Et lignende uheld er usandsynligt i dansk farvand

I januar rev tørlastskibet Julietta sig løs fra ankeret nord for den hollandske havvindmøllepark Hollandse Kust Zuid og kolliderede med et af fundamenterne.

»Uheldet i Holland ville i princippet godt kunne ske ved Krigers Flak eller Anholt Havvindmøllepark. Der er en vanddybde på 15 til 20 meter, så skibe på 2-300 meter, der kan veje op mod 100.000 ton, kan godt komme tæt på eller ligefrem sejle ind i området uden at gå på land,« forklarer Jens Bay, der er senior skibsingeniør ved Force Technology til Ingeniøren.

Ifølge Jens Bay er det ikke forbudt at sejle ind i et havmølleparkområde i dansk farvand, med mindre den er under opbygning. Dog må man ikke ankre op i området, da der er mange kabler på havbunden, og fiskere må ikke trække trawl.

»Hvis et skib sejler i tåge, får maskinstop eller mister styringen tæt på parkerne, kan tingene godt gå temmelig galt,« siger Jens Bay.

Hans Otto Kristensen og Jens Bay er dog enige om, at en kollision med de nuværende havvindmølleparker er temmelig usandsynlig, men i takt med udbygningen af havvind spår de begge, at skibsfarten vil blive mere udfordrende. De fleste af de havvindmøller, der foreløbig er sat op i dansk farvand, står dog på så lavt vand, at en kollision med et stort skib er usandsynlig.

»Men Klimarådet anslår, at vi skal have sat 1.000 vindmøller op i den nærmeste årrække, hvis vi skal kunne dække det danske energibehov med vedvarende energi. Det vil betyde, at vi kommer til at sætte møller op på dybere vand, hvor der foregår en del sejlads,« siger Hans Otto Kristensen.

Kommunikation og navigation

En udbygning af havvind vil gøre skibsfarten mere vanskelig og kollision mere sandsynlig, men det betyder ikke, at løsningen er at indhegne havvindmølleparkerne med autoværn, mener Hans Otto Kristensen, tidligere sektionsleder på DTU Maritime og ejer af det maritime rådgivningsselskab HOK Marineconsult,.

Et af kollisionssikringsforslagene fra det hollandske maritime forskningsinstitut MARIN er, at ophængte net, som er fastmonteret på pæle i havet, kan indfange løsslupne skibe. Illustration: Dutch maritime research institute (MARIN)

»Spørgsmålet er, hvor meget vi skal sikre tingene, eller hvor meget vi skal tale til menneskets fornuft. Søfolk ved godt, at de skal holde udkig og være varsomme, når de er på havet. Hvis vi vil afspærre alle havmølleparkerne, ender vi med at sikre os ihjel,« udtaler han.

Han pointerer, at det også er udfordrende for både at sejle gennem Femern Bælt, mens grave- og konstruktionsarbejdet til Femern-forbindelsen står på. Han har været med til at rådgive i sikker sejlads på projektet, hvor to vagtskibe sejler rundt i farvandet for at holde øje med de skibe, der skal gennem Femern Bælt, for at undgå at skibe sejler ind i gravearbejdet.

»Både dem, der står for gravearbejdet, og dem, der sejler bådene gennem bæltet, er opmærksomme på de risici, der er. Og det er på den måde, jeg tror, vi bedst kan sikre os mod kollisioner,« siger Hans Otto Kristensen.

Hvis et skib alligevel skulle ende med at komme faretruende tæt på, er det ifølge Hans Otto Kristensen op til vagtskibene at komme ud til skibet på kollisionskursen og forsøge at vække kaptajnen på skibet ved at slå en stor hammer ind i stålskroget.

Nedenfor ses et billede fra Force Technologys simulationsrum.

Jens Bay fortæller til Ingeniøren, at Force Technology har givet simulatortræning til adskillige tyske søfolk fra den Tyske Havari Kommando i at slæbe drivende skibe uden maskinkraft væk fra kritiske situationer - eksempelvis, hvis skibet er kommet for tæt på en havmøllepark. Illustration: Force Technology

Han understreger, at der selvfølgelig altid vil være en risiko for kollision på havet og nævner Storebæltsbroen som eksempel på, hvordan man i første omgang kan undgå, at skibe kommer for tæt på bropiller eller vindmølleparker.

»Man lavede jo også kollisionsforsøg, da man byggede Storebæltsbroen. Hvor meget ville skibet blive skadet? Og hvad ville der ske med pylonerne? Det er ikke sket. Og det viser, at VTS-systemet (Vessel Traffic System, der koordinerer sejlads i et afgrænset område), fungerer. Sådan et system har man også på Femern, hvor det hele koordineres fra Puttgarden.«

Koordinere sig frem til sikker sejlads

Jens Bay fra Force Technology har også lettere ved at forestille sig, at man skal koordinere sig frem til sikker sejlads ved vindmølleparkerne.

»På boreplatformene i Nordsøen er man jo i forvejen enormt opmærksomme på, om der kommer skibe indenfor den omkringliggende sikkerhedszone. Mange af de faste konstruktioner ville ikke kunne klare en kollision med et skib af en hvis størrelse, og det gælder jo også for vindmøller,« siger Jens Bay.

Han ser også for sig, at der kunne sejle vagtskibe rundt ved de parker, der kommer til at ligge helt tæt på trafikerede sejlruter, ligesom et effektivt VTS-system kan blive nødvendigt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er meget godt med den store hammer, for så vidt at skibet er under kommando. Men nå skibet driver for ankeret, eller styrmanden er beruset, virker hammeren dårligt.

Trods det, så er jeg enig at overvågning og vagtskibe er en god løsning.

  • 4
  • 0

Sædvanligvis benyttes en matrix, som har sandsynlighed som een dimension og konsekvens som den anden. Kombinationen kan betegnes som risikoen.

Stor sandsynlighed og stor konsekvens giver typisk uacceptabel risiko.

Lille sandsynlighed og lille konsekvens giver typisk lav risiko.

Hvad er konsekvensen ved ved påsejling af en vindmøllepark ? Lad os sige 5-10 møller væltes. Det er jo bare få penge, så risikoen er lav. Allerede af den grund virker store, forebyggende, tiltag urimelige.

Anderledes med en platform i Nordsøen, som dels ofte rummer mange mennesker, dels er kostbar, dels kan medføre forurening ef enormt omfang. Så stor konsekvens, men lav sandsynlighed. Så måske forebyggende tiltag.

En mere stringent tilgang til risikovurdering kan bruges her.

  • 11
  • 0

Konsekvenser af påsejling: Med et fortsat øget antal havvindmøller i Nordsøen må man, alt andet lige, antage, at risikoen for påsejlinger vil øges tilsvarende. Der har over årene været nogle grelle tilfælde på manglende opmærksomhed/ansvarlighed hos skibsførere, som har ført til påsejlinger af enten faste installationer eller andre skibe. Trods indsættelse af vagtskibe eller andre beskyttende tiltag er det derfor svært af forestille sig, at påsejlinger kan undgås. Hvis det skulle medføre større eller mindre udslip af olie rejser spørgsmålet sig, om vore muligheder for at afværge alvorlige olieulykker til havs og langs kysten er tilstrækkelige. Vadehavet rummer som bekendt et rigt liv, herunder millioner af fugle, der er helt afhængige af at kunne raste her. Samtidig er tidevandet kraftigt, hvorved grænsen mellem tørt land og hav flytter sig flere kilometer frem og tilbage flere gange hver dag. Hvilket forringer mulighederne for en effektiv opsamling af olie her, hvor der natur- og miljømæssigt er størst brug for det. Har vi på Vestkysten tilstrækkeligt effektive modforanstaltninger, f.eks. i form af hjulbærende skibe, a la de skibe man i det stærkt tidevandsprægede Nordmandiet benytter til fangst af skaldyr. og som både kan køre på land og sejle til søs?

  • 0
  • 3

Lad os sige 5-10 møller væltes.

Mere realistisk en, højest to væltede møller. På Anholt havmøllepark er der 6-800 meter mellem 3,6 MW møller, kommende anlæg med 10-15 MW møller vil have størrer afstand. Hvis man sejler lige igennem en vindmøllepark med bind for øjnene, så er der størst sandsynlighed for ikke at ramme noget.

Den største risiko er en skadet trafoplatform, der lukker for hele vindmølleparken, i en meget lang periode.

Den mest sandsynlige skade er i virkligheden afbrudte kabler, på grund af tabte ankre, eller ankre der kaste for ikke at drive ind i møllerne. Kabelfejl kan i værste fald lukke for en hel park, til gengæld kan de normalt repareres inden for overskuelig tid (1-2 måneder). Netop Anholt havde en del problemer med kabelfejl i opstartsfasen.

  • 6
  • 1

Enig med BA.

(Men en interessant simulationsopgave, som kan starte med at beregne sandsynligheden for at vælte et antal møller med et skib af en given bredde på forskellige rette kursen gennem en park - der er sikkert en værste kurs).

Men så er det også en del af risikovurderingen at imødegå de erkendte risici - transformator og landkabel.

Så hvis transformatorplatform og landkabel er de mest sårbare, så må de bare dubleres. Åh, det koster penge ....... Så må risikoen, altså driftstabet, sammenholdes med omkostningen. OG det regnestykke er ikke så svært at lave.

Er det økonomisk fordelagtigt IKKE at dublere ? Ja, men det er rent lotteri.

PS: Den opmærksomme læser kan jo regne på omkostningen ved ødrift for Bornholm (ikke en vitighed) i den periode vi lige har set - simpel kabelfejl efter ankring. Og hyppigheden er oven i købet kendt - bare se på statistikken siden nedpløjningen.

  • 0
  • 0

Svend, problemerne er af en anden art - ikke at se / opdage / vide møllefeltet er der.

  1. styrmanden falder i søvn, eller laver noget andet, og fortsætter lige ud
  2. styrmanden er nødt til at ankre / vælger at ankre, og driver for ankret
  3. skibet har et styremaskinesvigt, og sejler ind i vindmølleområdet (hvis man regner på den situation, så er der faktisk et stort "fareområde" foran alle (store) skibe, hvilket ikke alle (sejlere, styrmænd) har erkendt).

Vindmøller er naturligvis afmærket i søkort, og er forsynet med lys. Det er tydeligt på enhver radar. Der er sikkert AIS på nogle (alle ?). Nogle står på så lavt vand, at påsejling fra større skibe ikke er mulig. Nyere står på dybt vand, eller flyder, og påsejling er mulig.

I en simpel model, hvor mølleafstanden er 0,2 sm = 360 m, og skibsbredden er op til 30 m, så er der trods alt kun mellem 15 og 20% chance for at ramme ved at sejle tilfældigt ind igennem feltet. Anderledes ved at drive på tværs med et 200-300 m langt skib.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten