Kollapset motorvejsbro: Ni meters frit spænd uden længdeafstivning, og ingen regnede efter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kollapset motorvejsbro: Ni meters frit spænd uden længdeafstivning, og ingen regnede efter

Et af billederne af den kollapsede bro, der indgår i dokumentationen i ekspertrapporten. Illustration: Fra ekspertrapport

Der var ingen afstivning i længden på de ni meter af spærkonstruktionen til en bro over Helsingørmotorvejen, hvor hovedparten af betonen skulle placeres.

Derfor kollapsede broen, der fører Egebækvej over motorvejen, 27. september sidste år kl. 21.30 under støbningen. Heldigvis uden at nogen kom til skade, fordi håndværkerne 'med nød og næppe' nåede at redde sig i sikkerhed, og der ikke befandt sig biler på kørebanen.

Det er en af hovedkonklusionerne i en ekspertrapport om kollapset, som Vejdirektoratet offentliggør i dag. Rapporten er bestilt af Transportministeriet og udarbejdet af DTU, Force, Grontmij og Niras.

Læs også: Kollapset motorvejsbro skal genopføres med samme metode

'Der er ikke nogen form for længdeafstivninger på de midterste ca. 9 m af brobanetværsnittet, hvor hovedparten af betonmassen er placeret. Langsgående vandrette kræfter i denne del skal derfor føres ud til siderne for at komme hen til de alt for få skrålægter, der i øvrigt er alt for spinkle til at optage de forudsatte vandrette kræfter i broens længderetning,' konkluderer eksperterne.

Læs også: Rapport: Støbeformens 'vinger' fik bro til at kollapse

Alle troede, de andre gjorde det ...

Ifølge rapporten lå der hverken konkrete regnefejl eller sjusk ved opbygningen af stilladset og forskallingen bag kollapset. Problemet var, at ingen af de involverede parter overhovedet havde regnet på stabiliteten i broens længde. Alle troede, at andre tog sig af det. Det lyder i eksperternes konklusion sådan:

’Der er således ingen af de implicerede parter, som har taget ejerskab for længdestabilitet af træspærkonstruktionen over for masselaste.’

Det blev ikke bedre af, at mange af de ansvarlige for støbningen af broen blev udskiftet undervejs i projektet, konstaterer eksperterne.

Læs også: Ledende folk blev smidt ud af broprojekt før kollaps

De involverede parter har ikke engang kunnet blive enige om at definere, hvad længdeafstivning vil sige, når det gælder en konstruktion med træspær som den, der skulle holde betonen på Egebækvej-broen på plads.

’Der har blandt de involverede parter hersket forskellige opfattelser af begrebet længdeafstivning af træspærkonstruktionen. Længdeafstivning for udknækning af trykstænger i træspærkonstruktionen er blevet forvekslet med længdeafstivning for masselaste,’ lyder det i eksperternes konklusion.

På almindeligt dansk manglede der ifølge anlægschef Erik Stoklund fra Vejdirektoratet helt enkelt lægter på langs af spærkonstruktionen til at optage de vandrette kræfter.

Ikke megen tvivl om ansvaret

Ekspertgruppen er ikke blevet bedt om at udpege en ansvarlig for miseren, men rapporten efterlader ikke megen tvivl: Det var den stilladsansvarlige, som igen var hyret af entreprenøren, CG Jensen. Entreprenøren burde have sikret sig, at alle de nødvendige beregninger af stilladsets stabilitet var gennemført, inden støbningen gik i gang.

Læs også: Resterne af kollapset motorvejsbro står ikke til at redde

I Vejdirektoratet forsøger Erik Stoklund dog på ingen måde at skjule sig bag den konklusion:

»For os er det fuldstændig klart, at det er entreprenørens opgave at være koordinator og dermed udpege den person, der har det fulde ansvar for opbygning af stilladset og de forskellige delleverancer. Men i sidste ende er det jo vores ansvar,« konstaterer han.

Vejdirektoratet stoppede umiddelbart efter ulykken støbningen af alle broer. Arbejdet blev dog genoptaget i løbet af et par uger. Til gengæld løftede direktoratet beredskabet til, hvad Erik Stoklund betegner som 'højeste niveau'.

Læs også: Vejdirektoratet efter brokollaps: Sådan bygger vi broer uden risikable støbninger

Der ligger det stadig. Det indebærer blandt andet skærpet kontrol, hvor Vejdirektoratets egen evaluator minutiøst gennemgår byggepladsen. Desuden sætter rådgiveren en person, som ikke har andel i det daglige arbejde, til at regne hele stilladset igennem. Først derefter bliver der givet grønt lys til at støbe nye broer.

Læs også: Vejdirektoratet skærper tilsynet med alle støbninger af nye broer

Erik Stoklund noterer sig, at hvis Vejdirektoratets stilladshåndbog var blevet fulgt til punkt og prikke, så havde broen over Egebækvej stået færdig nu. Alligevel vil direktoratet permanent skærpe en række krav til støbningen af nye broer.

Der vil komme præciseringer af både normer og udbud, ligesom direktoratet arbejder på nye krav til, hvilken erfaring de personer, der regner stilladskonstruktionerne igennem, skal have. Dertil kommer forbedrede vejledninger.

Lovede skærpede krav i 2009

Også i 2009 kollapsede en bro over en motorvej under støbningen. Dengang var det i Nørresundby, og en arbejder på stedet mistede livet.

Vejdirektoratet lovede også dengang at skærpe kravene til støbning af nye broer for at forhindre gentagelser.

»Jeg er enig i, at vi ikke kan have, at der sker en ulykke igen så kort tid efter. Derfor gør vi alt, hvad der står i vores magt, for at gå hver enkelt lille detalje igennem. Men jeg kan ikke give garanti for, at det ikke sker igen,« siger Erik Stoklund.

Læs også: Eksperter finder potentielt kritiske mangler i spærberegninger på kollapset bro

Hos CG Jensen har administrerende direktør Michael S. Larsen først lige fået ekspertrapporten i hånden, da Ingeniøren fanger ham onsdag formiddag. Han kan derfor ikke udtale sig om den i detaljer, men siger umiddelbart, at han er enig i, at entreprenøren er ansvarlig for kollapset.

»Det er min vagt og mit ansvar,« siger han.

CG Jensen udfører udvidelsen af Helsingørmotorvejen i et konsortium med Barslund. Konsortiet hyrede efter kollapset hollandske TBI til at færdiggøre broerne og har betalt alle ekstraudgifter til nedrivning og genopbygning.

Læs også: Hollandsk firma skal genopbygge kollapset bro

Udvidelsen af motorvejen overholder tidsplanen og vil åbne næste år. Det skyldes, at entreprenøren ganske enkelt byttede om på opgaverne og udførte vejarbejdet før broerne, hvor det omvendte var planen fra starten.

Selve brooverføringen af Egebækvej bliver dog i sagens natur forsinket. Den skulle være åbnet i år, men nu er planen, at den bliver støbt omkring årsskiftet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter at have været i byggebranchen i over 25 år er der intet nyt under solen her. Alle de store byggesager jeg har været på igennem tiderne, har den ene hånd ikke anet hvad den anden hånd laver.
Utroligt at det går galt så sjældent som det gør på de danske byggepladser :-)

Idag drejer det sig kun og kroner og øre - intet andet.

  • 1
  • 0

I hvert fald de sidste år af min tid som håndværker ja.

Når man går som alm svend/arbejdere er det sjældent at man bliver hørt. Især NCC har været slemme til at være ligeglad når man påpeger noget på en arbejdsplads.

De fleste formænd jeg har arbejdet sammen med igennem årene, er ligesom arbejderne blevet presset mere og mere. Så bliver flere ting overhørt. Der bliver sorteret med hård hånd. Koster det mange penge hører de som regel efter.

Igennem årene er arbejdsmoralen også dalet mere og mere efter min mening. Folk bliver mere og mere ligeglade. Indstillingen er klart at formænd/ledere får penge for at have styr på tingene. Så er man mere eller mindre ligeglad om huset er ved at falde sammen.

Det er selvfølgelig trukket skarpt op, men i de 25 år jeg har været i faget er den fagelig stolthed dalet og dalet igennem årene. Nu er jeg glad for at være sluppet ud af den branche.

Jeg har stået i begge lejre. Har været svend og formand. Man mærker tydeligt når man er formand at der bliver set på en på en anden måde.

  • 3
  • 0

De skriver "langsgående lægter", de mener forhåbentlig, at der mangler kryds på de lodrette bærende søjler til at føre de langsgående kræfter fra betonpåfyldningen ned i understøtningerne.

De skriver, at der ikke var tale om sjusk i udførelsen, selvom enhver kunne se, at der ikke var nok søm i samlingerne og hele konstruktionen tydeligvis var en dårligt samlet gang pindebrænde. Hvorfor kommer de med sådan nogle åbenlyse bussemænd som eksperter, sikkert fordi de selv lever af konsulentarbejde og dermed er økonomisk afhængige af hinanden på et eller andet niveau, den ene hånd vasker den anden.

De er et klart udtryk for den danske kultur og uanset hvad der gøres, vil det stadig være et spørgsmål om penge og bekendtskaber. En ingeniør er blevet Dr. tech. 2 gange på netop spørgsmålet om tilsyn og ikke overskridelser af byggebudgetter og hans konklusion var, at man burde have en tredeling af magten, bygherre, rådgiver og entreprenør. Min konklusion er, hæderlighed, hæderlighed og hæderlighed; men hvor findes en sådan treenighed, derfor er der stadig store overskridelser af byggebudgetter og mange mangler, sjusk og efterladenskaber processen.

  • 0
  • 0

Min erfaring som håndværker igennem mange år, at vi forlængst er forbigået skillelinien hvor vi lavede kvalitets arbejde som holder mange år, og gik over til kvantitet istedet.

Min erfaring er også at budgetterne der ligges mange gange er for syns skyld. Når efterregningerne kommer bagefter (pga håndværkere der ødelægger hinandens arbejde - mangelende arbejdsbeskrivelser der stemmer overens med virkeligheden mv) - ja så ender vi sgu på en slut pris der sikkert er tæt på hvis vi lavede det ordentligt i første omgang.

Da vi lavede Ide Møbler i Aalborg for snart en del år siden, eftersendte jeg 600 timers ekstraarbejde/omarbejde til NCC. Det blev godkendt - det var udfra der var regnet ca 2000 timer til vores side i første omgang. Havde der nu været regnet fx 2500 timer ind i planerne - ja så var resultatet nok en del bedre end det er idag. Jeg ryster stadigvæk på hovedet når jeg går ind i den butik, og reklamere ikke overfor mine børn at jeg var med til at lave det!

Som jeg skrev om i en anden artikel skal vi ikke mange generationer tilbage før der blev bygget til at holde. Jeg har renoveret mange, mange vinduer i København der havde tæt på 100 år på bagen som fejlede intet. Jeg har også lavede "nye" vinduer på 7 år hvor der var træet var gennemråddent pga man bruger pulverlakering og træ der slet ikke har fået lov til at gro - samt der er valgt det billigst pindebrænde man kan opdrive.

Sådan er det hele vejen igennem. Vi bliver mere køb og smid væk samfund hvor kvalitet og samvittighed er længst nede på listen, og indtjeningen først listen.

  • 0
  • 0

Er der nogen her som kan forklare mig hvorfor en sådan bro ikke laves i stål andet steds, og så monteres på en nat, med minimum gene for trafikken ?

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med dig Dan..

Jeg har selv været ansat i et af de ovennævnte firmaer. Hvor jeg engang påtaler dårlige kvalitet af arbejdet samt mangel på sikkerhed.
Den pågældende projektleder blev efterfølgende så sur at han gav mig sedlen. Det kan sku ikke være rigtig, at man ikke kan påpege fejl og dårlig sikkerhed inden en evt. ulykke over for ledelsen. Så er firmaet sku heller ikke vær at arbejde for.

  • 0
  • 0