Koldt havvand bremser afsmeltning fra Grønlands største gletsjer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Koldt havvand bremser afsmeltning fra Grønlands største gletsjer

I 2012 blev Jakobshavn Isbræ på Grønlands sydvestkyst udråbt som verdens hurtigst smeltende gletsjer. Nu har en kuldeperiode i Nordatlanten imidlertid fået den til at bremse op og blive tykkere igen. Illustration: NASA/OIB/John Sonntag

Verdens hurtigst afsmeltende gletsjer har sat farten ned. Det viser et nyt studie fra Nasas Jet Propulsion Laboratory i Californien, der i dag er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience.

Ifølge en artikel på Nasas hjemmeside, har forskerne i årevis holdt skarpt øje med Ilulissat (også kendt som Jakobshavn) Isbræ på Sydvestgrønland, fordi omkring syv procent af Grønlands isdække bliver drænet ud til havet via denne ene gletsjer.

Læs også: Trist rekord for grønlandsk isbræ: Rykkede 46 meter tilbage om dagen

Isbræen, der er optaget på Unescos verdensarvsliste, satte i 2012 rekord for gletsjeres tilbagetrækningshastighed og regnes som verdens hurtigste gletsjer. Gletsjeren kan forårsage store havvandstigninger, og derfor har forskerne frygtet, at afsmeltningen ville accellerere.

Men Nasaforskernes studie viser, at gletsjeren nu smelter langsommere, og at den bliver både tykkere og længere igen. Forandringen i dataene fra Nasa-projektet med det meget passende navn Oceans Melting Greenland (OMG), var så markante, at forskerne måtte dobbelttjekke deres beregninger, fortæller Ala Khazenda til Nasas hjemmeside.

»Til at begynde med troede vi ikke på det. Vi havde stort set formodet, at Jakobshavn bare ville fortsætte, som den har gjort de seneste 20 år.«

Afsmeltningen er dog større end snefaldet, så gletsjeren bidrager stadig til havvandstandsstigning.

Video fra Nasa om resultaterne

Forskerne har også undersøgt, hvad der er årsag til den langsommere afsmeltning. Ifølge artiklen på Nasas hjemmeside er det en kombination af et naturligt udsving i temperaturen i Nordatlanten og koldt og blæsende vejr i 2016.

Temperaturen i Nordatlanten skifter langsomt mellem høj og lav i perioder på mellem fem og tyve år. For nyligt begyndte en kold periode. Samtidigt har vintervejret over Nordatlanten været koldere og mere blæsende. Det kolde vand ramte Ilulissat i sommeren 2016, og samtidig så forskerne, at gletsjerens afsmeltning bremsede op.

Læs også: Klimamodeller undervurderer afsmeltning fra indlandsisen

Forskerne advarer dog om, at fordi der er tale om naturlige cykler i det nordatlantiske ocean, så vil afsmeltningen formentlig speede op igen, når den næste periode med varmt vejr begynder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg begyndte at blive helt nervøs.
"Forskerne advarer dog om, at fordi der er tale om naturlige cykler i det nordatlantiske ocean, så vil afsmeltningen formentlig speede op igen, når den næste periode med varmt vejr begynder."
Så kan diverse notabiliteter igen rejse derop og se at Grønland smelter.

  • 15
  • 21

Johs. - Nope

@Karsten
Jeg tror, at det er uklogt at begynde at belære Johs. om navnene på de tre grønlandske landsdele.

Jeg vil dog gerne tilføje, at ifølge ’mit landkort’ ligger Ilulissat/Jakobshavn i den centrale del af Vestgrønland, sådan som Nasa-folkene skriver: "...Jakobshavn Glacier, on Greenland's central western side...". Andre vil hævde, at den rette betegnelse er Midtgrønland, men ihvertfald hverken SV - eller NV Grønland.

Handler det hele ikke om, hvorvidt man deler Grønland op på langs, nord-syd eller på tværs, øst-vest? Ligesom i Danmark, hvor der er forskellige måder at opdele landet, især Jylland på. Altså:Ligger Århus i Østjylland eller i Midtjylland? Ligger Esbjerg i Vestjylland eller Sydjylland?

  • 5
  • 0

Jeg begyndte at blive helt nervøs.

Til alle klimafornægterne vil jeg anbefale den udsendelse der var på DR2 i går, nemlig

https://www.dr.dk/tv/se/dengang-vi-reddede...

Samme debat - men anden forurening. Hvis I bytter "CFC" ud med "CO2" og "ozonhul" ud med "AGW" beskriver den egentlig denne debat ret præcist.

Hovedpunkter I kan tage med...

Bare rolig - I er ikke alene
Bare rolig - det er menneskeligt at blive ved med at klamre sig til halmstrå
Bare rolig - det er ikke unormalt at blive lidt forstenet med alderen

PS: Er der nogle af jer der er så gamle at I stadig tvivler på CFC gassernes betydning for ozon-nedbrydning?

  • 13
  • 2

Imponerende hvad nogle forskere kan. Tænk engang de siger, hvis temperaturen stiger igen, så smelter isen! Hmmmmm.


Det ville det være, hvis det var det de sagde, men det er det ikke. De siger at det efter al sandsynlighed er et midlertidigt fald i temperaturen forårsaget af et sammenfald af omstændigheder, og at det derfor kun er et spørgsmål om tid før isen igen begynder at smelte hurtigere (for afsmeltninger er ikke stoppet - kun bremset).

  • 8
  • 2

Efter al sandsynlighed baseret på jordens historie gennem millioner af år, er der stor sandsynlighed for temperaturen vil stige.
Et sådan sammenfald af tid og omstændigheder sker nok. Om det så er 1000 - 10000 eller millioner af år ved ingen.

  • 0
  • 10

1993 kunne vi, om vinteren, køre på hundeslæde fra Qeqertarsuaq (Godhavn ) til både Aasiaat( Egedesminde og Ilulissat(Jakobshavn). Uanset kold eller varm periode så går det jo den samme vej. Chokeret over at se isbræen ved Iulissat forsvundet langt ind i landet.

  • 3
  • 0

"Frost og is vil formentlig speede op igen, når den næste periode med koldt vejr begynder og isbræen vil formentlig brede sig ud igennem hele gjorden.
Det kan ingen vel modsige!?
I perioden 1967 til vinter 1970 kørte jeg bl.a. hundeslæde i Nordøstgrønland. I forhold til kort fra Lauge Koch var der bærer der havde trukket sig mange kilometer tilbage.
Det overraskede ikke, for vi havde i meteorologi undervisningen inden den tid, fået undervist at det blot viste, at en ny istid var på vej.
I dag siges der, det er nærmest det modsatte.
I øvrigt så svarer de årstal der her er nævnt til noget der måske når op på 1 second af jordens alder.

  • 3
  • 1

Det ville det være, hvis det var det de sagde, men det er det ikke. De siger at det efter al sandsynlighed er et midlertidigt fald i temperaturen forårsaget af et sammenfald af omstændigheder, og at det derfor kun er et spørgsmål om tid før isen igen begynder at smelte hurtigere (for afsmeltninger er ikke stoppet - kun bremset).

Det man kalder "isbræen" i artiklen er en fjord fyldt med is, fra en bræ der ligger langt inde i landet. Man kalder den faktisk Isfjorden.
Der er derfor ikke tale om at nogen bræ smelter, da det der er sket er en opvarmning af havvandet i fjorden, som af å har løsnet de ellers til frosne isbjerge i fjorden. "Når proppen tages af" strømmer bræen hurtigere naturligvis, uden at "smelte" - sådan som bræwr jo gør drevet af tyngdekraften og is som flyde ganske langsomt afsted.
Dramatiseringen af denne bræ er typisk for hysteriet omkring Grønland, havis i Arktis mm.

Det, sidste nye som ikke omtales, er at bræer i Grønland under et er stabiliserede og ligefrem voksede totalt set sidste år. Derudover er der sket en massetilvækst netto af indlandsisen de sidste par år. Som heller ikke omtales.
Se www.polarportal.dk hvor den ihærdige kan grave tallene frem.

  • 4
  • 6

Per - husker fra 1979, at isbræen bræede få kilometre længere inde end heliporten. Når jeg ser optagelser af isbræen i dag er det skønsmæssigt 30-40 km ind til bræen

www.dr. dk/nyheder/viden/klima kan man se et billede af isfjorden i en artikel om samme emne som her.
Det vise hvordan isfjordens, is langsomt har trukket sig tilbage siden 1850. Man kan se fronterne for isen med årstal angivet. Der har været tidligere perioder med stor tilbagetrækning, og e periode fra 1960 til 2000hvor der ikke skete noget.
Det er besynderligt at man ikke laver grafer over perioder tidligere end 1850, da man jo ved, at temperaturen globalt set er begyndt at stige siden ca 1850. Som en eftervirkning af den kolde periode i middelalderen. Man kan så formode at isfjordens har vokset frem til ca 1850, men det er man nok ikke så interesseret i at diskutere. Det gælder jo om at få plantet noget vrøvl om "smeltning", som skyldes ændrede havstrømme som er en naturlig cyklus uden relation til opvarmning globalt set.

  • 3
  • 10