Kold konstruktion kan halvere varmeregningen på skole
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kold konstruktion kan halvere varmeregningen på skole

Skolelokaler står ofte tomme. Alligevel bruges der mange penge på at holde temperaturen på 20 grader (+/- et par grader, hvis der er natsænkning) døgnet rundt. I ældre bygninger med dårlig eller manglende isolering kan det hurtigt blive en stor udgiftspost. Normalt ville løsningen være at efterisolere facaden og udskifte vinduerne, så bygningen bedre kan holde på varmen. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, viser et forsøg på Lolland.

I energilandsbyen Horslunde har kommunen og Realdania sammen finansieret en utraditionel energirenovering af Ravnsborgskolen. I stedet for at efterisolere hele skolen regnede Bjørn Kvisgaard, der er konsulent for energiselskabet Seas NVE, sig frem til, at det i nogle af rummene ville være bedre at lave en såkaldt kold konstruktion og så kun varme rummene op, når der var brug for det.

Kalorifere bruges normalt i sportshaller og industribyggeri, men på Ravnsborgskolen på Lolland lynopvarmer de klasselokaler, der ikke er i brug så ofte. Det er billigere end at holde varme på konstant, viser beregninger fra Seas NVE. (Foto: Bjørn Kvisgaard) Illustration: Bjørn Kvisgaard

»En del rum bliver kun brugt i 20 procent af tiden - og faglokaler kan stå tomme i endnu længere tid ad gangen. Alligevel holdt man konstant varme på, fordi der pludselig kunne blive brug for rummene. Derfor tænkte vi på, om man kunne blæse dem varme, ligesom når man tænder lyset,« fortæller Bjørn Kvisgaard.

Løsningen, der nu er installeret i tre gavlvendte rum på skolen, er at montere fire kalorifere - varmeventilatorer, der er forbundet til centralvarmesystemet - i hvert rum. Kaloriferene er forbundet til en 1.500 liters buffertank i kælderen og kan varme rummene op på ti minutter.

Problemet på skolen er imidlertid, at det en tung konstruktion, så væggene skulle isoleres for at sikre, at varmen ikke bare gik til at opvarme konstruktionen.

»Er der alt for meget, man skal varme op, bliver det meget dyrt,« forklarer Bjørn Kvisgaard.

Derfor har man isoleret vægge og ydermure med fem centimeter tykke gasbetonsten, der er klæbet på væggene.

Ombygningen blev gennemført i januar. I vinterperioden blev der holdt en temperatur på 10 grader i rummene og kun varmet op, når der var brug for det. Resultatet har været imponerende.

»Vi skal bruge under halvdelen af den energi, der skal til for at varme det op til 20 grader. Så det giver en god energibesparelse.«

Kaloriferene forsynes med varme fra buffertanke med et samlet indhold på 1.500 liter. (Foto: Bjørn Kvisgaard) Illustration: Bjørn Kvisgaard

For at sikre mod fugtproblemer er der sat fugtfølere op i rummene, så varmeanlægget går i gang, hvis luftfugtigheden kommer over 80 procent.

Bjørn Kvisgaard ser kolde konstruktioner som en god løsning i dårligt isolerede bygninger, hvor der er rum, der sjældent bruges:

»Problemet i dag er, at hvis du har et rum, du ikke kan varme hurtigt op, så er du nødt til at holde det varmt hele tiden. Det her er et godt alternativ til at efterisolere i sådan et tilfælde.«

Prisen for den kolde konstruktion endte på 370.000 kroner, fordi både materialer og procedurer var nye for håndværkerne, og tilbagebetalingstiden er derfor beregnet til 27 år.

Energiforbruget på skolen vil fremover blive nøje overvåget, for kommunen og Realdania har bevilget penge til installere 29 målere på el-, vand- og varmesystemet. Bjørn Kvisgaard regner med at evaluere systemets effektivitet til næste sommer, hvor forbruget er blevet målt et helt år.

Ingeniøren har bedt Videncenter for energibesparelser i bygninger vurdere konceptet, men uden måledata er det for tidligt at kommentere, skriver centret i en mail.

Lyder jo fint at der spares på unødig opvarming og tander kan "lyn" opvarmes. Men 10 minutter ud af 45 er en del, og hvordan med det at skulle ind i et koldt lokale? Har det ændret brugsmønsteret af lokalerne? Hvad siger brugerne af lokalerne?
Som underviser og elev ville jeg ikke bryde mig om at starte undervisningen i 10 graders varme og sidde og fryse , vil helt sikkert gå ud over koncentrationen.
Lyder ud fra artiklen som en løsning der tilfredstiller regne drengene og teknikerne, men der mangler hvordan det påvirker brugerne og brugen af lokalerne.

  • 3
  • 2