Kold konstruktion kan halvere varmeregningen på skole
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kold konstruktion kan halvere varmeregningen på skole

Skolelokaler står ofte tomme. Alligevel bruges der mange penge på at holde temperaturen på 20 grader (+/- et par grader, hvis der er natsænkning) døgnet rundt. I ældre bygninger med dårlig eller manglende isolering kan det hurtigt blive en stor udgiftspost. Normalt ville løsningen være at efterisolere facaden og udskifte vinduerne, så bygningen bedre kan holde på varmen. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, viser et forsøg på Lolland.

I energilandsbyen Horslunde har kommunen og Realdania sammen finansieret en utraditionel energirenovering af Ravnsborgskolen. I stedet for at efterisolere hele skolen regnede Bjørn Kvisgaard, der er konsulent for energiselskabet Seas NVE, sig frem til, at det i nogle af rummene ville være bedre at lave en såkaldt kold konstruktion og så kun varme rummene op, når der var brug for det.

Kalorifere bruges normalt i sportshaller og industribyggeri, men på Ravnsborgskolen på Lolland lynopvarmer de klasselokaler, der ikke er i brug så ofte. Det er billigere end at holde varme på konstant, viser beregninger fra Seas NVE. (Foto: Bjørn Kvisgaard) Illustration: Bjørn Kvisgaard

»En del rum bliver kun brugt i 20 procent af tiden - og faglokaler kan stå tomme i endnu længere tid ad gangen. Alligevel holdt man konstant varme på, fordi der pludselig kunne blive brug for rummene. Derfor tænkte vi på, om man kunne blæse dem varme, ligesom når man tænder lyset,« fortæller Bjørn Kvisgaard.

Løsningen, der nu er installeret i tre gavlvendte rum på skolen, er at montere fire kalorifere - varmeventilatorer, der er forbundet til centralvarmesystemet - i hvert rum. Kaloriferene er forbundet til en 1.500 liters buffertank i kælderen og kan varme rummene op på ti minutter.

Problemet på skolen er imidlertid, at det en tung konstruktion, så væggene skulle isoleres for at sikre, at varmen ikke bare gik til at opvarme konstruktionen.

»Er der alt for meget, man skal varme op, bliver det meget dyrt,« forklarer Bjørn Kvisgaard.

Derfor har man isoleret vægge og ydermure med fem centimeter tykke gasbetonsten, der er klæbet på væggene.

Ombygningen blev gennemført i januar. I vinterperioden blev der holdt en temperatur på 10 grader i rummene og kun varmet op, når der var brug for det. Resultatet har været imponerende.

»Vi skal bruge under halvdelen af den energi, der skal til for at varme det op til 20 grader. Så det giver en god energibesparelse.«

Kaloriferene forsynes med varme fra buffertanke med et samlet indhold på 1.500 liter. (Foto: Bjørn Kvisgaard) Illustration: Bjørn Kvisgaard

For at sikre mod fugtproblemer er der sat fugtfølere op i rummene, så varmeanlægget går i gang, hvis luftfugtigheden kommer over 80 procent.

Bjørn Kvisgaard ser kolde konstruktioner som en god løsning i dårligt isolerede bygninger, hvor der er rum, der sjældent bruges:

»Problemet i dag er, at hvis du har et rum, du ikke kan varme hurtigt op, så er du nødt til at holde det varmt hele tiden. Det her er et godt alternativ til at efterisolere i sådan et tilfælde.«

Prisen for den kolde konstruktion endte på 370.000 kroner, fordi både materialer og procedurer var nye for håndværkerne, og tilbagebetalingstiden er derfor beregnet til 27 år.

Energiforbruget på skolen vil fremover blive nøje overvåget, for kommunen og Realdania har bevilget penge til installere 29 målere på el-, vand- og varmesystemet. Bjørn Kvisgaard regner med at evaluere systemets effektivitet til næste sommer, hvor forbruget er blevet målt et helt år.

Ingeniøren har bedt Videncenter for energibesparelser i bygninger vurdere konceptet, men uden måledata er det for tidligt at kommentere, skriver centret i en mail.

Lyder jo fint at der spares på unødig opvarming og tander kan "lyn" opvarmes. Men 10 minutter ud af 45 er en del, og hvordan med det at skulle ind i et koldt lokale? Har det ændret brugsmønsteret af lokalerne? Hvad siger brugerne af lokalerne?
Som underviser og elev ville jeg ikke bryde mig om at starte undervisningen i 10 graders varme og sidde og fryse , vil helt sikkert gå ud over koncentrationen.
Lyder ud fra artiklen som en løsning der tilfredstiller regne drengene og teknikerne, men der mangler hvordan det påvirker brugerne og brugen af lokalerne.

  • 3
  • 2

Jeg har været varmemester på en skole i ti år, hvor der var et lignende system: CTS´en blev stillet efter skemaet og der var et booste-program, som varmede lokalet op. Ti minutter var i dette tilfælde slet ikke nok, men rummene var heller ikke så velisolerede som i dette tilfælde. Men på ti minutter kan indboet i et lokale heller ikke varmes nok op til at komforten er i orden. Resultatet var mange klager fra brugerne af rummene, besøg af arbejdstilsyn osv. På mig virker en tilbagebetalingstid på 27 år som en dårlig løsning, så skulle man måske overveje alternative muligheder, som giver langt kortere tilbagebetalingstider.

  • 8
  • 0

Jeg har afprøvet den metode - eller noget lignende - med voldsom natsænkning af temperaturen i nogle kontorlokaler, og hurtig opvarmning om morgenen.

Det virkede ikke, for selv om jeg nemt kunne varme luften og (ved hjælp af ventilation og radiatorer), var møblerne stadig kølige og det gav kold træk i skødet på dem, der skulle sidde ved møblerne = Ganske mange sygedage til diverse underlivslidelser forårsaget af træk.

MVH
Jan - der stadig eksperimenterer med lavenergi i mit hjem

  • 5
  • 0

Det er meningen at man slår varmen til 10 minutter før rummet skal bruges.
Der er ca. 100 kW til rådighed til at varme op. Under opvarmning kan der derfor holdes en overtemperatur af rumluften, hvilket medfører at de kolde overflader og inventaret hurtigt kommer op på en acceptabel temperatur.

  • 2
  • 1

Hver elev / lærer kunne udstyres med en lille pude til at sidde på, så de ikke frøs på deres sarte popo'er.. Puderne kunne evt. opbevares i et af de opvarmede rum, så kulde chok' et derved blev yderligere minimeret !

  • 1
  • 0

Problemet er jo ikke hvis det er planlagt, så er det nemt enten af starte systemet op pr. automatik i henhold til skema, eller gå forbi 10 min. før og starte det op. Problemet kommer når det er spontant, hvor undervisningen udvikler sig og for at gøre undervisningen intersant og levende ( er jo et krav nu til dags) så går man ind i et faglokale som så er varmt når man er ved at være færdig med at vise eleverne det man ville.
Så mit spørgsmål er: Vil denne form for temperatur styring ændre den måde der undervises på, ved at man ikke anvender disse "kolde" rum til spontan undervisning?

Desuden hvem har ansvaret for at slå det til/fra? underviserne som haster fra et lokale til et andet, afbrudt af elever, kollegaer, forældre, ledere? eller?
For mig virker det som om nogle tekniske personer har fået en på papiret god ide, men har glemt at spørge brugerne.

  • 1
  • 0

Det kan man så heller ikke. Inventaret taget først lufttemperaturen efter 1 - 2 timer, alt efter hvad temperaturforskellen er.
Så det betyder kolde møbler og kolde borde.
Ideen er ikke som sådan ikke dårlig, men at prisen bliver så høj, fordi ingen havde erfaring med den slags systemer er jo en dårlig undskyldning.
Der findes masser af erfaringer med periodisk opvarmede bygninger / lokaler, men man har tilsyneladende haft fat i de forkerte rådgivere / leverandører....

  • 1
  • 0

Efter de 10 minutters startopvarmning vil et massivt træsæde ca. være hævet fra 10 C til 15 C.
Rent komfortmæssigt bør denne temperatur ikke skabe problemer.

  • 0
  • 0

I de forsøg jeg har gennemført gik klagerne på kuldenedfald, især fra bordunderflader og sekundært fra vægge og lofter. Under bordene er der formentlig ikke særlig god ventilation, så den varme luft kan have haft sværere ved at varme dem op. Selv efter en times overtemperatur var problemet der.

Jeg tror ikke på at man kan varme alle overflader tilstrækkeligt op til at undgå kuldenedfald på ti minutter.

Vi læste problemet dels med en ikke-så-kraftig natsænkning og dels med en forholdsvis tidlig dagøgning af temperaturen.

Svar til forskellige:
Bjørn Kvisgaard: Hvilke forsøg og målinger baserer du dine oplysninger om opvarmningen på? Har deu links til dem?
Ole Ørsted: Ja, ikke?
Jesper Otzen: Som nævnt er det ikke fra stolene, vi havde problemerne. Men kontorstole er polstrede; jeg ved ikke om skolernes stole er det.

MVH
Jan

  • 0
  • 0

Da jeg ville lege med hurtig opvarmning af mit computer værelse brugte jeg en 1000W halogen arbejdslampe
i 10 minutter og alt inventaret var varmet op til en dejlig temperatur,
min sorte lædderstol var selvfølgelig ekstra modtagelig, men selv et hvidt skrivebord blev varmet godt op.

På arbejde bruger jeg en 30W halogen skrivebords lampe til at varme det stykke af skrivebordspladen jeg benytter som mus måtte op så jeg kan holde en god temperatur i mussehånden.

  • 0
  • 0