Køkkenaffald og urin egner sig fint til landbrugsgødning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Køkkenaffald og urin egner sig fint til landbrugsgødning

Husholdningsaffald, menneskeurin og spildevandsslam skader ikke markerne mere end den traditionelle gødning fra husdyr.

Det viser forskning fra KU Life, som dermed gør op med en årelang frygt for tungmetaller i spildevandsslam blandt forbrugere og virksomheder, samt forbuddet mod køkkenskrald på markerne.

»Mikroorganismer har stor betydning for jords sundhed. Vi kan se, at man ikke slår mikroorganismerne ud med byaffald,« siger Pernille Hasse Busk Poulsen.

Hun skal fredag forsvare sin ph.d.-afhandling på Institut for Jordbrug og Økologi på KU Life.

Pernille Hasse Busk Poulsen har siden 2007 undersøgt, hvordan det påvirker jorden på en mark, når den traditionelle gødning bliver udskiftet med affaldet fra byerne. Tidligere har der været bekymringer for, at tungmetaller ville slå jordens mikroorganismer ud, og at antibiotikaresistente bakterier ville sprede sig.

Men jordens sundhed har svaret til de kontrolmarker, hvor der blev brugt traditionel gødning. Selv på den mark, hvor der over fire år blev tilført 55 års normalt forbrug af spildevandsslam, klarede mikroorganismerne sig.

»Det ser tværtimod ud til, at de bliver stimuleret af de her typer gødning. Men der er behov for flere undersøgelser. Det er et studie, og der skal tage hul på bylden,« siger Pernille Hasse Busk Poulsen.

Antibiotikaresistente bakterier

I forskningen undersøgte hun resistensen i bakterieslægten pseudomonas. Men der er mange flere bakterier i jorden, der skal undersøges. Desuden er der forskel på jord, så bare fordi, at resultaterne gælder i den østsjællandske muld, betyder det ikke, at det gør i den jyske.

»Vi kan se, at der har været tilført antibiotikaresistente bakterier, men mængden daler meget hurtigt. Men de findes også i ugødet jord. Det er almindeligt, at man bruger husdyraffald, og de får også antibiotika,« siger Pernille Hasse Busk Poulsen.

Resultatet kan blive vigtigt, fordi næringsstoffet fosfor er en begrænset ressource. Planterne har brug for fosfor, og i fremtiden kan det blive vigtigt, at samfundet bliver bedre til at udnytte den fosfor, vi har til rådighed i for eksempel urin.

Det synspunkt bliver bakket op af hendes vejleder, Jakob Magid. Han udtalte sig om problemet til Ingeniørens nyhedsmedie Teknologisk Indsigt den 12. august, da Institut for Jordbrug og Økologi udgav en ny hvidbog om brugen af spildevandsslam på markerne.

»Fosfor er en endelig ressource, som er meget svær at tage i anvendelse, når først slammet er brændt af. Desuden er spredningen af slammet på markerne med til at lagre CO2 i jorden i ganske lang tid frem for at sende den ud i atmosfæren. Alligevel er der generelt en opfattelse af, at slam er noget vældig farligt noget,« siger han til Teknologisk Indsigt.

I forsøget leverede to boligselskaber i Trekroner og Albertslund urinen fra separationstoiletter, hvor urinen blev ført ned i en separat tank.

Husholdningsaffaldet kom i komposteret form fra Solum-gruppen. Fra Avedøre rensningsanlæg kom spildevandsslammet, som blev brugt til at gøde markerne, som under forsøget blev dyrket som almindelig landbrugsjord.

»Vi diskuterer i afhandlingen, at de tidligere forsøg er baseret på affaldsprodukterne fra den tid. Dengang var reglerne ikke lige så strenge som i dag. Det, vi har i dag, er noget renere end dengang,« siger Pernille Hasse Busk Poulsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvis man putter lidt DDT i en sø har det ikke en målbar effekt, putter man samme mængde i et akvarie er det en anden sag. Lidt købmandsregning vil bevidne, at hvis der er tungmetaller i affaldet (batterier, sparepærer, mv) - og det er der, så det disse tungmetaller jo ende ude på marken (uanset om man kan måle det eller ej) og med tiden opkoncentres. Selvfølgelig er affald og urin et godt gødningsprodukt (og det bliver også nødvendigt at recycle det, da jordens ressourcer af Kali og især Phospor er meget begrænsede), men den store udfordring er at undgå forureningen med tungmetaller af affald og dette kræver selv disciplin fra dem der generer affaldet.

  • 0
  • 0

Det hører med til historien at der også er betydelige mængder tungmetaller i husdyrgødning. Kobber og zink, som faktisk tilsættes foderet.
Det er påvist at denne tilførsel ikke holdbar i længden, men faktisk truer landbrugsjorden 30-40 år ude i fremtiden (hvis jeg ikke husker meget galt).

Der ligger en kæmpe udfordring i få næringstofferne fra allehånde kilder tilbage på markerne uden at disse forurenes.

  • 0
  • 0

Det er da meget muligt, at man ikke slår mikrobielt liv i stykker, akut, ved en påbegyndt spredning af tungmetalholdigt materiale på landbrugsjord.

Men det er da en sølle undersøgelse, hvis ikke påvirkningen på human sundhed fra ophobede tungmetaller i landbrugsjorden er taget med.

Tungmetallerne stammer fra alt muligt, elektronik osv., men også fra kunstgødning.

  • 0
  • 0

@Claus,

Det hører med til historien at der også er betydelige mængder tungmetaller i husdyrgødning. Kobber og zink, som faktisk tilsættes foderet.

Det er påvist at denne tilførsel ikke holdbar i længden, men faktisk truer landbrugsjorden 30-40 år ude i fremtiden (hvis jeg ikke husker meget galt).

,
som Niels nævner er både kobber og zink er faktisk essentielle plantenæringsstoffer.
Tungmetaller har en meget stor ionradius, der gør dem tungt optagelige.
Afg 1 mio cæciumatomer i jorden vil kun ca. 20 blive optaget af planterne, det samme gælder for cadmium, så alle tungmetaller vil "nedkoncentreres" stærkt fra jord --> plantetørstof.
At en af Miljøstyrelses pjecer om cadmium ikke omtalte denne effekt, sætter spørgsmålstegn ved om vedkommende vidste nok om emnet til at kunne vejlede om problemet? M iljøstyrelsens medarbejdere har ikke den store kendskab til landbrug og gødskning.
En større risiko ved slam er de mange kemiske forbindelser og smitstoffer - virus, bakterier o.a. smitstoffer - der følger med affaldet. De analyser kommunerne anvender, er mangelfulde - måske for at få affaldet afsat til landmændene?
Landbruget anvender kun gødningstyper, der har været gennem en forsøgsmæssig afprøvning. Det bør også også gælde for slam o.a. affald, der forsøges afsat til landbruget med en påstået gødningseffekt.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Henrik,

Tungmetallerne stammer fra alt muligt, elektronik osv., men også fra kunstgødning.

  • det er ikke korrekt, kunstgøgning - eller handelsgødning som det rettelig hedder - indeholder stort set ikke andre tungmetaller end de, der rent faktisk er nødvendige for planterne. Man tilsætter kobber (og mangesium) til enkelte typer, da kobber rent faktisk mangler i visse jordtyper. I disse typer er der ikke klor, så NPK-typerne med Cu bør foretrækkes til havebrug, hvor mange planter ikke tåler klor.Mangan tilsættes ikke, da det iltes til en uopløselig forbindelse.
    I "gamle" dage var der en del Arsen i mineralgødningerne, men det er der ikke længere. En undtagelse kan være de "naturlige" og uforarbejdede gødninger, som kan/må anvendes i økologisk drift - såsom thomasfosfat.
    Her er der mange tungmetaller i - det må gerne anvendes af økologer, da der er tale om uforarbejdet materiale.
    @Claus, du tænker måske på kobber, der stammer fra dengang man log kvæget passere gennem et fodbad af blåsten (kobbersulfat), for at undgå klovbrandbylder? Det gav vistnok anledning til lidt bekymring hos en enkelt forsker, men gtro ikke på den historie. Kobber - o.a. tungmetaller - bindes meget hårdt i jorden.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Kobber - o.a. tungmetaller - bindes meget hårdt i jorden.

Mvh. Per A. Hansen

Da jeg i 92-94 var med i en gruppe, der skulle komme med forslag til de nye regler om gødning og jordforbedringsmilder fremstillet af organisk affald og restprodukter, overraskede det mig, at man næsten udelukkende tog udgangspunkt i, at tungmetaller og andre uønskede produkter ikke måtte opformeres i jordoverfladen - og altså ikke basseret på forskningsresultater af, om - og i givet fald hvor meget - det blev optaget i planterne.

Da Jorden i Norge er så "jomfruelig" fik vi også langt lavere grænser for tungmetaller, end man havde i EU, hvor nærheden til industri - og tidligere fækaliespredning fra store byer - har givet et generelt højere indhold.

Desværre er det jo den - fra et landbrugs- og fødevaresynspunkt - usaglighed, der synes at blive grundlaget for de regler, vi arbejder efter. - GMOer, forbud mod rester af pesticider i drikkevand (selv om det er skulle være helt ugiftigt) og forbud mod rensning af drikkevand for sådanne stoffer.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Istedet for at prøve at genbruge forurenede blandinger af stoffer fra industrien, hvorfor så ikke bare gøde med stenmel?

http://hdl.handle.net/1800/506

Til P. Wirstad: Jeg læste dit indlæg "Fagrapport fra virkeligheden" i en diskussion fra juni, og spekulerede på, om du havde læst ovenstående undersøgelse?
Stenmel ville jo have været oplagt at gøde med på det landjord, der blev "udpint" af de Streptomyces-bakterier.

  • 0
  • 0

@JC,

Istedet for at prøve at genbruge forurenede blandinger af stoffer fra industrien, hvorfor så ikke bare gøde med stenmel?

  • det skader sikkert ikke, men der er ingen plantenæringsstoffer i stenmel.
    Silicium er både uopløseligt (SiO2) - og er ikke et essentielt plantenæringsstof.
    At forskere ved RUC har arbejdet med stenmel ændrer ikke ved dette forhold, de essentielle plantenæringsstoffer er veldokumenterede - bl.a. i vandkulturforsøg. Jeg har forresten undervist i planternes ernæring og kender udmærket diverse forsøg fra plantefysiologernes side.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@JC,
Silicium er både uopløseligt (SiO2) - og er ikke et essentielt plantenæringsstof.

Korrekt, SiO2-delen af stenmelet gør ingen forskel. Det er stort set resten af mineralerne i det, som bliver opløst (cheleret) af organiske syrer fra mikroorganismer, og således bliver tilgængelige for planter.
Stenmelet skal desuden også være lavet af bestemte stenarter:
I pkt. 4.1.2 i undersøgelsen står der en kort liste over hvilke der egner sig til stenmel.
Vælger man de rigtige, har man alle de essentielle metalioner og grundstoffer repræsenteret i stenmelet, dog med undtagelse af kvælstof.
Stenmel bruges forøvrigt i vid udstrækning i det økologiske landbrug i Tyskland, Schweitz og Østrig.
De Kanariske Øer nævnes også som et sted hvor det bruges.

At forskere ved RUC har arbejdet med stenmel ændrer ikke ved dette forhold

Ikke? - I nævnte undersøgelse blev der ellers påvist en positiv effekt ved brug af stenmel, både i lerjord og sandjord.
Prøv at læse den - det kan være du kunne lære noget nyt, eller det er du måske for gammel til?
I undersøgelsen diskuteres det, hvorfor stenmel er så ukendt som det er, og en del af forklaringen er måske, at dengang man først overvejede det som gødning, var der stor fokus på kvælstof, og da det ikke indeholder noget, er det muligvis derfor det blev "frasorteret" og gik i glemmebogen.

  • 0
  • 0

@Claus, du tænker måske på kobber, der stammer fra dengang man log kvæget passere gennem et fodbad af blåsten (kobbersulfat), for at undgå klovbrandbylder? Det gav vistnok anledning til lidt bekymring hos en enkelt forsker, men gtro ikke på den historie. Kobber - o.a. tungmetaller - bindes meget hårdt i jorden.

Mvh. Per A. Hansen

Nej. Jeg tænker på det kobber og zink som anvendes som fodertilsætning i svineavlen. Selvom små mængder af disse grundstoffer er nødvendige for både planter og dyr, er det betænkeligt at indholdet i landbrugsjorden er støt stigende.
Læs mere her:

http://pure.agrsci.dk:8080/ws/fbspretrieve...

  • 0
  • 0

Istedet for at prøve at genbruge forurenede blandinger af stoffer fra industrien, hvorfor så ikke bare gøde med stenmel?

http://hdl.handle.net/1800/506

Jeg vil lige henlede din opmærksomhed på, at dit link er til en opgave som er udarbejdet af nogle studerende på bachelordelen.
Den virker umiddelbart som godt stykke arbejde og kan fint indrages i diskussionen her, men tag den nu for hvad den er.

Hvordan mon energiforbruget ser ud for stenmelsproduktion målt i forhold til gødningseffekten? Det har de vist glemt at se på.

  • 0
  • 0

Al "jord i Danmark er i princippet stenmel, der er malet ud af de norske, svenske og finske fjelle og ført derned af isen i sidste istid.

Alle mineralske næringstoffer - med undtagelse af nitrogen - kommer i naturen fra denne jord, når mineralkornene langsomt opløses af syre i nedbøren og fra det biologiske liv i jorden.
Nedbøren vasker imidlertid også næringstofferne ud, hvorfor nyt stenmel i princippet er mere næringsrigt end "gammel jord".
Stenmel er imidlertid næsten sterilt, fordi opløsningen af næringstoffer ikke er begyndt, da der ikke endnu er dannet humussyrer.

Her i Norge er der et stort marked for "matjord", da det i princippet ikke er lovligt at bygge på dyrket jord, hvorfor man bruger fjellgrund og ofte må skaffe muldjord, hvis man vil have have. (Det er det, jeg for det meste lever af at fremstille)
Man har et stort overskud af stenmel - "subbus" - fra knusning af fjell til sten og singel, og fra sprængning af tuneller.
Jeg var derfor for mange år siden med til at lave forsøg med at bruge en blanding af dette og kloakslam som muldjord - bl.a. til en park, hvor den gamle flyveplads på Fornebu lå.
Det virkede selvfølgeligt udmærket, da planterne i princippet kunne gro i slammet - hvis det bare fik en bedre struktur, hvilket stenmelet tilførte.
Siden har de store mængder biologisk aktivitet sat fart i frigørelsen af mineraler i stenmelet, og jorden er allerede efter 15 år næsten "normal".

Linken til forsøget viser et forsøg, hvor man tilsætter stenmel i store mængder.
I ler og sand fra en "almindelig mark" - der altså er udvasket - mærkes en lille forbedring. Det kan imidlertid ikke være mineraler fra stenmelet, der er årsagen, da det ikke frigøres så hurtigt. Årsagen er sandsynligvis, at både ler og sand har dårlig struktur (det første for tæt og det sidste for "åbent"), hvorfor stenmelet er en strukturforbedring.

At bruge "sams" (stenmel fra et gennemsnit af sten i jorden) stenmel til jordforbedring er "det glade vanvid".
Resursfrobruget til opgravning, knusning og transport er så enormt, at det er helt meningsløst.
- Det nævnes da også i opgaven, at økologerne ikke vil bruge det. - Man skal nok være hjernevasket af "naturfantaster" på RUC for at bruge så meget seriøst arbejde på en sådan rapport.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

@Claus,

Nej. Jeg tænker på det kobber og zink som anvendes som fodertilsætning i svineavlen. Selvom små mængder af disse grundstoffer er nødvendige for både planter og dyr, er det betænkeligt at indholdet i landbrugsjorden er støt stigende.

Læs mere her:

http://pure.agrsci.dk:8080/ws/....pdf

  • tak for et interessant link, som ikke viser noget særligt alarmerende, men en tendens, som man sikkert ret let vil kunne tage hånd om når man kender problemstillingen.

@Jens C.

Prøv at læse den - det kan være du kunne lære noget nyt, eller det er du måske for gammel til?
I undersøgelsen diskuteres det, hvorfor stenmel er så ukendt som det er, og en del af forklaringen er måske, at dengang man først overvejede det som gødning, var der stor fokus på kvælstof, og da det ikke indeholder noget, er det muligvis derfor det blev "frasorteret" og gik i glemmebogen.

  • at stenmel er ukendt i følge de RUC studerende kan måske hænge sammen med, at stenmel ikke indeholder nogle essentielle næringsstoffer, og at de unødvendige mineralstoffer er absolut planteutilgængelige.
    Stenmel har ikke nogen effekt som plantenæring, det har Steiners kohorn heller ikke, men har i følge nogle teorier en effekt på plangternes evne til at samle kosmisk energi, der igen kan påvirke planters vækst - i følge biodynamikere. (Steiners kohorn - en teori at placere kohorn i hjørnerne på en mark med det formål at indsamle kosmisk energi.)
    Men brug bare stenmel, det skader sikkert ikke planterne, men nogen effekt på plantevæksten har det ikke.
    Der er sikkert en god grund til, at biodynamikere og økologer ikke vil deltage i de sammenlignende forsøg, som Statens forsøgsvirksomhed og Landbrugets Rådgivningscenter afholder i stor stil. De har fået tilbuddet flere gange, men vælger hver gang at sige nej tak. Skulle RUC finde ud af noget epokegørende indenfor landbrugsvidenskaben en gang, så skal de da være særdeles velkomne. En forsker fra RUC har tidligere set på en Roundup-type, som vi ikke anvender her i landet, den skulle skaffes fra Italien. Det kom der da et resultat ud af, som sikkert kan findes i Ingeniørens artikelarkiv. Lad den blot blive der.
    Jeg er enig i Peder Ws konklusion om stenmel, som har en del interesse i økologikredse.
    Så Jens C - du kan være rolig, jeg har forlængst fulgt med i stenmels effekter, der er afprøvet i officielle forsøg - ingen effekt på planternes udbytte.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Så er jeg tilbage igen; fik et slemt hekseskud i ryggen, og glemte midlertidigt alt om denne diskussion.

Jeg må godt nok sige; det er ikke megen respekt der tillægges det enorme arbejde, der tydeligvis er lagt i den undersøgelse fra RUC.

Siden har de store mængder biologisk aktivitet sat fart i frigørelsen af mineraler i stenmelet, og jorden er allerede efter 15 år næsten "normal".

Så du er godt klar over, at stenmel både forbedrer strukturen og den kemiske sammensætning af jorden, på sigt. Hvorfor mener du så, at det ikke skulle have nogen effekt på planterne?

Linken til forsøget viser et forsøg, hvor man tilsætter stenmel i store mængder.
I ler og sand fra en "almindelig mark" - der altså er udvasket - mærkes en lille forbedring. Det kan imidlertid ikke være mineraler fra stenmelet, der er årsagen, da det ikke frigøres så hurtigt.

Kan vi ikke blive enige om, at finhedsgraden af stenmelet er meget afgørende for, hvor hurtigt der frigøres noget fra det?
Det skal så nævnes; der stod et sted, kan ikke huske om det var i den nævnte undersøgelse, at man skulle tilføre stenmelet til marken om efteråret, for at se resultater til forår/sommer, så det tager trods alt lidt tid inden der begynder at ske noget, som du jo også nævner.

Det burde iøvrigt nemt kunne afgøres, om det også er stoffer fra stenmelet, eller kun strukturforbedring, som gør forskellen; mål, over en årrække, den kemiske sammensætning i planterne fra en mark, der har fået tilført stenmel, og fra en kontrolmark.
Det ville undre mig meget, om sådanne forsøg ikke allerede var udført et eller flere steder i verden, og beskrevet i rapporter.

Ligeledes bør man ved sammenligning med NPK-gødning ikke kun se på det rå udbytte, men også på den kemiske sammensætning i det, for NPK-gødning giver generelt kun større udbytte pga. større vandindhold i planten generelt, og dermed også i hver enkelt frugt eller grøntsag.
Jord med en mere afbalanceret, vedvarende fordeling af grundstoffer giver desuden planter, som angribes mindre af diverse plantesygdomme og insekter.

Resursfrobruget til opgravning, knusning og transport er så enormt, at det er helt meningsløst.

Stenmel i en lidt grovere form end den, som anbefales til gødning/strukturforbedring, er et "affaldsprodukt" (forstået på den måde at der ikke er efterspørgsel på det), fra stenbrud og stenknusning, så prisen på det er for det meste til transporten fra nærmeste stenbrud.
Der skal 'kun' bruges en valsemølle i stenbruddet til at male det lidt finere. Helst under 90 µm i partikelstørrelse, men jo finere desto bedre.
I undersøgelsen (side 121) står også, at ved større mængder stenmel kan prisen komme ned på ca. 100 kr/hektar, hvis der bruges 1,8 tons fintmalet stenmel per hektar. Dertil kommer så fordelingen på markerne, men lægger det ret mange kroner oveni prisen, når mængden er så relativt lille?
Var det helt andre priser, du forestillede dig?

Iøvrigt kan man blande det i gylle, og på den måde få det bragt ud på markerne uden at skulle køre en ekstra gang.
Det mindsker lugtgenerne kraftigt, da det danner komplekser med ammoniakken i det, og disse komplekser bindes kraftigere i jorden, så den senere udvaskning mindskes også.

  • Det nævnes da også i opgaven, at økologerne ikke vil bruge det.

På hvilken side?

Jeg har muligvis selv fundet en forklaring:
http://www.netpublikationer.dk/FVM/978-87-...
Nederst i tabellen er stenmel angivet, og forstår jeg det bilag ret, så er det nu af staten bedømt som et ikke-økologisk jordforbedringsmiddel, som kun må bruges i særlige tilfælde.
Den logiske følge må være, at hvis man bruger det, må man ikke kalde sin produktion for økologisk.
Skal det ikke forstås sådan?

  • 0
  • 0

En større risiko ved slam er de mange kemiske forbindelser og smitstoffer - virus, bakterier o.a. smitstoffer - der følger med affaldet. De analyser kommunerne anvender, er mangelfulde - måske for at få affaldet afsat til landmændene?

Mon ikke virus og bakterier kan elimineres ved opvarmning til 100 grader eller deromkring - det skulle vel ikke være noget problem!

  • Søren
  • 0
  • 0

Man også kalder kiseljord?

Jeg er stødt på kiseljord i et par økologiske (oversatte) ældre havebøger, hvor man iøvrigt også anbefaler andre (i danske øjne) svært fremskaffelige sager til haven. Benmel... og sådan noget. (Jeg har endda en pose klovskræller, der lugter inderligt af ko. ;-D Hår er forresten også udmærket til haven- og til småfugle. Lugten af menneskehår- skulle holde rådyr væk. ).

Nu er mit haveblad så vilde i varmen med kobberkraver om planter mod dræbersnegle, men jeg har ikke prøvet det selv. Jeg mener bare kobber er ret giftigt, (får kan slet ikke tåle det) og der vist noget om kobbersulfat, der også er ret usundt.

Nå... Sagen udvedkommende!

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

@Jens C.

Det burde iøvrigt nemt kunne afgøres, om det også er stoffer fra stenmelet, eller kun strukturforbedring, som gør forskellen; mål, over en årrække, den kemiske sammensætning i planterne fra en mark, der har fået tilført stenmel, og fra en kontrolmark.

Det ville undre mig meget, om sådanne forsøg ikke allerede var udført et eller flere steder i verden, og beskrevet i rapporter.

Ligeledes bør man ved sammenligning med NPK-gødning ikke kun se på det rå udbytte, men også på den kemiske sammensætning i det, for NPK-gødning giver generelt kun større udbytte pga. større vandindhold i planten generelt, og dermed også i hver enkelt frugt eller grøntsag.

Jord med en mere afbalanceret, vedvarende fordeling af grundstoffer giver desuden planter, som angribes mindre af diverse plantesygdomme og insekter.

  • som tidligere nævnt er der ingen plantenæringsstoffer i stenmel overhovedet.
    Man har lavet grundige forsøg om silcium har en effekt på planter, det har den ikke. Det drejer sig om vandkulturforsøg gennem flere generationer.
    At sammenligne stenmel med NPK-gødning er derfor irrelevant.
    Stenmel har ingen målelig effekt på jordens struktur, der er ingen natriumioner i stenmel, der kunne ave en vis forringende effekt på strukturen.
    Det ser for mig ud til, at forskerne fra RUC har løbet med en limpind - i hvert fald har de ikke større ekspertise indenfor planteernæring, så ville de nok have kontaktet landbrugets forsøgsvirksomhed.
    Din teori om gødningseffekter på planter er forkert, idet man rent faktisk måler udbytterne at plantetørstoffet og ikke på afgrødens vægt, det er professionelle folk, der arbejder med gødningsforsøg.

Traditionel gødskning af afgrøder tager udgangspunkt i plantens behov af kg N, P, K, Mg etc. etc. pr. ha. Tildeling af gødningsstoffer afhænger desuden af hvad der er i jorden i forvejen af tilgængeligt plantenæringsstof. Det findes ved jordprøver for P, K, Cu m.v.

Økologiske bedrifter gøder ikke efter planternes behov, men udelukkende efter, hvad der er til rådighed. Ingen regner f.eks. efter, om der tilføres mere fosfor, end der er brug for!

Din udredning af stenmels egenskaber er ukorrekt - det er stort set ganske uden effekter på de punkter, du nævner, idet stenmel ikke indgår i kemiske forbindelse med hverken jord eller med gødning.

@Tine,
du nævner benmel som er et helt andet produkt end stenmel. Benmel indeholder en række plantenæringsstoffer såm fosfor, calcium og kvælstof i mere eller minre opløselig form. Benmel er skam et udmærket produkt som gødning og jordforbedring. Den langsomme frigivelse af kvælstof virker fint på mange planter - f.eks. til roser.
Kobber er livsnødvendig for både dyr og planter i ganske små mængder, men det er ganske rigtig giftigt hvis det overdoseres.
Dine oplysninger om evt. effekter lyder interessant, det bør man undersøge nærmere. At jage snegle over til naboen er nok ikke den rette løsning!

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0