Kønsforsker ville »forvente en del sexchikane« i ingeniørvirksomheder
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kønsforsker ville »forvente en del sexchikane« i ingeniørvirksomheder

Foto: HighwayStarz, Bigstock,

Hvor mange bliver egentlig udsat for sexchikane? Er det hver femte eller hver 20. medarbejder i danske virksomheder? Det er et godt spørgsmål, men de to tal afslører, at svaret afhænger fuldstændig af den måde, spørgsmålet formuleres på.

Spørger man således: »Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?« nikker kun hver 20. bekræftende.

Andelen, der angiver, at de har været udsat for sexchikane, stiger derimod markant, hvis spørgsmålet tager afsæt i konkrete eksempler på sexchikane som f.eks.: »Har du inden for de seneste 12 måneder på din arbejdsplads oplevet uønsket berøringer, omfavnelser eller kys?«

Med spørgsmål som disse angiver hver femte, at de har følt sig forulempet.

Det fremgår af et forskningsprojekt, som professor Anette Borchorst, AAU, har gennemført, og som bliver omtalt i bogen, 'Seksuel chikane på arbejdspladsen'.

»Spørger man direkte til ’sexchikane’, får man ikke meget frem, fordi det er så tabuiseret. Når der heller ikke er en klar definition af, hvad begrebet egentlig dækker, bliver det svært at svare på,« siger hun.

Groveste sager på mandsdominerede arbejdspladser

Resultatet er, at der ikke findes en entydig opgørelse over, hvor udbredt sexchikane er på det danske arbejdsmarked.

Anette Borchorst og hendes medforfatter lektor Lise Rolandsen Agustin har set på 95 danske sager om sexchikane fra slutningen af 1980’erne og frem til i dag.

De tegner til sammen et billede af, at de groveste sager stammer fra mandsdominerede arbejdspladser. Resultater fra en række internationale undersøgelser, viser desuden, at arbejdspladser med en overvægt af mænd har flest sager om sexchikane.

Når det gælder ingeniørområdet, findes der ingen tal på, hvor grelt det står til. Anette Borchorst ser derfor frem til resultaterne af en undersøgelse, som Ingeniørforeningen IDA planlægger til foråret:

»Hvis jeg skulle komme med et gæt, så vil jeg forvente, at der vil være en del sexchikane, fordi det er et meget mandsdomineret områder.«

»Mange eksempler kommer aldrig frem«

Når IDA ikke har nogen sager på området, som det fremgik af en artikel i sidste uge, kommer det ikke bag på hende:

»Det er et klart mønster i vores materiale, at det er meget svært at fortælle om sådanne episoder, fordi det kræver, at der er en åben kultur,« siger Anette Borchorst.

Hun mener, at #metoo-kampagnen netop viser, at der er rigtig mange eksempler på seksuelle krænkelser, som aldrig kommer frem i lyset:

»Gennem #metoo har vi skiftet perspektivet og har afdækket, at det blot er toppen af isbjerget vi hidtil har set. Jeg tror, det fører til, at flere kvinder vil træde frem. Skal der ændres noget for alvor, kræver det, at ledelse og tillidsrepræsentanter tager ansvar.«

Chikane forsvandt, da chefen gik ind

Som eksempel på den forandring, der sker, når ledelsen tager sig af problemet, nævner hun en virksomhed, som havde en klar politik på området og levede op til sit ansvar.

Da en kvindelig medarbejder fortalte sin chef, at hun havde været udsat for sexchikane hos en kunde, valgte virksomheden at lave en rundspørge. Den afslørede, at 17 andre kolleger havde haft lignende oplevelser.

»Herefter fik alle kolleger besked på at gribe ind, hvis de overværede noget lignende. Det stoppede chikanen,« forklarer hun.

For Anette Borchorst er det derfor et vigtigt skridt, når IDA og en række andre fagforeninger har foreslået en ændring af Ligebehandlingsloven, som vil give arbejdsgiveren et mere entydigt ansvar, når medarbejdere udsættes for sexchikane:

»Det vil forstærke forebyggelsen. Selvom sexchikane er forbudt, og det allerede i dag er arbejdsgiverens ansvar, når det forekommer, kan loven tolkes på en måde, så det er nemt at vige uden om ansvaret,« påpeger hun.

Manglende indsats kan koste dyrt

Bogen indeholder en hel række anbefalinger til at undgå seksuel chikane på arbejdspladsen.

Adspurgt om den vigtigste beder Anette Borchost om lov til at nævne to. Det får hun:

»Første anbefaling er at få mere viden på området i form af forskning og registrering. Dernæst skal vi skærpe ansvaret. Pointen er, at vi som nævnt kun kan ændre noget, hvis vi begynder hos arbejdsgiverne.«

Der er tilmed masser af gode grunde til at hindre sexchikane set fra et arbejdsgiversynspunkt.

De fleste kvinder, der bliver udsat for seksuelle krænkelser ender nemlig med at forlade arbejdspladsen. Det koster virksomheden dyrt, fordi de skal finde og oplære en ny medarbejder. Men også samfundet bliver fattigere på den konto, fordi kvinden mister sin arbejdsindtægt, risikerer at ryge på sygedagpenge og måske får behov for psykologhjælp:

»Et godt arbejdsmiljø er altid en god investering. Dårligt arbejdsmiljø er dyrt for virksomheder og for samfund. Hvis problemet bliver løst, er det en win-win.«

En digital udgave af bogen, Seksuel chikane på arbejdspladsen, kan downloades gratis eller købes her.