Det kølige overblik fra en varm sommer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Det kølige overblik fra en varm sommer

Det kan blive rigtig dejlig koldt på iskappen tæt på Sydpolen – og endnu koldere end forskere tidligere formodede. Illustration: Ted Scambos, NSIDC/University of Colorado-Boulder.

Gennem en historisk varm og tør sommer har du måske ofte drømt dig til køligere egne. Men en lufttemperatur på -98,6 °C, som ny forskning har målt på de højeste dele af Antarktis’ iskappe – det er nok mere kulde, end nogen har lyst til, hedebølge eller ej.

Den utrolige temperatur er målt via satellit af amerikanske forskere, og historien om den kommer til at gøre det ud for isterningerne i en cocktail af sommerens vigtigste historier på ing.dk – tilsat små kulørte stænk – som vi har blandet til dig, der måske har haft opmærksomheden andre steder i de seneste uger.

Energiforlig på falderebet

Vi begynder på energiområdet, hvor Ingeniøren det seneste halve år som bekendt har haft særligt fokus på forhandlingerne om det forlig, der stod for døren – og som kom ind ad den præcis en uge efter, at sidste nummer før avisens sommerpause var kommet på gaden.

Samtlige Folketingets partier stod bag forliget, som skal sikre, at 55 procent af Danmarks energiforbrug i 2030 består af vedvarende energi, og at elsektoren samme år er 100 procent grøn.

Læs også: Energispareindsatsen mister en milliard kroner

Energiforliget indebærer blandt andet etablering af tre nye havvindmølleparker, men lægger samtidig loft over, hvor mange vindmøller der må stå på land.

Energiforliget lægger loft over, hvor mange vindmøller, der må stå på land. Illustration: Vestas Wind Systems

Det vil ifølge energiprofessor Brian Vad Mathiesen og en række grønne organisationer gøre den grønne omstilling dyrere, og ifølge Danmarks Vindmølleforening, som er vindmølleejernes interesseorganisation, kan loftet komme til at blokere for udskiftningen af mange små og gamle vindmøller med færre og større vindmøller.

Læs også: Ingen afgiftslettelser på elbiler i energiforlig

Også forligets behandling af biogassen har mødt kritik hen over sommeren. I 2030 skal gassen, der produceres primært på basis af gylle fra landbrugets svineproduktion, levere 13 procent af vores vedvarende energi. Men samme år vil biogas modtage hele 54 procent af støtten til vedvarende energi, og det får kritikere til at tale om »indirekte landbrugsstøtte«.

Læs også: »Det er stadigvæk skatteborgerne, der skal betale for udbygningen«

Energibranchen selv tog overordnet positivt imod forliget, som vi har mere om, når Ingeniøren er tilbage i næste uge. Indtil da kan du se eller genopfriske hovedpunkterne her.

Dansk raketsucces højt til vejrs

Raketinteresserede har længe set frem til opsendelsen af den danske raketgruppe Copenhagen Suborbitals’ raket Nexø II, og lørdag 4. august lidt efter 9.30 skete det endelig: Nexø II skød i vejret fra opsendelsesplatformen Sputnik i Østersøen og nåede en højde af 6.500 meter.

Dermed kom den fire gange så højt som forgængeren Nexø I i 2016, og selv om det kun var halvt så højt, som raketentusiasterne havde satset på, betragter gruppen opsendelsen som en succes. Faktisk så stor en succes, at Nexø II måske får en tur mere:

Raketgruppen Copenhagen Suborbitals overvejer endnu en flyvning med raketten Nexø II efter den succesfulde opsendelse 4. august. Illustration: Carsten Olsen

»Vi fik hele raketten med hjem, og den er mekanisk intakt. Elektronikken er selvfølgelig ristet, fordi den har ligget i saltvand, men ellers ser den pæn ud, så vi vil overveje, om den skal have en tur mere,« siger Mads Wilson, som er Copenhagen Suborbitals’ faste talsmand.

Du kan læse meget mere om den succesfulde opsendelse – som leverede stoffet til sommerens suverænt mest læste artikel på ing.dk – og om raketgruppens arbejde i det hele taget på deres blog på ing.dk.

Trængsel, togproblemer og dyrere biler

Fra den ydre troposfære skal vi helt ned på Jorden til de transportformer, de fleste af os er henvist til – og hvor trængslen bare stiger og stiger. Ifølge Vejdirektoratets årlige rapport om statsvejnettet, der udkom i starten af juli, er trafikken på landets motorveje siden 2007 steget med en tredjedel, og på nogle af landets mest belastede strækninger er trafikken i myldretiden steget med hele 40-45 procent.

Og det bliver kun værre: Over de næste ti år vil Østjyske Motorvej og Fynske Motorvej – samt flere motorveje omkring København – nå, hvad Vejdirektoratet kalder en »kritisk belastningsgrad«, hvilket betyder, at deres kapacitet i et defineret tidsrum er udnyttet mere end 95 procent.

Skulle den omstillingsparate læser nu vælge at satse på ‘fremtidens tog’ for at undgå trængslen på vejene – ja så skal vi det meste af ti år frem i tiden, før de kan komme til undsætning, i hvert fald hvis rejsen går til eller fra Aarhus.

Fremtidens tog – altså de elektriske togsæt, der skal erstatte de aldrende IC3-tog på landets intercitystrækninger fra 2024 – vil nemlig nord for Fredericia først blive sendt på skinnerne fra 2027, har DSB og Banedanmark besluttet.

IC4-toget er en del af forklaringen på, at fremtidens elektriske tog kommer senere til Aarhus end til resten af landet Illustration: JH Jens Hasse/Chili foto & arkiv

At referere baggrunden for beslutningen vil føre for vidt på denne plads, men stikordene kan nok give Ingeniøren-læsere bange anelser: IC4, signalprogrammet, elektrificering, immunisering ... Har du stærke nerver, kan du få hele forklaringen her.

Det bringer os så tilbage på asfalten, hvor faldende registreringsafgifter gennem flere år har gjort bilerne billigere. Nu kan en ny drejning i sagaen om bilfabrikanters manipulation med målinger af udledninger og brændstofforbrug dog trække i den modsatte retning.

Ifølge EU-Kommissionens Joint Research Centre er bilfabrikanterne nemlig begyndt at manipulere måling og indberetning af bilernes brændstofforbrug for at få det i vejret. Baggrunden er den lumske, at et kunstigt højt forbrug i dag vil gøre det nemmere for fabrikanterne at leve op til EU’s krav om at skære 15 procent af bilernes brændstofforbrug mellem 2021 og 2025.

For den danske bilkøber kan manøvren imidlertid koste penge. Op til 6.000 kr. dyrere kan en bil blive, hvis den ifølge typegodkendelsen kører én km kortere pr. liter benzin, og den halvårlige ejerafgift vil også stige.

EU: Gensaks skal reguleres som GMO

På biotek-fronten bød sommeren på en overraskende afgørelse fra EU-Domstolen, som meldte ud, at nye planteforædlingsteknikker som gensaksen Crispr/Cas9 bør omfattes af de sikkerhedsprincipper og strenge tests, der fremgår af EU’s GMO-direktiv. Dermed afviser domstolen at lade Crispr/Cas9 falde ind under den såkaldte mutagenese-undtagelse i GMO-direktivet.

Illustration: MI Grafik / Nanna Skytte

Ifølge undtagelsen skal planter opstået ved traditionel forædling – hvor f.eks. bestråling eller kemikalier fremprovokerer mutationer – ikke reguleres under GMO-reglerne. Efter planteforædlernes opfattelse er det netop, hvad Crispr/Cas9 gør – blot på en mere kontrolleret måde – hvorfor teknikken efter deres opfattelse burde omfattes af undtagelsen. Men nej, siger EU-Domstolen altså.

Herhjemme tager formanden for Landbrug & Fødevarers frøsektion, Thor Gunnar Kofoed, dog EU-dommen roligt:

»Vi har i øjeblikket ingen teknologier, der kan kontrollere, om mutationer i en plante er fremkommet ved hjælp af Crispr eller ej. Et kontrolapparat vil således blive sindssygt dyrt at få op at køre, og det vil næppe blive særlig effektivt alligevel,« siger han om konsekvenserne af dommen, som vi kigger nærmere på næste fredag i Ingeniøren.

Læs også: Ny type tuberkulose-vaccine er kulminationen på 25 års forskning

Læs også: Stort studie: KU-forskere tættere på at opklare høfebers sammenhæng med vores gener

Læs også: Aarhusianske forskere designer antikræft-molekyle til immunterapi

Kæmpebøde til Google – og en opskrift på at undgå dem

Fra it- og softwareverdenen har Ingeniørens it-medie Version2 blandt andet berettet om den bøde på 32 milliarder kroner, som EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har tildelt Google. Begrundelsen for bøden er den måde, hvorpå Google fletter en lang række af sine apps sammen med mobilstyresystemet Android – det system, der ligger på over 80 procent af alle smartphones i verden.

Google har med det samme meldt ud, at man vil anke bøden – og at konsekvensen kan blive, at det ellers gratis Google-udviklede styresystem kan komme til at koste hardwareproducenterne penge. Sammenfletningen med de mange Google-apps er nemlig i dag it-gigantens måde at tjene penge på Android på.

Alternativerne til Googles tjenester findes dog derude, og en Version2-gennemgang af de mange muligheder fik stor opmærksomhed fra læserne i sommer. Her kan du blandt andet læse, hvordan du kan søge på nettet, hvis du ikke vil ‘google’, og hvordan du finder vej uden Google Maps.

Læs også: Randers Kommune blev flere gange advaret om hovsa-mails med borgernes persondata

Et andet EU-udspil på datafronten har været det østrigske formandskabs udkast til den forsinkede såkaldte ePrivacy-forordning. Forordningen skal blandt andet på cookie-området supplere og specificere den databeskyttelsesforordning, der som bekendt trådte i kraft 25. maj.

Illustration: tanaonte / BigStock

En endelig forordning ser dog ud til at ligge langt ude i fremtiden, for det østrigske udkast blev mødt med hård kritik fra bl.a. Europa-Parlamentet:

»Deres mål synes at være ikke at forholde sig til kommissionens forslag og at boykotte denne vigtige lov. Kort sagt så vil formandskabet sælge borgernes rettigheder og demokrati for profit,« sagde parlamentets chefforhandler, Birgitte Sippel, i forbindelse med udkastet.

Læs også: Efter kras kritik fra Rigsrevisionen: Sådan vil Region H forbedre Sundhedsplatformen

Og når vi er ved it-giganternes adfærd, så bragte sommeren også historien om, hvordan svindlere udnytter Facebooks reklamefunktion til at lokke danskere i en dyr fælde. Svindel på nettet er ikke nyt, men denne sag har vakt opmærksomhed, fordi bagmændene tilsyneladende uhindret har slået den samme svindelartikel op gentagne gange via Facebooks eget annoncesystem.

»Nu må jeg nok bare sande, at de penge er tabt, at jeg er blevet snydt,« som en af ofrene for svindelnummeret fortæller Version2.

Vejret fik klimaet op på dagsordenen

Til sidst undgår vi ikke at vende tilbage til den usædvanligt varme og tørre sommer, som har fyldt meget både ude i virkeligheden og i mediernes dækning af den – herunder på ing.dk. Med 339 soltimer på landsplan endte juli som den mest solrige måned, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har målt, siden man begyndte at tælle i 1920.

Ligeledes ifølge DMI var juli 2018 den fjerdetørreste og fjerdevarmeste juli nogensinde registreret, ligesom DMI’s tørkeindeks, der er blevet beregnet i 14 år, aldrig har indekseret så mange tørkedage i et sommerhalvår som i år.

Illustration: DMI

På ing.dk har det selvfølgelig ført til historier om, hvordan sådan et tørkeindeks egentlig beregnes og om, at det vindstille vejr har ført til eksploderende elpriser.

Læs også: Varmt havvand lukker svensk atomreaktor

Vi har også bragt historien om, at selv om danske vindmøller i juni-juli har produceret 24 procent mindre strøm end i samme periode sidste år, så har de stået for størstedelen af den danske strøm – mere end tre gange så meget som decentrale kraftvarmeværker fyret med naturgas, der i sommermånederne udgjorde den næststørste elproduktionsteknologi herhjemme.

Og solcellerne? De har ikke overraskende produceret 40 procent mere end i samme periode sidste år.

Samlet set har den danske produktion af vedvarende energi dog haltet så meget, at vores import af ‘sort’ kulstrøm fra Tyskland blev mere end fordoblet i maj og juni sammenlignet med samme måneder sidste år.

Læs også: Varmeplagede træer får huse til at slå revner

Det varme og stille vejr har som tidligere år ført til udbredt iltsvind i de indre farvande med opblomstring af store mængder alger, der forbruger ilten, når de synker ned og rådner på havbunden.

Og nok er dette iltsvind fremprovokeret af vejret, og nok ville en sommer som i år altid føre til iltsvind. Men hvis ikke næringsstoffer fra landbrugets marker i årtier var blevet udledt i store mængder til vandmiljøet, så ville vi ifølge biologer slet ikke se iltsvind i så udbredt grad, som vi gør i dag.

Læs også: Fravalgte aircondition: Patienter på supersygehus har 30 grader på stuen

Et helt specielt iltsvind opstod i den naturgenoprettede Filsø Søndersø i Vestjylland. Her kunne forskere i denne uge fortælle, hvordan en række uheldige omstændigheder førte til, at store mængder vand med opkoncentreret organisk materiale efter et skybrud i slutningen af juli blev ført ud i søen. 80 ton fisk døde på grund af det efterfølgende iltsvind, som forskerne understreger ikke skyldes næringsstoffer fra landbruget.

Mindst 2,5 ton gedder døde efter tre dages iltsvind i Filsø Søndersø. I alt 80 ton fisk blev kvalt, da ilten pludselig forsvandt fra søen Illustration: Theis Kragh

Skulle man så tænke, at den varme sommer ‘bare’ har været et isoleret udsving i vejret – ja, så kan det på den ene side være rigtigt, men en ny rapport fra World Weather Attribution viser samtidig, at sandsynligheden for den slags udsving i Nordeuropa generelt er steget til det dobbelte i forhold til tiden før drivhuseffekten tog til og hævede gennemsnitstemperaturen med næsten en grad celcius. Og for os i Danmark er sandsynligheden for en hedebølge steget til det firedobbelte.

Læs også: Statistisk analyse: De næste fem år bliver ekstraordinært varme

Især ét sted på kloden skal man ifølge en ny artikel publiceret i tidsskriftet Nature Communications undgå at opholde sig, når fremtidige hedebølger rammer. Det er på den nordkinesiske slette, som ifølge artiklen over en 30-årig periode i slutningen af dette århundrede fem gange vil blive ramt af hedebølger med en såkaldt wet bulb-temperatur (WBT) på over 35 ˚C.

WBT er et udtryk for kombinationen af varme og luftfugtighed, og en WBT over 35 ˚C kan i løbet af seks timer tage livet af en rask person, der opholder sig udenfor. Problemet er, at 400 millioner mennesker bor på netop denne slette, som også rummer Kinas vigtigste landbrugsområder.

Læs også: Ældre løvtræer taber grene under tørken

Det lyder som et drivhus, og ifølge en artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences, som udkom i starten af august, er et Hothouse Earth netop, hvad vi risikerer at være på vej imod.

Forskerne beskriver, at Jordens klima på den helt store tidsskala har vekslet naturligt mellem kolde og varme yderpunkter og mellemperioder, som de kalder Stabilized Earth. Men deres afgørende pointe er, at selv med en menneskeskabt temperaturstigning på ‘kun’ to grader, risikerer vi, at positive feedbackmekanismer eller dominoeffekter sender Jorden på kurs mod Hothouse Earth-tilstanden.

Læs også: Geoengineering med partikler redder ikke afgrøder fra global opvarmning

Ifølge forskergruppen må menneskeheden derfor påtage sig en aktiv rolle for at styre Jorden mod den stabile tilstand, og de argumenterer for, at vi ikke kan vente alt for længe med at handle, hvis vi ikke skal risikere at passere tipping points, der afskærer os vejen tilbage.

Lang rejse mod Solen

Vi begyndte i ekstrem kulde på vor egen klode og slutter med en ekspedition mod Solens ekstreme varme: I søndags kl. 9.31 dansk tid lykkedes det endelig for Nasa at få sendt sonden Parker Solar Probe afsted med kurs mod den yderste del af Solens atmosfære, koronaen.

Nasa’s visualisering af Parker Solar Probe i nærheden af Solen Illustration: Nasa

Her vil sonden om seks år komme så tæt på som 6 millioner kilometer fra stjernens overflade, hvor den i temperaturer på op til 1.400 °C skal undersøge de solstorme, der risikerer at forstyrre elektronik her på Jorden..

Allerede til november vil Parker Solar Probe dog passere Solen i kortere afstand, end nogen tidligere mission har gjort.

»Sonden vil hele tiden bevæge sig ind i områder, vi ikke har studeret før,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard, der er professor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

Velkommen tilbage fra ferie og på gensyn i Ingeniøren om en uge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først