Det var de helt store ord som Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, havde med, da hun præsenterede den nye Chips Act, som er EU’s svar på den omfattende chipkrise, som dominerer verden over lige nu.
»Det er et strategisk initiativ, der skal hjælpe os med den grønne og digitale omstilling. Det er også centralt for Europas genopretning og konkurrenceevne på lang sigt. Chips har stor betydning i vores digitale samfund. For at gøre det simpelt, der er ingen digital grøn omstilling uden chips. De små elektroniske kredsløb sætter strøm til alle digitale objekter omkring os,« sagde Margrethe Vestager i tirsdags.
Det overordnede mål er at fordoble den europæiske produktion af mikrochips, så Europa står for 20 procent af den globale produktion i 2030.
Læs også: Sådan vil EU løse chipkrisen: Mere konkurrence og 320 mia. kr. - men hvorfra?
Den nye Chips Act er inddelt i tre faser. I første omgang skal der etableres en bedre overvågning af chipmarkedet, så europæiske virksomheder her og nu får lettere adgang til de nødvendige forsyninger.
Dernæst skal der tiltrækkes investeringer i opbygning af nye produktionsfaciliteter - kort fortalt drømmer EU om tre til fire megafabs der bruger fremstillingsprocesser på 2 nanometer eller mindre. Det vil kræve trecifrede milliardinvesteringer, og derfor vil EU lempe konkurrencereglerne, ligesom EU søger medfinansiering hos medlemslande og private virksomheder. I alt forventer EU at Chips Act vil kræve investeringer for 43 milliarder euro, altså omkring 320 milliarder danske kroner inden 2030.
På den lange bane der skal opbygges et bredere øko-system inden for forskning og iværksætteri med fokus på design, udvikling og produktion af mikrochips.
Overordnet bliver den nye lovpakke modtaget positivt på DTU Nanolab, som har Danmarks største renrumsfaciliteter til forskning, uddannelse, udvikling og produktion af sensorer og mikrochips.
»Det er et helt nødvendigt tiltag, for chipproduktionen skal øges i Europa. Ellers bliver vi endnu mere teknologisk afhængige af andre lande. Vi bliver aldrig selvforsynende med mikrochips, men vi skal frigøre os, både af produktionsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager,« siger Jörg Hübner, direktør ved DTU Nanolab.
Læs også: LEDER: EU’s chip-ambition er nødvendig
Dansk chipdesigner: Drop nanometer-ræset
I dag findes de mest avancerede 5 nanometer fremstillingsprocesser kun hos TSMC i Taiwan og Samsung i Sydkorea. At Europa på få år skal være i stand til at matche og overgå de tekniske kapaciteter, giver ikke mening. I hvert fald ikke når man spørger den danske chipdesigner Jørgen Kragh Jakobsen.
»Jeg måtte læse udspillet to gange for at være sikker på, at oversætteren ikke havde blandet vaccinekrisen med chipkrisen. Vi skal arbejde smartere, ikke hårdere. Nanometer-ræset er en meget dyr ‘arbejd hårdere’ strategi. Det ligger ikke i den gennemsnitlige europæiske chipdesigners DNA. Vi er gode til at løse domænespecifikke og komplekse problemer, eksempelvis inden for RF, strømforsyning, audio og mixed signals,« siger Jørgen Kragh Jakobsen, der har en fortid i den danske forstærker-producent Merus Audio, som siden blev opkøbt af tyske Infineon Technologies.
På DTU Nanolab er fokus heller ikke stift rettet mod hvor og hvem der skal bygge de nye megafabs. Det er de bagvedliggende kompetencer der skal satser på.
»Vi skal sætte gang i opbygningen af en hel infrastruktur og et bredt økosystem omkring udvikling, design og produktion af mikrochips. Der er også brug for de niche-mikrochips der fremstilles i Danmark,« siger Jörg Hübner.
I dag de største europæiske chipproducenter og fabs placeret i Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien.
Læs også: Intel klar til at bygge chipfabrikker i Europa - men kræver 238 mia. kroner af EU
Selvom Danmark næppe kommer til at lægge jord til en af de måske kommende megafabs, så behøver danske universiteter og virksomheder ikke at være dømt ude på forhånd.
»Det er ekstremt komplekst at håndtere de her teknologier, og med det tidspres vi ser i dag, så vil de tekniske løsninger skulle splittes op i mindre portioner, som vi kan byde ind med løsninger til,« siger Jörg Hübner.
I dag findes der renrum med maskiner og udstyr til produktion af sensorer og mikroelektronik på SDU i Sønderborg og hos Nanolab hos DTU, samt en række danske virksomheder.
»Vi uddanner allerede i dag dygtige ph.d-studerende som får job på førende virksomheder og institutioner, fx IMEC i Belgien. Men for at følge med behovet, skal der uddannes endnu flere ingeniører på tværs af hele fødekæden. Så det vigtigste budskab til EU er, husk hele værdikæden, og ikke kun den allermest avancerede produktion,« siger Jörg Hübner.
På DTU Nanolab har man i dag 1.350 m2 renrum samt en lang række maskiner til fremstilling af sensorer og mikrochips, fx litografi og deponering. Dagligt bruges det udover forskning og undervisning også til udvikling og produktion af en lang række sensorchips fra op mod 30 danske virksomheder. Branchen vokser herhjemme med ca. 20% om året, og det betyder at kapaciteten til forskning og chipproduktion på DTU Nanolab er tæt på at være fuldt udnyttet, og derfor arbejder DTU Nanolab på at udvide kapaciteten til det dobbelte. Det vil formentlig kræve en trecifret millioninvestering.
Læs også: DTU Nanolab håber at fordoble renrum til chip- og sensorproduktion
Mangler tilgængelige værktøjer
Det er endnu uvist om og i så fald hvordan Folketinget vil byde ind med finansiering af den nye Chips Act, som i et vist omfang er afhængig af EU-medlemslandenes finansiering. Men det er faktisk muligt at sætte skub i udviklingen uden milliardinvesteringer, lyder det fra Jørgen Kragh Jakobsen.
»Vi bør se på universiteter og forstå hvorfor der uddannes så få chipdesignere - i de fleste tilfælde er der slet ingen studieretninger målrettet chipdesign - da området falder mellem elektronik og computer science,« siger Jørgen Kragh Jakobsen.
Læs også: Open source når processorerne: Det lysner i chippens sorte boks
Bare det at komme i gang med chipdesign kræver i dag adgang til omkostningstung software, mens det er helt omvendt, når vi taler om programmering inden for machine learning.
»Her er det let at komme i gang, og der sker meget innovation. Værktøjerne er frie og open source, så du kan være produktiv fra dag et. Hvor ville AI og ML være i dag, hvis ikke Google ikke havde frigivet TensorFlow i 2015?,« spørger Jørgen Kragh Jakobsen, og fortsætter:
»Der findes ingen frie og åbne værktøjer inden for chipdesign. Det ville være et godt sted at start. Lige adgang til teknologi og åbne standarder.«
Ingeniøren og Version2 sætter i 2022, med økonomisk støtte fra Europa-Nævnet, fokus på debatten om Europas behov for at gøre sig uafhængig af de teknologiske supermagter USA og Asien. I Bruxelles diskuteres blandt andet muligheden for, at Europa skal producere egne mikrochips, sætte flere kræfter bag et cloud-alternativ, der kan konkurrere med de amerikanske tech-giganter. Men er det nødvendigt at vende globaliseringen ryggen og begynde en europæisk enegang på det teknologiske område, og er det overhovedet et realiserbart projekt?Europas kamp for teknologisk uafhængighed
Læs også: Nu bliver det lettere at bygge egne chips: Sådan vil dansk kredsløbsdesigner gøre det
Dansk EMS: Vi skal stadig handle med Asien
En af Danmarks største forbrugere af mikrochips, den danske EMS-producent GPV, er man grundlæggende positive over udspillet. Men det løser ikke den aktuelle chip- og komponentkrise.
»Nej det er ikke svaret på den nuværende udfordrende leveringssituation omkring mikrochips og en lang række andre elektronikkomponenter, materialer og logistikydelser. Men det er et nødvendigt skridt, hvis vi i Europa om 5, 10, 15 år skal have en europæisk-baseret produktion af mikrochips, som skal kunne gøre en forskel. Det kræver en væsentlig indsats, for der skal investeres rigtig mange penge for at opnå det,« siger Bo Lybæk, adm. direktør i GPV.
Læs også: Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet
Ligesom DI Digital har understreget, så er det vigtigt for Bo Lybæk og GPV, at den nye chip-pakke ikke bliver rendyrket statsstøtte til enkelte aktører.
»Et meget væsentligt punkt er, at det skal ske på markedsvilkår. Prisen på europæisk producerede mikrochips skal være konkurrencedygtig for, at sådan et tiltag kan blive succesfuldt,« siger Bo Lybæk, og peger på at selv hvis de nye ambitiøse EU-mål bliver indfriet, så bliver 80 % af verdens mikrochips stadig produceret andre steder i verden.
Læs også: ANALYSE: Vil vi konkurrere med os selv eller resten af verden?
