Kølig blå himmel: Nu sætter de danske solceller igen rekord
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kølig blå himmel: Nu sætter de danske solceller igen rekord

Solcellerne på de danske hustage er ikke længere en parentes i den danske elforsyning. Det beviste den klare, men kølige 1. maj.

Mellem kl. 13 og 14 nåede solcellerne igen op på produktionsrekord, viser tal, som brancheforeningen Dansk Energi har samlet fra Energinet.dk.

17 procent af elforbruget

Deres effekt peakede på 670 MW. Det svarede på det tidspunkt til 17 procent af det danske elforbrug.

Læs også: Solceller på vej ud af vindens skygge

Varmeudvikling får solcellers effektivitet til at falde. Derfor falder rekorderne typisk om foråret, hvor solen har fået kraft, men temperaturen endnu dårligt har forladt det en-cifrede område.

Der er derfor heller ikke umuligt, at rekorden vil få endnu et lille nyk opad senere i maj, hvis der igen kommer dage med klar himmel og masser af køling til solcellerne.

19. april producerede solcellerne mere end vindmøllerne

Denne 1. maj blev dog ikke dagen, hvor solcellerne igen vippede vindmøllerne af pinden, sådan som det skete 19. april. Den dag var det vindstille, og solcellerne nåede at peake på en produktion på 426 MW først på eftermiddagen, da vindmøllernes produktion kun lå omkring 250 MW.

Læs også: Politisk slingrekurs på solcellefronten

I skrivende stund producerer vindmøllerne ifølge Energinet.dk godt 3,3 GW, lidt mere end tidligere på dagen. Det betyder i meget grove træk, at hele det danske elforbrug er dækket af vedvarende energi.

Energinet.dk's live-oversigt over det danske elsystem viser dog, at der også er elproduktion på både centrale og decentrale kraftværker. Samtidig importerer vi i stor stil tyskernes overskydende vindmølle-el og sender endnu større mængder strøm videre til Norge og Sverige.

Nedenstående skema viser Dansk Energis hidtidige top-ti over de døgn, hvor solcellernes elproduktion har været højst i Danmark. Af gode grunde er denne 1. maj endnu ikke på listen.

DatoTotal produktion (MWh)
05-05-20165.780,6
06-06-20165.377,2
30-04-20175.318,7
12-05-20165.251,1
08-05-20165.207,9
05-06-20165.206,6
03-06-20165.191,9
09-06-20165.176,8
07-05-20165.168,3
04-06-20165.142,2
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Solcelle-andelen ses grafisk meget fint her på http://www.emd.dk/el/ - husk at vælge hele Danmark.
Mon det er pga 1.maj og parker fyld med mennesker, som ikke bruger noget strøm, at vi har negative priser hele dagen siden kl 09, hvor man tydeligt kan se, at nogle vindmølle(parke)r standses?
Den væsentligste årsag er nok, som Magnus skriver, at Tyskland ikke kan lede ret meget af sin Nordtyske vindmøllestrøm sydover til sine egne forbrugere, men er nødt til at sende den igennem Danmark, som sender den videre til Norge og Sverige. Flowet ses tydeligt på http://www.statnett.no/en/market-and-opera... (brug slideren som time machine). Zoom ind til x2 og se det tyske problem endnu tydeligere: Norge sender strømmen tilbage til den ene nabo, Holland, samtidig med at Sverige sender den videre til den anden nabo, Polen. Tyskland har i sandhed et problem, ikke bare for sig selv, men også for vindkraft i Danmark, hvor det giver negative priser, selv om vi har haft under 100% egenproduceret VE det meste af dagen, se grøn kurve på http://el-bil.appspot.com/, som også får data fra Energinet.

  • 26
  • 0

Det er jo ligegyldigt om solcellerne leverer N% af vores energibehov, når vi ikke selv kan bestemme, hvornår det skal ske, men i stedet må underlægge os naturens luner.

  • 7
  • 42

når vi ikke selv kan bestemme, hvornår det skal ske, men i stedet må underlægge os naturens luner.

- præcis! Her uddybet i et læserindlæg i fredagens udgave af Weekendavisen:

Vi oplever i disse år et kollektivt amokløb, hvor alle hele tiden snakker om vedvarende energi som den store frelser. Hvis dette skal realiseres, så skal der komme et usandsynligt gennembrud for lagring af elektricitet. Det omtales også i Akademiets erklæring: »For at lagre to dages elforbrug (i Frankrig, bl.a.) med batterier fra Tesla behøves 12 mio. batterier. Fremstillingen af disse kræver 360.000 ton lithium. Den årlige produktion heraf er på 40.000 ton.«

('Akademiet', der nævnes, er det franske Académie des Sciences).

  • 5
  • 37

Det er i dag et vejr et solskinsvejr ;)

Super fedt at vi også kan det gylle med sol.

Jo mere strøm vi kan skabe med de vedvarene kilder som vind og sol jo bedre for vores børns fremtid - og ikke mindst for den teknologi eksport vi kan skabe.

  • 25
  • 4

Jeg er ikke blevet varm endnu, efter at have været ude i den "let friske vind" en halv time klokken 2. Middelvind 8 m/sek. 16 m/i sek i stødende svarende til minus 26 og minus 30 grader.

  • 3
  • 6

Det er komplet ligegyldigt, hvor mange batterier der skal til at forsyne Frankrig og endnu mere komplet ligegyldigt, hvor lidt Lithium der pt udvindes, for der er masser af det. Indtil for nyligt brugte vi mere Li til smørefedt og emalje end til batterier, hvor der i øvrigt ikke indgår frit Li i metalform. Læs Energikommissionens nye rapport eller søg på Klimarådet for at se de mere sandsynlige løsninger på integration af meget mere fluktuerende VE, end vi allerede har på nuværende tidspunkt. Fleksibelt elforbrug og anvendelse af mere el til varme og transport kommer sammen med udlandsforbindelser længe før batterilagre. Batterier - herunder V2G - er bedre til netydelser såsom frekvensregulering med meget kort reaktionstid end til lagring i timer og dage.
Denne artikel handler om solceller, og at 675MW er ny dansk rekord. 675MW er ca det samme som eksporten i løbet af eftermiddagen, og det er ikke for sent at tale om, hvorvidt det er solcellestrømmen, vi eksporterer, eller den danske eller den tyske vindmøllestrøm, ELLER om det er strømmen fra de centrale og decentrale kraftværker på bl.a. biomasse og kul, som er nødt til at lave fjernvarme, som vi eksporterer, fordi vi endnu ikke har formået at få fjernvarmen til at bruge el til opvarmning eller har fået elektrificeret transportsektoren nok til at gøre en forskel.

  • 48
  • 2

Tænk hvordan det ville se ud hvis vi havde indført fleksibelt el-forbrug uden afgifter på sol/vind strøm samt mange el-biler.

Ultra lave/negative spot priser på el, ville blive noget vi først så igen når vi fik opgraderet vores VE kapacitet med adskillelige GW af både sol/vind.

  • 22
  • 2

Hellere være underlagt naturens luner end menneskehedens luner. Heldigvis producere naturens luner dejlig meget mad og vand og heldigvis har kloge dygtige folk i generationer siden tidernes morgen forstået at udvikle sig med naturen. Det vi lider under er udvikling som går i mod naturen og den kamp er ødelæggende at kæmpe - for os.

  • 19
  • 0

Jeg er ikke blevet varm endnu, efter at have været ude i den "let friske vind"

En del danske huse i åbne områder kunne have gavn af en lille tagmølle der varmer husets vandtank. Et karbad på 100 liter der varmes fra 10 til 45 grader (+35 K) kræver 4,2kJ x 100 kg x 35 K = 14,7 MJ = 4 kWh
Så kan de fleste få varmen igen - med god samvittighed bortset fra vandforbruget, men det er næppe et problem i Danmark.

En 1 kW mølle i frisk vind skal blot køre 4 timer, men den er halvstor på 2 meter - mindre kan gøre det når den har længere tid til det. En 1m mølle på 400 W kan fås til 1.500 kr uden elektronik, men et temperaturstyret relæ koster ikke meget.
Har man en solfanger er man dobbelt heldig - så kan møllens produktion varme en indre murstensvæg istedet på en dag som idag.

  • 8
  • 7

En lille mølle på taget er helt uden for emnet, men debatter lader sig ikke styre, så her er resultatet af egne opblevelser.

En tagmølle lyder som en god ide, indtil det bliver prøvet af i virkeligheden.
De støjer forbavsende meget inde i huset, hvis de bliver monteret direkte på taget.
Monteret på en lille mast bliver de uforholdsmæssigt dyre.

Sidst men ikke mindst, så er der rigtigt mange naboer der "elsker" en vindmølle, selv en lille en, i parcelhuskvarteret.

  • 18
  • 1

Data fra emd.dk viser også nogle andre lidt spændende ting. Det at spotprisen bliver negativ, omkring 10 øre/kWh, får ca. 100 MW vindmølleeffekt til at blive koblet ud(og ind igen senere). Der er møller der ikke får tilskud, og de reagerer prompte. Til gengæld er der ingen reaktion for den del af effekten der kommer fra solceller. Det indikerer helt klart at der tilskud inde i billedet.
Herudover er situationen speciel også på et andet område. Midt på dagen sendes der omkring 500 MW fra det østlige Tyskland til Sjælland, selv om der er negative priser i Danmark! Normalt går strømmen den anden vej. Der er en kæmpe opgave med at få flyttet strøm rundt i Tyskland! Det nytter ikke noget at se på "lille Danmark" alene. Vi er en del af et samlet system.
Scenariet viser også hvor vigtigt det er at der er en buffer kapacitet i netværket. Vi skal vist sende en stille tak til de norske og svenske vandkraftværker.

  • 11
  • 1

@Mads,
Det at kunne "bruge" strøm fleksibelt er det lette. Uanset hvordan vi snakker om "fleksibelt forbrug" så er der stadig en meget stor opgave at løse. Hvordan får vi leveret energi når det ikke blæser / er solskin? I øjeblikket er det vores termiske kraftværker og forbindelsen til Sverige / Norge der "redder røven" på os. Det er her vi har den mest presserende opgave.

  • 8
  • 2

fleksibelt el-forbrug uden afgifter

Det er at "drømme i farver". Det eneste der vil variere vil være selve el-prisen. Den vil så gå fra være ca. 25 øre/kWh til måske -10 øre/kWh. Du skal stadigvæk betale for transmission og distribution, og staten kan ikke undvære afgiften i det samlede regnskab. Spot-priserne ville ikke være ultra lave, for så ville producenterne i stedet for sælge strømmen til Norge og Sverige hvor prisen ikke er så lav.

  • 4
  • 1

Uanset hvordan vi snakker om "fleksibelt forbrug" så er der stadig en meget stor opgave at løse. Hvordan får vi leveret energi når det ikke blæser / er solskin?


På den korte bane er det ret nemt og billigt: Fortrængt forbrug.

Det fortrængte kan så brændes af når vinden ikke blæser.

I individuelt opvarmede boliger står olie/gas/træ klar til at klare opgaven.
På kraftvarmeværker med Gasturbiner kan disse stå klar til at lave både varme og strøm.
Grundet at individuelle "huse klarer sig selv" så skal der ikke ikke laves mere strøm i systemet end der laves i dag.

På længere sigt, skal vores kraftværke kunne skrue 0-100% på få timer.

  • 14
  • 0

De støjer forbavsende meget inde i huset, hvis de bliver monteret direkte på taget.

Så har man valgt den forkerte mølle - moderne møller vibrerer næsten ikke, og montagepunktet kan dæmpes, bl.a med elastomerer som man bruger i helikoptere, dog i billigere udgave.

Monteret på en lille mast bliver de uforholdsmæssigt dyre.

Det bør ikke være meget anderledes end en antennemast, men ja, en dedikeret møllemast koster mere.

Sidst men ikke mindst, så er der rigtigt mange naboer der "elsker" en vindmølle, selv en lille en, i parcelhuskvarteret

/Indlæggets/ kontekst (som ganske rigtigt var lidt et sidespor) var som nævnt huse i ÅBNE områder. Især sommerhuse har gavn af det, da de ofte bruger el-vandvarmer, og dermed kan forskyde el-forbruget.

/Artiklens/ emne er den øgede produktion fra solceller, som stiller andre krav til vores fleksibilitet i både forbrug og produktion. Jo flere strenge vi har at spille på, desto mere fleksibelt bliver systemet.

  • 6
  • 1

eller har fået elektrificeret transportsektoren nok til at gøre en forskel.

Apropo elektrificeret transport. Hvis vi kunne få en fornuftig timebetaling af både el og afgift (sat efter den øjeblikke andel af VE, dvs. helt ned til 0%) så, kan elbiler jo gøre meget mere end at få transporten over på VE. Det kan faktisk også få en meget stor del af det private elforbrug over på VE.

Fremtidens hurtigladere til elbiler på 400 kWh eller mere gør, at de fleste nok vil vælge batterier på ikke over 60 kWh. Meget få har dage i dagligdagen hvor de kører mere end 300 km, og meget få gider kører mere end 300 km, uden at komme ud og strække benene i 10 min.

Men da en typisk bilist kun bruger 5-10 kWh om dagen til kørsel, så efterlader det en helvedes masse batterikapacitet, der bare er i reserve til specielle dage med et større kørselsbehov.
Hvis bilen kan sende strømmen tilbage i huset, så kan man lade op til fuldt batteri på 60 kWh hver nat mellem kl 0-6, hvor strømme er billig, da VE andelen vil være stor grundet lavt forbrug fra virksomheder.
Når man så står op og morgenen kan bilen sende strømmen tilbage i huset , og man kan bruge 2-3 kWh til at lave morgenmad og se morgen-TV. Så bruger man 5-10 kWh om dagen til kørsel. Og når bilen så sammen med familien vender hjem om eftermiddagen, så kan der tappes 10-20 kWh i aftenens løb til madlavning, lys, TV m.m. Og så er det tid af lade op igen, når man er gået i seng.
Vupti, stort set hele familiens elforbrug flyttet til nattetimerne jævnt fordelt, uden at man har skullet ændre vaner eller noget som helst.

Når man nu alligevel har betalt for al den normalt overflødige batterikapacitet der ligger ude i bilen, så kan man jo lige så godt bruge den. Og indrettes elpris og afgifter sådan at det giver privatøkonomisk mening, så vil det også ske...og det vil ske hurtigt.

  • 17
  • 0

Når man nu alligevel har betalt for al den normalt overflødige batterikapacitet der ligger ude i bilen, så kan man jo lige så godt bruge den. Og indrettes elpris og afgifter sådan at det giver privatøkonomisk mening, så vil det også ske...og det vil ske hurtigt.


Hvis vi skal have det maksimale ud af batterikapaciteten, så skal ladning og afladning styres, så der lades når strømmen er billig, og aflades når den er dyr. F.eks. så skulle man søge for at elbilerne ladede her i dag i løbet af dagen. Det er alt for meget arbejde for den enkelte at finde ud af, hvornår det er bedst at lade og aflade. Derfor så vil det være nødvendigt med en central styring, som har fået at vide, hvor meget den enkelte bilist regner med at køre de nærmeste dage. Det vil også være nødvendigt, at der kommer ladestationer på det fleste P-pladser.

  • 2
  • 4

Til gengæld er der ingen reaktion for den del af effekten der kommer fra solceller. Det indikerer helt klart at der tilskud inde i billedet.

Situationen var særlig interessant i går, fordi Skagerak kablerne tilsyneladende kørte med nedsat kapacitet samtidigt med at der både var pæn vind og blå himmel. Det sker ganske sjældent, at dagspriserne er negative. Normalt producerer solcellerne sammenfaldende med det højere dagsforbrug. Vi har stadig under 1GW solceller (sammenlignet med ca 7GW vindkraft), og da solcellerne er fordelt ud over ca 100.000 anlæg, hvoraf de 84.000 er mest private anlæg i gruppe 6 fra 2012 og tidligere, er der hverken mulighed eller behov for at styre dem. De kommende år vil vise om kommende solcelleeffekt bare skal lukkes ned, når der er overskudsproduktion eller om vi kan flexbruge/sælge/lagre/konvertere det effektivt nok.

  • 3
  • 1

Mange læsere vi opfatte det, som om vi får 17 % af strømmen fra solceller!
Ja, det gjorde vi i den time, hvor der blev sat rekord!
Langt det meste af tiden leverer de 0,0 % af strømmen.
Et mindre problem er, at elforbruget er maks. ved 10-11-tiden, mens solcellerne leverer mest ved 12-13-tiden.
Jeg plejer at forklare, at solceller leverer strøm i 12-15 % af tiden. Det gælder for sydvendte tage. Men et mindretal har celler på vest- og østvendte tage, og det breder naturligvis ydelsen ud, rent tidsmæssigt. Medtages dette, får vi strøm fra solceller i 15-20 % af tiden. Om natten nul, morgen og aften kun lidt - og i gråvejr ca. 10 % af ydelsen ved fuld sol. Det giver en rimelig ydelse i 15-20 % af tiden.
Derfor kræver de 100 % backup, hvoraf ca. halvdelen kommer fra vind.

  • 2
  • 10

Mange har skrevet positivt mente ideer om at benytte elbilers batterier til "nødstrøm" i stille vejr.
Ja, men dels er det fremtid, for det kræver 100 - 500 gange flere elbiler, end vi har nu.
Dels er værdien af private biler, at den er til rådighed, når man skal bruge den - og hvis man - eller andre? - pludselig få brug for den.
Derfor vil rigtig mange (måske langt de fleste) IKKE tillade afladning af batteriet i dagtimerne - hvor der er mest brug for både bilen og strømmen!
Og vigtigst: vi skal først have differentierede eltariffer og aktive elmålere. Så kan folk motiveres til at bruge mest strøm, når den er billig i kraftig blæst - og mindst i stille vejr - også til elbiler.

  • 2
  • 4

Flemming: Nej, jeg har i baghovedet, at mange stadig mener, vi skal klare os uden fossil energi i 2050, dvs med sol + vind + biomasse.
Og i dette scenarie kræver både sol og vind 100% backup. Alternativt: bindende aftaler med lande med vand- og kernekraft.
Og Poul: Nej, men jeg ved, at også et par Politiken-læsere ofte kigger os over skulderen!

  • 1
  • 6

@Holger

2050 er 33 år ude i fremtiden - Hvis du kikker på de sidste 33 års teknologiske udvikling så vil du kunne se at der kan ske rigtig meget de næste 33 år - også på energi fronten.

Lige nu er vi stadigvæk i den vedvarende energis spæde begyndelse og forsætter vi med samme fart som hidtil så er det ikke svært at forestille sig at hovedparten af vores energi kommer fra den vedvarende samt at en stor del af vores bilpark både vil være selvkørende og højst sandsynligt også vil være elektrisk eller lign. omkring 2050.

Måske vil vi holde op med at eje vores egne biler eller i det mindste dem af os der bor i storbyerne - det vil være nemmere og billigere at trykke på en app. og få en dyt til døren der kan transportere os derhen hvor vi skal - en lille til arbejde og en stor når vi skal i IKEA.

Jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om at vi også skal få løst problemerne med opbevaring af energi så kan tappe ved vindstille og i gråvejr.

Du anskuer fremtiden med nutidens begrænsninger - men husk du henvender dig til ingeniører der tager den slags problemer som en udfordring og som før i historien så er det blot et lille bump vi skal over.

Nutidens klimatiske problemer har givet os en lektie - vi skal gøre fremtiden grøn og vedvarende hvis vi skal have en chance og det tror jeg på at den bliver.

  • 7
  • 1

Derfor vil rigtig mange (måske langt de fleste) IKKE tillade afladning af batteriet i dagtimerne - hvor der er mest brug for både bilen og strømmen!
Og vigtigst: vi skal først have differentierede eltariffer og aktive elmålere. Så kan folk motiveres til at bruge mest strøm, når den er billig i kraftig blæst - og mindst i stille vejr - også til elbiler.

Dermed har du argumenteret imod dit eget argument. :-)

Hvis elbils-ejerne får en klækkelig betaling for hver leveret kWh til nettet når der er stor efterspørgsel, så kan hver elbilsejer beslutte om udsigten til at tjene på at levere el er bedre end den tilrådighed værende rækkevidde.

Hvis der f.eks. er stor efterspørgsel på el og dermed høj pris når kogespidsen indtræder, så vil mange elbilsejere nok stå med elbil der stadig har masser af el, som de kan sælge, og så bare starte opladningen senere på aftenen.

  • 0
  • 0

Derfor vil rigtig mange (måske langt de fleste) IKKE tillade afladning af batteriet i dagtimerne - hvor der er mest brug for både bilen og strømmen!


Det er i høj grad afhængigt af om man får designet muligheden for V2G godt nok. De fleste kører ikke særligt mange km til daglig, og vil derfor klare sig fint med en elbil med 10-20kWh batteri tll daglig. Så kommer de dage, hvor man vil besøge familie eller venner, og derfor skal kører 200 km på et døgn. Kun de dage har man bruge for et stort batteri i bilen (f.eks. 60kWh.) De fleste dage kan de fleste danskere klare sig med et batteri på 10-20kWh. Hvis så bilen har et batteri på 60kWh, betyder det, at bilejeren kan sælge retten til at bruge de sidste 40-50kWh til nettet. Skal man så besøge moster Gerda på den anden side af Storebælt, kan man bare bruge en app til at fortælle nettet, at kl 16 fredag eftermiddag skal bilen være fuldt opladet.

Er der to millioner elbiler, der sælger retten til at bruge 50kWh kapacit, har man i Danmark nok til at gemme strøm til et døgns forbrug. Her har jeg forudsat, at der ikke sker nogen produktion af el i løbet af det døgn.

  • 2
  • 0