Kødædende pattedyr har større risiko for at dø af kræft end planteædere

Det mest kræftramte pattedyr i undersøgelsen er Byrnes pungmus, Dasyuroides byrnei, et lille kødædende rovdyr fra Australien, hvor 16 af de 28 tilgængelig dødsattester angiver kræft som dødsårsag. Illustration: Elias Neideck (CC BY-SA 3.0)

Et stort studie med dansk deltagelse har undersøgt dødsårsagerne blandt dyr i zoologiske haver verden over og finder, at kødædende pattedyr har større risiko for at dø af kræft end rene planteædere.

Håbet er, at mere viden om dyrearter med lav kræftrisiko kan give en bedre forståelse af, hvorfor nogle mennesker får kræft, og måske føre til bedre forebyggelse og behandling.

Studiet er udført af et internationalt forskerteam, som har analyseret dødsattester på 110.148 individuelle pattedyr fra 191 forskellige arter, der er døde i menneskers varetægt. Data er trukket fra Zoological Information Management System (ZIMS) under forskningssamarbejdet Species360.

Der blev fundet forekomster af kræft hos alle arterne, men analysen bekræfter, at risikoen for kræft ikke er ligeligt fordelt blandt pattedyrene.
Hovdyr har den laveste kræftrisiko blandt de pattedyr, som er indgået i studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature: Cancer risk across animals.

Rovdyr er særligt udsatte

Kødæderne i studiet har særlig høj risiko for at dø af kræft, især dem der spiser rødt kød fra byttedyr. Hos flere rovdyrarter er det over en fjerdedel af individerne i de zoologiske haver, som dør af kræft. Det gælder fx træleoparder (Neofelis nebulosa), øreræve (Otocyon megalotis) og røde ulve (Canis Rufus).

Andenforfatter på studiet er lektor på Institut for Matematik og Datalogi ved SDU, Fernando Colchero, der arbejder ved "Interdisciplinary Centre on Population Dynamics" og er ekspert i at bruge matematiske og statistiske metoder til at forstå ændringer i dyre- og menneskepopulationer.

»Samlet set fremhæver vores arbejde, at kræft kan udgøre en alvorlig og væsentlig trussel mod dyrevelfærd, som kræver betydelig videnskabelig opmærksomhed, især i forbindelse med de menneskeskabte miljøændringer, vi står overfor,« siger Fernando Colchero i en nyhed fra SDU.

En statistisk analyse af tilgængelig dødsattester på dyr, som er døde i zoologiske haver, er ikke nødvendigvis dækkende for forholdene i naturen. Foruden risikoen for, at zoologiske haver gør mere ud af at fastslå dødsårsagen for dyr, der får færre unger og lever længere, er der også en risiko for, at livsvilkårene i en zoologisk have har indflydelse på kræftrisikoen.

Forskerne selv peger på muligheden for at en ensidig kost eller en begrænset genetisk variation kan påvirke kræftrisikoen.

Tilbage står dog, at planteæderne gennemsnitligt har langt mindre risiko for at dø af kræft og især blandt hovdyrene er kræft sjældent angivet som dødsårsag, når dyret er dødt i en zoologisk have.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Foruden risikoen for, at zoologiske haver gør mere ud af at fastslå dødsårsagen for dyr, der får færre unger og lever længere, er der også en risiko for, at livsvilkårene i en zoologisk have har indflydelse på kræftrisikoen.

Et livsvilkår for mange kødædere i fangeskab er, at de sjældent har mulighed for at jage og fanfe deres mad. Omvendt kan fravær af den stress det giver at bliver "jaget som vildt" muligvis være en (kræft-) risikoreduktion for planteædere.

  • 7
  • 0

Plantebøffer bør således ikke laves af kødædende planter :-)

Må veganere i det hele taget overhovedet spise kødædende planter? ;)

  • 9
  • 3

Jeg er ikke expert i kræft, men jeg synes at undersøgelse virker underlig. Eks ser jeg på mit eget liv og pårørende både i far/mors familie så lider ingen af kræft så vores familier er så at sige ikke disponeret. ( og vi spiser altså masser af kød osv )

Ser jeg derimod på andre familier jeg kender så som genboen så rammes deres børn (voksne på +50 ) af kræft og deres venner.

Jeg synes bare når jeg læser en artikel om at dem som spiser kød har større risiko for at få kræft så passer det bare ikke ind i det såkaldte "normal" billede som jeg ser og oplever. Oven i hatten bliver folk i min famile også gamle dvs typisk + 87 år eller ældre ja nogen sågar over 100 år og de har altså spist masser af kød. De har alle det til fælles at de hele livet ikke bare har siddet på deres røv men haft fysiske jobs og holdt sig igang da de blev ældre. Ingen har været motions freaks men arbejdet/knoklet. Ingen af dem har mig bekendt drukket meget alcohol. Siger bare jeg tvivler på forsknings resultatet der må være mere imellem himmel og jord for hvorfor rammes nogen familier hårdere end andre = genetik tror jeg spiller en meget større rolle end maden.

  • 6
  • 4

ser jeg på mit eget liv og pårørende både i far/mors familie så lider ingen af kræft så vores familier er så at sige ikke disponeret.

Omkring 1/3 dør af kræft. Man bruger en større koorhord end ens familie, når man danner sig et indtryk af hvordan det står til.

Overskriften er "Kødædende pattedyr" Det er jo i høj grad genetisk bestemt, at en løve spiser kød, og en giraf ikke gør.

Mennesker er lavet til at spise nogle rå og andre kogte fødevare, af alle slags. Så det er da interessant for os, at de dyr der er kødædrede af natur, har større kræftrisiko. Det siger derimod ikke nødvendigvis noget om hvad du bør spise.

  • 12
  • 1

Et livsvilkår for mange kødædere i fangeskab er, at de sjældent har mulighed for at jage og fanfe deres mad.

Og i mange tilfælde hvor rovdyret er større end byttet, så bliver hele byttet spist, hvorimod større byttedyr typisk bliver ædt omkring maveindhold. Dette kunne betyde en forskel i diæten - hvilket dog kunne styres ved korrekt foder. Et forsøg med kaniner, viser hvor vigtigt kosten er, når man vælger at holde dem i fangeskab kontra deres liv i det fri:

https://pethelpful.com/rabbits/The-Importa...

For nogle af havets pattedyr er det heller ikke anderledes. Der er mange faktorer der spiller ind, som ikke umiddelbart er nemme at overskue eller give entydige svar på:

https://awionline.org/content/wild-vs-capt...

Vi som mennesker, må jo blot sande at naturens udvikling ikke nødvendigsvis er så behagelig eller retfærdig, som vi håber på at den kunne være. Og når vi så overtager hele ansvaret for f.eks et dyr i fangeskab eller begrænse deres frie liv i tæt kontakt med vores øgede udbredelse af vores egen art. Så vil der ske og opdages konsekvenser af dette.

  • 7
  • 0

Hej Jan C Damgaard

Mange kødædende pattedyr er solitære, så bare det at være i fangenskab og nær andre dyr er stressende. Stress er nok en større kræft-faktor end fra deres udleverede stykker kød.

For eksempel ved minkavl, hvor solitære rovdyr bliver pakket tæt sammen.

Det er indlysende for de fleste at når rovdyr lever i store flokke i Wuhan og omegn kan en dødelig zoonotisk virus opstå. Men når rovdyr lever i store flokke i Nordjylland er det fuldstændig utænkelig for Bæredygtig Landbrug at en dødelig zoonotisk variation over samme virus kan opstå. .

  • 10
  • 2

Nu er mink i naturen ikke nær så solitære som andre rovdyr, hvor dem der gennem generationer er avlet til minimum af stress. Stress ville kunne ses af pelsen.

Din aversion mod mink har intet med virkeligheden. Alle andre uden for danmark konkluderer at det er mennesker (tilrejst) der spredte de varianter der blev fundet, grundet det genetiske spor af de fundne varianter. De varianter SSI fandt i mink, var væk før mink blev aflivet.

Det største reservoir er mennesker og det mennesker der krydser landegrænser med flyets hast.

  • 1
  • 8

Hej Niels Peter Jensen

Hvis du vil vide mere om mink, så kig på wikipedia. Vil du vide noget om gensekventering af alle varianter fundet af SSI på mink, minkiansatte og ude i samfundet findes de utvivlsomt. Cluster 5 var forsvundet inden SSI skrev nogen om den og deres forsøg om vacciners effekt var ikke brugbar.

  • 1
  • 6

Hej Jan C Damgaard

Hvis du vil vide mere om mink, så kig på wikipedia.

Og wikipedia skriver at mink, i modsætning hvad du påstår, er solitær:

"Hannens territorium er større end hunnens, og disses territorier overlapper ofte hinanden. Ofte overlapper flere hunners territorier hannens. "

"Når hannen skal vælge mage, vælger han oftest en af hunnerne inden for sit eget territorium. Minken er solitær, og hunnen passer derfor sine unger alene."

Vil du vide noget om gensekventering af alle varianter fundet af SSI på mink, minkiansatte og ude i samfundet findes de utvivlsomt.

Så du ved ikke rigtig noget om det. Du kunne lade sagkundskaben rode med det.

Der er jo for resten også en mink kommission i gang og dine venner har jo allerede, baseret på uvidenhed, stemt for en rigsret. Sakl vi tage den når der er fakta på bordet?

  • 6
  • 3

Jeg kan stadigvæk huske, at da Nordjylland blev lukket ned var 48 % af de coronasmittede i Nordjylland smittet med minkcoronavarianter, ej cluster 5. Der var også mennesker, der døde af minkvarianterne.

Smitten ping pongede lystigt frit frem og tilbage mellem mink og mennesker.

Smittespredningen mellem minkbestandende var ude af kontrol.

Smittemåden mellem minkbestandende, der skulle overholde ekstra hygiene, var ukendt.

Vi havde 17 millioner mink, der fungerede som mutations fabrik med flere frem og tilbagespring til mennesker. Det er no go ved smitsomme sygdomme.

Cluster 5 var en teoretisk hypotetiseret mulig coronavariant, der blev påvist reelt og gik udenom vaccinerne. I en stor smittepopulation er risikoen for genopståen af samme mutation stor.

Hvis det var mennesker, der bar corona lystigt frem og tilbage mellem mennesker og minkbestande og til andre minkbestande, hvordan kunne det lade sig gøre?

Der var da indført ekstra hygjenetiltag for at forhindre smitte i minkbestande og ud i samfundet og tilbage igen.

Overholdelse af tiltag mod dråbeinfektion ved de første coronavarianter virkede faktisk. Vi havde heller ikke udbredt samfundssmitte, som i dag, dengang.

Hvis det var mennesker, er det så en indikation på at minkbønderne bare ikke overholdt tiltagene?

Man skulle aldrig have fraveget, den samme strategi, som man bruger overfor fugleinfluenza, af misforstået hensyn til erhvervet. Så havde det måske ikke endt med, ukontrolleret smitte, hvor der ingen tid til andre tiltag var tilbage.

Jeg har ikke hørt nogen reelle forklaringer fra minkbønderne, der forklarer hverken smittespredningen og tempoet.

Så den logiske konklusion må være, lovligt eller ej, så var det pga den ukendte smittevej, ukontrolleret smitte, beætningernes størrelse og tæthed, samt den farlige frem og tilbagesmitte, den bedste beslutning, at slå besætningerne ned.

Stress kan øge risikoen for kræft. Men er det ikke mere sandsynligt, at det for rovdyr er den betragtelige større levealder, der ikke passer sammen med deres diæt? De er trods alt ikke mere stressede end, at de bliver ret gamle.

Hvor meget ældre, i forhold til de vilde dyr, bliver herbivorerne egentlig? Kan der være proportionel forskel der mellem dyregrupperne?

  • 3
  • 2

Hvis det var mennesker, er det så en indikation på at minkbønderne bare ikke overholdt tiltagene?

Der er også en gruppe minkbønderne ikke kunne afkræve test, de ansatte. Først langt senere blev det muligt for arbejdsgivere at kunne afkræve test og senere coronapas. De varianter der blev fundet kom fra østeuropa, det har man fundet ud fra GISAID. En organisation som SSI ikke talte med, fordi de dygtigste folk havde forladt skuden og tilbage var kun en håndfuld hvor administrator ikke fandt det vigtigt med at underrette GISAID om de danske fund. Mens man løj om underretningen af WHO og den europæiske pendant.

SSI var så dygtige at de ikke kunne finde ud af at sende post til minkbøndernes e-boks, mens Kåre Mølbak beskyldte minkbønderne for ikke at svare selv om de eneste der blev sendt noget til svarede. Inden krisen havde ministerierne amputeret SSI, fordi man ikke ville have at der var forskere der var så dygtige at de tjente mere end ministrene. Læs historierne i aviserne.

  • 1
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten