Kød øger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og lungebetændelse

Illustration: fanfon / Bigstock

Hjertekarsygdomme, diabetes og lungebetændelse er nogle af de sygdomme, et regelmæssigt kødindtag kan fremskynde. Det har en gruppe forskere fra Oxford University netop påvist i et nyt studie, skriver The Guardian.

Forskning har tidligere vist, at kødindtag kan øge risikoen for flere former for kræft, men studiet er det første, der påviser sammenhængen mellem kødindtag og de 25 sygdomme foruden kræftsygdomme, som er de hyppigste årsager til hospitalsindlæggelser i Storbritannien.

I forbindelse med undersøgelsen fandt forskerne frem til, at et indtag af rødt kød, forarbejdet kød og fjerkræ minimum tre gange om ugen øgede risikoen for særligt ni sygdomme, heriblandt diabetes, lungebetændelse og en række hjertekarsygdomme.

Undersøgelsen taler ind i en lang række forskningsresultater, der har fundet frem til, at kødindtag kan være sundhedsskadeligt.

Hundrede tusinder patientjournaler

Resultaterne er baseret på en analyse af 474.985 patientjournaler, primært fra midaldrende briter, som er blevet holdt op imod fakta om blandt andet kostvaner og indlæggelser over en otteårig periode.

»I gennemsnit havde patienterne, der rapporterede om regelmæssigt kødindtag (tre til flere gange ugentligt), en mere negativ sundhedsadfærd og karakteristika end de deltagere, der ikke havde et lige så regelmæssigt kødindtag,« konkluderes det i undersøgelsen.

Undersøgelsen kunne også konkludere, at risikoen var øget hos dem, der foruden at have et hyppigt kødindtag også var overvægtige.

Forskellige risici ved fjerkræ og rødt kød

Ifølge undersøgelsen er et stort indtag af rødt og forarbejdet kød forbundet med en højere risiko for iskæmisk hjertesygdom, lungebetændelse, divertikelsygdom, tyktarmspolypper og diabetes.

Et stort indtag af fjerkræ var desuden forbundet med en højere risiko for at udvikle gastrøsofageal reflukssygdom, mavekatar, betændelse i tolvfingertarmen, divertikelsygdom, galdeblæresygdom og diabetes.

Det røde og forarbejdede kød øger risikoen ved det høje indhold af mættede fedtsyrer, der øger lipoproteinniveauet og kolesteroltallet.

Forskergruppens beregninger viser, at et dagligt indtag på 70 gram rødt eller forarbejdet kød øger risikoen for hjertekarsygdomme med 15 procent og diabetes med 30 procent.

Tilsvarende øger et dagligt indtag på 30 gram fjerkræ risikoen for at udvikle refluks med 17 procent og diabetes med 14 procent.

Et regelmæssigt kødindtag viste dog en mindsket risiko for at udvikle jernmangelanæmi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan har vore forfædre for et par millioner år siden overlevet frem til i dag uden at have disse fatale sygdomme. Måske vores ændring af diæt med et overtag af kulhydrater og insulinresistens de seneste årtier spiller en større rolle.

  • 7
  • 7

"Our findings from this large, prospective study of British adults show that meat consumption is associated with higher risks of several common conditions but a lower risk of IDA. The higher risks are at least partly accounted for by higher BMI, and some of the associations remaining after adjusting for BMI or waist circumference may still be due to other aspects of adiposity. Additional research is needed to evaluate whether these differences in risk reflect causal relationships, and if so what proportion of incident cases for these different outcomes that could be prevented by decreasing meat consumption."

Korrigerer man for Body Mass Index(BMI) og livvide (fedme, ikke-sportstrænede) forsvinder meget af risikoen. Ligesom rygning også har effekt - men det siges ikke i konklusionen. Læs paperet.

Det siges også at selv når man korrigerer for BMI og livvidde kan der være andre faktorer som er årsag. Jeg vil gætte på at der er af andre faktorer kan være tale om dels velstillede personer med meget grøn bevidsthed (jeg mener ikke "naive") som træner og motionere, som ikke har disse sygdomme og dels er woke og spiser "ikke-kød". Samtidigt er det jo nok tale om unge personer som ikke spiser kød - man har intetsteds i artiklen talt om alder som en faktor og spisevaner relateret til alder ? - som jo i høj grad ikke viser disse sygdomsbilleder.

Det er jo også pudsigt at man har valgt et kriterium for at skelne mellem grupperne, der lyder på at skelne mellem de der spiser kød mere end "tre dage om ugen" - og dem der ikke gør det? Hvorfor dog dette valg? Er det mon et forsøg på at påvirke folk til at spise mindre kød, da man jo nok (mistænker jeg!) har en ide om at folk ikke helt vil opgive det, men måske kan lokkes i den rigtige retning ved at se at mere end tre dages kødspisning per uge måske giver problemer?

Artiklen siger jo slet ikke at kødspisning er et problem når man ser caveatterne og konklusionerne! Der kan være andre faktorer som ikke kan udelukkes som de reelle årsager - og det bør man jo så undersøge står der jo....

Aviser og MSM spiller fint med igen på kødmyten...

  • 26
  • 7

Hvordan har vore forfædre for et par millioner år siden overlevet frem til i dag uden at have disse fatale sygdomme

Det har de, tilsyneladende, heller ikke:

"OH81 er det kedelige navn på en palæontologisk guldgrube - Olduvai Homonoid 81er resterne af et to-årigt barn, der for halvanden million år siden døde på den afrikanske savanne. Nu har analyser af resterne af barnets knogler vist, at det sandsynligvis døde af en mangelsygdom, som det udviklede, fordi det ikke spiste nok kød."

https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyt-fund...

Måske vores ændring af diæt med et overtag af kulhydrater og insulinresistens de seneste årtier spiller en større rolle.

Ændringen er skam ikke sket over "de seneste årtier".

Menneskehedens store ernæringsmæssige katastrofe (katastrofe på flere måder) skete ved overgangen til agerbrug. Fra jæger/samler til bondestenalderen for omkring 10.000 år siden.

Generelt blev det muligt at producere flere kalorier men, af langt mindre lødighed.

Måske det var en fordel for samfundet men, absolut en ulempe for individet.

I bondesamfundet var, stort set, alle andre end kongen/høvdibngen taberere.

Både pga arbejdstid og ufrihed. Men især pga lavere lødighed i fødevarer blev individet taber.

  • 13
  • 5

Jeg glæder mig virkelig til at læse dine argumenter for ovenstående

Er ikke sikker på spørgsmålet er rigtigt forstået. Det er forhåbentlig selvforklarende at vi selv betaler for vores forbrug af bøf tobak, rødvin o.s.v. Hvis vores valg belaster samfundet yderligere skal vi naturligvis også selv betale det så vidt muligt.

Er der enighed om at bøf, flybilletter eller brændeovne udover sundhedsudgifter også belaster CO2 regnskabet så må den udgift også indregnes i prisen, især i et liberalt præget politisk landskab.

  • 6
  • 6

Det er absurd! Statistik kan (mis)bruges til hvad som helst. Mindes at nogle (for sjov) lavede en sammenhæng mellem antallet af rødhårede og antal storkepar i Danmark! Jeg tror simpelthen ikke på, at kødspisning i sig selv/alt andet lige giver en øget risiko for diverse (livsstils-)sygdomme. Men det er muligt at personer, der spiser relativt store mængder kød, også har en adfærd udover kødspiseriet (færre grønsager, mindre motion, højere vægt, højere alder etc.) der er medvirkende årsag til øget antal hjertesygdomme mm.

  • 11
  • 5

Hvordan har vore forfædre for et par millioner år siden overlevet frem til i dag uden at have disse fatale sygdomme.

Nu er der næppe een eneste af bemeldte forfædre der stadig er i live idag (Det ville være noget af en sensation hvis noget som helst levende havde et par millioner fødselsdage bag sig)

Men ellers: De døde ikke af moderne livsstilssygdomme fordi de døde i en meget tidligere alder af alt muligt andet. F.eks. sult...

  • 16
  • 0

Hmm. Jeg har ikke læst selve undersøgelsen men kun denne artikel på Ingeniøren. Det bør nævnes, at man skal passe på med at komme med konklusioner af den slags undersøgelse, som der åbenbart er tale om. Så rent jounalistisk vil jeg kritisere artiklen på dette punkt.

VH jan, Ideudvikler, Projekt Smørhul

  • 5
  • 5

Jeg tror simpelthen ikke på, at kødspisning i sig selv/alt andet lige giver en øget risiko for diverse (livsstils-)sygdomme.

Jeg tror heller ikke kødspisning giver øget risiko for livsstilssygdomme, men jeg er ikke så dum at jeg tror indtag af store mængder morgen middag og aften hver dag er risikofrit. Eller at det er en forbedring at ryge og drikke alkohol samtidig. Smag, virkning og andre eksternaliteter ufortalt.

Til gengæld er jeg heller ikke et let offer for konspirationsteorier. Når de officielle kostråd mindsker den anbefalede mængde tobak kød og alkohol, flere gange, så tror jeg på at der er bred enighed blandt forskere om at vi tidligere har undervurderet eventuel helbredsrisiko ved hver dag at nyde vel rigeligt af det som for ganske få generationer siden var sjældne, meget påskønnede, og meget små portioner.

Så vidt jeg er orienteret er det ikke mere muligt at købe astma-cigarer på apoteket med tilskud fra sygekassen. Det skulle angiveligt være milde cigarer som astmapatienter kunne tåle, for helt snydes for noget der ikke var usundt det skulle de da ikke:-)

Efter som animalsk fødevareproduktion i Danmark er en milliardforretning så er der penge til markedsføring og goodwill kampagner. Senest har der været et reklamefremstød rettet mod børn med markedsføring af det 100 % garanteret helbredsskadelige røget bacon, godt hjulpet af EU's reklamemillioner. Der er hjemmesider der forherliger dansk landbrugs foretrukne produkter ligesom der er forening af landbrugsjournalister hvor der kan arbejdes på at skærpe formidlingen af de rigtige budskaber.

For god ordens skyld skal det med at nutidens reklame psykologer ikke længere sidder i tilrøgede lokaler og brainstormer over et fængende slogan, de bruger hjernescannere,  bærbar eye-tracking udstyr og AI.

Der er en pudsig historie fra folketinget for ca 100 år siden. En fremtrædende venstremand og statsminister, Madsen Mygdal, udtalte fra folketingets talerstol noget i retning af at: Der er ingen der siger at arbejdere skal spise hvedebrød hver dag. Det blev taget ilde op af venstrefløjen.

I dag ved vi at brød bagt med fintmalet hvede hvor vitaminer og fibre er fjernet er så fyldt med energi at sidder vi ned, og spiser vi for meget så laver kroppen det om til fedt. Og det bliver til fedt  for vi sidder ned næsten alle sammen. Derfor er hvedebrød nu om dage en god hjælp på vej til to af de populære livsstilssygdomme, diabetes og åreforkalkning. Madsen Mygdal var bare hundrede år før sin tid. Det skal for fuldstændighedens skyld medtages at alkohol, tobak og overvægt er det hattrick der hjælper godt på vej til hele livsstils-pakken.

Der er ingen bevis for at sprøjtemiddelrester i maden er til nogen gavn men det er vigtigt at holde det usunde forbrug konstant. Permanent stress af immunforsvaret letter både introduktion af ny sygdom og udbygning af allerede etablerede lidelser.

Gigt er ofte første tegn på at kostplanen er for god til at være sund, men gigtmedicinen bliver stadig bedre så vi kan fortsætte længere med færre symptomer. Det er ligesom med et plaster, der ikke fjerner såret, men blot skjuler det.

Frit efter Lincoln Vi tåler lidt en gang imellem, meget en sjælden gang, men ikke meget hver dag.

  • 6
  • 3

Det er oplagt nødvendigt at benytte epidemiologi til at undersøge en masse ting, som man ikke kan undersøge på klassisk videnskabelig vis. Fx kan man ikke bede halvdelen af en randomiseret gruppe om at køre ind i en mur med en defekt sikkerhedssele for at se om der er forskel i forhold til dem med en fungerende sikkerhedssele. Der er både praktiske (kan studiets deltagere se om de er den ene eller anden gruppe, måles langtidseffekter over mange år, osv) og etiske forhold (hvor sikre er vi på at noget er skadeligt) der gør sig gældende.

Siden de første studier af langtidseffekten af rygning (som man oplagt vanskelligt kan teste med et placebokontrollet, dobbeltblindet, velrandomiseret og stort studie) har folk brugt oceaner af tid på at forbedre retrospektive metoder - eller som her et prospektivt studie (især i forhold til at eliminere andre mulige årsagsgivende faktorer og at undgå bias selvom kohorterne egentlig er udvalgt til andre studier). Uden ligefrem at nå et perfekt resultat er metoderne blevet bedre og folk har fået Nobelpriser for det arbejde.

På trods af disse forbedringer, ser man alt for ofte studier, som blander æbler og pærer og rektalekstraherer et resultat, som reelt svæver i luften men er forlenet med videnskabelige fjer i form af hyppig brug af statistiske termer som p-værdi, Bonferroni, regressionsanalyse osv. Reelt kan sådanne studier kun bruges til at argumentere for flere undersøgelser. Jeg sy's imidlertid ikke det foreliggende studie er slemt, idet der er stratifiseret for køn og alder og på en eller anden facon justeret for uddannelse, ansættelse, rygning, bmi, alkohol, motion mv; men der er stadig i mine øjne stadig konfunderende variabler, såsom fedt/sukker indtag, søvnvaner, stress, hvad har vi. Det er mærkeligt at der ikke er stratificeret for vægt, sys jeg. Alt i alt, er der for lille basis for at man med ren samvittighed kan hævde en årsagssammenhæng, kausalitet, kun en sammenhæng, der skal undersøges nærmere .

I dette tilfælde kommer der helt givet flere studier, da pointen helflugter med tidens trend med at begrænse indtaget af anamalsk protein af hensyn til CO2-regnskabet og kød er som bekendt generelt under mistanke blandt progressive tænkere. Med lidt held bliver nogle af disse yderligere studier af højere videnskabelig kaliber, dvs "rigtige" studier (dog næppe angående langtidseffekter), der analyserer væv og blod for de faktorer vi med sikkerhed ved medfører nogle af de sygdomme studiet mener er en følge af kødspisning. Der findes sikkert allerede en hel del af den slags studier - det er lidt sært, at de ikke optræder i stort tal blandt studiets kilder, sy's jeg; men det må skyldes, at forskerne bag alle er cancer epidemiologer og nok ikke beskæftiger sig med stofskifte til daglig...

Når/hvis gode studier foreligger bør man overveje at skære ned på kød af hensyn til egen sundhed (og klimaet hvis man er indrettet til at tage den slags hensyn), men som tingene er nu, så kan jeg ikke se at kød skulle være farligere for individdet end al mulig anden kost - især ikke hvis man gætter på hvad Hr. og Fru. Gennemsnitsdansker må forventes at nedsvælge i stedet for kød (Hint: Det bliver snarere Sneakers end Salatblade).

PS: Det er lidt svært at tage et studie helt højtideligt når det skriver "BMI was highest in participants who consumed meat most frequently, and some previous studies have found that high meat consumption is associated with weight gain", når enhver logisk tænkende person er klar over at folk med høj BMI nok spiser mere kød (og alt muligt andet) end folk med lavt BMI - og folk med højt BMI kan nok også forventes at have andre uvaner end at spise kød... Når så oplagte hønen og æget overvejelser ikke præsenteres, mistænker man hurtigt at der også mangler andre koblinger...

  • 5
  • 3

Samnenligner du, alene, med vestlige storbymennesker, der har dusinvis af ubrugte motionskort liggende?😉

Det er vel mere eller mindre referencegruppen fra studiet.

Under normale klimatiske forhold, brugte jæger/samlere ikke meget af de vågne timer på fødesamling.

Uanset hvad, så brugte de ikke tiden foran en skærm. Tog aldrig bilen o.s.v. Det er selvfølgelig et gæt, men

47% af alle voksne danskere lever ifølge nærværende undersøgelse op til anbefalingen om mindst 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet hver dag.

https://www.food.dtu.dk/-/media/Institutte...

Jeg tror de med lethed slog de 30 minutter.

  • 2
  • 0

I et nyt studie, har jeg fundet ud af, at Ingeniøren konsekvent slår klimaalarm, og at man helst skal føle sig direkte åndsvag og forkvaklet, hvis man ikke bare æder det hele råt.

  • 8
  • 6

I et nyt studie, har jeg fundet ud af, at Ingeniøren konsekvent slår klimaalarm, og at man helst skal føle sig direkte åndsvag og forkvaklet, hvis man ikke bare æder det hele råt.

Det lyder rigtig spændende! Er det også et metastudie som ovenstående der er baseret på ca 1/2 million patientjournaler med tilhørende kostanalyse, og som føjer sig til en lang liste af peer reviewed studier der næsten alle når til nogenlunde samme resultat: Frådseri med tobak alkohol og animalske fødevare skader enten os selv, klimaet eller begge.

  • 2
  • 4

Forklaringen på at middellevetiden i min levetid, er steget fra 65 til over 80 i dag. Specielt er der et enormt spring efter 1995. I år 1900 var midellevetiden under 50 år!

Levetids forhøjelsen siden år 1900 skyldes alene bedre medicinsk viden. Lægerne begyndte med at vaske hænder inden de opererede. Vaccinationer mod tuberkulose, kopper og stivkrampe blev mere udbredte og Pinicilin og Insuliner også medvirkende.

Jeg tror at resultatet for gennemsnitslevalder forhøjelsen de sidste 25 år skyldes bedre medicinsk udstyr til at fjerne blodpropper, scanne kræft i tide, samt en øget ældre focus.

Jeg mener at det er factafordrejende at levere en overskrift som denne: Kød øger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og lungebetændelse

For al den stund at folk lever længere i snit, også betyder, at de har spist mere kød som 80 årige, end dem, som i år 1900 der blev under 50 år.

Min farmor blev 97. Min morfar blev 86. Begge født i 1880. Min farmor var restauratør og fagforeningsformand, der skaffede København pølsevogne oprindeligt, kun for invalidepensionster . Min morfar var landmand og præst. Begge kødspisere. Mine forældre var begge vegetarianere. Min mor blev 59 og min far 91. Jeg spiser normalt det jeg bliver præsenteret for med største fornøjelse😊

Problemet med kosten er, at spiser man ikke varieret, kan man komme i helbredsmæsige uheldige sitationer med mangelsygdomme. Problemer af den art, har medført, at man bør være opmærksom, på hvad man spiser og hvorfor! Men at begynde på at ændre kosten, fordi man ikke kan styre kønsdriften og ydermere forøger fødselsraten med kunstig befrugtning, der medførerer flere personer end kloden kan brødføde, medmindre vi slagter alle græsæderne(Alle) og begynder at lave kunstige fødemidler er i min opfattelse idioti. Det vil enhver der har smagt Skodsborg produkter og kender prisen derfor nok medgive mig.

For at nå målet, bliver der jo også brug for GMO frembragte basissorter af korn og grøntsager...........en teknik, som alle de, som vil slagte alle de dyr, der bøvser CO2 og prutter methan, foragter og påstår at kød er sundhedsskadeligt.

En glimrende fortaler herfor er jo den allesteds nærværende Erik Bresler der både er for og imod og argumenterer glimrende for begge dele. Men jeg kan desværre ikke forstå hans mission. For hans argumenter modsiger hinanden....synes jeg.

  • 6
  • 7

Forklaringen på at middellevetiden i min levetid, er steget fra 65 til over 80 i dag. Specielt er der et enormt spring efter 1995. I år 1900 var midellevetiden under 50 år!

Nogle burde lave en undersøgelse af hvilke effekter det kunne have at spise meget lidt kød. Jeg tror selv de kunne få nogenlunde de samme resultater, bare med nogle andre lidelser som funktion af mindre kød.

Hvis man leder grundigt nok, kan man sikkert finde nogle spændende sammenhænge.

  • 4
  • 1

Hej Svend Ferdinandsen

Nogle burde lave en undersøgelse af hvilke effekter det kunne have at spise meget lidt kød. Jeg tror selv de kunne få nogenlunde de samme resultater, bare med nogle andre lidelser som funktion af mindre kød.

Det er det de gjorde. Fra artiklen:

»I gennemsnit havde patienterne, der rapporterede om regelmæssigt kødindtag (tre til flere gange ugentligt), en mere negativ sundhedsadfærd og karakteristika end de deltagere, der ikke havde et lige så regelmæssigt kødindtag,« konkluderes det i undersøgelsen.

Jeg tror der er en krydsreference mellem reduceret kødindtag og livstil. Jeg mener at en relevant undersøgelsen kunne være den krydsreference, det kune afgøre om det er kødet, der det sundhedsmæssige problem.

Personligt var reduceret en effektiv vej til bedre sundhed, ikke at jeg sige at det er den enste vej, eller at bedre sundhed er vejen. Det må være et personligt ansvar, men man skylder sig selv at tage sine valg på et oplyst grundlag.

  • 3
  • 0

En glimrende fortaler herfor er jo den allesteds nærværende Erik Bresler der både er for og imod og argumenterer glimrende for begge dele. Men jeg kan desværre ikke forstå hans mission. For hans argumenter modsiger hinanden....synes jeg.

Til gengæld fremstår den allesteds nærværende hr Bjarke Mønnike's mision tydeligt! Der skal ikke ændres en tøddel på den til dyremishandling grænsende industrielle produktion af lavprisdyr uanset dokumenteret øget sundhedsrisiko, både hvad angår dyrene og menneskene, det er hverken visionært eller klimavenligt. Men tak alligevel for den alt taget i betragtning overvejende positive anmeldelse.

  • 4
  • 6

Er jeg ikke tilfals for valgflæsk, (slesk tale og dårlig portvin).

Din holdning til føde, er din egen private, du deler dine holdninger med mange andre.

I gør de folk rundforvirrede , der ikke selv kan slagte og skaffe sig deres føde, som Bonderøven demonstrerer jævnligt, i udsendelserne med ham, at han kan . Og jeg er overbevist om, at du langt hen af vejen, er helt på linie med ham.

Det er bare ikke muligt at vi alle lever som ham. Han kan klare at føde sin familie.

Men det er bare ikke muligt for alle. for der er nogen der skal(og har) fremstille de hjælpemidler og den viden han støtter sig op af.

I et samfund som vort har vi en meget udviklet arbejdsdeling for at få samfundet til at virke. Herunder slagtning af dyr.

Jeg kan huske, da jeg så den første gris i mit liv, blive slagtet. Bagbenenene blev bundet sammen og med en talje blev den skrigende hejset op i en lofts bjælke. Der blev den hængende, stadigt skrigende,indtil den var færdig med at tisse og lave lort. Den blev så spulet ren og tørret af med en klud. Hvorefter der blev stillet en balje lige under den og den blev så stukket i halspulsåren og blodet løb så ned i baljen indtil grisen holdt op med at skrige fordi den var blevet bevidstløs. Baljen blev blev båret ind til gruekedlen for at blive til blodbuding og blodpølse. Når grisen så var død blev der stillet en ny balje op til tarmene og resten af processen ligner i grove træk den idustrielle.

Hvis jeg var gris og selv kunne vælge mellen hjemmeslagtning med en boltpistol eller industrislagtning, ville jeg foretrække, at blive aflivet på et slagteri her i landet som det er idag.

Der en stor forskel på hvorledes man behandler dyr idag, sammelignet med hvorledes køer fik snoet halen til den brækkede, blev sparket og fik slag med skovlen hvis der var et ben nede i grebningen, som jeg husker det som feriedreng.

Slagtningen er blevet industrialiseret, fordi det er arbejdsbesparende. Det samme er sket i landbruget, hvor hesten er blevet erstattet af små traktorer, der igen er blevet erstattet af kæmpestore traktorer og specialmaskiner............for at kunne levere billig føde til alle dem, som har forladt landbruget og som ikke vil betale bonderøvene, de der er tilbage på landet, en rimelig pris for deres varer.

Der er sket det for bonderøvene, at de er blevet et mindretal, der ikke har den indflydelse stemmemæssigt de førhen havde. Derfor må de rationalisere for at overleve og have en rimelig arbejdstid. Her gælder ordet: " Survival of the fittest.

For landmanden kan ikke ret nemt flytte sin gård til "venligere" områder, som der er gået mode i, i resten af industrien.

  • 5
  • 4

Som ung lærte jeg at slagte (høns- kaniner - geder - grise). Ham, der lærte mig det, talte om en "smuk slagtning" - det begreb forstod jeg først, da jeg havde været med et par gange. Slagtningerne foregik på marken og dyrene som stod for tur var helt rolige.

En overgang boede jeg i Odense med et svineslagteri i baggården - de par gange jeg listede ind der, så jeg slagtninger som dem Bjarne Mønnike beskriver. afskyeligt !

Var jeg et slagtedyr ville jeg ASOLUT foretrække slagtning på marken, også selv om jeg så blev "snydt" for den timelange køretur til slagteriet.

Derfor forarger det mig voldsomt, at man nu er i gang med at gennemtrumfe, at alle slagtninger skal foregå på de - åh så humane - slagterier.

  • 4
  • 3

Så vidt jeg læser af nedenstående citat, er det selve kødet der får folk til at handle ud en omtanke:

»I gennemsnit havde patienterne, der rapporterede om regelmæssigt kødindtag (tre til flere gange ugentligt), en mere negativ sundhedsadfærd og karakteristika end de deltagere, der ikke havde et lige så regelmæssigt kødindtag,« konkluderes det i undersøgelsen.

Mon ikke kødgrovædere har flere uønskede teenagegraviditeter, flere ludomaner og flere faldskærmsudspringere end de bedre mennesker?

Mord er kød!

  • 2
  • 6

I gør de folk rundforvirrede

Hvis der med "I" menes konventionelt landbrug, EU og vores regering så er vi helt enige. Undertegnede har ikke lod og del i den snuskede affære som vi kunne kalde konventionelt landbrug versus moderne videnskab.

De ernærings-videnskabeligt afklappede offentlige kostråd er gentagne gange blevet beskåret hvad kød og mejeriprodukter angår, også kaldet animalske fødevare.

De råd er fulgt af en lille nedgang i forbruget på max 8 % der er samtidig med, eller som har foranlediget en EU beslutning om at bruge milliarder på markedsføring. Blandt andet fordækt reklame for bacon blandt unge.

Link til afsløringen af det æreløse snigløb på ungdommen, videnskaben, sundheden og statskasserne: https://gylle.dk/eu-tilskud-skal-lokke-mer... OG: https://www.information.dk/udland/2020/02/...

Det er med al respekt en uholdbar situation at  videnskabelige resultater bekriges ved hjælp af dygtige reklame psykologer og at hele affæren hovedsageligt er finansieret med skattekroner. At det gør folk rundforvirrede burde være indlysende.

Mindre bizart bliver det ikke af at foreningen med det misvisende navn Bæredygtigt Landbrug ofte og på skrift med en overdreven teatralsk forargelse forlanger at blive reguleret videnskabelig korrekt.

Vi kan med rette forvente fremover at blive mødt af reklamer for tobak og alkohol betalt med skattekroner når der allerede nu anvendes statsmidler på bacon reklamer. Hele det vestlige liberale segment er mærkværdigvis meget optaget af lighedsprincipper, især når de har udsigt til at kunne hente flere skattekroner op af statskasserne.

Borgerne kan ganske vist ikke leve uden et landbrug men det er langt fra afgjort hvilket landbrug. Bla.a viser import af økologiske fødevare en lang hastig fremgang som nu er nået op over 5 mia. årligt. Ville det ikke  løfte stemningen betydeligt hvis nogle af de rare Milliarder kunne blive i landet.

Det er sikkert indbildning men det forekommer som om det økologiske forbrug stiger hver eneste gang fremtrædende konventionelle avlere står frem i medierne og taler ilde om økologi og samtidig roser sig selv. At der mangler omstillingsparathed frengår af første søjlediagram i følgende link https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhv...

Det kan anbefales at se dokumentarfilmen Forks over Knives der blandt andet viser hvordan konventionelt landbrug i USA på regeringsplan formår at afskære forskning de mener påvirker deres bundlinje negativt.

Her i landet er det ikke anderledes end at en tilsyneladende magtfuldkommen landbrugslobby kan møde op på Christiansborg og ubesværet trække en dispensation, på et EU forbudt sprøjtemiddel, ud af næsen på valne og følgagtige politikere med slunkne kampagnekasser. Den adfærd vil de nye unge statsfinansierede bacon brains nok alligevel ikke give megen street-cred :-(

  • 5
  • 4

Det behøver ikke engang værer overspiseri. For mig var den nemmeste måde at reducere kalorieindtag, at skære kød væk fra diæten.

Det bedste er at reducere sukker og letomsættelig stivelse, for det er det som kroppen omsætter til depotfedt. Mens fedt fra kød og mejeriprodukter ikke omsættes til depotfedt. Det betyder mere at vælge grønsager til og kun have kødet som tilbehør. Væsentligt er det så vidt muligt, undgå hvid brød, alm. pasta, hvide ris og sukkerarter.

  • 2
  • 3

Så hjælper motion fantastisk. Undertegnede har reduceret sin vægt med en femtedel bare ved at køre på arbejde på sin elcykel de sidste 8 år.

Idag hvor jeg ikke mere er på arbejde, går jeg 3-4 kilometer hver dag og spiser meget mindre af alting. Og idag har jeg gjort elcyklerne klare til køre ture på 30+ km hver dag.

Jeg bruger ikke sukker, men sødetabletter. Ris og pasta vil jeg ikke undvære. Hvidt brød får vi kun når vi er på ferie i Frankrig.

  • 2
  • 5

Jamen det lyder da fornuftigt Jan. Du mangler bare, at forklare, hvordan og hvorledes at fuldkornstyperne, skulle være sundere, end ikke fuldkornstyperne.

  • 1
  • 8

At påstå mit lidt vel omfattende svar på hr Bjarke Mønnike's direkte henvendelse er blevet efterfulgt af en videnstung og oplysende strøm af on topic kommentarer?

Så er det nok også i strid med debat reglerne at betegne off topic indholdsløs sludren som hønisseri, så det vil jeg afstå fra af respekt for de regler som jeg grundlæggende er tilfreds med.

  • 3
  • 0

Hej Jan C Damgaard

Det bedste er at reducere sukker og letomsættelig stivelse, for det er det som kroppen omsætter til depotfedt. Mens fedt fra kød og mejeriprodukter ikke omsættes til depotfedt.

Det er et emne, der allerede indædt er blevet debateret her på ing.dk. Lad mig sige at der på ingen måde er konsensus om din påstand.

Det betyder mere at vælge grønsager til og kun have kødet som tilbehør.

Der er dem, der vælger så mange grønsager til at de helt glemmer kødet.

Væsentligt er det så vidt muligt, undgå hvid brød, alm. pasta, hvide ris og sukkerarter.

Generelt vil man som ikke kød spiser fravælge hvid brød, alm. pasta, hvide ris og sukkerarter, der er simpelthen for lidt smag og gods.

Det er det samme med alkohol; røde bøffer og rødvin lyder lidt mere som en combo end bønnegryde og rødvin.

  • 0
  • 3

Ligså her i huset rødvin og chilli con carne ret fint. Rigeligt af begge dele😊

Men tilføjes skal der, at en af mine tidligere kolleger, blev utroligt meget slankere af at udvide sit kødforbrug. Om han stadig overholder kuren ved jeg ikke, men jeg så ham for et par år siden stadig slank.

  • 3
  • 2

Generelt vil man som ikke kød spiser fravælge hvid brød, alm. pasta, hvide ris og sukkerarter, der er simpelthen for lidt smag og gods.

Andre og mere vitamin- og fiberholdige grønsager kan tilberedes til at give en god smag. Fuldkornsprodukter og frugt er da heller ikke uden smag.

Men hvis man bliver træt af chili con carne (chilli med kød), så prøv Feijão preto. Fuldkornsris og fuldkornflütes som tilbehør har også mere smag.

  • 0
  • 2

"""Andre og mere vitamin- og fiberholdige grønsager kan tilberedes til at give en god smag. Fuldkornsprodukter og frugt er da heller ikke uden smag.""

Men det meste frugt med smag er importeret og ikke CO2 frit. Bananer , Druer, Rosiner, Svedsker, Avocadoer, Ferskner, Appelsiner, Citroner, Kastanier, Nødder, Figner, Kiwiwer, Meloner, Mandler, Dadler, Oliven, Pebber, Mango, Auberginer, Majs. Bare for at nævne et udvalg😊

  • 1
  • 1

Men det meste frugt med smag er importeret og ikke CO2 frit.

Ok, hvis man ikke kender til alle de forskellige æble-, pære og blommesorter, så er der alt for meget import. Lokale grønsager kan da også tilberedes, så den bedste smag fremhæves. Bønneretter kan da også laves med lokalt dyrkede hvide og brune bønner. Hvis man da også vil tænke på CO2-aftryk. Perlebyg og knækkede hvedekerner(bulgur) kan erstatte ris.

For at vende tilbage til artiklen, så et kødforbrug med måde en fordel fremfor ren vegetarisk, når det gælder forsyning af jern.

Overskriften burde derfor værre "Overdreven kødforbrug kan øge risiko". Der er bare flere faktorer der bør medtages end bare at fokusere på kød, som hvor meget stivelse og sukker blev der brugt? Blev bøffen og fritter skyllet ned med 1/2 cola? Undersøgelsen havde et snævert fokus på kød og ikke et samlet forbrug.

Så er vi reelt blevet klogere? Eller er alt med måde?

  • 2
  • 1

Hej Jan C Damgaard

Overskriften burde derfor værre "Overdreven kødforbrug kan øge risiko".

Nej; kildeartiklens konklusion starter med:

On average, participants who reported consuming meat regularly (three or more times per week) had more adverse health behaviours and characteristics than participants who consumed meat less regularly, and most of the positive associations observed for meat consumption and health risks were substantially attenuated after adjustment for body mass index (BMI).

Kildeartiklen etablere en korrelation mellem mindre kød og færre sygdomme, der er artiklens overskrift "Kød øger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og lungebetændelse" retvisende i forhold til kildeartiklens konklusion.

Der er bare flere faktorer der bør medtages end bare at fokusere på kød, som hvor meget stivelse og sukker blev der brugt? Blev bøffen og fritter skyllet ned med 1/2 cola? Undersøgelsen havde et snævert fokus på kød og ikke et samlet forbrug.

Så er vi reelt blevet klogere? Eller er alt med måde?

Vi har lært at der er en sammenhæng melem reduceret kødindtag og færre sygdomme.

Jeg er temmelig overbevist om at forskernes på kildeartiklen gene vil lave en undersøgelse der medtager andet end bare at fokusere på kød, for eksempel hvor meget stivelse og sukker der blev brugt eller om bøffen og fritter blev skyllet ned med 1/2 cola. Send flere penge.

  • 3
  • 2

Ok, hvis man ikke kender til alle de forskellige æble-, pære og blommesorter, så er der alt for meget import.

Jeg vil anbefale at gå ned i et mainstream supermarked og kigge på oprindelseslandene.

Man må jo gå ud fra at butikkerne sælger det de har på hylderne, ellers var det der ikke.

Bjørn Lomborg kom så med den betragtning, at det er bedre at spise billig importeret og sprøjtet frugt, end ikke at spise frugt. Naturligvis er det bedre at spise dyr lokal og økologisk, men hvis det får nogen til at lade være, er der så noget vundet.

  • 3
  • 0

I denne artikel gennemgås systematisk årsager til mulige sundhedsskader, både de, der er uspecifikke for og så de, der gælder specifikt for rødt kød. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...

Blandt de sidste er:

N-nitroso forbindelser, hæm jern (der er toksisk), nogle mulige virus(?) fra specielle typer malkekvæg samt sial-syren N-glycolylneuraminic acid (Neu5Gc).

Sial-syren Neu5Gc findes naturligt i mange dyr, men som udgangspunkt ikke i mennesker. Via kødspisning kan den så trænge ind i menneskers væv og skabe inflammation (fordi vi udvikler antistoffer imod den).

  • 1
  • 0

I denne artikel gennemgås systematisk årsager til mulige sundhedsskader, både de, der er uspecifikke for og så de, der gælder specifikt for rødt kød. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...

Blandt de sidste er:

N-nitroso forbindelser, hæm jern (der er toksisk), nogle mulige virus(?) fra specielle typer malkekvæg samt sial-syren N-glycolylneuraminic acid (Neu5Gc).

Sial-syren Neu5Gc findes naturligt i mange dyr, men som udgangspunkt ikke i mennesker. Via kødspisning kan den så trænge ind i menneskers væv og skabe inflammation (fordi vi udvikler antistoffer imod den).

Bemærk at titlen på artiklen i dit link er

"Human Risk of Diseases Associated with Red Meat Intake: Analysis of Current Theories and Proposed Role for Metabolic Incorporation of a Non-Human Sialic Acid"

Der er tale om aktuelle teorier samt en ny teori af egen opfindelse vedr. sial-syren. Hvor meget er så teori - og hvor meget er spekulation? Det fremgår ikke af artiklen. ------som kalder alle foreslåede mekanismer for "teorier" og hypoteser.

Læser man lidt i artiklen kan man se at heme, kan forsvinde ved kognong f. eks. "The traditional explanations that appear to be more red meat specific invoke the impact of N-nitroso compounds, heme iron, and the potential of heme to catalyze endogenous nitrosation. However, heme can be denatured by cooking, high levels of plasma hemopexin will block its tissue delivery, and much higher amounts of heme likely originate from red blood cell breakdown in vivo. Therefore, red meat-derived heme could only contribute to colorectal carcinoma risk, via direct local effects"

". A more recently proposed hypothesis involves infectious agents in beef from specific dairy cattle as agents of colorectal cancer. We have also described another mechanistic explanation for the human propensity for risk of red-meat associated diseases that is consistent with most observations: metabolic incorporation of a non-human sialic acid N-glycolylneuraminic acid (Neu5Gc) into the tissues of red meat consumers and the subsequent interaction with inflammation-provoking antibodies against this “xenoautoantigen”. Overall, we conclude that while multiple mechanisms are likely operative, many proposed theories to date are not specific for red meat, and that the viral and xenoautoantigen theories deserve further consideration."

  • 1
  • 1

Der er tale om aktuelle teorier samt en ny teori af egen opfindelse vedr. sial-syren. Hvor meget er så teori - og hvor meget er spekulation?

Det er ikke rene skrivebords-spekulationer. Eks på museforsøg:

Man har fjernet evnen til Neu5G-syntese hos nogle mus (altså 'menneskeliggjort' dem - det ultimative dyreplageri :-). Og så fodret dem med Neu5G, samt introduceret antistoffer imod samme.

Resultatet ses i fig. 4 A i https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/..., højre søjle. En stærkt forøget hyppighed af leverkræft. Kontrolgruppen er vilde mus-typer med intakt Neu5G-syntese, og kontrolfoderet er Neu5Ac (N-acetylneuraminic acid). Den sidste, mere harmløse sial-syre er naturligt vidt udbredt i kroppen, også hos mennesker.

Blandt mennesker mener man, at antistofferne mod Neu5G introduceres ved tidlig madning af småbørn med Neu5G-holdig kost - altså rødt kød ol. Udover rødt kød er der også målt særligt forhøjet indhold af Neu5G i gedeost og kaviar.

  • 0
  • 0

Udover rødt kød er der også målt særligt forhøjet indhold af Neu5G i gedeost og kaviar.

Og Bison! Men hvad kan vi bruge det til, udover at der er fødevarer der ikke gives til småbørn. Mælk og mejeriprodukter fra køer og får er da ikke et af dem.

Altså - forskernes teori er dette: småbørn/spædbørn kan få Neu5G typisk fx via mejeriprodukter eller rødt kød (en del amerikanske færdigretter til småbørn er/har jf. forskerne været kødbaseret). Derved opstår et batteri af antistoffer i kroppen. Når man så senere som voksen spiser rødt kød, gedeost, kaviar oa. Neu5G-holdigt, aktiverer man antistofferne, og får inflammationer, der kan give en række kedelige sygdomme, ad. ing-artiklen. (Det fremgår ikke, om evt. udskydelse af intro af Neu5G til en senere alder har samme eller et modificeret langstids-udfald).

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten