Københavnske skybrudstunneller bliver mindst 800 mio. kr dyrere
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavnske skybrudstunneller bliver mindst 800 mio. kr dyrere

Illustration: Jeanne Kornum

Regningen for at sikre hovedstadsområdet mod skybrud er lige blevet kraftigt forhøjet. Det viser et notat sendt til Københavns Kommunes teknik og miljøudvalg.

Ifølge notatet vil det således koste mindst 2,4 mia. kr at anlægge tre store skybrudstunnelprojekter kaldet Svanemølletunnelen, Valbytunnelen og Vesterbrotunnelen. Hidtil har anlæggene været budgetteret til at koste 1,6 mia. kr.

»Anlægsoverslaget i Klimatilpasnings- og investeringsredegørelsen for skybrudsledninger og -tunneler er foretaget på et meget tidligt tidspunkt i projektet og er efterfølgende blevet kvalificeret med mere dybtgående analyser.... Fordyrelserne skyldes, at tunneler og skakte har vist sig at skulle håndtere større vandmængder end tidligere antaget,« forklarer Jan Heichelmann, der er konstitueret serviceområdechef i notatet.

Regning kan stige med endnu 300 mio. kr.

Og det kan endda være, at det ikke en gang er nok at forhøje budgettet med 50 procent. En risikoanalyse udarbejdet af Hofor viser nemlig, at tunnellerne i værste tilfælde kan blive endnu 300 millioner kroner dyrere.

Ekstraudgifterne til projektet skal fordeles mellem de tre forsyningsselskaber, der står bag projekterne: Hofor, Frederiksberg Forsyning og Novafos. Ifølge notatet vil budgetskredet kræve at taksterne i forsyningsområderne hæves med 0,4-0,5 kr/m3 vand. Det svarer til 44-55 kr årligt for en husholdning med et vandforbrug på 110 m3/år.

Ikke bare penge i kloakken

Trods budgetskredet giver skybrudstunnelerne imidlertid stadig samfundsøkonomisk mening. Overskuddet er dog nu gået ned fra 3-5 mia. kr til 2-3 til 4,3 mia. kr. Ifølge notatet kan de større tunneller muligvis medføre, at der kan spares penge på overfladeanlæg, fordi tunnelerne dækker et større område.

Hvad med at angive prisstigningen i % - det er da noget mere relevant end beløbet i kroner.
Det er jo ikke før man læser de oprindelige budgetpriser at man må forholde sig til 800mill.

  • 0
  • 2

@Michael

De havde bare linket dokumentets adresse. Jeg har opdateret linket, så det virker igen.

@Jakob

Den procentuelle ændring fremgår af første sætning under den første mellemrubrik. Men under alle omstændigheder er et budgetskred på 800 mio. kr. formentlig over bagatelgrænsen for de fleste.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 5
  • 0

Hvor længe, skal vi vest for Valby Bakke blive ved med at høre om Københavnernes bagateller?

Kbh er i den grad født med en guldske i munden, alene i form af "Hovedstadsudligningen", som forsyner Kbh med milliarder extra hvert år!

Hvis alle Danske kommuner havde samme guldske i munden som Kbh, så var landet (Danmark) bankerot i løbet af et splitsekund.....

Til info.... Udenfor Hovedstaden bor 70% af den danske befolkning.

  • 4
  • 16

-1 herfra til Finn for ovenstående kommentar.
Det er muligt at København er født med en guldske i munden (sic!) men for mindre end 20 år siden var der delelokum på mange bagtrapper og en gæld på små 15mia. Udligning i form af bloktilskud går fra øst til vest. Det gælder også den fede pølse langs den jyske østkyst, som medfinancierer det vestlige. Hvad der er retfærdigt er svært at sige men lad være med at have ondt et vist sted over det ;-)

  • 12
  • 3

@ Jens Haugaard

Ved du i det hele taget hvad "Hovedstadsudligningen" er?

Det er en oldsag , som Kbh nu lever højt på, og som bl a har skaffet jer toiletter i stedet for lokummer.

Desværre har politikerne ikke været oppe på mærkerne og fulgt med tiden, så den eksisterer desværre endnu. Produktionsdanmark holder derfor i dag r.... oppe på Kbh, og fjernes Hovedstadsudligningen, så får man øst for Valby Bakke helt andre boller på suppen.

  • 2
  • 13

En 50% budgetforøgelse er betydelig, hvortil kommer andre 20% - og anvendt på det oprindeligebeløb, så er vi over kr. 1 mia.

Det havde jo været professionelt hvis dette alt sammen var underbygget med en risikoanalyse (risiko og beløb), samt et vægtet resultat (husk lige her, at det burde være usandsynligt at alle risici udløses - eller for den sags skyld at ingen ricisi udløses).

At det nok er kr.50/år værd at undvære vand i kældrene er så en anden sag.

Det her med een pris, nu kr.2,4 mia + uspecificeret kr.300 mio, er helt udenfor pædagogisk forklaring.

P.S.: Min lille kommune afleverer 56% af de opkrævede skatter til "alle de andre",
så det må være skønt at være blandt modtagerne.

  • 3
  • 1

@Finn: nu definerer du jo ikke hvad vest for Valby bakke er, men hovedstadsudligningen er en ren udligningsordning mellem en række kommuner i netop hovedstadsområdet. Hvis du forveksler den med landsudligningen så læs op på det. Hvis du som borger i hovedstadsregionen finder det uretfærdig er jeg sikker på at Kbh kommune gerne vil af med de sociale tilfælde som byen altid har tiltrukket. Og bla bla bla
PS min kommune er ikke helt på niveau med Jans men godt deropad.

  • 6
  • 0

I et velstyret projekt har man en "baseline" -dvs. et dokumenteret sæt fakta, antagelser og valg som projektet baseres på. Det er ikke bare: "tre regnvejrstunneler" men ......
En del af baseline er en risikovurdering, hvor nogle risici imødegås og altså er medtaget i planer for tid og økonomi. Andre vurderes efter sandsynlighed, og har hver især en potentiel omkostning. Ud fra forudsætningen om at alt hverken går helt godt eller skidt, så afsættes et rådighedsbeløb eller sikkerhedsmargin.

Projekter, som ikke dokumenteres som beskrevet er ikke velstyrede - og når de de omtales og diskuteres, så er en en ikke-dokumenteret baseline et udtryk for ..... Fup og blålys ?
Derfor er det dokument som artiklen linker til helt uden merit og anvendelighed.

Er det fup eller blålys ?

  • 0
  • 0

@Heisterberg

Dimensionering af afløbsanlæg er i dag baseret på risikoanalyse.

https://universe.ida.dk/media/22268524/svk....

At fremlægge disse komplicerede udredninger i et papir til politikerne tror jeg ikke er umagen værd. De skal alene forholde sig til konklusionerne.

Vi ved at regnen bliver kraftigere i fremtiden, men lige at forudsige om klimafaktoren bliver 1,3 eller 1,8 om 100 år, eller hvorledes byen udvikler sig er behæftet med stor usikkerhed.

Ved en sådan stor tunnel, hvor konsekvenserne af underdimensionering er meget store, ville jeg vælge en høj klimafaktor og samtidigt gøre plads til at man evt. kan lave én tunnel mere i fremtiden. Dette valg skal naturligvis bakkes op af relevante cost-benefit analyser.

  • 1
  • 0

@Niels Bent Johansen
Enten har jeg ikke udtrykt mig klart nok eller også har du misforstået pointen.

Jeg forholder mig ikke til dimensioneringen som du omtaler, men til den samling af data som lægges ned i en baseline for projektet, herunder den benyttede dimensionering. For der er vel lavet en dimensionering ? - ikke bare et skøn ?

Det er (naturligvis) væsentligt at kunne følge et projekts økonomi baseret på en veldokumenteret baseline. Det er det især med udgangspunkt i, at næsten alle, offentlige, projekter ender med ekstra bevillinger - fordi det er blevet en "tradition", og alle, næsten, får tilgivelse !

Du vil måske erindre en sag som nyligt blev omtalt på ing.dk, hvor en norsk vandkraft-turbine brød sammen grundet fejlagtig dimensionering. Jeg ser bort fra, at det er endt som en erstatningssag.
Det er naturligvis væsentligt at kunne se grundlaget, og dermed kunne godtgøre at en budgetoverskridelse, ny bevilling, ikke skyldes sløseri og ukyndighed, men en reel, uforudsigelig, ændring ELLER en konkret fejl.

I det konkrete tilfælde ville en baseline dokumenterer dimensioneringsvalgene - og de skal selvfølgelig være holdbare i projektperioden.
Hvis vi som eksempel antager, at de omtalte tunneler er 10 år under vejs fra udarbejdelse af projekteringsgrundlag og beslutning til aflevering OG hvis vi yderligere antager, at nye beregninger på grundlag af ændrede klimafaktorer (måleserier) planlægges eller forventes efter 5 år, så burde et veldrevet projekt i sin baseline medtage dels dette faktum, dels en vurdering og kvantificering af effekten. Så er det ikke en overraskelse for nogen.
Bemærk, at "5 år" er et eksempel. Hvis projektet har en teknisk milepæl, som er seneste tidspunkt hvor ændringer relativt let kan indføres, så er det DEN milepæl som benyttes.
Intet projekt er endeligt før hullet er gravet, beton udstøbt eller .......

P.S.: Hvem taler om: "At fremlægge disse komplicerede udredninger i et papir til politikerne tror jeg ikke er umagen værd. De skal alene forholde sig til konklusionerne.".
Det er helt uden betydning om beslutningstagerne gider og evner at sætte sig ind i substansen; substansen skal være klar og uangribelig - og tåle senere granskning og revision.
Hvis du undersøger et andet nødlidende projekt: Sundhedsplatformen, så vil du opdage den gentagne olitiske påstand om "vi fik ikke noget at vide". Det er måske rigtigt, og er ihvertfald ikke tilbagevist ved referencer til en baseline (især projektforudsætninger og risici (det beskrives nu som HØJ RISIKO)).

  • 0
  • 0

Det er ikke så underligt at sådan et kompleksprojekt bliver kun dyrere end oprindelig anslået, da jo længere man kommer ind i analysefasen dukker der flere og flere problemstillinger der skal tages højde for og der kommer også ny viden om projektet og forholdende, der gøre projektet dyrere.
Med det kendskab jeg har både til projektet og til branchen ser jeg to helt overordnede problemer i det her projekt og andre Skybrudsprojekter.

1) Vi følger ikke naturens gang tvært imod vi modarbejder den, og vi følger ikke KIS-princippet (Keep It Simple)
Naturens gang er at regnvand hører til naturen og skal løbe på overfladen og ende ud i naturen. MEN Vi gennem tiderne har ødelagt de naturlige vandveje på terræn. Vi udstykker og bygger på de lavtliggende områder langs vandløb og å-systemer osv.., vi bygger mere og mere og vi befæster mere og mere og kobler det hele på kloaksystemet som om kloaksystemet har eller skal have ubegrænset kapacitet til at håndtere de enorme mængder vand. Vi modarbejder naturen ved at tvinge de enorme regnmængder ned til lukkede rørsystemer, bassiner og tunneller osv.. Vi laver komplekse systemer ved at først føre vandet ned flere meter under terræn og bagefter pumpe det op til overfladen igen eller ud til renseanlægget i stedet for at se på terrænforholdende og se på hvor vandet naturlig vil strømme til og hjælpe det på vej videre til nærmeste recipient. I hele Københavns område er vi i den heldige situation at der ikke er længere end en stenkast til en eller anden recipient (Utterslevmåse, Emdrup Sø, Gentofte Sø, indre Søerne, Damhussø, og div. Å-systemer osv..), derfor er det imponerende at vi ikke ved hvor og hvordan vi skal komme af med vandet!? I stedet for at bruge det eksisterende overfladesystem (søer og vandløb osv..), prøver man at føre vandet ned i tunneller, bassiner og gemme det væk og pumpe det op igen.
Overfladesystemet er der, den skal bare tilpasses og anvendes, MEN nej det må vi ikke fordi…

2) Vores lovgivning spænder ben for projekterne, da flere af de gældende love på området er simpelthen forældede og svarer ikke til klimaforandringerne.

Fredningsloven, vandløbsloven, vejloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, og mange andre love er simpelthen forældede, for de fleste er udarbejdet for mange år siden og før man begyndt at snakke om klimaforandringer osv… derfor tager de ikke højde for de forandringer der er sket og sker med klimaforholdende.
Vi kan ikke klimatilpasse byerne før hele ”lov-junglen” og det administrative apparat også er klimatilpasset. Det her er ganske simpelt at forså. Der kommer enorme mængder vand oppe fra og det skal håndteres et eller andet sted. Hvis de nævnte love ikke bliver afstemt og klimasikret og hver for sig ikke tager en del af ansvaret for klimaforandringerne, så er der ingen der kan klimasikre samfundet. En nulløsning findes simpelthen ikke. Vi kan ikke beskytte naturen, miljøet, bygningerne, vejene, folks kælder osv… osv… på én og samme gang. Myndighederne bliver nødt til at acceptere at det skal gøre ondt/skade et eller andet sted når naturen er i oprør, så det gælder om at begrænse omfanget og lade det gøre ondt/skade der hvor det gør mindst ondt og skade.
Så længe vi i naturbeskyttelseslovens- og miljøbeskyttelseslovens- og fredningslovens navn prøver at beskytte de respektive områder gør vi kun mere skade på disse. F.eks. regnvand fra veje osv.. betragtes af miljøfolkene som værende forurenet og det er det også må ikke sendes ud i naturen, men konsekvensen er at vi ender med at sende både regnvandet og også spildevandet ud i naturen når det hele løber over.

  • 0
  • 0