To københavnske gader skal være smart city-laboratorium

To parallelle veje bag Københavns Rådhus bliver de mest netforbundne gadestrækninger i København. Teknikere fra tre virksomheder og Københavns Kommune er nemlig i øjeblikket ved at etablere et laboratorium for teknologier, der kan overvåge alt, hvad der foregår i gaderne, og udnytte det til at forbedre byen.

Sådan lyder i hvert fald visionen fra kommunen, der sammen med TDC, Cisco og Citelum i dag, fredag, annoncerer samarbejdet.

»Vi skal teste teknologier, der gør byen bedre at leve i og mere bæredygtig. Vi har et ønske om at finde ud af, om det, der fungerer andre steder, også fungerer i den københavnske virkelighed, hvor vi færdes lidt anderledes end i næsten alle andre byer,« siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (Enh.).

I første fase af det, byen har døbt Street Lab, kommer de fire parter til at fokusere på at måle luftkvalitet, forbedre affaldshåndteringen, lave intelligente parkeringsløsninger og at levere internet over wifi til turister. De fire funktioner skal være i aktiv test allerede til sommer.

Indtil videre handler arbejdet med laboratoriet dog udeluk­kende om at etablere infrastrukturen. Det drejer sig om fiberforbindelser og trådløse access points af tre forskellige typer, der skal sættes op for at kommunikere med de mange sensorer.

I kommunens smart city-kontor, Copenhagen Solutions Lab, betragter man denne infrastruktur som laboratoriets stinkskabe og bunsenbrændere – grundlæggende udstyr, der er nødvendigt, for at eksperimenterne kan begynde.

Blandt dem er de trådløse teknologier wifi, LoRa og LTE-M.

»I dag måler man mange ting lejlighedsvist, men denne her infrastruktur kommer til at muliggøre en masse sensorer, der kan måle for eksempel luftforurening i realtid,« siger Kristian Krautwald, afdelingsdirektør for TDC’s solution innovation-afdeling, der udvikler Internet of Things-løsninger.

Tre trådløse teknologier

Ifølge TDC, der skal løse opgaven med at installere infrastrukturen, er der en række årsager til, at det er nødvendigt med hele tre trådløse teknologier. Dels findes nogle af de hyldevarer, man gerne vil teste, kun til en enkelt teknologi. Derfor kan LoRa-teknologien blive nødvendig for at drive nogle eksperimenter.

Omvendt fungerer LoRa ligesom wifi på ulicenserede frekvenser, hvor signalerne kan forstyrres, når andre bruger frekvensen. Kritiske funktioner som trafikstyring bør derfor kun laves på en teknologi som LTE-M, der fungerer på det licenserede spektrum. Og endelig er der forskel på batteritiden i de forskellige radioer.

»Til nogle formål bliver vi nødt til at designe noget, der kan holde længe. En sensor, der er boret ned i vejen, skal for eksempel gerne holde i ti år, så man ikke skal bore sig ned i vejen oftere for at skifte batteri,« siger Kristian Krautwald.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

Omvendt er de målere til CO2, støj og andre forureningsparametre, der også skal installeres, hverken kritiske eller svære at skifte batterier på, påpeger han.

Skralderadar og P-kameraer

Blandt de fire første forsøg i laboratoriet er sensorer i skraldespande, der måler skraldeniveauet for derigennem at effektivisere tømningen af spandene. Det kan blandt andet ske ved hjælp af ultralydsbaserede sensorer i skraldespandene og vægtsensorer i spandene til flasker.

Sammen med ny software til rute­planlægning skal det gøre arbejdet lettere for kommunens renholds­medarbejdere og ifølge kommunen give bedre service til borgerne.

Parkeringssensorerne kan bestå af videokameraer, der analyserer parkeringspladser i siden af vejen, mens parkeringsbåse kan overvåges af sensorer i vejen, der måler, om der er placeret et stort metalobjekt umiddelbart over dem. Tilsammen skal parkeringssensorerne mindske den såkaldte søgetrafik, der opstår, når biler fylder i trafikken, udelukkende fordi de leder efter en parkeringsplads.

Det kan for eksempel ske ved at oplyse om ledige pladser gennem en app til bilisterne, oplyser Copenhagen Solutions Lab, der dog understreger, at kommunen ikke har lagt sig fast på, hvordan de enkelte data skal formidles endnu.

Kommunen har forinden lavet en liste over mulige fremtidige eksperimenter. Her står blandt andet sensorer til skybrudshåndtering, trafikstyringstiltag og sporing af kommunens udstyr, så alt fra biler til affaldsbeholdere lettere kan lokaliseres i byen.

Store og små testbyer

Street Lab er kun det seneste i en række af danske laboratorier for smart city-løsninger. Mest kendt er bydelen Vinge i Frederikssund og lyslaboratoriet DOLL i Albertslund. Som Ingeniøren skrev i februar, er en del af landets smart city-laboratorier ved at blive etableret i landsbyer, hvor et helt samfund kan udstyres med den teknologi, der skal testes.

Dermed bliver et laboratorium på en af Københavns mest befærdede gadestrækninger en anderledes og hårdere test af udstyret, vurderer Marius Sylvestersen, der er leder af Copenhagen Solutions Lab.

»De to typer komplementerer hinanden godt. Der er brug for en tidlig test under kontrollerede forhold. Der er mere plads at arbejde på og lavere belastning. I Street Lab vil vi gøre det så realistisk som muligt og se, hvordan udstyret opfører sig under maksimal belastning, så det er muligt at rulle det direkte ud bagefter,« siger han.