Københavnske fodboldspillere skal spille på miljøvenlig kork
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavnske fodboldspillere skal spille på miljøvenlig kork

Her er man i gang med at børste kunstgræsbanen med kork-infill i Tingbjerg Idrætspark. Parken får også et LED-lysanlæg, hvor man kan dæmpe lyset fra 250 lux under kamp til 125 lux under træning, og lyset reguleres med en særlig adgangskode ved indgangen til banen. Illustration: Hanne Kokkegård

En stærk, og overraskende dejlig duft af træ strømmer mig i møde denne fredag, hvor anlægsfolk i smuk efterårssol er ved at lægge sidste hånd på et 10.000 m2 stort kunstgræstæppe på Tingbjerg Idrætspark i udkanten af Københavns Kommune.

I varmt solskinsvejr lugter der normalt af en blanding af gummi og kemikalier på de fleste kunstgræsbaner, fordi de små, sorte gummigranulat-stykker i kunstgræsbanen er lavet af gamle bildæk. Men på Københavns nyeste kunstgræs-anlæg har kommunen erstattet gummigranulat med granulat lavet barken fra portugisisk korkeg i et forsøg på et miljøvenligt alternativ.

Etableringen af banen begyndte i begyndelsen af juli, og den 9. oktober er der indvielse af banen. Lige nu er man i gang med at børste banen på kryds og tværs, så de mange tons kork-infill lægger sig godt ned mellem stråene på selve kunstgræstæppet, og banen bliver grøn at se på.

Miljøproblemer ved kunstgræs

Generelt elsker fodboldverdenen kunstgræsbaner, fordi banerne giver mulighed for at træne ude året rundt uanset vejret.

Læs også: Kunstgræsbaner eller legetøj: Grænser for giftstoffer skal være ens, mener EU

Men undersøgelser (heriblandt danske) af kunstgræsbaner med gummigranulat har vist, at banerne afhængigt af etableringen kan forurene drænvandet med tungmetaller som kobber, nikkel og zink, ligesom spredningen af mikroplast er en stor forureningskilde. Desuden indeholder granulatet små mængder af kræftfremkaldende stoffer (PAH’er).

I begyndelsen af juli begyndte man etableringen af banen. Man gravede den gamle græsbane væk og drænede. Illustration: Hanne Kokkegård

Verden over arbejder firmaer derfor på at udvikle den perfekte kunstgræsbane, hvor infill minder mest muligt om græs, og hidtil har gummigranulatet spillemæssigt været det foretrukne, men nye, mere miljøvenlige typer infill er på vej – herunder kork.

Det forklarer projektleder og anlægsingeniør Henrik Steenfeldt Andersen fra Dines Jørgensen og Co. A/S, der er totalrådgiver på projektet for Københavns Kommune og har anbefalet kommunen løsningen med kork, fordi det miljømæssigt giver mening:

»Kork er et meget fleksibelt materiale, der ikke kan optage vand. Når bare korken bliver luftet med kost en til to gange om ugen, danner der sig ikke svamp, ligesom der ikke kommer ukrudt. Og ifølge den belgiske kunstgræsleverandør er, er driften den samme med kork og gummi, så man skal løbende efterfylde banen med kork.«

Byudviklingschef er spændt på banen

Syv kilometer derfra – på Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune – er man spændt på, hvordan banen kommer til at fungere, fortæller byudviklingschef Mads Kamp Hansen:

»I Københavns Kommune er der et ønske om at gøre vores kunstgræsbaner så bæredygtige som muligt. Det betyder, at hver gang vi får penge til en kunstgræsbane, bliver det undersøgt hvilke bæredygtighedstiltag, der giver mening det specifikke sted.«

Miljøstyrelsen udgav i foråret 2018 en vejledning til anlæg af kunstgræsbaner, hvor aktører kan blive opdateret på den nyeste viden om sundhedsrisici og forurening fra drænvand. Og kommunen følger med i det stigende fokus gennem forskning og udvikling på kunstgræsbaners påvirkning af miljøet.

»Korkbanen i Tingbjerg er den første af sin slags i Københavns Kommune, og skal evalueres inden for det første år. Denne evaluering vil bl.a. fokusere på brugertilfredshed og driften af banen. Hvis det viser sig efter et år, at banen ikke er tilfredsstillende, må vi se på løsninger til den tid,« siger Mads Kamp Hansen.

Miljøtiltag fordyrer banen

Etableringen af banen koster cirka 10 millioner, og kork-infill fordyrer banen med cirka 800.000 kroner, som Lokale- og Anlægsfonden betaler.

I begyndelsen af september rullede man det hvide shockpad på og rullede kunstgræsset ud over banen. Illustration: Hanne Kokkegård

Undersøgelser fra både Danmark og Norge viser, at der hvert år forsvinder mange tons gummigranulat fra kunstgræsbanerne, og selv om det procentvis er ganske lidt, er det et problem, man er nødt til at tage hånd om, ligesom risikoen for nedsivning af miljøskadelige stoffer til grundvandet fra granulatet.

Senest har EU’s kemikalieagentur Echa foreslået, at EU sænker grænseværdien for sundhedsskadelige stoffer (PAH’er) i gummigranulatet af forsigtighedshensyn. Så den nye korkinfill-bane er på flere punkter helt i tråd med tidens fokus, siger Sidsel Hye-Knudsen, udviklingskonsulent i Lokale- og Anlægsfonden:

Læs også: Fodboldspillere slæber tonsvis af gummigranulat hjem fra kunstgræsbanerne

»Vi ser, at der er store udfordringer ved det store svind, der sker af gummigranulat fra kunstgræsbanerne. Man skal finde en måde at gøre op med det svind – enten at lave baner med en anden type infill eller ved at lave baner, hvor der slet ikke er infills-materiale.«

»Der er lidt snak om, hvorvidt kork er en begrænset ressource i verden. Og det har vi ikke fundet et fyldestgørende svar på. Men hvis man kan finde frem til et miljørigtigt materiale, der kan bruges i kunstgræsbaner, vil vi gerne understøtte den udvikling,« siger hun.

Læs også: Kunstgræs-fodboldbaner sender giftige blødgørere og metaller ud i vandmiljøet

Banetyper med og uden infill

Der forskes i infill-løse kunstgræsbaner, men det er besværligt, fordi man ikke rigtig man få underlaget til at minde om rigtig græs, hvor det er muligt at lave f.eks. glidende tacklinger.

Selve banerne med kunstgræs kommer i store ruller. Her tjekker Henrik Steenfeldt Andersen, projektleder og anlægsingeniør og anlægsingeniør Pernille Vagner Andersen hos Dines Jørgensen og Co. A/S limningerne mellem rullerne. Illustration: Hanne Kokkegård

I Norge har man i år anlagt fodboldbaner med sand til træning ved bl.a. skoler. Og Unisport Scandinavia har netop lanceret et ifølge firmaet miljøvenligt system, hvor man anvender restprodukt fra sukkerproduktion med sukkerrør til granulat, der fyldes i et specialvævet kunstgræstæppe.

Mens der er mange korkbaner i Sverige, er det forholdsvis nyt i dansk fodbold-terminologi at tænke i kork-infill. Man har tidligere haft en bane i Farum med såkaldt bio-infill, men der havde man blandet kork med kokosfiber og kokosskaller, som kan suge vand. Så om vinteren klumpede banens infill sig sammen og frøs, så banen var svær at spille på.

I Aarhus har man en mindre kunstgræsbane med kork, men det er første gang, at man etablerer en stor 11-mandsbane med kork i Danmark.

Midt i september ankom kvartssand fra Køge og kork-granulat i store pakker fra Portugal. Illustration: Hanne Kokkegård

Kork fra Portugal

Det er det danske firma Citylawn, der leverer og anlægger selve kunstgræsbanen, som er købt hos det belgiske firma, Lano Sports.

»Leverandøren har opkøbt et stykke land i Portugal, og indgået en aftale med skovfolk dernede, der dyrker skoven bæredygtigt og sørger for at plante i takt med, at de høster dernede. Så der er tale om bæredygtig skovning,« siger salgschef i Citylawn Theis Elkjær, der også er ude at gå rundt på banen denne fredag.

Læs også: Fodboldspillere slæber tonsvis af gummigranulat hjem fra kunstgræsbanerne

Der går 25 år, fra man planter en korkeg, til man kan begynde at høste barken til brug til kork. Og hvert 9. år kan man skrælle et nyt lag bark af korkegen. Jo længere man kommer ind til træets kerne, des bedre bliver kvaliteten. Først ved den tredje høst anvender man korken til kunstgræsbaner for at få den rette kvalitet.

Man sætter plader på hegnet i omkring en halv meters højde, fordi det holder granulatet inde på banen, når man børster kunstgræs. Det er også en metode, der kunne bruges på almindelige kunstgræsbaner til at begrænse spildet af gummigranulat. Illustration: Hanne Kokkegård

Evaluerer banen om et år

Tingbjerg Idrætspark huser Brønshøj Boldklub, og lægger også baner til Boldklubben Fix og Husum Boldklub.

Anlægget rummer en 11-mands bane på 7992 m2, og banen er også er afmærket med to 8-mandsbaner og fire 5-mandsbaner. Desuden rummer anlægget ’opvarmningsbaner’ på 1958 m2 kunstgræs opdelt i fire 3-mandsbaner.

Efter cirka 100 spilletimer bliver banen testet ud fra FIFA’s Handbook of Test Methods, der skal kvalitetssikre, at kunstgræsbanen minder mest muligt om en naturgræsbane i forhold til boldrul, boldopspring, acceleration m.m.

Efter et års brug vil Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune som nævnt evaluere erfaringerne fra banen.

Imens glæder undertegnede (Ingeniørens journalist, der uge efter uge kæmper for at undgå at bringe gummigranulat med hjem i tøj og sko) sig til junior og hans hold skal spille på korkbanen.

Kork-granulatet er ganske småt og dufter dejligt af træ. Illustration: Hanne Kokkegård
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Boldklubben FIX, der ligger på den anden side af Utterslevmose, ville gerne have en kunstgræsbane. De fik bevilget penge til det, men fordi kunstgræsbaner indeholder gummigranulat kom der afslag på fredning.

Derfor blev banen flyttet til Tingbjerg først med trussel om at fjerne græsset fra selve Tingbjerg Ground (stadion).
http://www.2700-netavisen.dk/bronshoj-sige...
https://bha.dk/2016/03/fredningsnaevnet-si...

Nu kommer der så en bane uden gummigranulat ret langt fra den klub med mange frivillige trænere mv., der havde behov for den. Den er heller ikke der, hvor boldklubberne pegede på at de gerne vil have den.

  • 0
  • 0