Københavnske cykler får baghjul med motor og batteri

Københavnske cykler får baghjul med motor og batteri

Cykler i København skal udstyres med nye baghjul, som gemmer bremseenergien i stil med hybridbiler. Projektet er en del af et amerikansk-ledet trafikforskningsprojekt under klimatopmødet, hvor cykler også udstyres med tags, som afslører deres færden rundt i byen.

København bliver i 2009 tumleplads for en amerikansk prototype på en ny, elektrisk smartcykel, som er udviklet af forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Cyklen er en del af et trafikforskningsprojekt, der skal nedbringe CO2-udledningen og mindske forureningen ved at øge københavnernes lyst til at bruge cykel i stedet for motorkøretøjer.

Den nye elcykel vil være attraktiv, fordi den er i stand til at oplade batteriet ved at opsamle bremseenergi, hvilket er nyt for elcykler. Den er også speciel på den måde, at alt - motor, elektronik og batteri - er samlet som en kompakt enhed i et standard baghjul. Hjulet kan altså nemt eftermonteres på de fleste cykler.

Sådan skal MIT's smarte motor/bremse enhed til standardcykler opbygges. Opsamling af bremseenergi i batterier kendes i dag i hybridbiler, men hidtil ikke i elcykler.

Københavnernes kærlighed til cyklen tiltrak forskerne

MIT-forskerne har kastet deres opmærksomhed på København, fordi den danske hovedstad i forvejen er en af verdens mest bæredygtige, hvad angår trafik, skriver MIT i en pressemeddelelse.

»En betydelig del af byens energi kommer allerede fra bæredygtige kilder, og 30-40 procent af indbyggerne bruger allerede cyklen som deres primære transportmiddel,« siger Carlo Ratti, som er leder af MIT's SENSEable City Lab, der er en afdeling for trafikforskning, som er i gang med en adskillige lignende, bæredygtige projekter i en række af verdens metropoler.

Formålet med projektet er, at ændre folks trafikadfærd, fordi forskning har vist, at adfærdsændringer er en af de mest effektive metoder til at angribe klimaændringerne og reducere CO2-udslippet.

Cyklister med tags finder forbipasserende på Facebook

De amerikanske forskere vil også skabe et selvorganiserende system af elektroniske tags til cyklister, som gør dem i stand til at opsamle informationer om deres daglige kørsel i byen.

Hver cyklists tilbagelagte afstande logges centralt, og der tildeles point i et "grøn kørsel"-program, som minder om flyselskabernes frequent-flyer programmer. Er man den grønneste cyklist på vejene, vinder man et års forbrug af müsli.

Cyklisternes tags kan også bruges i et særligt Facebook-program, hvor tag-informationerne kan uploades.

»Programmet hedder "I crossed your path", og det skal skabe et socialt netværk for cyklister og give dem mulighed for at kontakte folk, de har kørt forbi i løbet af dagen,« forklarer Christine Outram, som er forskningsassistent på projektet, i pressemeddelelsen.

Det hele skal være klar til november 2009, når FN's miljøkonference Climate Change Conference afvikles i København.

Smart Biking Project som helhed er udviklet af SENSEable City Laboratory, en MIT-forskningsenhed med fokus på teknologi og byplanlægning, i forening med MIT's Design Lab.

Dokumentation

Pressemeddelelse om MIT's smartbikes i København
SENSEable City Labs øvrige by-projekter

Kommentarer (19)

nu er det vel økologisk mysli og . der leveres vel også rismælk til.

smart hjul lyder bare som noget der koster mere end mysli spisende cyklister har råd til.

kan man ikke bare lave et hjul med indbygget gear og en fer der trækkes op af bremsenergien. så skal der nul strøm til. i stil med gamle legetøjsbiler

må kunne laves med moderne komposit materialer.

  • 0
  • 0

Regenerering af bremseenergien giver en øget rækkevidde fra 90-125 km, iflg Panasonic linket ovenfor. (Mon det er LA eller flade Kbh)?
Det er fanme en kanon ide. Og sikkert noget der kan gøre det trendy at være ansvarlig.
Dagens goe nyhed.

  • 0
  • 0