Københavnske bioposer er lavet af 70 pct. fossil plast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Københavnske bioposer er lavet af 70 pct. fossil plast

De grønne bioposer i Københavns Kommunes affaldsordning for madaffald indeholder 71,8 pct. fossilt kulstof, viser en test fra Teknologisk Institut. Illustration: Københavns Kommune

De grønne bioposer i Københavns madaffaldsordning, der blev valgt som et miljøvenligt alternativ til fossile plastposer, viser sig at indeholde 71,8 procent fossilt materiale.

Det viser en kulstof 14-test, som Teknologisk Institut har lavet for Københavns Kommune.

»Det biogene indhold af kulstof (fra fornyelige ressourcer) i prøven udgør en andel på kun 28,2% og der er således et indhold af fossilt kulstof på 71,8%,« står der i rapporten fra Teknologisk Institut, der kan læses i bunden af artiklen.

Læs også: Greenwashing? Bioplast kan ikke altid nedbrydes i naturen

Københavns Kommune købte bioposerne sammen med affaldsselskabet Vestforbrænding i forventning om, at miljøprofilen ville være bedre for bioposer end almindelige plastposer. Men de nye tal sår tvivl om posernes bæredygtighed.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil nu sætte en undersøgelse i gang hen over sommeren og derefter beslutte, hvilken pose københavnerne fremover skal sortere i. Vestforbrænding, som stod for udbuddet, har anbefalet deres 19 ejerkommuner at gå over til poser af genbrugsplast.

Fik mistanke om fossilt indhold

Da Københavns Kommune stod over for at udrulle en indsamlingsordning for bioaffald til ca. 300.000 borgere i kommunen, valgte de at gå med på et udbud hos Vestforbrænding og købe en biopose fra det norske firma Biobag.

»Bioposen blev på det tidspunkt anbefalet af Vestforbrænding, og den blev brugt af mange andre kommuner. Blandt de medarbejdere, der stod for udrulningen af bioordningen, var der derfor ingen mistanke om, at bioposen kunne indeholde fossilt plast,« skriver Jon Pape, serviceområdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, i en mail til Ingeniøren.

Læs også: Klar til at sortere? Sådan omdannes københavnernes madaffald til biogas

Men kort før jul i 2017 blev det nævnt på et internt møde i forvaltningen, at en tidligere test af en biopose havde vist sig at indeholde plast fra fossile kilder. Da medarbejderne sidder i forskellige afdelinger i den store forvaltning, var den viden ikke blevet overleveret.

»Set i bakspejlet burde mistanken om det fossile indhold i posen selvfølgelig være rejst hos os på et tidligere tidspunkt,« skriver Jon Pape.

Læs også: Genanvendeligt bioplast er vejen frem

Derfor besluttede kommunen at få lavet en test af bioposen. I starten af april modtog kommunen resultatet, der viste et overraskende højt indhold af fossilt kulstof på over 70 procent.

Svenske erfaringer viser, at bioposer normalt indeholder et sted mellem 30-60 procent fossilt materiale. Det skyldes, at bioposer efter europæiske standard skal være bionedbrydelige, men det udelukker ikke fossilt kulstof fra materialet, så længe det kan nedbrydes ved kompostering.

Ingen krav om erstatning

Selv om poserne ikke umiddelbart er lige så grønne som forventet, har Københavns Kommune ikke tænkt sig at søge kompensation fra firmaet, da de ikke selv stod for udbuddet.

Hos Vestforbrænding vil de heller ikke søge erstatning, da bioposerne lever op til myndighedernes krav.

»Vestforbrænding har på det foreliggende grundlag ikke planer om at rejse erstatningskrav mod leverandøren af bioposer. Med den proces, som behandlingsmetoden af madaffald nu har, vil bioposerne under alle omstændigheder blive sorteret fra,« skriver Per-Henrik Goosmann, kommunikationschef hos Vestforbrænding, i en mail til Ingeniøren.

Han forklarer, at deres anbefaling om at skifte til plastposer bunder i, at posen i dag sorteres fra under forbehandling af affaldet. Desuden ender størstedelen af bioaffaldet i biogasanlæg, hvor rester af bioplast alligevel ikke omsættes, fordi der ikke er ilt til stede.

Leverandør: Vi lever op til krav

Hos den norske leverandør lægger man ikke skjul på, at bioposerne blandt andet består af fossil plast.

»Det er ingen hemmelighed, at poserne indeholder fossilt materiale. Det er sådan at, at bioposer godt kan være af 100 pct. fossilt materiale og stadig leve op til EU-kravene,« siger Jørn Johansen, der er markedsdirektør og grundlægger af Biobag.

Ifølge ham betyder certificering efter EU-standarden EN13432, at materialet kan nedbrydes fuldstændigt ved kompostering uden at efterlade spor af tungmetaller og giftstoffer.

Firmaet laver også andre typer af bioposer med op til 50 procent plantebaserede, fornybare råvarer, men de er dyrere end den model som Københavnerne har fået udleveret.

Diskussion om plastposer ikke færdig

Miljøstyrelsen har tidligere forsøgt at kaste lys over, hvilken bærepose der er mest miljøvenlig, men rapporten mødte massiv kritik, da den fremhævede den fossile engangs-plastpose som det bedste valg.

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra styrelsen peger på, at miljøfordelen ved bioposer er mindre end forventet, men der er flere uafklarede spørgsmål, som rapporten ikke adresserer, ifølge et notat fra Teknik- og Miljøudvalget i København.

Læs også: Miljøstyrelsen afviser kritik af plastposerapport: Den viser blot et øjebliksbillede

Derfor har kommunen besluttet at få lavet en større undersøgelse selv, der skal kortlægge økonomi, brugervenlighed, miljø- og klimamæssige aspekter for fire typer af bio- og plastposer.

»Bioposen er ifølge al vores nuværende viden stadig den bedste pose for miljøet. Bioposens fossile indhold er mindre end i plastposerne, og vi har en klar formodning om, at plastrester fra bioposerne bliver nedbrudt væsentligt hurtigere i naturen, fordi bioposen er kompostérbar,« siger serviceområdechef Jon Pape.

Københavnerne kan derfor roligt fortsætte med at sortere æbleskrog og kartoffelskræller i grønne pose, indtil politikerne tager den endelige beslutning i efteråret , lyder beskeden fra rådhuset.

Se analysen nedenfor og download pdf'en her.

Analyse af bioposer by Ingenioeren on Scribd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Ifølge ham betyder certificering efter EU-standarden EN13432, at materialet kan nedbrydes fuldstændigt ved kompostering uden at efterlade spor af tungmetaller og giftstoffer."

Det lyder da meget fint. Det lyder også til at leverandøren har forskellige produkter alt efter hvor grøn man har råd til at være. Hvis man vil ændre på det er det jo ligetil at sætte afgifter på CO2, så følger prisen på fossil plast vel med op.

Kunne man ikke gøre det til et globalt krav for al engangs emballage?

Kan det bruges til fødevarer?

Hvor lang tid vil det tage at nedbryde under forskellige omstændigheder
Hjemme i fryseren?
I køleskabet?
På reolen?
I grøftekanten?
I stillehavet?

  • 10
  • 0

Hvis du ikke er overbevist om Københavns Kommune er en flok ligeglade amatører, så læs artiklen igen. Hvis du stadig ikke er overbevist, så bliv ved indtil du indser de komplet tåbelige handlinger kommunen foretager sig. Reelt set, har de valgt en plasticpose ud fra farven; flot!

  • 11
  • 11

Plast af fossilt kulstof er et lige så NATURLIGT materiale som papir lavet af træer. Så problemet er vel bare, at politikerne i Københavns Kommune ikke var klar over hvad de egentligt havde med at gøre, og derfor var ganske uvidende om, at de faktisk fik et udmærket produkt der tilmed "sender de rigtige signaler" idet poserne jo er grønne.

Plast af fossilt kulstof og papir af træer er lige velegnede til at fyre med i skibakken på Amager, og ingen af delene efterlader sig emissioner af miljømæssig interesse, så stop nu den hetz imod de stakkels politikere. De tumler jo bare rundt efter alle de hysteriske og uvidende unge vælgere i deres kommune.

  • 13
  • 6

Reelt set, har de valgt en plasticpose ud fra farven

Hvilket vist ikke er korrekt. Farven nævnes af jounalisten "som det grønneste ved posen". Men måske 'bio' delen af navnet har forledt nogen til at tro at der ikke var benyttet olie eller hvad fosilt nu dækker over i produktionen.

Under alle omstændigheder kunne man nok godt forlange af en professionel (det er deres arbejde) indkøber/projektleder/whatever havde kigget lidt på ingredienslisten, specielt i denne sammenhæng.

  • 14
  • 0

kunne man nok godt forlange af en professionel (det er deres arbejde) indkøber/projektleder/whatever havde kigget lidt på ingredienslisten

Nu kender jeg tilfældigvis en indkøber i Københavns kommune i et andet område.
Indkøbene bliver besluttet på allerhøjeste plan. Dvs. ud fra EU´s regler om konkurrenceudbud. Man ser fra dansk side stort på om det gavner dansk økonomi eller danske firmaer (så vi køber i Norge, i modsætning til andre lande, for hvem det lykkes at tilgodese også mindre erhvervsdrivende eller nationale firmaer såsom tog fra Randers. Man kan argumentere for at det fremmer konkurrencen, flexibiliteten, forsyningssikkerhed og gør varen billigere i det lange løb at der findes flere udbydere, - men det ser man stort på). Man ser stort på miljøpåvirkningen (det giver ikke EU-bonus).
Man ser stort på hvad der er gavnligt for samfundet og den enkelte borger.
Man ser dog ikke stort på hvad der lyder smart og gavner den enkeltes karriere eller hvem der er ven med hvem.

Det er hvad jeg har fået fortalt. Om det er rigtigt ved jeg ikke, Det er blot udtalelser fra en enkelt lille nøgleperson i det store billede.

  • 12
  • 2

Listeprisen for en rulle med 100 poser er iøvrigt 179 kroner. Sorteringsanlæggene sorterer dem fra som plast til afbrænding, og så går de i stykker for et godt ord.

På Biobags hjemmeside skriver de at posen består af det samme som mad, så de har åbenbart så meget olie i Norge at de er begyndt at æde det.

Der er intet godt at sige om de poser.

  • 11
  • 1

Alle offentlige virksomheder er underlagt udbudsreglerne, så de er desværre nødt til at se stort på danske økonomiske interesser.

Derfor køber vi tog i Italien og it i USA. Man må så håbe at vi tjener noget ind på gyngerne ved at sælge teknologi som f.eks vindmøller og høreapparater i de samme lande.

  • 7
  • 1

Da Danmark har et stort overskud på handlen med udlandet, så er frihandel en stor fordel for vores land.

Den sig selv nok holdning, som der slås til lyd for vil gøre os danskere fatigere.

  • 6
  • 0

Koster hver enkelt hustand i KBH kommune mere end 1000 kr om året bare i poser. Denne form for økonomisk vanvid, kan kun udklækkes hos en planøkonom. Det miljømæssige aspekt er yderst begrænset, hvis den overhovedet er at finde. Aldrig har vi haft så mange skraldebiler i vore gader. En henter pap, en anden plastic og en tredje bioaffald. Gad vide hvor megen råddenskab en biopose beholder indeholder i sommervarmen. Ufattelig uhygiejnisk svineri!

  • 2
  • 3