Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Københavnsk forbud mod gamle brændeovne vil sænke partikelforurening beskedent

PLUS.
Illustration: PEXELS

Et forbud mod ældre brændeovne i København, som kommunalpolitikerne kan vælge at gennemføre på baggrund af en ny lov, vil føre til et 'beskedent' fald i luftforureningen og syv færre for tidlige dødsfald i kommunen, svarende til godt 1,5 procent af samtlige for tidlige dødfald i Københavns Kommune.

Det viser et nyt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - der for Københavns Kommune har vurderet effekterne på luftforureningen i hovedstadskommunen efter både et muligt forbud mod brændeovne fra før 2008 og den vedtagne skærpelse af miljøzoner, som vil betyde et forbud mod ældre dieselbiler.

Ca. 9.400 ud af 16.000 brændeovnsejere i Københavns Kommune vil blive ramt, hvis kommunen benytter sig af en ny lov fra maj 2022, der giver mulighed for i det nye år at forbyde ældre brændeovne fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning som fjernvarme eller naturgas.

Til gengæld vil et sådant brændeovnsforbud som nævnt betyde syv færre for tidlige dødsfald svarende til omkring 125 mio. kr. i eksterne omkostninger.

Faldet i for tidlige dødsfald kan sammenlignes med, at 440 københavnere ifølge modelberegninger fra DCE døde for tidligt i 2019 på grund af luftforurening.

2 ud af 3 brændeovne vil blive udskiftet

Ud af godt 9.000 brændeovne i København, der potentielt kan blive berørt af et forbud, skønner Miljøministeriet, at ca. 2.830 brændeovne vil blive nedlagt, mens ca. 6.600 vil blive udskiftet til nye.

Årsagen til de færre tidlige dødsfald er et markant fald i udledningen af forurenende stoffer til luften. Reduktionen i København svarer til et fald i Odense Kommune, som DCE tidligere har beregnet, og som Ingeniøren omtalte i september.

Forskerne forventer et fald i partikelemissionerne i Københavns Kommune på omkring 52 procent for partikeltyperne PM2,5 og PM10, og 3 procent for NOx, hvis de gamle brændeovne forbydes. Tilførslen af svovldioxid (SO2) vil falde 15 procent, mens udledningen af såkaldt Black Carbon vil stige med 3 procent. Black Carbon er et delprodukt af partikeludledningen, som udledes som et biprodukt ved ufuldstændig forbrænding.

Sandsynligvis vil et forbud mod ældre brændeovne i København medføre en større forbedring af luftkvaliteten sammenlignet med Odense. Det skyldes, at der er flere brændeovne i hovedstaden, og at de er placeret tættere, hvilket alt andet lige også vil give et højere koncentrationsbidrag fra brændeovne over Københavns Kommune.

»Dette kunne måske føre til at reduktionen i koncentration kunne være dobbelt så stor i Københavns Kommune, men det kræver luftkvalitetsberegninger for at kvantificere dette,« skriver DCE i notatet.

Effekten på den samlede luftforurening er marginal

Selvom faldet i udledninger af partikler, NOx og SO2 fra brændeovne med et forbud vil falde mellem de nævnte 3 og 52 procent, vil det samlede indhold i luften kun blive påvirket meget lidt.

»De absolutte reduktioner i PM2,5-koncentrationerne er meget beskedne,« skriver DCE i notatet, ligesom »De absolutte reduktioner i NO2-koncentrationerne af forbud mod ældre brændeovne er marginale.«

Her henholder DCE sig til, at et vurderet fald i indholdet i bybaggrundsluften over Odense Kommune efter et forbud ligger på omkring 0,13 µg/m3 for PM2,5, sammenlignet med et målt niveau i 2021 på H.C. Ørsted Instituttet i København på 8,0 µg/m3.

For NO2 ligger faldet på 0,002 µg/m3 ud af et målt niveau på 9,8 µg/m3. Dog kan faldet som nævnt være større i København.

Dvs. et forbud vil kun reducere gadekoncentrationerne lidt i 2030, lyder det fra DCE, og langt de fleste gader ud af 98 undersøgte i København må forventes stadigvæk at overskride WHO’s retningslinjer. Vores overskridelse af WHO-grænserne har Ingeniøren tidligere omtalt.

Ældre dieselbiler forbydes

Hvor et forbud mod ældre brændeovne endnu kun er muligt, har Københavns kommune besluttet såkaldte skærpet miljøzoner, som fra nytår betyder, at dieselbiler, der kun følger den såkaldte Euronorm 4 eller tidligere, forbydes. Dog kan de fortsat køre i kommunen, hvis de får eftermonteret et partikelfilter. Det er primært biler fra 2009 og før, der vil blive ramt af ændringen.

Skærpede miljøzoner har - sammenlignet med forbud mod brændeovne - en større effekt på faldet i luftforureningen for så vidt angår NO2, nemlig 0,7 µg/m3.

Til gengæld betyder miljøzonerne mindre i forhold til indholdet af PM2,5, som alene vil falde på 0,04 µg/m3 over for et fald efter et forbud mod ældre brændeovne på 0,13 µg/m3.

DCE anslår, at skærpede miljøzoner vil føre til to til tre sparede for tidlige dødsfald, svarende til 60 mio. kr. i sparede eksterne omkostninger.

Hvis brændeovnsforbuddet også indføres, vil vi altså se omkring 9-10 færre for tidlige dødsfald i Københavns Kommune.

Pris for ny brændeovn koster 11.500 kroner

DCE har også set på udgifterne for borgerne, hvis kommunalpolitikerne indfører et forbud mod ældre brændeovne. En ny brændeovn anslås til i gennemsnit at koste 11.500 kr. inkl. transport og montering. Omkostningen til evt. lukning af ildstedet forventes at være på gennemsnitligt 5.000 kr. Engangsomkostningerne i Københavns Kommune skønnes således til 63 mio. kr.

Til gengæld kan borgerne spare 10 procent på brændet, fordi ny ovne er mere energieffektive end gamle. Indregner man også en fremtidig besparelse på køb af nye brændeovne i perioden efter 2024 og frem til 2040, skønnes totalomkostningen som nutidsværdi i Københavns Kommune af DCE til at ligge på 14 mio. kr.

Det fremgår ikke, hvor mange levetidsår der vil kunne spares med et forbud mod de ældre brændeovne. Ifølge Finansministeriet er værdien af leveår - et såkaldt VOLY - som anvendes som et værktøj til at hjælpe beslutningstagere i prioriteringer af offentlige tiltag på 1,4 millioner kroner. Dvs. umiddelbart kan forbuddet betale sig, hvis der spares mere end 10 leveår hos de 7 personer, som ifølge DCE-beregningerne vil undgå for tidlig død.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er der slet ikke regnet på??

Jeg mener, det fremgik af en af DCEs andre nyere undersøgelser ang. brænderøg, at de ikke har inddraget brændrøgens SOA'ere, de sekundært dannede partikler. Ligesom lugtgenerne fortsat ikke er belyst; det siges, at ca. 80% af de der klager over brænderøg, klager over lugten.

Disse to ting, lugt og SOA'ere hænger muligvis sammen, da lugten vel primært kommer fra de organiske gasser. Det er så de sidste, der på et tidspunkt danner partikler, fx ved UV- bestråling; SOA'erne kan hænge i luften adskillige dage efter dannelsen.

Når der er godt med brænderøg i luften i dagtimerne, og solen bryder igennem, forstærkes lugten kraftigt og det er ekstra hårdt ved luftvejene (egne oplevelser), den nutidige lokale trafikos har ikke samme effekt. Noget med pludselig dannelse af frie radikaler, stort antal ultrafine partikler, henfald til andre, stærkere lugtende VOC'ere mv.

Alt dette burde både DCE (suk!) og Miljøministeriet vide, men som alle aktører inden for dette område underpræsterer også de, nærmest som om de stod på brændeovnsindustriens lønningsliste.

Kunne Ingeniøren spørge Miljøministeriet, relevante kommuner og DCE ind til disse ting, SOA'ere, lugtmålinger og manglende beregning af helt brændeovnsfrie scenarier?

Og gerne også, hvorfor brændeovnsejerne ikke selv via afgifter skal bidrage til de ufatteligt mange undersøgelser, når flertallet af andre luftforurenere skal?

  • 4
  • 22

Det fremgår tydeligt af de modellered kort over partikelforureningen i Kbh., at denne forurening med partikler totalt er knyttet til vejene, og det er her vi alle opholder os. Den samlede eksponering for partikler er derfor entydigt relateret til biltrafikken 24/7/365. Brændeovne udleder partikler om vinteren, hovedsageligt eftermiddag og aften, og derfor i områder og på tidspunkter, hvor mennesker i lavt omfang færdes ude. Er brænderøg farligt, irriterende og lugtende - ja. Men det er altså ikke den primære faktor i eksponeringen - langtfra! Og så er man altså nødt til at medregne resuspenderingen af partikler fra byens hårde flader - igen overvejende fra bilerne.

  • 19
  • 4

Dette er der ingen grundlag for at sige tvært i mod. Fra artiklen Til gengæld betyder miljøzonerne mindre i forhold til indholdet af PM2,5, som alene vil falde på 0,04 µg/m3 over for et fald efter et forbud mod ældre brændeovne på 0,13 µg/m3. Bemærk det handler om kun 9400 brændeovne. I en by med omkring 700.000 indbygger. Brændeovne har altid være en betydelig kild per enhed. Bolius prøver for tiden at sprede budskabet, men det er formentlig for døve øre.

Problemet har alle dage været at man er gået indtydigt efter trafik, og gået en stor bue uden om brændeovne, selv om det har været kendt i fagkredse, at deres forurening er betydelig, når det kommer til sod. Det er også derfor man bruger så meget energi på at diskutere NOx, da det udelukkende kommer fra trafik. At NOx ikke er en partikel ser man lidt stort på, da man jo skal sælge et budskab. https://www.lunge.dk/luft/viden-nox-og-and... Hvis vi forbød alt trafik i morgen ville forureingsbillede ikke ændre sig meget, på nær NOx, da brændeovne fylder så meget. Det opdagede DMU første gang tilbage i 2000, da forureningskurven knækkede op ad. Det kunne man ikke forstå, da man nu havde gjort alt rigtigt med trafiken, og kurven var kun gået nedad, men så blev brændeovne populært og vupti alt vundet var nu tabt og meget mere til.

Så selvfølgelig skal brændeovne forbydes i København på lige fod med gamle dieselbiler. Alt andet er jo vanvid.

  • 10
  • 11

Det fremgår tydeligt af de modellered kort over partikelforureningen i Kbh., at denne forurening med partikler totalt er knyttet til vejene,

Men modellerne regner slet ikke på lugtgener, der især kan skyldes iltede og svovlholdige forbindelser, og siger generelt ikke så meget om luftvejsgener. Bla. indgår astma? vist ikke i modellen, da WHO har fravalgt dette.

I Odense kommune indregner de ikke brændeovnenes bidrag til SOA'er, så vidt jeg kan se, fordi de forventer at de organiske gasser er forsvundet ud af kommunen inden de omdannes. Det er så en antagelse, man kunne sætte spørgsmålstegn ved. Ved dage med god blæst, muligvis ja, men i stillestående vejr/skiftende vind, nok ikke. Typisk vinter frostvejr.

Ifølge DCE's egne tal for emissioner, er udledningen af organiske gasser fra brændeovne, målt i g/MJ omtrent af samme størrelse som udledning af PM2.5. En undersøgelse af SOA-dannelse fra biomasse-afbrænding viste, at 25% af NVOC'erne var omdannet efter 6 timer, lidt over halvdelen efter 3-4 dage. Kan periodevis give et vægtigt ekstrabidrag til brænderøgspartiklerne. Udløses typisk af OH-radikale ved UV-lys. https://doi.org/10.5194/acp-2019-326. Processer lidt af samme art kan i øvrigt finde sted direkte nede i lungevævet https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acs.est.1....

og det er her vi alle opholder os

Folk flest opholder sig nok en del mere i deres hjem, fremfor på vejene. Bor de i lejlighed eller i et moderne velventileret hus, pibler nabohusets brænderøg så ind dér (medmindre man som undertegnede tilstopper ventilationshuller).

Der er nogle specifikke årsager til, at folk især har klaget over brændeovnene, og disse årsager er fortsat ikke rigtigt belyst (uden på nogen måde at nedtone betydningen af trafikforureningens sundhedsgener).

  • 7
  • 6

Enig det kan ikke gå hurtigt nok med at få forbudt brændeovnene i større byer. Det er ikke på nogen måder rimeligt at nogle få mennesker skal genere alle andre bare fordi de synes det er hyggeligt med en brændeovn.

  • 5
  • 9

Det man kan se af DCEs notat er, at de ikke formår at frigøre sig fra gamle tanker og gamle modeller, som de har investeret meget i gennem tiden - både økonomisk og akademisk.

Reelt bruger de en baggrundsforureningsmodel med meget stort grid og langtransporterede sekundære fine partikler, til at vurdere et helt lokalt tiltag mod trafikkens primære udstødningspartikler og gasser, som er en betydelig forureningskilde i KBH.

Naturligvis kommer de frem til, at lokale tiltag ikke har den store effekt på baggrundsforureningen. Det er et pinligt lavt niveau. Hvis det var en rigtig universitetsopgave, ville den dumpe.

Det er meget bedre at læse noget fra DTU eller KU, hvis man vil sætte sig ind i lokal forurening: https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/pro...

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten