Københavns videnskabskonference: Stort, men med for få nyheder
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns videnskabskonference: Stort, men med for få nyheder

Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, evaluerer her Esof 2014, fire dage fyldt med forskere og videnskab i Købehavn. Han er ikke ubetinget begejstret.

4.000 forskere, studerende, journalister, policymakers m.v. deltog i videnskabskonferencen Esof 2014, der sluttede i København torsdag. 38.000 personer deltog i det sideløbende arrangement Science in the City rettet mod offentligheden.

Deltagermæssigt nåede arrangementerne således i hus i forhold til forventningerne

Udstillingsområdet ved Esof 2014. (Foto: ESOF2014)

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen udtaler i en pressemeddelelse:

»Under Esof 2014 har Danmark været verdens videnskabelige brændpunkt. Der er etableret nye netværk og partnerskaber, som vil præge dansk forskning og innovation fremover. Det skal vi være stolte af og udnytte, så dansk forskning når endnu bredere ud i verden.«

I forhold til almindelige konferencer dækker Esof et stort tal af primært naturvidenskabelige forskningsdiscipliner. Det betyder, at deltagerne til de enkelte sessioner møder op med mange forskellige forudsætninger.

Flere af deltagerne gav over for Ingeniøren udtryk for, at de havde svært ved at forholde sig til, hvilket publikum de skulle adressere: Var det fagspecialister, forskere fra andre områder eller den interesserede offentlighed.

Det var også helt tydeligt ved de arrangementer og sessioner, Ingeniøren deltog i. Der var ikke mange nyheder at hente i de videnskabelige sessioner på Esof. I flere tilfælde præsenterede forskerne flere år gamle resultater.

Det er altid interessant at høre førende forskere fremlægge deres resultater, men hvis nobelpristagere kun giver meget brede udlægninger af deres forskning, som lige så vel kunne være præsenteret af deres studerende, så føler man sig lidt snydt.

Amerikansk forbillede fungerer bedre

Det er nok det største problem ved en konference som Esof. På det amerikanske forbillede, AAAS-mødet, der hvert år afholdes i februar, er der langt flere videnskabelige nyheder at hente.

Alan I. Leshner, der er direktør for American Association for the Advancement of Science (AAAS), som også udgiver det videnskabelige tidsskrift Science, bekræftede over for Ingeniøren, at AAAS-møderne er mere nyhedsorienterede.

»Men vi har også haft mange år til at udvikle konceptet,« forklarede han.

Leshner havde dog kun lovord over for Esof i København. Han deltog selv primært i sessionerne omkring forskningspolitik, og det er måske også på dette område, at en tværvidenskabelig konference som Esof har størst berettigelse.

Tilfreds GTS-direktør

Der var godt besøg af skoleklasser og andre besøgende til gratisarrangementet Science in the City. Da Ingeniøren var forbi DTU-teltet, var der i hvert fald pænt med gæster.

Direktør Ragnar Heldt Nielsen fra GTS-institutterne var også ganske godt tilfreds med besøget i GTS-teltet, som var nabo til DTU - selv om han erkendte, at det ikke var helt simpelt at forklare skoleelever, hvordan en brændselscelle til et høreapparat virker.

Jeg havde selv fornøjelsen af 0at overvære Fysik og Lasershow fra Lund Universitet, som var et af trækplastrene på showdelen af Science in the City.

Det svenske universitet har optrådt med og videreudviklet dette show gennem 17 år, som gennem tiderne er vist for mere end 200.000 personer i mange lande.

Mine forventninger var høje, men de blev knap nok indfriet. De grundlæggende fysikeksperimenter var i orden, men ikke decideret nyskabende i forhold til andre on-stage-fysikdemonstrationer, jeg har overværet, og deltagernes forsøg på at lave skuespil omkring forsøgene faldt noget til jorden.

Det afsluttende laser- og lysshow, hvor mere end 1.000 lasere blev taget i brug, var derimod helt i top.

Forskning på en isbryder

Den svenske isbryder »Oden«, der om sommeren fungerer som forskningsskib i Arktis, var også besøg i København som en del af Science in the City. »Oden« er det svenske navn for den nordiske gud, vi kalder Odin.

Danske forskere har tre gange siden 2007 været om bord på »Oden« på togter for at opmåle havbunden nord for Arktis med henblik på, at kongeriget Danmark på videnskabelig basis kan gøre krav på havområdet omkring Nordpolen.

Læs også: Helge Sander: Snart kan vi gøre krav på Nordpolen

Det var også muligt for offentligheden at besøge »Oden« under Science in the City, men antallet af besøgende havde været stærkt begrænset, da »Oden« lå til kajs gemt godt væk i Nordhavnen med dårlige adgangsforhold. »Oden« skulle naturligvis have ligget ved Langelinie.

»Oden« er nu sejlet fra København med kurs mod Tromsø i Norge, hvor man skal opsamle 45 forskere. De skal udføre videnskabelige undersøgelser, der bl.a. har til hensigt at kortlægge samspillet mellem kryosfæren, kulstofkredsløbet og klimasystemer i det svensk-russisk-amerikanske forskningsprojekt Swerus-C3.

Nyt magasin fra DTU og partnere

DTU benyttede Esof til at lancere et nyt europæisk tidsskrift, Technologist, i samarbejde med tre andre førende tekniske universiteter fra Eindhoven, Lausanne og München.

DTU oplyste i en pressemeddelelse, at Technologist skal være magasinet, hvor den nyeste forskning og innovation ikke alene bliver præsenteret, men også forklaret og perspektiveret.

Det synes jeg nu langtfra er tilfældet.

Mit indtryk er, at grafikerne er gået fuldstændig over gevind med brug af alle mulige effekter, der forstyrrer læsningen unødigt. Teksten får slet ikke den plads, den fortjener.

Det gøres eksempelvis langt bedre i The Economist, hvis videnskabssektion er utrolig kedeligt layoutet set med en grafikers øjne, men hvis artikler er outstanding. Hos New Scientist formår man at kombinere grafik og tekst på en elegant måde.

I forhold til første nummer af Technologist foretrækker jeg i langt højere grad DTU’s eget danske magasin, Dynamo. Bladet skal dog have mere end en enkelt mulighed for at få tag i mig. Så jeg vil også forsøge at læse artiklerne i næste nummer, med mindre grafikeren gør det helt umuligt.

Magasinet skal udkomme i en trykt version fire gange om året og findes også på nettet.

Kommentarer (0)