Københavns vækst ramt af plankaos
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns vækst ramt af plankaos

Når København for tiden fremstår, som om hele byen er under opgravning – når trafiklysene går i sort, lofterne på en nybygget skole er ved at falde ned, en nyrenoveret svømmehal ikke har adgang for handicappede, og børneinstitutionerne ikke bliver færdige til tiden – så er det udtryk for mangelfuld planlægning, dårlig styring og ringe kvalitetstjek hos en af landets største bygherrer.

Det fremgår af to eksterne konsulentvurderinger. Både konsulentfirmaet Ernst & Youngs ‘Vurdering af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings anlægsstrategi’ og en benchmark fra rådgivervirksomheden Cowi af anlægsopgaver i København sammenlignet med opgaver i andre store danske byer viser, at sammenlignelige projekter bliver op til tre gange så dyre i København som i andre kommuner.

Og kommunens teknik- og miljødirektør, Carsten Riis, erkender problemet:

»Anlægsprojekter i København er dyrere sammenlignet med landsgennemsnittet.«

Politisk bekymring

Politisk skaber problemerne med den dårlige styring stor bekymring, fordi kommunen står foran at skulle anlægge tunneler, kanaler og grønne grøfter for næsten fire milliarder kroner for at virkeliggøre sin højtprofilerede skybrudshandleplan. Og skybrudsplanen kommer oven i, at kommunens anlægsbudget allerede vokser astronomisk for at holde trit med den prognosticerede vækst på 100.000 nye borgere inden 2025.

De Konservatives ordfører i teknik- og miljøudvalget, Jakob Næsager, kalder det urealistisk, at skybrudsplanen som planlagt kan sættes i værk i 2014:

»Kommunen er en af landets store bygherrer. Men når opgaverne bliver afleveret, lever kvaliteten ikke op til vores ambitionsniveau. Det skyldes både, at kvaliteten ikke er godt nok beskrevet, og at man ikke er tilstrækkeligt oppe på dupperne, når der er afleveringsforretning,« vurderer Jakob Næsager og henviser til de seneste problemer med Ørestads Skole fra 2012 som et kedeligt symptom på problemerne. Skolen er ramt af så mange byggeskader, at den er delvist spærret.

»Det er ikke i orden,« fastslår Jakob Næsager.

Skybrudsprojekterne anses som pilotprojekter for at være forbundet med høj risiko, men selv anlæg af cykelstier, der ikke normalt betragtes som risikable, fylder op i kommunens bunke af problemprojekter.

»Samtidig med byens voldsomme vækst er der efterslæb på at anlægge og vedligeholde broer, veje, stier og pladser,« forklarer Carsten Riis.

Undren hos Dansk Byggeri

I Dansk Byggeri undrer det seniorøkonom Finn Bro Frandsen, at København har problemer med at styre og tilrettelægge sine projekter, når kommunen netop burde have erfarings- og stordriftsfordele på grund af sin størrelse.

Den undren forstår Carsten Riis godt, og han er opmærksom på, at kommunen skal blive bedre til at gennemføre sine anlægsprojekter til rette tid, i en tilfredsstillende kvalitet og til en pris, der tåler sammenligning med niveauet i andre kommuner:

»Også på prisen kan vi nå et stykke vej endnu, men Københavns udfordring er særligt tiden. Det kræver bare et benhårdt tryk på speederen, for ellers risikerer vi at gå nedad igen,« siger Carsten Riis og understreger, at kommunen er i fuld gang med at stramme op.

Og det er der gode grunde til. Alene prisen for hovedstadens trængsel er opgjort til omkring seks milliarder kroner årligt:

»Der, hvor borgerne oplever problemerne, er på fremkommeligheden i byens gader og på manglende daginstitutionspladser. Og samfundsøkonomisk er der store tab,« siger han.

Carsten Riis har som dirketør i Teknik- og Miljøforvaltningen alene ansvar for anlæg af veje, cykelstier, parker og byrum. Ansvaret for anlæg af skoler, institutioner og andre kommunale bygninger ligger hos Københavns Ejendomme.