Københavns nye letbanetog er en videreudvikling af gammel kending
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns nye letbanetog er en videreudvikling af gammel kending

København får samme letbanetog som München. Siemens-modellen Avenio skal fra 2024 køre hovedstadens første letbanestrækning, der går fra Ishøj i syd til Lyngby i nord langs med Ring 3.

Avenio-togene er en videreudvikling af en gammel sporvognskending fra Siemens, Combino. Avenio bliver dog samlet på en produktionslinje i Wien, som blive bygget til formålet.

Avenio blev første gang vist frem i 2009, og dengang reklamerede Siemens med »verdens længste sporvogn«. Det dækker over, at vognene kan kobles sammen, så hele toget bliver op til 72 meter langt. Sådan ét tog har plads til 700 passagerer.

Læs også: Nu får København sin første letbane til seks milliarder

Hverken Siemens eller Hovedstadens Letbane har udsendt detaljer om, hvordan togene til Københavns forstæder skal udformes, eller hvor mange tog der bliver brug for.

Kunderne bestemmer indretningen

Siemens slår i sit markedsføringsmateriale for Avenio på, at der er 16 faste siddepladser i hvert bogie-område, selv om kunderne selv kan bestemme, hvordan sæderne skal indrettes.

Der er – naturligvis – tale om en lavgulvskonstruktion med lav indstigning i hele toget.

Tophastigheden er angivet til 80 kilometer i timen for serien, som også kommer i en særlig udgave med kortere vogne, så toget kan køre snævre kurver. Dem bliver der dog ingen af på letbanen omkring København.

Avenio opsamler energien fra nedbremsningerne, og Siemens leverer mod en merpris en lagerenhed til strømmen.

München var første kunde

Siemens første og vigtigste kunde for de nye sporvogne er München. Derudover er Avenio solgt til Doha i Qatar, den hollandske hovedstad Haag og Bremen.

Aarhus og Odense har begge valgt letbanetog fra konkurrenten Stadler.

Læs også: På jomfrutur med Aarhus Letbane: Intet er som duften af spritny sporvogn

I København skal selskabet Metro Service A/S stå for driften af letbanen de første 15 år. Samme selskab driver den førerløse metro. Italienske Ansaldo, som har leveret metrotogene, er en af de to ejere.

Se Siemens' reklamevideo for Avenio her:

Læsere, som ved mere om de sporvogne, som kommer til København, eller som har kørt med Avenio i udlandet, er mere end velkomne til at bidrage i debatten under artiklen.

Hovedstaden i Holland er nu Amsterdam. Derudover giver sætningen indtrykket at Bremen også ligger i Holland. Kunne have været en fordel afsnittet havde lyt:
"Siemens første og vigtigste kunde for de nye sporvogne er München. Derudover er Avenio solgt til Doha i Qatar, den hollandske hovedstad AMSTERDAM og den tyske by Bremen."

  • 2
  • 1

I München kører Avenio som sporvogn. Men det er åbenbart ikke fint nok til København, hvor det partout skal hedde "letbane".

  • 9
  • 7

Hovedstaden i Holland er nu Amsterdam.


Når Haag i artiklen nævnes som hovedstad, skyldes det måske en lemfældig oversættelse af noget markedsføringsmateriale. Og det er heller ikke helt ved siden af. Godt nok er Amsterdam den officielle hovedstad, men Binnenhof, der nærmest svarer til Slotsholmen, ligger i Haag. Monarken bor også i Haag.

  • 5
  • 0

Haag er regeringsby og sæde for parlamentet, mens Amsterdam har titlen. Endelig er landets officielle navn det lidet brugte Nederlandene. Holland er en provins.

Letbane som udtryk bruges ofte til at betegne en sporvej, der i alt overvejende grad kører i eget trace og kun i begrænset omfang i blandet trafik. Sporvogne kan også have en høj grad af eget trace, men det ligger ikke i definitionen. Jeg plejer at sammenligne det med forskellen mellem BRT og almindelige busser.

  • 6
  • 0

metro (f.eks. Zürich og Düsseldorf).

"Metro".. --> på engelsk "railway system" --> på dansk "jernbane system" kært barn har utallige navne.

Men de er da alle begrænset af at være stive vogne, med hjernhjul på et ufleksibelt jernspor.. altså varianter af sporvogne, som den kære leverandør falbyder til politikerne under spiselige betegnelser.

Tænk på den der "letbane" hvor der underligt nok ikke findes modstykket en "tungbane", men alene vores jernbane - tro vist, at det er over min sengetid ;)

  • 2
  • 3

Er der nogen som ved om man har planer om at cykler skal kunne medtages?

I S-togene må det betegnes som en stor success.

I VVM-rapporten for letbanen blev det spørgsmål skudt til hjørne.

  • 1
  • 0

Udtrykket kommer fra engelsk, light rail, og har der dit modstykke i heavy rail. Det udtryk er åbenbart ikke fulgt med over i dansk.

  • 6
  • 1

Mig bekendt er der ikke meldt noget ud omkring det. Hvis det bliver muligt, tænker jeg, at der kommer begrænsninger à la metroen, hvor det ikke er tilladt med cykler i myldretiden.
Under alle omstændigheder bør der laves ordnede forhold for cykelparkering ved stationerne.

  • 2
  • 0

Er IC3 mig bekendt også så er det også sporvogn? Altså stødt sammen med andre trafikanter. At bilister ikke har evne til at rette sig efter færdselsloven og overholde skilting/afspærring har vel intet med definitionen af skinnebåren transport at gøre.

  • 4
  • 1

Skal vi nu til at købe kendt teknologi der rent faktisk virker? Det kan da ikke være rigtigt. Er det en and? Eller er der bare nogen som begik en fejl.

Vi vil have ny og spændende teknologi, noget der er problemer og udfordringer i, noget der kan sluge mange milliarder nu hvor Skat måske kommer til at virke. Ellers bliver vi jo nødt til at sænke skatten,

Nah, stryg den med at skat kommer til at virke, det kræver jo stadig god planlægning og programmering, ingen risiko der.

  • 5
  • 1

Hvad er så forskellen mellem en togbane (e.g. talrige lokalbaner, ofte kaldet "gris") og en letbane ? - når vi nu skal ud på den semantiske glidebane.

Og glem ikke "skinnebusser" - som vi også har haft.

  • 3
  • 2

Har man virkelig valgt gennemprøvet teknologi til et større offentligt projekt.
Politikerne må have spist søm, nu kan vi ikke komme til at betale store ekstraregninger for elendig uafprøvet sydeuropæisk tingeltangel.

  • 2
  • 2

Har man virkelig valgt gennemprøvet teknologi til et større offentligt projekt.

Både letbanevognene i Aarhus og Odense - Stadler Variobahn - er, også, gennemprøvede modeller, der kører mange andre steder, ikke mindst hos Bybanen i Bergen.

  • 1
  • 0

Uanset hvad, så vil sporvognen opfylde sit primære formål, såvel under byggefasen som efterfølgende, nemlig at hæmme trafikken på gummihjul yderligere, således at en faktor 5-10 flere personer forsinkes i deres transport i forhold til det fåtal som lader sig transportere med det ufleksible skinnekøretøj, hvor hver siddeplads koster mere end en god mellemklassebil - med afgift.

  • 2
  • 7

Eller det kendte S-tog.
Afledt fra tysk S-Bahn. Kort for Stadtschnellbahn. Er man ved at forarme for kendte danske sprog? Hvorfor skal sproget genopfindes når vi nu har et ord der dækker? For at tækkes, hvem?
De danskere der går med et meget lille ordforråd og endnu mindre begavet højest ét fremmedsprog?
Sæt dansk på skemaet, og minimum 2 fremmedsprog på et mere ambitiøst niveau!
Ellers bygger vi bare babelstårnet, så vi ikke forstår hinanden.

  • 1
  • 4

Fordi der er en tendens til, at anglisere sproget med "immigrantord" eller vende begreber på hovedet.....som anvendelsen af "bjørnetjeneste" .....der i dagens sprog og begrebsopfattelse udtrykkes som en -"Mega massiv" vennetjeneste, hvad det bestemt ikke er.

En bjørnetjeneste en meget stor ulykke man tilfører en anden, i en tro på at man gør pågældende en tjeneste.men som gør mere skade end gavn.

Efter La Fontaines fabel om bjørnen, der kastede en sten for at jage en flue bort fra sin herres hoved, men knuste hans pande.

På dansk betyder massiv, at en genstand ikke er hul, men massiv der er en egenskab, erstatter nu begrebet stor, som i massive problemer

De spillede på en massiv fodboldbane, hvor der blev gjort massivt modstand af hjemmeholdets massive indsats.

"Gud bevare Danmark" frit efter Margrethe 2 .

  • 1
  • 1

Omvendt er der næppe mange der hyrer en droske eller kapervogn, stiger ombord på en omnibus eller skriver en tekst på sin edb-maskine. Sproget udvikler sig, og nye begreber kan gøre det lettere at skelne mellem varianter af ting, der ellers ligner hinanden.

  • 3
  • 0

Længde
27 kilometer

Antal stationer
29

Samlet rejsetid fra Ishøj til Lyngby
56 minutter

WOW! Det bliver et hit. En gennemsnitshastighed på 28,93 km/t. Dertil transporttid til og fra stationerne og ventetid.


"Hov vent! Fra Ishøj til Lyngby, kører der ikke S-tog fra Ishøj til Lyngby?"
"Jo!"
"Hvor lang tid tager det?"
"38 minutter!"
"(?)!"

  • 1
  • 5

WOW! Det bliver et hit. En gennemsnitshastighed på 28,93 km/t. Dertil transporttid til og fra stationerne og ventetid.

Tja. kun lidt under gns hastigheden for metroen i København. Til gengæld sparer man turen op og ned i tunnellen.
Langt de fleste ture vil i øvrigt være mellem de store knudepunkter som er på vejen og som hidtil kun er blevet betjent med bus.
Det ser jeg da som en ikke ubetydelig gevinst.

  • 3
  • 2

Samlet rejsetid fra Ishøj til Lyngby
56 minutter

Hvorfor denne gentagende fokusering på rejsetiden mellem Lyngby og Ishøj? De fleste af passagererne vil typisk komme til at køre relativt kortere strækninger til nærmeste S-togs-stationer eller andet større rejsemål.

I øvrigt sammenligner du æbler med bananer. Du angiver den totale rejsetid fra Lundtofte til Ishøj for letbanen, men Lyngby til Ishøj med S-toget. Rejsetiden med letbanen fra Lyngby til Ishøj bliver i omegnen af 47-49 minutter.

S-tog tager 39 minutter i dagtimerne og 49 - 59 i aftentimerne.

Og også i weekenderne, når ABC-køreplanen er i kraft.

Skal vi da endelig kigge på rejsetiderne over de lidt længere afstande, så ser det således ud for hverdage i dagstimerne:

  • Lyngby-Ishøj: S-tog 39 min. / letbane 47-49 min.
  • Lyngby-Vallensbæk: S-tog 43 min./ letbane 42-43 min.
  • Lyngby-Glostrup: S-tog 41 min./ letbane 31-32 min.

Dertil transporttid til og fra stationerne og ventetid.

Da letbanen har flere stationer i lokalområdet - og i gadeplan, end S-toget har, bliver transporttiden til disse kortere. Dertilkommer, at det er planen at letbanen skal have en frekvens, der ofte er dobbelt op ift. S-togene, således at de i dagtimerne kører hvert 5. minut og aften/weekend hver 10. minut. Det giver kortere ventetider, gennemsnitlig betragtet en halvering. Det er også med til at bringe ens samlede rejsehastighed op. - Jeg kan sagtens forestille mig, at folk vælger at tage letbanen i stedet for S-toget, selv på de længere stræk.

  • 4
  • 0

Hvor meget vil denne anakronisme forsinke den langt større individuelle trafikmængde på Ring 3?

Biltrafikken vokser, og omegnskommunerne nedlægger 2. vognbane på de store indfaldsveje, pga. NIMBY-effekten.

Senest Ballerup Boulevard og Vallensbækvej

  • 1
  • 4