Københavns metro stopper når solen står op

Når solens første stråler rammer metroen i en ganske særlig vinkel, kan de stoppe toget i utide. Sker det, forstyrres driften. Derfor får metroen sandsynligvis kun lov til at køre med større tidsintervaller mellem togene, når den åbner i morgen, og når dens ordinære drift begynder mandag morgen kl. 05.00.

Til det sidste har der været tvivl om, hvorvidt metrosystemet fik Jernbanetilsynets driftsgodkendelse. Men tilsynets direktør, Flemming Lund, siger klart, at metroen får lov at køre, også uden dispensation.

Grundlæggende har Flemming Lund savnet dokumentation for to ting: dels personalets træning og sikkerhedsuddannelse dels metroens driftsstabilitet. Driftsstabiliteten er i fare, hvis pålideligheden af to undersystemer ikke bliver dokumenteret tilfredsstillende.

Det ene system, som Jernbanetilsynet savner dokumentation for, er ODS, Obstacle Detection System, leveret af T2M Automation/Matra Systems. Det er et infrarødt skanningssystem, der på de overjordiske stationer sikrer, at toget automatisk standser, hvis en person eller genstand falder ud over perronkanten og ned på sporet. Det andet system er nødopkaldsystemet fra tog og ubemandede stationer til kontrolcentret i Ørestaden.

Peter og ulven
Problemet med det infrarøde søgetæppe er ikke, at det ikke reagerer, men at det overreagerer og får toget til at stoppe, når det er unødvendigt. De infrarøde stråler sidder med 15 centimeters afstand, og systemet reagerer, hvis to stråler ved siden af hinanden brydes samtidig.

To ting har udløst systemet utidigt: En fugl, der flyver tæt forbi følerne, kan få toget til stoppe. Det er imidlertid, ifølge informationsdirektør Bo Dybkjær fra Ørestadsselskabet, et fænomen, som f.eks. metrosystemerne i Lyon og Vancouver lever fint med.

Strålerne fra solen kan også, når den er ved at stå op, og lige før den går ned og befinder sig i en bestemt vinkel ude på fælleden, ramme følerne og give udslag. Derfor skal følerne afskærmes, og det kan ikke nås til i morgen. Men på en eller anden måde skal det sikres, at det ikke påvirker metrokørslens stabilitet for meget.

»Problemet er, at det påvirker hele driften, hvis toget stopper før stationen. Desuden frygter Jernbanetilsynet en Peter og ulven-effekt, hvis det sker for tit. Forskellige procedurer skal følges, når toget stopper, og indtil faren er drevet over. Stewarden skal kaldes op og tjekke, om der er noget på sporet eller ej. Sker sådan en falsk alarm for tit, mener Jernbanetilsynet, at det er et problem,« siger Bo Dybkjær.

Radiokommunikationen mellem tog og stationer og kontrolcentret er derimod blevet forbedret, efter at en fejlbehæftet komponent er identificeret og udskiftet i samtlige anlæg i løbet af den seneste uge. Der er to anlæg på hver station og seks i hvert tog. De er siden blev tjekket, og virker nu, ifølge Bo Dybkjær.

Fortolkningen af normer

Jernbanetilsynet er enig med Ørestadsselskabet i, at metroens sikkerhed fungerer, og at der ikke er problemer med pålideligheden i metrosystemets teknik. Det skorter først og fremmest på papirdokumentationen, der skal leve op til de krav, som det tyske standardiseringsorgan Tüv har formuleret for Jernbanetilsynet.

Normgrundlaget for metroens sikkerhed er tre Cenelec-standarder: 50128 og 50129 - det er software- og systemnormer under procedurenormen 50126. De udgør en samlet ramme for risikovurdering og etablering af sikkerhedssystemer for tog. De foreskriver bestemte fremgangsmåder for godkendelse af forskellige systemer, og kravet om dokumentation er omfattende. Men problemet er, at de ikke siger, at man skal bruge den ene mulighed frem for den anden.

»De normer har jo gentagne gange været genstand for debat. Hvis der er tre mennesker, er der tre opfattelser af, hvordan der skal dokumenteres. Og skønt det er vores og Tüvs fortolkning, der gælder, har Tüv ikke dekreteret en bestemt måde at dokumentere. Det har været drøftet, og man har så valgt at fremlægge dokumentationen på en måde, som ikke helt var, som vi i Jernbanetilsynet ønskede det. Når vi - helt ind til benet - har drøftet forudsætningerne for, hvordan man har målt, viser det sig muligvis at være godt nok. Men det tager altså lidt længere tid,« siger Flemming Lund.