Københavns Lufthavn har halveret partikelforureningen

Partikeltæppet, som flyene hver dag hyller Københavns Lufthavn ind i, er ved at lette – i hvert fald for bagagepersonalet, som er de mest udsatte medarbejdere i lufthavnen.

En nylig test af udrykning af startpunkterne har nemlig vist sig at fjerne op mod halvdelen af de ultrafine partikler i forgården, hvor passagerer og bagage kommer på flyene ud for finger A og B ved den travle Terminal 2.

»Vi har taget to sjældent brugte opstartspunkter i brug, så vi har fire ud for forgården,« siger Jesper Jacobsen, som er seniorprojektleder i miljøafdelingen i Københavns Lufthavn.

»Tidligere blev de primært brugt som taxiveje mellem lufthavnens vestlige terminalkompleks og banerne, så her kunne der ikke holde fly i vejen. Men det har vi fået planlagt os ud af nu sammen med Naviair,« siger han.

Lufthavnen har gennem de senere år prøvet forskellige metoder af, der skulle mindske partikelforureningen i gården, men hidtil uden større succes.

I 2011 prøvede lufthavnen første gang at flytte startpunkterne længere væk fra bygningerne, dvs. det punkt, hvor motorerne bliver startet op, når flyene er blevet skubbet ud.

Desværre viste tiltaget sig dengang at gøre det hele meget værre. Lukningen af de inderste startpunkter betød nemlig, at flyene skulle holde længere i kø før de fik lov til at starte motorerne og kom derved til at holde og spærre for hinanden.

Dermed kom flyene også til at holde endnu længere på taxivejen med motorerne tændt, hvilket i sidste ende gjorde partikeltæppet endnu tykkere og derved samlet set ikke battede noget.

»Af safety-hensyn kunne vi ikke skubbe flyene langt nok ud, for vi blev bekymrede over, hvor lidt plads der blev i de travleste perioder til at komme rundt, hvis vi ikke havde de inderste startpunkter i brug,« fortæller Jesper Jacobsen om det tidligere forsøg.

»Selv om flyene kom længere væk, var de derfor stadig nødt til at holde i kø i ’gården’. Godt nok var opstarten flyttet længere ud, men når jetmotorer starter op, er der godt tryk på, så vi kunne ikke måle nogen forskel,« siger han.

Nu har lufthavnen så i en testperiode på et halvt år vovet at rykke opstartspunkterne endnu længere ud for at slippe for partikeludblæsningen, og faktisk viste tiltaget sig overraskende effektivt på flere punkter.

»Før kunne de ankomne fly ikke komme ind, når der stod fly på forpladsen, så der kunne opstå kø med tændte fly, der enten kom eller skulle af sted. Men nu er der plads til hurtigt at få dem ind og få slukket motorerne,« siger Jesper Jacobsen.

Ved at komme hurtigt ind og trille ind på kun en eller maks. to tændte motorer vil der derudover være op mod 11 procent besparelse i brændstoffet efter landingen.

Vigtigst at alt, pointerer Jesper Jacobsen, er dog den reduktion af partikler, der både er synlige for måleapparaterne, men som medarbejderne i forpladsområdet allerede kan mærke i lungerne.

Det er især de ultrafine partikler, der er i søgelyset. Det er de partikler, som er helt nede på 6-40 nm i størrelse, og som er under mistanke for at kunne give kræft, blodpropper og astma, fordi de er så små, at de skulle kunne trænge helt ind i blodbanerne på mennesker.

På forpladsen blev koncentrationen i 2010 målt til op mod 43.000 partikler/cm3, hvilket var to-tre gange så meget som på H.C. Andersens Boulevard – Københavns mest trafikerede vej. På andre steder lå partikelantallet endda på næsten 100.000 pr. cm3.

Står vinden rigtigt, dvs. hvis den kommer fra nord til nordvest, er koncentrationen nu nede på under 20.000/cm3 på forpladsen, og selv når vejret ikke lige er optimalt, er der stadig mange procents forbedringer, specielt ved vestlige vindretninger, fortæller Jesper Jacobsen.

»Ved nogle vindretninger ser vi ingen ændringer, men samlet set er der sket en klar forbedring,« lyder det fra seniorprojektlederen.

»Enkelte steder ser det lidt værre ud, men det kan skyldes usikkerhed i målinger, eller at partiklerne kommer et andet sted fra. Når vi er nede i de niveauer og partikelstørrelser, skal der ikke så meget til at forstyrre billedet,« siger han.

Forsøget sluttede den 30. juni og er nu blevet godkendt som fast procedure.