Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris

Gentagne lovændringer på solcelleområdet gør det nu til en udgift for Københavns Kommune at drive tre solcelleanlæg, som man opførte tilbage i 2013.

Over de næste ti år skal kommunen således bruge 1,2 mio. kroner på at dække driftsunderskuddet fra de tre anlæg. Det skriver Politiken.

Læs også: Regelbøvl blokerer for kommunale solceller

Humlen er, at kommuners solcelleanlæg - modsat regioners og statens - betragtes som et elværk og derfor skal udskilles i et særligt selskab, der så sælger strømmen tilbage til skolen eller svømmehallen.

Hvilket igen betyder, at skolen eller svømmehallen ikke kan få glæde af sin egenproducerede solcellestrøm uden afgifter og moms. I stedet skal kommunen købe strømmen, som den selv producerer tilbage - med afgifter.

Læs også: Kommuner skæres i bloktilskud for solceller

Billigere at slukke

Overborgmester Frank Jensen (S) siger til Politiken, at det faktisk vil det være billigere og enklere blot at slukke for anlæggene, men at det vil være for langt ude, og at man derfor lader anlæggene sidde:

»Det er absurd, at man forhindrer os i at bruge vores egenproducerede grønne strøm fra tre velfungerende anlæg. Dejlig billig strøm, som reducerer vores CO-udslip,« siger han.

Læs også: Regelcirkus får 85 pct. af landets kommuner til at droppe nye solcelleanlæg

De særlige regler for kommuner og solcelleanlæg blev meldt ud i 2013. Men da mange kommuner - som København - allerede havde sat solceller op på kommunale bygninger eller havde indkøbt solcellerne, blev det muligt at søge dispensation; dog med et loft over mængden af dispensationer.

Læs også: Minister rydder op efter solcelleroulette for kommuner

Der indkom rigtig mange ansøgninger og processen, der blev stærkt kritiseret blandt andet her i Ingeniøren, endte med lodtrækning. 438 kommunale solcelleanlæg fik dispensation; dog ikke de omtalte anlæg i København.

Læs også: Kommunernes million-solcelleplaner lammet af lovfnidder

Endnu dårligere i maj

For kommunerne blev solceller en endnu dårligere forretning, da Folketinget i maj med øjeblikkelig virkning ophævede en gammel såkaldt 60/40 støtteordning. Den garanterede en pris på 60 øre per kwh i de første 10 år og 40 øre i de næste 10.

Læs også: Desperate kommuner efter solcelle-roulette: Det giver ingen mening

Fra maj må kommunen altså sælge strøm til elmarkedsprisen, som i december lå omkring 20-25 øre pr. kwh. Samtidig med at den skal købe strøm til Dyvekeskolen, Sundby Idrætspark og Bellahøj Svømmestadion til en langt højere pris, omkring 1,75 kroner per kwh.

Læs også: Energistyrelsen: 76 kommunale solcelleanlæg er ulovlige

Penge til den fortsatte drift af solcelleanlæggene i Københavns Kommune tages fra en pulje, der var afsat til at forsyne eksisterende kommunale bygninger med solceller.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor sælger kommunen ikke de anlæg til et privat firma, der så kan sælge strømmen tilbage til en lavere pris end 1,75?

  • 1
  • 2

Måske fordi kommunen håber på at regeringen kommer til fornuft, og ændrer lovgivningen på området så den kommer til at give bare en smule mening?

  • 4
  • 0

El er blevet meget billig nu på grund af møller og solceller, så der er en vis del komik i at København derfor ikke får så meget for den strøm de producerer.
Det viser at elmarkedet er blevet ødelagt af regler og tilskud/skatter i en uendelighed.
Når handelsprisen er 25 øre og private skal betale 2kr/kWh er der noget galt.

  • 3
  • 2

De solceller der sidder på taget af Dyvekeskolen, dem skal de give til Dyvekeskolen.

på Dyvekeskolen slukker de så for netstrøm når der er strøm nok fra cellerne, og bruger solstrøm. Hvis der er for meget, så varmer de noget vand (der skal naturligvis ikke noget tilbage til nettet)

Hvis der er for lidt, skal det kun være en sektion af skolen der er på solstrøm, eller også skal der bare være lukket, for solstrømmen, og være netdrift når solen ikke skinner.

Den løsning kan da umuligt kræve afgift, skat og moms til staten?

  • 2
  • 1

Hvis der er for lidt, skal det kun være en sektion af skolen der er på solstrøm, eller også skal der bare være lukket, for solstrømmen, og være netdrift når solen ikke skinner.
Den løsning kan da umuligt kræve afgift, skat og moms til staten?

Jeg vil bare sige god fornøjelse med at indrette deres elinstallation, så det er teknisk muligt.
Og velkommen til mange ind- og udkoblinger af de enkelte sektioner, når solen varierer meget I effect indenfor kort tid.

Dertil er jeg ikke så sikker, som du er, at det vil være lovligt.
ikke så meget på grund af afgifter mv., men den kommunale fuldmagt, indeholder mig bekendt ikke elproduktion.
Af samme årsag er de mange kommunalt ejede krftvarmeværker etc. nu udskilt I selvstændige selskaber.
Blandt andet for at sikre mod at skatteydere skal betale eventuelle underskud I disse foreretninger.
Rimeligt betryggende som skatteyder at vide det.

  • 2
  • 2

Det er noget af en gråzone, som hele tiden ændrer sig med marked, muligheder, teknologi og omverdenen ikke mindst.
Mange elværker startede vel kommunalt, men det er håbløst at forestille sig en kommune lave et elværk nu om dage. Der kan derfor være en vis raison i at kommunen ikke skal lege elproducent, men omvendt kan 2020 huse dårligt laves uden at de er elproducenter. Det helt skøre er så, at en kommune åbenbart gerne må investere i en vindmølle.
Kommunen kunne vel leje tagene ud til dem der ville sætte solceller op, det ville næppe give problemer, eller? Må de leje et stykke jord ud til en vindmølle?

Hele problemet bunder vel i at produktet er blevet næsten gratis medens distributionen koster det samme. Når så distributionen skal betales via afgifter på produktet bliver det absurd.
Det er også derfor fjernvarmebetaling er meget kompliceret, med betaling for max effekt (m2), betaling for m3 vand og endelig for varmen der aftages og ofte også et indskud. Elforsyning nærmer sig det samme stade på et højere niveau, fordi staten synes de skal have penge også.
Med den normale elpris og varmepris kunne en kommune formodentlig lave et kombineret elværk og varmeværk og køre ødrift med fordel.

  • 1
  • 1

Tidligere var elforbrug lig med energitab og dermed unødig forurening.

Med den stigende andel sol- og vindenergi er det nu ved at være omvendt- el forurener mindst.

Derfor må afgifterne flyttes til alt der brænder og skaber forurening og klimaændringer.

  • 1
  • 0

Jeg vil bare sige god fornøjelse med at indrette deres elinstallation, så det er teknisk muligt.

Man kunne bare køre ødrift på en passende del af skolen, og lade på batterierne, når der ikke er sol fra den anden del af skolen - såre simpelt i realiteten.

Om det kan betale sig for kommunen er et andet spørgsmål.
Dansk afgiftspolitik gør, at selv tåbelige tiltag bliver rationelle - så måske.

Af samme årsag er de mange kommunalt ejede krftvarmeværker etc. nu udskilt I selvstændige selskaber.
Blandt andet for at sikre mod at skatteydere skal betale eventuelle underskud I disse foreretninger.
Rimeligt betryggende som skatteyder at vide det.

Der er stadig kommuner, der ejer forsyningsselskaber, se bare Frederiksberg.
http://www.frb-forsyning.dk/default.aspx?ID=5

Elforsyningen er ganske rigtigt skilt ud - jeg tvivler dog på, at det er for at beskytte skatteyderne, der under alle omstændigheder betaler hele regningen.

Man kunne til nød sige, at det er for at alle skatteydere betaler ligeligt til subsidierne, og at ingen kommuner slipper for at bidrage til VE.

  • 1
  • 0