Københavns Kommune tjekker 320 bygninger for MgO-plader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns Kommune tjekker 320 bygninger for MgO-plader

Flere hundreder af Københavns Kommunes bygninger skal denne vinter tjekkes af fugtteknikere. Kommunen frygter, at der er brugt såkaldte MgO-plader i bygningernes facade, og pladerne har flere steder vist sig at give problemer med råd i de træspær, de er skruet ind i. Samtidig har salt fra pladerne korroderet beslag og skruer, fordi saltholdigt vand driver af pladerne, når luftfugtigheden bliver høj.

‘Vi gransker 657 ejendomme, og vi har kategoriseret 320 som ejendomme som 'mulige', dvs. ejendomme, hvor der er mulighed for, at der findes MgO-plader i facadekonstruktionen,’ skriver kommunens tekniske afdeling i en e-mail til Ingeniøren.

Tidligere i år offentliggjorde Byggeskadefonden, der forsikrer alment byggeri, at de havde fundet MgO-plader i 69 byggerier opført fra 2010 og frem. Forfatterne bag rapporten vurderede, at det er nødvendigt at udskifte de fleste plader, og at udgiften beløber sig til ca. 800 mio. kr.

Læs også: Regning for fugtramte vindspærreplader kan løbe op i over 1 mia. kr.

Københavns Kommune deler vurderingen af, at MgO-plader, der er brugt i facadekonstruktioner, sandsynligvis skal skiftes. Kommunen forventer først at kunne give en samlet vurdering af omkostningerne i foråret 2016.

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

Det er svært at konstatere, om der er brugt MgO-plader, hvis man kun går byggesagernes papirer igennem, fordi typen 'vindspærreplader' sjældent er specificeret. Derfor skal kommunens teknikere undersøge bygningerne for ‘umiddelbart synlige tegn som fugtskjolde, fedtede vinduer og synlige salte fra vinduer eller udluftningsventiler.’

Læs også: Se kortet: Hovedstaden og Østjylland hårdest ramt af MgO-skandale

Indtil videre har kommunen fundet pladerne i otte byggerier og har tre byggerier yderligere, hvor de med stor sandsynlighed er brugt.

Hvem der skal betale for at udskifte pladerne, er endnu svært at sige. Det vil dels afhænge af, om nogle af parterne i byggesagen har specificeret, at der skulle bruges MgO-plader, dels af, om dommerne i et par igangværende voldgiftssager, der forventes at danne præcedens, vurderer, at det var ‘i overensstemmelse med byggetidens viden,’ at bruge MgO-plader i facadekonstruktioner.

Forfatterne bag Byggeskadefondens rapport, forventede, at pladerne var brugt i lige så stort omfang i privat bolig- og erhvervsbyggeri og i kommunalt byggeri som i den almene sektor. Men da der ikke er én tilsvarende organisation som Byggeskadefonden på den øvrige del af ejendomsmarkedet, har det været svært at efterprøve forfatternes vurdering.

Læs også: MgO-sagen rammer kommune: Helt nyt plejecenter i Høje-Taastrup risikerer renovering for millioner.

Ingeniøren har kontaktet Odense Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune, og svarene der er, at Odense Kommune ikke har fundet bygninger, hvor der er brugt MgO-plader, mens Aalborg Kommune kun havde fundet én bygning - nemlig Vodskovhallen - hvor pladerne var brugt.

I Aarhus Kommune fortæller Katharina Nyborg, der er chef for ejendomme, at man ikke endnu har identificeret ejendomme med MgO-plader, men at man ‘overvejer at lave en screening i stil med den, som Københavns Kommune er gået i gang med.’

Læs også: Ingeniørens MgO-artikler blev øjenåbner for Faxe Kommune

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten