I bestræbelserne på at blive CO2-neutral i 2025 er Københavns Kommune ved at være færdig med første fase af udskiftningen af byens gadebelysning. Her har teknik- og miljøforvaltningen udskiftet 19.000 ud af 45.000 lysarmaturer med nye LED-installationer.
»Der er lige et par hjørner rundt omkring i byen, vi stadig mangler, men det bliver afsluttet her i maj,« fortæller Steffen Rasmussen, der er chef for Center for Trafik og Byliv.
Steffen Rasmussen forklarer, at i takt med, at man i kommunen har et ønske om at blive CO2-neutral i 2025, er det her er et vigtigt skridt, og samtidig også et skridt der kommer til at kunne mærkes i kommunekassen.
»I forhold til 2010 sparer vi samlet set over 55 procent af det samlede energiforbrug til gadebelysning. Det sker blandt andet, fordi armaturerne med den nye teknologi er 70-80 procent mere effektive, end de tidligere armaturer,« siger Steffen Rasmussen og tilføjer, at effekten af fornyelsesprojektet med de 19.000 armaturer estimeres til at spare kommunen for en udgift på 12,8 millioner kroner i årligt elforbrug.
Centerchefen forklarer, at udover energibesparelse har også kvaliteten af lyset vægtet højt – og dermed borgernes tryghedsfølelse:
»Det har været vigtigt, at vores borgere oplever tryghed med den nye belysning. LED-lys er mere bredspektret end de gamle lyskilder med kviksølv, natrium og lysstofrør, hvilket medfører, at vi bedre kan se.«
Lokal lysforurening på dagsordenen
Steffen Rasmussen forklarer, at man ikke har haft global lysforurening med i regnestykket, da man lavede udbuddet, til gengæld har man tænkt meget over den lokale lysforurening:
»Vi har valgt, at nogle steder skal være fuldstændigt ubelyste. Det gælder blandt andet Amager Fælled, Christianshavns Vold, Vigerslev Parken og Utterslev Mose,« forklarer han.
Det skyldes blandt andet hensyn til biotoperne. Man ønsker simpelthen, at der skal være nogle steder i storbyen, hvor planter og dyr ikke bliver påvirket af menneskers behov for konstant lys.
»Selvom det er en storby har vi valgt at lave den her differentiering i tilgangen af gadebelysning. Der skal være nogle steder, hvor man som bruger af byen kan gå ud og nyde stjernehimlen, og hvor planter og dyr kan leve uforstyrret.
Han forklarer videre, at sammenligner man København med andre internationale storbyer, så har København væsentligt færre lyspunkter pr. areal.
»Det giver nogle fordele i forhold til at spare på energien,« siger Steffen Rasmussen og forklarer, at hvis borgere synes, lysniveauet er for svagt, så er de ikke sene til at fortælle kommunen om det.
Genopretningsfilosofi i København
I den første fase af implementeringen af LED-lys i København var finansieringen meget sund, forstået på den måde, at det udstyr der skulle udskiftes, var mellem 30 og 35 år gammelt.
»Der var altså en stor energibesparelse at hente ved de første 19.000 armaturer, men der er en cutting edge. Vi har 11.000 armaturer, der er 12 til 15 år gamle, hvor der er et umiddelbart behov for udskiftning, men der er simpelthen ikke finansiering til det endnu, fordi besparelsen ikke er så stor,« siger Steffen Rasmussen.
Han fortæller videre, at der i virkeligheden er to hensyn at tage højde for. For det første ønsker kommunens forvaltning at bidrage med den reneste teknologi i forhold til CO2-målet, men Steffen Rasmussen påpeger, at det også er nødvendigt, at komme ind i en rutine, hvor man får skiftet udstyr ud, inden det er slidt helt ned.
»Filosofien i Københavns Kommune er, at vi genopretter. Vi skal løbende rundt i hele byen og fikse gader, stræder, parker, rør og meget andet, så byen ikke slides ned. Den filosofi skal gadebelysningen også være en del af, så vi ikke står med armaturer, der er kørt helt ned, ligesom det var tilfældet inden denne investering,« slutter Steffen Rasmussen.
