Københavns Kommune foreslår enorm udvidelse af Lynetteholm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns Kommune foreslår enorm udvidelse af Lynetteholm

Illustration: By & Havn

Hvis det står til Københavns Kommune, skal den meget omdiskuterede kunstige ø Lynetteholm, som kommunen gerne vil anlægge mellem Amager og Nordhavn være markant større, end kommunen aftalte med den forrige regering. Ifølge et forslag, som det kommunalt ejede udviklingsselskab By & Havn har offentliggjort i dag, bør øen blive hele 282 hektar stor.

»Vi er overbeviste om, at det nye forslag er en forbedring af udgangspunktet, særligt med hensyn til klimasikring af København og muligheden for tilføjelse af nye natur- og landskabstræk til byen,« skriver By & Havn på sin hjemmeside.

Halv gange større

Læs også: Ny ø skal klimasikre København og betale ny havnetunnel og metro

I den principaftale, som Københavns Kommune og den forrige regering indgik i oktober 2018, var det planen, at Lynetteholm skulle fylde 182 hektar, rumme ca. 2½-3 mio. etagemeter bolig- og erhvervsbyggeri og på længere sigt kunne huse omkring 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Indtægterne fra grundsalget skulle desuden medfinansiere både østlig ringvej - det såkaldte havnetunnelprojekt - og metrobetjening af området.

Læs også: Byplanchef om Lynetteholmen: Invester hellere i kollektiv trafik til omegnskommuner

Men visionen blev kritiseret fra flere sider: Byplanchefer og politikere i såvel omegnskommuner som i andre dele af landet undrede sig over, at man ville bygge endnu mere i København, når der både i omegnskommunerne og andre steder var rigeligt plads til de forventede stigninger i indbyggertallet.
Blandt arkitekter var der desuden kritik af den udformning, Lynetteholm havde i principaftalen. Der var der ikke meget plads til grønne områder, den ville ligge meget tæt på Trekronerfortet, der er kategoriseret som et fortidsminde, og øen ville desuden blive en prop i havnen, fordi det nordlige udløb ville blive meget smalt, lød det fra kritikerne.

Større afstand og bedre plads til natur

Noget af den kritik er blevet imødegået med det nye forslag fra By & Havn. I det nye forslag er der således større afstand til det fredede Trekroner og Refshaleøen af hensyn til arkitektoniske og marinebiologiske forhold. Det større areal betyder desuden, at Lynetteholm kommer tættere på Nordhavn, som ifølge By & Havn forbedrer muligheden for klimasikring. Det større areal betyder desuden, at der er bedre muligheder for etablering af natur, landskab og strand.

Illustration: By & Havn

Om ændringsforslaget også ændre tidsplanen for visionen - der ifølge den oprindelige plan skulle anlægges frem mod 2070 - står der ikke noget om på By & Havns hjemmeside. Men ifølge grafikteksten herover, er det fortsat planen, at den nye bydel skal stå klar 2070.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hov, hvad med Lynetteløbet, indsejlingen til Københavns Havn syd for Trekronerfortet?
Målt efter antal skibe/både er den mest benyttet. Efter størrelse eller BRT er det selvfølgelig det kommercielle løb nord for Trekroner der "vinder". Adskilelsen mellem store og små skibe virker forresten fremragende.

Det er da fint med nogle visioner! Men kan de ikke lige først få fyldt resten af Nordhavnsinddæmningen op og vise, at det kan bruges til noget fornuftigt?
– Eller hvad med de efterhånden meget centralt placerede grus-, sand og brændstofdepoter på Amager syd for "planen" og Amager Ressouce Center. Kan man ikke flytte dem til en mindre mondæn plads, og frigøre plads til byudvikling dér?

  • 3
  • 0

Når alle de nye beboer hver morgen starter emigreringen til arbejde på modsatte side af byen...

Igen viser København at de er tåber der kun tænker i penge. Alle disse folk skal have et job for at betale den ikke helt lille husleje, disse job er IKKE nede om hjørnet men kræver transport oftes tværs igennem byen. Istedet for at bygge på vest siden af byen så folk fik kortere til arbejde... men nej det er der ikke prestige i og ikke skatte kroner i til Købenshavns kommune.

  • 11
  • 13

Istedet for at bygge på vest siden af byen så folk fik kortere til arbejde... men nej det er der ikke prestige i og ikke skatte kroner i til Købenshavns kommune.

Hvad skal vi med økonomer, når ingeniører ved alt?

Nu bygges der boliger der hvor man ved de kan sælges fordi folk gerne vil bo der. Det kaldes markedskræfterne, og næst efter tyngdekræfterne, er de mest pålidelige.

Hvis man er i tvivl om folk vil bo i byen, kan man kigge på priserne. Og er man i tvivl om folk vil bo ved vandet, kan man kigge på Nordhavnen, Sydhavnen og Islands Brygge.

Nu bor jeg på Østerbro og kunne ikke drømme om at flytte ud på bøhlandet som Farum, Ballerup eller Vallensbæk. Vi er alle forskellige, men jeg er vist ikke alene.

  • 11
  • 5

Hvorfor må København - og måske andre byer - bygge løs i vandkanten når man andre steder får bøder for at sætte en bænk op, trues med fængsel for at kystsikre, og Gud forbyde det etablere en iskiosk eller ligefrem får påbud om at nedrive en hytte der har ligget på en ø i 50år fordi det er tættere end 300 meter fra vandet?
Desuden et det trafikalt en blindtarm og da der jo er masser af plads i den modsatte retning giver det meget lidt mening.

  • 20
  • 8

....men menneskemængden derinde indfår mig til at savne Allerød i løbet af en halv dag.
Dr er pragtfuldt hvad der er sket på Islands brygge, på Reffen, men Bloxen er en misforståelse.

  • 3
  • 6

Så taler projektet om 2 x 35.000 mennesker - det svarer til en middelstor / stor kommune som vi kender dem.
Hvis der blev etableret et antal metrolinier og 3-sporet motorvej i begge retninger,så hænger det vel sammen.
Men check statistikken for de eksisterende kommuner omkring København OG marker på et kort tog/metro/motorveje - bare til sammenligning.

Jeg er ikke hermed negativ, men logistik / infrastruktur - det ser jeg ikke medtænkt i dette omfang.

  • 7
  • 0

Lidt sur røv ...

For alle dem der har spenderet 5-20 millioner på en lejlighed i Nordhavn i første række til Øresund - og nu kommer til at ligge i syvende række. Godt nok stadig ved noget vand, men alligevel.

  • 1
  • 1

Vel, iflg. tidsplanen skal projektet være afsluttet i 2070, så det er nok de færreste, der har købt en bolig i første række, der vil opleve den dato.
Hvad mon den øgede landmasse vil betyde for vandstanden i forbindelse med en vindstuvning.
Da Svend Auken var miljøminister, standsede han den for kystsikringen nødvendige landvinding langs de sønderjyske diger samt Rømødæmningen og nu skal der ske landindvinding til fordel for kystsikringen.

  • 5
  • 1

Jeg håber at en aktiv indsigt pensionskassernes regnskaber og hvilke muligheder de har for at anvende mine og andres opsparede midler vil få økonomiske analfabeter, til at forstå at ifølge dansk lov skal pensionskasserne skaffe deres kunder det højest mulige afkast, så når pensionen får en rimelig størrelse efter 40-50 år i forhold til pensionstagerens ønsker.
Pensionskasserne bugner ikke med penge til tant og politisk fjanteri og uigennetænkte "dumsmarte" økomiske løsninger.
De midler de har ansvaret for, skal investeres forsvarligt.....hvilket ....hvis man følger med
i den økonomiske situation, at de billige lån der idag kan opnås, vil have en uhyggelig negativ indvirkning på de fremtidige pensioners størrelser.
Pensionsselskaber bugner ikke med penge, da de har ret svært ved, at få de indskudte penge forrentet.
At tro, at et politisk fejlskud som Lynetteholm skulle blive en succes af grunde som Jan Heisterberg udtrykker i et tidligere indlæg er lidt naivt.
Citat: "Jeg er ikke hermed negativ, men logistik / infrastruktur - det ser jeg ikke medtænkt i dette omfang.""
Foruden at Lynetteholm også kræver at renseanlægget Lynetten skal flyttes.

  • 5
  • 4

Der er grundlæggende to retninger man kan bygge, horizontalt og vertikalt.
Eftersom alt for mange i København brokker sig over høje fleretagersbygninger, og få gider bo flere etager under niveau, så er der nærmest kun 'urban sprawl' tilbage.

  • 2
  • 0

Vores natur lider og vi bør derfor fremover kun udvide byer i højden eller - som her - horisontalt, når det kan foregå i forbindelse med kystsikring.

  • 2
  • 0
  • en typisk "landkrabbeløsning." Allerede historikeren Palle Lauring konstaterede, at det var flere hundrede år siden der sidst havde siddet en søkyndig i København Bystyre, og at byens planlægning led svært under det.

I det smalle sidste tiloversblevne sejlløb skal krydstugtskibe, småjoller, sejlførende 0-emissionsskibe og millionærfartøjer så slås om pladsen. Det går jo ikke, og så bliver fritidssejllads forbudt og henvist til udsejlingen ved Hvidovre !

Landkrabberne i Bystyret er i fuld gang med at amputere København fra det vand der historisk set er byens eneste berettigelse på netop DET sted.

Skammelig, kortsigtet og imod ethvert borgerhensyn. Nøgen tom jagt på flere skatteborgere i byen uden hensyn til behovet for ordentlige trafikveje. Et oplæg til mere an den fremtidige slum der nu ses i nord- og sydhavnen.

  • 4
  • 3

Grundlæggende handler det om at folketinget laver nationale beslutninger for at give tilladelse til det, det gør man ikke for en bænk syd for Bovbjerg fyr. Jeg vil tror det er i form af et landsplansdirektiv ligesom man har gjort det fx med de kystnære feriecentre der blev givet tilladelse til for et par år siden.

Hvis vi snakker generelt og ikke specifikt om landindvinding er der mange flere muligheder for at bygge i byzone fremfor landszone og særligt i forhold til kystnærhedszonen der er beskyttet i naturbeskyttelseslovgivningen. Selve stranden eller søbreden er beskyttet efter paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven og der er også en særlig beskyttelse i en kystnærhedszone. Det gælder ikke i byerne, hvor havnen fx ikke regnes som 'natur'. Derfor er det relativt enkelt at bygge boliger på tidligere havnearealer, som man har gjord det over hele landet.

Og det er jo netop fordi der ikke rigtig er plads i den anden retning man bygger ud i havnen. Amager Fælled og Kalvebod fælled er fredet, og det er store dele af mellemrummene mellem Københavns fingre også. Der kan man ikke bygge. Så hvis man skulle bygge mere, ville det kræve en fortætning af de eksisterende boligområder

  • 2
  • 0

At bygge en masse boliger langs vandkanten og kalde til klimasikring, får en vis klokke til at ringe hos mig.
Tilmed, når arbejdet med at opfylde de 284 hektar havbund vil bidrage væsentligt ekstra på CO2 kontoen, i forhold til mange alternative løsninger.
Alt i alt går projektet jo i den modsatte retning af hvad alle (politikerne) går rundt og taler om i forbindelse med at reducere CO2 udledningerne.
En simpel dæmningsløsning omkring Købehnavn, samt at udbygge bolig / ehvervskapaciteten i højden ville være en mere troværdig strategi mht at klimasikre.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten