Københavns Kommune: Døgnarbejde fortsætter ved Nørrebroparken trods klager

Endnu en klage er indgivet om larm fra metrobyggeriet i København, skriver Berlingske. Denne gang er det byggepladsen ved Nørrebroparken, som naboerne er trætte af.

Men her kan naboerne ikke se frem til en fredfyldt arbejdsplads efter klokken 18, som det har været tilfældet på de øvrige byggepladser, hvor der er klaget over døgnarbejde.

I starten af august 2013 måtte Metroselskabet, som har hovedansvaret for byggeriet af Metrocityringen, stoppe alt arbejde efter klokken 18 ved Marmorkirken og Øster Søgade på grund af klager fra naboerne. Det skyldes, at Natur- og Miljøklagenævnet har vurderet, at klagerne skal have opsættende virkning.

Samme udsigter har borgerne på Nørrebro dog ikke, siger Jens Elmelund, udviklingsdirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune:

»Når vi efter grundig sagsbehandling indstiller, at klagen for Nørrebroparken ikke får opsættende virkning, skyldes det, at byggepladsen i Nørrebroparken adskiller sig markant fra de øvrige byggepladser, hvor klagerne får opsættende virkning,« siger han til Berlingske.

Kommunen slår også på, at Nørrebroparken er et altafgørende område for tunnelboring, der skal være med til at få Cityringen færdig som forventet i 2018.

Det er endnu uvist, hvornår Miljø- og Naturklagenævnet er færdig med at behandle klagerne over døgnarbejde.

På Frederiksberg er naboerne til byggeriet afskåret fra at klage på grund af kommunens aftale med Metroselskabet.

Emner : Metro
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tilsyneladende kan regler bøjes og brydes for godtbefindende, bare det man laver er til offentlige instanser, der skal kontrollere sig selv, eller de forhold, hvorunder det udføres for en. Uheldig dobbelrolle - måske en kommune i en anden region, skulle være miljø-tilsynsførende i denne situation, for at undgå inhabil sagsbehandling og politisk press ovenfra ?

  • 0
  • 0

Ærlig talt. Er det ikke lidt egocentrisk, at lave alt den ballade over et midlertidigt byggeri. Hvis det betyder, at metroen bliver forsinket og væsentlig dyrere, ville det så ikke være i orden med en midlertidig gene ?

  • 0
  • 0

Måske skulle man se på hvor mange mennesker man påvirker ved det her, og hvor meget. evt. kunne man jo bare tilbyde genhusning til de berørte personer, for jeg vil på ingen måder kalde noget der vare 5 år for midlertidigt! Disse mennesker risikere at få ødelagt deres søvn, og dermed deres helbred, og det for at kommunen kan spare lidt, jeg mener ikke det er egocentrisk, og slet ikke når vi snakker så mange berørte.

  • 0
  • 0

Det undrer mig gang på gang at det kommer bag på folk at det offentlige gør hvad der passer dem. Det er jo fordi det offentlige styres af demokratisk valgte politikere, og det de gør er i offentlighedens interesse.

For eksempel, når man freder en bygning, så betyder det, at private ikke må ændre bygningen uden tilladelse fra det offentlige. Altså, man må ikke ændre bygningen, lige med mindre det offentlige finder det i interesse for borgerne at ændringen finder sted. Reelt gælder loven altså kun for de private, det offentlige kan gøre hvad de vil.

Hvis en bygning er fredet, ja, så betyder det ikke noget som helst for det offentlige. For vores jura er altså sådan, at hvis folketinget beslutter en motorvej igennem en fredet bygning, så er fredningen intet som helst værd. Det samme gælder for naturområder: Det offentlige kan beslutte at bygge motorveje i fredede områder og naturområder med høj værdi. En anlægslov besluttet i Folketinget er langt stærkere end alle andre love (lige med undtagelse af nogle EU-love, men EU er jo også en offentlig myndighed).

Derfor; Metroselskabet ejes af Staten, Københavns kommune og Frederiksberg kommune. De vil, hvis argumenterne er stærke nok for det, gøre lige hvad det passer dem. Sådan fungerer Danmark, det er ikke altid lige kønt at se på hvordan magten udøves, men en overraskelse, det er det altså ikke.

  • 0
  • 0

Det er jo fordi det offentlige styres af demokratisk valgte politikere, og det de gør er i offentlighedens interesse.

Så længe disse politikere ikke er valgt ved direkte demokrati, er et sådan postulat noget nonsens. Generelt gør politikere ikke noget i offentlighedens interesse - politikere gør kun noget i egen interesse.

For vores jura er altså sådan, at hvis folketinget beslutter en motorvej igennem en fredet bygning, så er fredningen intet som helst værd.

Loven om ekspropriation er oprindeligt en lov om undtagelse - vore "folkevalgte" politikere opfatter det efterhånden som en ret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten