Københavns Energi vil bygge flisfyret kraftværk til flere milliarder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns Energi vil bygge flisfyret kraftværk til flere milliarder

Mens de store energiselskaber lukker kraftværksblokke ned eller putter dem i mølposen, så går Københavns Energi og pusler med planer om at bygge et stort, nyt flisfyret kraft-varme-værk ved Lynetten på Amager, hvor Amagerforbrænding ligger i dag.

»Vi forventer, at københavnerne kommer til at mangle fjernvarme, når Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket skal lukke inden for nogle år på grund af alder,« siger forsyningschef Astrid Birnbaum fra Københavns Energi, som står for at levere varme og vand til københavnerne.

Tidligere var Københavns Energi medejer af flere kraftværker og solgte strøm til københavnerne, men el-aktiviteterne blev solgt ud af selskabet til Dong Energy i 2005.

Det nye værk - som der dog ikke er taget endelig beslutning om endnu - er en del af Købehavns Kommunes ambitiøse klimaplan, der skal sørge for, at kommunen og dermed også varmeforsyningen bliver CO2-neutral i 2025, og at varmeforbruget reduceres med 25 pct. i forhold til 2010.

Andre tiltag inden 2025 er etablering af 50 MW geotermisk varme samt konvertering af de to store kraftværker i området - Amagerværket og Avedøreværket - til 100 pct. biomasse.

Affaldsforbrændingen, som leverer 25 procent af varmen til hovedstaden, skal også gøres så CO2-neutral som muligt gennem frasortering af hård plast, elektronik og metal i borgernes og virksomhedernes affald. Også en ny ressourcestrategi og øget brug af solvarme og varmepumper er del af klimaplanen.

Nyt værk på gammel grund

Det nye kraft-varme-værk tænkes placeret på en grund på Amager, som bliver ledig efter Amagerforbrænding, der skal bygge et nyt forbrændingsanlæg lidt længere inde på øen.

Københavns Energi arbejder med to typer af højeffektive biomassefyrede kraft-varme-værker. Man kigger konkret på et 150 MW indfyret ristefyret anlæg og et 450 MW CFB-forgasningsanlæg (cirkulerende fluid bed). De to typer værker vil producere henholdsvis ca. 120 MW og 335 MW varme.

På baggrund af kapacitetsbehovet og samlet økonomi skal den endelige størrelse og udformning af værket lægges fast hen over de næste år før en anlægsbeslutning i 2014.

Værket planlægges størrelsesmæssigt, så det kan erstatte de omkring 10 procent af varmeleverancen til det storkøbenhavnske fjernvarmesystem, som Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket står for i dag.

Prisen for værket forventes at kunne variere fra to til fire mia. kroner.

Bygges til billigere træflis

Brændslet skal efter planen være importeret træflis, fordi træflis er billigere end træpiller, som man ellers bruger ved ombygning af eksisterende værker fra kul til biomasse.

»Men når man skal bygge et helt nyt kraftværk, kan man indrette værket til at fyre med den billigere træflis,« forklarer Astrid Birnbaum.

I øjeblikket leverer Københavns Energi jo primært varme og vand til borgerne - hvorfor vil I nu til at være varme- og elproducenter?

»Vi bygger først og fremmest det her værk for at sikre fjernvarmeforsyningen til københavnerne, når de to værker forsvinder. Og så fordi vi selv vil kunne bestemme, hvad brændslet skal være. Vi har dog endnu ikke afgjort, om vi selv vil stå for byggeriet og drive værket - eller om vi vil udbyde opgaven til andre,« påpeger hun.

Hun understreger, at en ledig og brugbar kraftværksgrund er svær at opdrive og derfor bør udnyttes. For eksempel kan man ikke bygge nye blokke på hverken Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværkets grunde, fordi de i dag ligger for tæt på boliger.

Men må I godt stå som ejere og drive et kraftværk? I solgte jo eldelen fra til Dong Energy i sin tid?

»Ja, det må vi godt, men vi skal selvfølgelig sørge for, at aktiviteterne ikke bliver blandet sammen. Eventuelt skal vi udskille kraftværksdelen i et særligt selskab, men alt det skal vi have afklaret over det næste år, inden den endelige beslutning kan tages,« siger Astrid Birnbaum.

Både Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket var oprindelig store, kulfyrede kraft-varme-værker, som i 1995 og 1994 blev bygget om til naturgas - og til primært at forsyne det storkøbenhavnske fjernvarmenet.

Københavns Kommunes klimaplan offentliggøres tirsdag den 22. maj.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Affaldsforbrændingen, som leverer 25 procent af varmen til hovedstaden, skal også gøres så CO2-neutral som muligt gennem frasortering af hård plast, elektronik og metal i borgernes og virksomhedernes affald. Også en ny ressourcestrategi og øget brug af solvarme og varmepumper er del af klimaplanen."

Hvornår er der nogen der nogen som offentliggøre at afbrænding af biomasse og olie er det samme, bortset fra alderen på mediet?

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bruge lidt penge på et et solfanger anlæg? alle andre fjernvarmeværker sætter den slags om. Kan lave varmt vand til under 40 øre kWh.

  • 0
  • 0

Denne artikel rejser rigtig mange spørgsmål.
Har Københavns Kommune en rapport om fremtidens fjernvarmeforsyning ?
Hvad er det, som er så genialt ved biomasse som brændsel ?
Hvor kommer al den træflis egentlig fra?
Kommer det fra regnskovene eller fra Polen ?
Hvad kræver det at opretholde forsyningssikkerheden i værkets levetid ?Hvorfor er træflis for tiden billigere end træpiller ?
Er det for at komme uden om "medicinalindustrien" ?

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bruge lidt penge på et et solfanger anlæg? alle andre fjernvarmeværker sætter den slags om. Kan lave varmt vand til under 40 øre kWh.

Et af argumenterne for at bygge på den nuværende placering af affaldsforbrændingen er jo netop at der findes meget få egnede arealer i nærheden af København.
Og sådan lige lidt hovedregning giver for mig at der skal ulægges et areal på ca. 225 Ha (2.250.000 m2)for at få samme effekt fra et solfangeranlæg.
Det bliver jo nok ikke så nemt at få plads til ?

  • 0
  • 0

Jeg er meget enig. Der er flere ting, der bogstaveligt talt kører helt i skoven her.

Prisen: Omkring 10.000kr/kW indfyret lyder af rigtigt meget. Med elvirkningsgrader, der tilsyneladende ligger omkring 25% bliver tallet nærmest eksorbitant.

Resultatet: Et varmeført kraftvarmeværk med lav elvirkningsgrad, elendig reguleringsevne og ukendte miljøkonsekvenser. Med lidt ond vilje ligner det nærmest et ualmindeligt dyrt og kompliceret kedelanlæg.

I modsætning hertil vil det fremtidige behov ift. termisk kraftproduktion først og fremmest være reguleringsevne. Og jeg vil vædde hvad som helst på at et simpelt & højeffektivt, naturgasfyret CCGT-værk ikke alene vil være langt billigere, det vil også rent miljømæssigt være langt at foretrække i rigtigt mange år fremover. Man kunne jo så passende bruge lidt af besparelsen på nogle kraftige varmepumper, så man kan aftage møllestrømmen når det blæser.

Men den slags kræver selvfølgelig at nogen ser ud over bygrænsen, og prøver at regne på de "globale" konsekvenser af de forskellige løsningsmuligheder. Og den slags er jo ikke alene svært - det vil typisk begrænse mulighederne for isoleret egen-hellighed...

  • 0
  • 0

@henrik og @Johannes,

Det er jo lige netop det, som er problemet - CO2 oplagret igennem millioner af år og frigivet til atmosfæren indenfor 100-200 år, det kan klimaet ikke bære.

Jeg er godt klar over hvad problemet er, det ændre bare ikke på det faktum at om man brænder træ eller kul af, så udledes CO2 - Og argumentet for "CO2 Neutralt" er i mine øjne kun et spørgsmål om hvor længe CO2'en er oplageret. Hvis man skal lave neutral varme i københavn, skulle man købe nogle store vindmøller og lade dem opvarme tanke med vand. Og når der var varme nok, eller sommerperiode kunne vindstrømmen kunne bruges til andre ting.

Men CO2 neutral flis/træpiller, det er altså noget vrøvl.

  • 0
  • 0

ja, det er en god beskrivelse af det hjørne de grønt-elskende medier og politikere og virksomheder har malet sig op i.
Jeg er faktisk meget for en grøn omstilling, men her må vi starte med lidt hovedregning først. Det giver ingen mening at udstede kreditter for afbrænding af en ton biomasse, der afgiver ca. 1,8 ton CO2, når den samme el- og varmeeffekt i forvejen produceres med langt mindre CO2-udslip - især når der erstattes naturgas og ikke kul.
Oven i bedrageriet (som desværre ikke kun er hovedstadens, men hele EU's) kan værkerne så sælge kreditterne videre til f.eks. kulfyrede kraftværker andre steder der er i nød hvad angår forurenings-tilladelser.
Concito-rapporten fra november sidste år konkluderede derfor, at der i 2050 gennem disse omstillinger og dette kvotehandelssystem godt og vel kan udledes DOBBELT så megen CO2 som der sker nu.
Vanviddet har metode, ellers kunne 'vi' har rettet op på det for lang tid siden. Heldigvis er kvoteprisen helt i bund (således at energivirksomhederne andre steder ikke engang føler sig motiveret til at omstille fra kul til naturgasfyring) således at selv EUs ministre har besluttet (på mødet i Horsens forleden) at fremskynde kvotesystemets revision. Prøv at finde den politiker, der nu tør kræve at de aldeles skadelige kreditter for omstillingen fra de sorte kul til de grønne træpiller eller træflisen allerførst skal tages ud af handelen! Den danske arkitekt af kvotesystemet, Jørgen Henningsen, har anbefalet det samme på IDA-møde i november. Men han hører jo heller ikke til de systemansvarlige, der nu blæser til rovdriften på ressourcerne f.eks. i Canada (hvor Greenpeace har protesteret med en diger rapport i sidste november)...

  • 0
  • 0

hvor mange m2 tag er der ikke i København? hvor mange for lavet nyt tag hvor der så kommer 100% dækning med solfanger?..jeg har ikke set nogle endnu...

  • 0
  • 0

Lidt svar i forbifarten...

Hvad er det, som er så genialt ved biomasse som brændsel ?

Det fjerne blandt andet en stor del af affaldsproblemet. Alternativt kunne man jo gøre som i New York (http://www.nycgovparks.org/park-features/f...).

Hvor kommer al den træflis egentlig fra?

Som regel affald fra træproduktion. Og det er så vidt jeg ved pt godt checket for "sustainability".

Kommer det fra regnskovene eller fra Polen ?

Så vidt jeg ved er det en blandet land-handel. At det indimellem kommer fra troperne, betyder ikke nødvendigvis at det ikke er bæredygtigt og til miljø-skade. Ofte vil det ellers blive brændt af på stedet, til ingen verdens nytte+ den CO2 det indeholder. Så er det alligevel smartere at få lidt energi ud af det her i DK.

Hvad kræver det at opretholde forsyningssikkerheden i værkets levetid ?

Jeg ved det ikke. Nok mest fordi jeg ikke forstår dit spørgsmål. Men ved at sprede brændsels-mulighederne ud, sikrer man jo naturligvis forsyningsstabiliteten, det siger jo sig selv.

Hvorfor er træflis for tiden billigere end træpiller ?

Mit bedste gæt er, at det alt andet lige er billgere (og mere miljø-venligt) at forbrænde flisen direkte, istedet for at bruge energi på at presse dem til piller først.

Det var mine '2 cents'...og husk: Det er ikke forbudt at finde informationer på internettet selv...:-) hej hej

  • 0
  • 0

Pillefyr og flisfyrede varme og kraftværker æder mere og mere træmasse .
Mon man har beregnet hvornår forbruget overstiger produktions maximum .
Alene en øget efterspørgsel vil resuletre i prisstigninger og minimere, eller ødelægge fordelene ved at fyre med træmasse.

  • 0
  • 0

Hvordan skal alt det flis slæbes til offeralteret. Jeg tænker en masse diesel olie til lave flis, og endnu en pæn sjat til at flytte det rundt. Gad vide om det er med i beregningerne om co2 aftrykket.

  • 0
  • 0

Hvordan skal alt det flis slæbes til offeralteret. Jeg tænker en masse diesel olie til lave flis, og endnu en pæn sjat til at flytte det rundt. Gad vide om det er med i beregningerne om co2 aftrykket.

Ifølge Naturstyrelsen udgør brændstofforbruget mindre end 0,6% af energien i den transporterede flis

kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskytte...

  • 0
  • 0

[quote]Hvordan skal alt det flis slæbes til offeralteret. Jeg tænker en masse diesel olie til lave flis, og endnu en pæn sjat til at flytte det rundt. Gad vide om det er med i beregningerne om co2 aftrykket.

Ifølge Naturstyrelsen udgør brændstofforbruget mindre end 0,6% af energien i den transporterede flis

kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskytte...]

Den danske flis bliver muligvis flyttet med 0.6 % af brændværdien,men der tales om både flisning og transport ,måske endda fjernt fra Danmark og så er tallet større.
Derfor er henvisningen til udokumeterede Naturstyrelse-påstande støj.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Hvordan skal alt det flis slæbes til offeralteret. Jeg tænker en masse diesel olie til lave flis, og endnu en pæn sjat til at flytte det rundt. Gad vide om det er med i beregningerne om co2 aftrykket.

Ifølge Naturstyrelsen udgør brændstofforbruget mindre end 0,6% af energien i den transporterede flis

kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskytte...

Ja, naturligvis bliver tallet større. Men det er trods alt kun 4-6 %
http://www.verdo.dk/privat/nyheder/pressem...

  • 0
  • 0

Jeg er godt klar over hvad problemet er, det ændre bare ikke på det faktum at om man brænder træ eller kul af, så udledes CO2 - Og argumentet for "CO2 Neutralt" er i mine øjne kun et spørgsmål om hvor længe CO2'en er oplageret.

Der ville intet være i vejen for at bruge fossile brændsler, hvis vi vel at mærke gjorde det i takt med produktionen.
Millioner af års opsamlet Co2 "futtet af" over et tilsvarende tidsrum ville næppe skabe problemer. Vi kunne sikkert fint have en petroleums lampe kørerne hver især.

At 1 kwt energi produceret fra biomasse tilsyneladende giver mere Co2 end den samme kwt fra olie, skyldes jo bl.a. at olien ved millioner af års oplagring er opkoncentreret, og derved allerede har afgivet en del Co2.

Co2 neutral = bæredygtig, handler ikke om andet end at afbrænding ikke må overstige tilvækst. Begge dele pr. tidsenhed om man vil.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Hvordan skal alt det flis slæbes til offeralteret. Jeg tænker en masse diesel olie til lave flis, og endnu en pæn sjat til at flytte det rundt. Gad vide om det er med i beregningerne om co2 aftrykket.

Ifølge Naturstyrelsen udgør brændstofforbruget mindre end 0,6% af energien i den transporterede flis

kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskytte...]

Den danske flis bliver muligvis flyttet med 0.6 % af brændværdien,men der tales om både flisning og transport ,måske endda fjernt fra Danmark og så er tallet større.
Derfor er henvisningen til udokumeterede Naturstyrelse-påstande støj. [/quote][/quote]
Spørgsmålet gik på, hvordan flisen skulle slæbes til "offeralteret" og hvad transporten betyder for co2 aftrykket. Jeg antog så at ing's læsere godt kunne regne ud at Naturstyrelsens tal gælder for flis fra Naturstyrelsens skove og ikke skove i 3. verdens lande. Men man kan blive så skuffet :-(

  • 0
  • 0

[quote][quote]

Ja, naturligvis bliver tallet større. Men det er trods alt kun 4-6 %
http://www.verdo.dk/privat/nyheder/pressem...

Er flisningen økologisk eller diesel?[/quote]

Eller bruges der biodiesel
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavi... [/quote]

Uanset brændstoffet så udgør selve flisningen kun 1-2% af flisens brændværdi.

Desuden kan man diskutere om brændstoffet/ CO2 belastningen til flisningen tilhører flisen eller oprydningen efter gavntræs udvidingen?

  • 0
  • 0

Jeg håber at asken og støvet føres tilbage til Ghana og håndspredes i månelys af jomfruer mellem de nye gummitræer;ellers er det udpining af ulande ligesom vi plejer.

  • 0
  • 0

Co2 neutral = bæredygtig, handler ikke om andet end at afbrænding ikke må overstige tilvækst. Begge dele pr. tidsenhed om man vil.

Lars, dette er vel det hidtil bedste argument for en massiv anvendelse af atomkraft?

For hvor mange mennesker kan vi være på kloden hvis din betingelse skulle opfyldes uden a-kraft, 500 millioner, 2 milliarder eller hvad?
En befolkningstæthed nogenlunde som på din øde ø :-)

Og med atomkraft kan det måske lade sig gøre at menneskeheden fortsætter sit vilde ræs mod 10 mia. og måske videre til 25 mia. uden at kvæles i energimangel?

Ikke at dette er ønskeligt, men jeg tror at vores omverden kommer til at erkende dette, uanset om Københavnerne vælger at fyre med brænde eller ej!

Men mon ikke vi snart bliver så klemt økonomisk at vi starter på at projektere løsninger der er gode nok til os i stedet for løsninger der menes at være de bedste for verden? Spørgsmålet er vel om dette overhovedet burde være et dilemma for ingeniører?

  • 0
  • 0

Jeg håber at asken og støvet føres tilbage til Ghana og håndspredes i månelys af jomfruer mellem de nye gummitræer;ellers er det udpining af ulande ligesom vi plejer.

???
Har du nogen kendskab til de faktiske forhold, som gummiplantagerne i Ghana drives på.
Hvis træet ikke var blevet fliset, så var det blevet afbrændt på stedet.
Gummitræer kan kun give gummi en 30 år, derefter bliver de fældet under alle omstændigheder.
Alternativet til at sende flisen til Danmark ville altså være at brænde træet på stedet (som man gjorde før) uden nogen større nyttevirkning.

  • 0
  • 0

Indeholder alle de nødvendige plantevitaminer medmindre man har fjernet bark og blade. Gør det et par gange og vupti nul gummitræer (eller andre træer).
Det samme gælder iøvrigt også for dansk flis.

  • 0
  • 0

[quote]Indeholder alle de nødvendige plantevitaminer medmindre man har fjernet bark og blade. Gør det et par gange og vupti nul gummitræer (eller andre træer).
Det samme gælder iøvrigt også for dansk flis.

Hvilket så viser, at du ikke helt har styr på de faktiske forhold.
http://www.afriren.com/en/sustainability[/...]

Det er jeg rigtig ked af men jeg kan ikke i skriftet se hvordan afrikas jord kompenseres for tab af mikronæringsstoffer,fjernet med blade og bark.Hvor står det med forlov?

  • 0
  • 0

[quote][quote]Indeholder alle de nødvendige plantevitaminer medmindre man har fjernet bark og blade. Gør det et par gange og vupti nul gummitræer (eller andre træer).
Det samme gælder iøvrigt også for dansk flis.

Hvilket så viser, at du ikke helt har styr på de faktiske forhold.
http://www.afriren.com/en/sustainability[/...]

Det er jeg rigtig ked af men jeg kan ikke i skriftet se hvordan afrikas jord kompenseres for tab af mikronæringsstoffer,fjernet med blade og bark.Hvor står det med forlov?[/quote]

Blade, bark, topender m.m. dur ikke til flis - kun stammerne !

  • 0
  • 0

[quote]

Blade, bark, topender m.m. dur ikke til flis - kun stammerne !

Hvordan sorteres det fra i Ghana?
Det flis der ligger i skoven her er med bark.
[/quote]

Hvis der er tale om flisfyring eller barkfyring hvor brændslet indfyres på en rist bruger man vel det hele?
Hvis der er tale om at producere træpiller til at formale til støvfyring i brændere så er man formentlig nødt til at anvende rent træ og sortere det andet fra?

Det første forbindes vel traditionelt med affaldsforbrænding hvor træindustrier udnytter restprodukter til energi, det andet med kraftværker hvor træet anvendes i stedet for kul.

  • 0
  • 0

Brug de flere milliarden kroner til et Geotermisk Anlæg.

Nogle kilometer under vores fødder findes en naturlig uudtømmelige energikilde!

Hvorfor satser Danmark ikke på at være de førende eksperter i geotermiske anlæg? Det vil kunne give mange nye arbejdspladser.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Et geotermisk anlæg koster 1 mia. kr. Den første boring er etableret på Amagerværkets areal. Anlægget kan levere lige så meget varme som Amagerforbrændingen kan. Amagerforbrændingen koster 4 mia. kr. som nyt anlæg.

Det grønne køkkenaffald kan komposteres og laves biogas af. Det er dobbelt så energieffektivt som at brænde det af. Et anlæg til til hele København koster 160 mio. kr. Biogassen kan bruges til spidslastværkerne og som erstatning af Svanemølleværket og HC Ørstedsværket.

Biogassen kan også bruges til den tunge transport som det sker i bybusserne i Malmø.

Hustagene skulle gerne reserveres til solceller og liggende vindmøller, så vi kan få produceret noget elektricitet.

Det vi så mangler er lagring af energi, hvor især de mange gamle havnebassiner på Nordhavn og ved benzinøen er særligt velegnet, hvis ellers der er nogen, der gider investere i en fremtidssikret energiforsyning.

Angående træflis mv. kan jeg nævne, at træerne er fældet i Letland, og at der nok er plantet nye, men tager 30 til 90 år før de kan fældes igen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten