Mens de store energiselskaber lukker kraftværksblokke ned eller putter dem i mølposen, så går Københavns Energi og pusler med planer om at bygge et stort, nyt flisfyret kraft-varme-værk ved Lynetten på Amager, hvor Amagerforbrænding ligger i dag.
»Vi forventer, at københavnerne kommer til at mangle fjernvarme, når Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket skal lukke inden for nogle år på grund af alder,« siger forsyningschef Astrid Birnbaum fra Københavns Energi, som står for at levere varme og vand til københavnerne.
Tidligere var Københavns Energi medejer af flere kraftværker og solgte strøm til københavnerne, men el-aktiviteterne blev solgt ud af selskabet til Dong Energy i 2005.
Det nye værk - som der dog ikke er taget endelig beslutning om endnu - er en del af Købehavns Kommunes ambitiøse klimaplan, der skal sørge for, at kommunen og dermed også varmeforsyningen bliver CO2-neutral i 2025, og at varmeforbruget reduceres med 25 pct. i forhold til 2010.
Andre tiltag inden 2025 er etablering af 50 MW geotermisk varme samt konvertering af de to store kraftværker i området - Amagerværket og Avedøreværket - til 100 pct. biomasse.
Affaldsforbrændingen, som leverer 25 procent af varmen til hovedstaden, skal også gøres så CO2-neutral som muligt gennem frasortering af hård plast, elektronik og metal i borgernes og virksomhedernes affald. Også en ny ressourcestrategi og øget brug af solvarme og varmepumper er del af klimaplanen.
Det nye kraft-varme-værk tænkes placeret på en grund på Amager, som bliver ledig efter Amagerforbrænding, der skal bygge et nyt forbrændingsanlæg lidt længere inde på øen.
Københavns Energi arbejder med to typer af højeffektive biomassefyrede kraft-varme-værker. Man kigger konkret på et 150 MW indfyret ristefyret anlæg og et 450 MW CFB-forgasningsanlæg (cirkulerende fluid bed). De to typer værker vil producere henholdsvis ca. 120 MW og 335 MW varme.
På baggrund af kapacitetsbehovet og samlet økonomi skal den endelige størrelse og udformning af værket lægges fast hen over de næste år før en anlægsbeslutning i 2014.
Værket planlægges størrelsesmæssigt, så det kan erstatte de omkring 10 procent af varmeleverancen til det storkøbenhavnske fjernvarmesystem, som Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket står for i dag.
Prisen for værket forventes at kunne variere fra to til fire mia. kroner.
Brændslet skal efter planen være importeret træflis, fordi træflis er billigere end træpiller, som man ellers bruger ved ombygning af eksisterende værker fra kul til biomasse.
»Men når man skal bygge et helt nyt kraftværk, kan man indrette værket til at fyre med den billigere træflis,« forklarer Astrid Birnbaum.
I øjeblikket leverer Københavns Energi jo primært varme og vand til borgerne - hvorfor vil I nu til at være varme- og elproducenter?
»Vi bygger først og fremmest det her værk for at sikre fjernvarmeforsyningen til københavnerne, når de to værker forsvinder. Og så fordi vi selv vil kunne bestemme, hvad brændslet skal være. Vi har dog endnu ikke afgjort, om vi selv vil stå for byggeriet og drive værket - eller om vi vil udbyde opgaven til andre,« påpeger hun.
Hun understreger, at en ledig og brugbar kraftværksgrund er svær at opdrive og derfor bør udnyttes. For eksempel kan man ikke bygge nye blokke på hverken Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværkets grunde, fordi de i dag ligger for tæt på boliger.
Men må I godt stå som ejere og drive et kraftværk? I solgte jo eldelen fra til Dong Energy i sin tid?
»Ja, det må vi godt, men vi skal selvfølgelig sørge for, at aktiviteterne ikke bliver blandet sammen. Eventuelt skal vi udskille kraftværksdelen i et særligt selskab, men alt det skal vi have afklaret over det næste år, inden den endelige beslutning kan tages,« siger Astrid Birnbaum.
Både Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket var oprindelig store, kulfyrede kraft-varme-værker, som i 1995 og 1994 blev bygget om til naturgas - og til primært at forsyne det storkøbenhavnske fjernvarmenet.
Københavns Kommunes klimaplan offentliggøres tirsdag den 22. maj.
