Københavns bioaffald skal køres helt til Sønderjylland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns bioaffald skal køres helt til Sønderjylland

Illustration: Biofors

Præcisering: Efter publicering har Københavns Kommune meldt ud, at bioaffaldet primært skal behandles på Sjælland hos Hashøj Biogas. Når deres kapacitet er opbrugt, skal affaldet sendes til Sønderjylland.

Når københavnerne begynder at sortere deres madaffald, kommer det sønderjyderne til gavn.

Bioaffaldet fra 300.000 husstande i København skal nemlig køres til Sønderjylland og Vestsjælland, mens hovedstaden prøver at finde en lokal løsning.

Et forslag om at etablere et biogasanlæg i København var ellers på vej til at blive godkendt i Teknik- og Miljøudvalget 19. juni. Men planerne er nu gået i hårdknude, efter at to af parterne har trukket sig.

Læs også: Ny plan for affaldssortering kan redde Amager Bakke

Københavns Kommune havde i et forprojekt allieret sig med de kommunale affaldsselskaber Amager Ressourcecenter og Vestforbrænding samt spildevandsselskabet Biofos, hvor de to sidstnævnte nu er sprunget fra.

»Vi har valgt at sætte projektet på pause, da det er uklart for os, hvor mange der ønsker at være med. Vi har valgt at følge trop med Vestforbrænding, da vi kunne se, at de også valgte at sætte projektet i bero,« siger John Buur Christiansen, der er administrerende direktør i spildevandsselskabet Biofos.

Han uddyber, at de vil vente og se, hvor mange der vil være med i projektet, fordi det er afgørende for økonomien.

København kan ikke drive anlæg alene

Københavns kommune har sammen med de tre parter fået udarbejdet en business case med tre scenarier for et ‘bynært biogasanlæg’. Her skulle Biofos stå for at bioforgasse affaldet ved at frigøre en rådnetank på Renseanlæg Avedøre.

For at biogasproduktionen kan blive rentabel, skal anlægget behandle 50.000 ton bioaffald årligt. Her kan København sammen med ARC’s fem ejerkommuner kun levere 30.000 ton pr. år fra 2020. Derfor må man have flere kommuner med på vognen. Til sammenligning forventes det, at Vestforbrænding kan øge deres indsamling til 45.000 ton pr. år.

Læs også: Danskerne genanvender langsomt mere og mere affald

Derfor var det springende punkt, da Vestforbrænding i maj meldte ud, at det ikke vil fortsætte samarbejdet. I et skriftligt svar bekræfter selskabet sagens forløb:

»Vi kan bekræfte, at Vestforbrænding indtil videre har indstillet samarbejdet om etablering af et biogasanlæg i København. Det skal i den forbindelse understreges, at vi fortsat har kraftigt fokus på håndtering og energinyttiggørelse af madaffald – både nu og i fremtiden – og at de indledende undersøgelser i det fælles projekt, der henvises til, ikke er den eneste løsning, der foreligger.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Vestforbrænding om årsagen til beslutningen. Det er derfor svært at finde ud af, hvad der egentlig er sket, siden de to samarbejdsparter nu ikke længere vil være med.

Politisk flertal for et anlæg i København

Københavns Kommune har længe haft et ønske om at kunne behandle organisk affald. I september sidste år vedtog et flertal i Københavns Borgerrepræsentation at etablere et bynært biogasanlæg, efter at kommunen droppede planerne om at anvende Dong Energys Renescience-teknologi tilbage i juni 2016.

»Der er et meget bredt politisk ønske om at få et biogasanlæg tættere på København, så bioaffaldet ikke skal transporteres længere end højst nødvendigt. Derfor fortsætter vi selvfølgelig den gode dialog med de fælleskommunale selskaber og andre kommuner herom,« udtaler teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø) i et skriftligt svar.

Læs også: København dropper Dongs beskidte affaldssuppe

Ifølge kommunens egne tal regner den med at kunne levere 20.000 ton organisk husholdningsaffald årligt fra 2020, mens ARC’s andre kommuner kan levere 10.000 ton pr. år. Hvordan de kommer tættere på målet om 50.000 ton uden Vestforbrænding eller andre kommuner om bord, er dog endnu uklart.

»Hverken Amager Ressourcecenter eller Vestforbrænding ejer et biogasanlæg. Der er derfor mange potentielle samarbejdsparter, hvis man skal ud og etablere et nyt anlæg. Derfor mener vi ikke, at det burde være et problem at få et samarbejde om et anlæg med en volumen på 50.000 ton,« siger Merete Kristoffersen, der er enhedschef i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Ifølge hende vil de fortsat arbejde videre med at finde mulige samarbejdspartnere, der forhåbentlig kan findes i takt med, at affaldsplanerne udløber i 2018.

Borgerne begynder at sortere i efteråret

Københavns Kommune valgte at fremskynde processen for indsamling af bioaffaldet fra 2018 til sensommeren 2017. I de kommende måneder vil 280.000 lejligheder og 20.000 villaejere få leveret beholdere og poser, så de kan begynde at sortere deres madrester fra resten af affaldet.

Der findes ikke et biogasanlæg tæt ved København, der kan behandle bioaffaldet. Derfor har kommunen indgået en kontrakt med Vestforbrænding, hvor københavnernes bioaffald vil blive leveret som pulp til biogasanlæggene Hashøj Biogas på Vestsjælland og Linko Gas i Sønderjylland. Kontrakten løber til slutningen af 2018, med mulighed for forlængelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uden at kende det bagvedliggende forløb i denne sag, så tyder omtalen her på, at sagen er på rette vej. Det er nemlig afgørende for den miljømæssige fornuft, at bioaffaldet - efter udrådningen i biogasanlægget - bliver udnyttet effektivt som gødning i jordbruget. Derfor skal bioaffaldet transporteres ud til landbrugsjorden, og det gøres nok mest effektivt, inden det udrådnes.

Der er masser af landbrugsjord på Sjælland, så på sigt skal Københavns bioaffald selvfølgelig ikke transporteres til Jylland. Måske er det nødvendigt i en overgangsperiode på nogle år. Det er i givet fald underordnet. Det afgørende er, at man vælger en langsigtet holdbar løsning.

  • 2
  • 0

Hvis biogas ikke fremstilles af lokalt affald, så er det en affaldsbortskaffelse, der er miljøuvenlig!

Vil man transportere det stærkt lugtende affald gennem hele Danmark med måske 50 dieseldrevne lastbiler om dagen med den dertil hørende luft- og lugtforurening? Udgifterne vil også være enorme. Det bliver derfor Verdens dyreste biogas, som ingen vil købe!

Hvad tænker beslutningstagerne dog på? Den ene ved tilsyneladende ikke hvad den anden gør. Der mangler en realistisk planlægning istedet for luftkasteller.

  • 8
  • 1

Derfor skal bioaffaldet transporteres ud til landbrugsjorden, og det gøres nok mest effektivt, inden det udrådnes.

Hvad mener Tafdrup? Vil han placere det rå forurenede, usorterede bioaffald på landbrugsjord, hvor der produceres spiselige afgrøder? Det er dog vanvittigt! Skal alle landbrugsarealer gøres til lossepladser?

Hvis der var tale om velkontrolleret kompost, var det en anden sag, men rå bioaffald er langt fra kompost og sikkert mere forurenet end spildevandslam.

  • 2
  • 1

Burde det ikke være fornuftigt at se på hvor store mængder der bliver indsamlet når etageejendommene kommer med. Jeg ved at Københavns Kommune var (positivt) overraskede over mængden af sorteret plastik og metal, da man begyndte at indsamle det. Kan sagtens være at man bliver det samme i forhold til bioaffald, selvom man selvfølgelig også kan trække på andres erfaringer.

Det lyder som en fornuftig løsning at sende det til de eksisterende anlæg, indtil man finder ud af om man står med 20, 40 eller 60 tons bioaffald.

En miljømæssig god løsning ville helt klart være at lade det blive på Sjælland, hvor der ikke er lige så meget gylle som i Jylland, og derfor sandsynligvis et bedre aftagermarked

  • 0
  • 0

@Ravn
Enig, togtransport ville være bedre for miljøet, men ikke uden miljøeffekter. Desuden vil lokomotiverne i mange år endnu være dieseldrevne.

Bedst for miljøet ville sejlskibstransport være, men det tager sin tid, og så skal biogas anlægget ligge ved en havn.

Erfaringen viser imidlertid, at man altid vil bruge det mest fleksible og hurtigste, og det er diesellastbilen.

Affaldet skal jo heller ikke hentes et samlet sted, men hvor det produceres lokalt.

Det ville være endnu mere vanvittigt og give endnu mere forurening og lugtgener, hvis man først samlede alt bioaffaldet i store bunker et sted i Københavnsområdet for derefter at læsse det på nye lastbiler og køre det til Jylland!

Ved man, om jyderne overhovedet vil modtage københavneraffaldet?

  • 2
  • 0

Hvad mener Tafdrup? Vil han placere det rå forurenede, usorterede bioaffald på landbrugsjord, hvor der produceres spiselige afgrøder? Det er dog vanvittigt! Skal alle landbrugsarealer gøres til lossepladser?

Hvis der var tale om velkontrolleret kompost, var det en anden sag, men rå bioaffald er langt fra kompost og sikkert mere forurenet end spildevandslam.

Jeg mener, at man skal se på det faktuelle, inden man drager konklusioner. Bioaffald er miljømæssigt set 'rent'. Det er kasserede fødevarer, som blot er blevet for gamle til, at vi kan og skal putte dem i munden. Hvis man har en betinget refleks, som siger, at det skal på lossepladsen, som vil jeg opfordre til, at man undersøger den nærmere.

Bioaffaldet forbehandles til en pulp på dertil indrettede anlæg. Det fungerer allerede i stor stil med (slag på tasken) et dusin sådanne anlæg rundt omkring i landet. De kører primært med kasserede madvarer fra supermarkederne, men de inkluderer i stigende grad også kildesorteret husholdningsaffald. Biopulpen transporteres i tankbiler ud til biogasanlæggene (bare rolig, der er ingen lugt der fra). Brændselsforbruget til denne transport er småt i forhold til den resulterende gasproduktion fra biopulpen (slag på tasken 2-3 % brændselsforbrug i forhold til gasindholdet i pulpen ved 50 km transport, det kan detailberegnes - men det er en begrænset størrelse).

Nok så vigtigt: Hvis bioaffaldet udrådnes på renseanlæg, går den mineraliserede kvælstof tabt, sågar under energiforbrug til bortrensning fra vandet, og den skal så gødningsmæssigt erstattes af kunstgødning. Alene i penge koster det 25-50 kr. pr. kg at bortrense ammonium på renseanlæggene. Her til skal lægges, at det koster 30 MJ (~ næsten 1 m3 metan) at producere 1 kg ammoniak til kunstgødning.

Når biopulpen tilføres de landbrugsbaserede biogasanlæg, indgår det afgassede gødningsprodukt i den samlede gødningsplanlægning med gødningsmæssig deklaration og effektiv anvendelse i jordbruget.

  • 6
  • 2

Det er vist ikke teknisk muligt at producere gas på bioaffaldet fra en by. Helsingør prøvede det for nogle år siden, uden held, og der betales stadig af på skandalen. Der skal suppleres med slagteriaffald, hønsemøg, affald fra fødevareproduktion o.l. så enten skal bioaffaldet fra husholdningerne i København køres til Jylland, eller også skal København til at importere hønselort og slagteriaffald fra Jylland. Under alle omstændigheder er lokal genanvendelse af møg det eneste rigtige, og derfor er forbrændingsanlægget i København det rigtige sted til al affald fra byen. Genbrug til fjernvarme er jo ikke det værste vi har, tværtimod.

  • 2
  • 0

Vær nu realistiske istedet for at bygge luftkasteller,I bliver nødt til at pille ned igen.

"Jernbanen Kbh <--> Sønderjylland er mig bekendt elektrisk, og befærdes dagligt af (mange) elektrisk fremførte godstog."

Kan du dokumentere dette? Kun 5 af DSB's 38 lokomotiver er el-drevne, så de fleste godslokomotiver er stadig dieseldrevne. Det er besluttet at indkøbe 26 nye el-lokomotiver. Disse lokomotivers hovedopgave bliver fra starten af 2020 at trække dobbeltdækkervognene og køre regionaltrafik på Sjælland. Dvs. ikke noget med godstoge til Sydjylland!

Og hvor mange tog har transporteret bioaffald til Jylland? Hvad med transporten fra toget til biogasanlægget? Det bliver hurtigere, lettere og billigere med lastbiler. Så den transportform vælges med 100% sikkerhed!

"De komprimere, wrapper det i bigballer og opbevarer det udendørs."

Ja, for industriaffald, papir/pap, halm/biomasse og blandet husholdningsaffald kan man lave baller af ½ tons for 200 kr. per styk. dvs. 40 millioner kr for 10.000 tons affald. Det er også en sjat penge!

Hvor sker denne proces med vådt bioaffald?? Og hvor og hvor længe opbevares det? Og hvad sker der så? Skal det å køres til Jylland?

Hvis der kun er tale om rene, tørre fødevarer, hvor datoen er overskredet og uden emballage, har du ret i at bioaffald vil være harmløst og ikke særligt lugtende, men er dette tilfældet, eller er det kun teoretisk ønsketænkning? Fjerner forretningerne fx emballagen, når frostvarer kasseres? Det bliver i hvert ikke sådant, når husstandene nu selv skal kildesortere. Det bliver et værre svineri og et eldorado for rotter!

Iøvrigt er det mere og mere almindeligt at give rabat for varer, der nærmer sig sidste salgsdato, og bagerne er begyndt at nedsætte brødpriserne sidst på dagen før lukketid, så det "rene" bioaffald bliver der nok mindre af fra butikkerne.

Morten Kabell er også uvidende, når han anfører at restproduktet fra bioaffald indeholder phosphor, som en vigtig ressource; det er spildevandsslam, der indeholder meget phosphor, som er nyttig for landbrugsjorden. Men faglig viden er ikke så vigtig for visse politikere, som deres mavefornemmelse.

Hans håb om, at københavnerne kan sortere bioaffald fra det øvrige affald er lysegrønt, i hvert fald for lejligheder. I øjeblikket kniber det for københavnerne at adskille simple ting som metal, glas, plast, pap og papir, så ejendommene får strafbøder af renovationsselskaberne for urene fraktioner.

Mange villaejerne har i årevis allerede deponeret kaffegrums og kartoffelskræller mv. i deres kompostbunke, så de vil ikke bidrage med så meget til det nye forchromede system.

Men at indsamle bioaffald, før man har et lokalt biogasanlæg, der fungerer bedre end det lukkede i Helsingør, er penge- og ressource spild og et politisk stunt her før Kommunevalget!

  • 7
  • 2

Hvad tænker beslutningstagerne dog på?

@Ole
Mit bud er at manglen på kapacitet på Sjælland bl.a. skyldes at affald fra Horsens kommune køres til Sjælland, så affald fra København må køres til Sønderjylland. Men det skulle ændres fra nytår..

Ordet "tænker" bliver groft misbrugt i denne forbindelse, antagelig "famler" de sig tilfældigt frem. Affaldsmafiaen herhjemme har for borgernes penge forlængst rodet sig til et europamesterskab ..https://ing.dk/artikel/danmark-er-europame...

Igen her er København og Amagerbakke dog i særklasse, og har modtaget ærespræmie i utopiaklassen for at vise den mest optimale vej til mia. i underskud ..https://ing.dk/artikel/regeringen-smider-n...

  • 3
  • 0

Enig med de fleste: Det er tæt på at være galskab!
Uden at have læst alle de lange indlæg, vil jeg blot tilføje, at det vist var meningen, at Amager Bakke skulle brænde biomasse, og at der ikke er brændsel nok!
Jeg er ikke molbo, så jeg kan ikke se logikken!

  • 2
  • 0

Enig med de fleste: Det er tæt på at være galskab!
Uden at have læst alle de lange indlæg, vil jeg blot tilføje, at det vist var meningen, at Amager Bakke skulle brænde biomasse, og at der ikke er brændsel nok!
Jeg er ikke molbo, så jeg kan ikke se logikken!


Hej Holger,
Jeg er sikker på, at du er enig med mig i, at man skal se på det faktuelle, inden man drager konklusioner. Det faktuelle er, at der i dag er udviklet teknik, der på effektiv vis adskiller indhold fra emballage. Det betyder, at de kasserede madvarer fra supermarkederne i dag behandles, således at indholdet genanvendes via biogasanlæggene. Personligt er jeg overrasket over, at det er lykkedes, men sådan overraskes vi jo jævnligt af ny teknisk snilde.

Når bioaffaldet først 'ligger der' i 'ren' form, dvs. uden indhold af fremmedlegemer (plast m.m.), er det MEGET billigere at genanvende det via biogasanlæggene, frem for at brænde det. De rene omkostninger til forbrænding af 1 tons affald på forbrændingsanlæggene er i størrelsesorden 10 gange højere, end omkostningerne til udrådning af 1 tons i et biogasanlæg.

Glem alle ophidselserne. Der er en del, der smartest genanvendes via biogasanlæg. Der er en anden del, der smartest bruges som brændsel i affaldsforbrændingsanlæg. Der er også en gråzone imellem de to, og denne gråzone flytter sig ad åre, afhængigt af teknisk-økonomisk udvikling på forskellige områder.

  • 1
  • 0

En lidt ud ad kassen tanke:

Dyre møg er forbehandlet gennemgnasket biomasse hvor dyret har tilsat en masse gode forrådnelses bakterier.

Kunne man ikke ansætte en pænt stor flok geder til at gnaske sig gennem vores madaffald.
Samle møget op og lave biogassen af det.
Står de under tag vil deres prutter stige op under loftet til opsamling.

Når gederne dør kan de ryge i et anlæg der laver dem til biodiesel.

Bare en strø tanke fra en der ikke ved ret meget om de praktiske detaljer i biogas anlæg.

  • 1
  • 1

Tak Søren T! - Det er fint, hvis der her er et eksempel på et fornuftigt valg.
Men vi er forvendt med, at afgifts- og tilskuds-politikken tit er så "molboagtig", at man generelt tror det værste!
Solceller, elbiler, varmepumper, biogas, elafgifter... - for ikke at nævne vindmøller, - og at man tillader nedlæggelse af nødvendige backup-kraftværker til vindmøllerne!

  • 1
  • 1

@ Søren (og samtidig også lidt back-up til dig, Holger),

Tillad mig at udvide dit forslag med tilføjelse af termisk lavtemperaturforgasning af separerede og tørrede biogasrestfibre. Hvorved der bl.a. kan opnås:
* Øget sikkerhed for, at (termisk nedbrydelige og termisk separerbare) forureningskomponenter ikke spredes på markerne (herunder også måske ikke helt 100%-fjernet plast fra emballage)
* Reduceret lugtemission og produktion af stærke klimagasser som følge af undgået nedbrydning af kun delvist omsat organisk materiale på markerne.
* Billigere udbringning og bedre adgang til reduceret jordbehandling ved udbringning af ”tyndere” biogas-restvæske, som lettere siver ned under markens overflade
* Reducerede krav til biogasanlæggets effektivitet (forbehandling, opholdstid, …). Dvs. ”man tager” den metanproduktion, som man mest økonomisk kan opnå, og anlægget skal - så at sige – primært fungere problemfrit og mineraliseringen af kvælstof være effektiv, hvilket - så vidt jeg har forstået – ikke kræver ret meget opholdstid. – Eller kald det gerne bevidst overbelastning, hvorved der opnås en forøget gasproduktion, men til gængæld knapt så effektivt omsatte restfibre.
* Markant forøget samlet energiudnyttelse ved effektiv produktion af primært el og sekundært varme baseret på restfibrenes brændværdi
* Mulighed for billig og nær lugtfri (kompakt askebaseret) regional omfordeling af P og K for bedre nyttiggørelse af især den ressourceknappe P og for reduceret belastning af især særligt følsomt vandmiljø (mindre algevækst, iltsvind og fiskedød).
* Mulighed for også – og ligeledes økonomisk- at overbelaste den termiske forgasser, så der opnås en aske med forhøjet indhold af kulstof (”biokoks”), som varigt jordforbedrende og kulstofdeponerende kan deponeres i dyrkningslaget (= ”bio-CCS” og hvortil også både øget/dybere rodvækst og nævnte reducerede jordbehandling kan bidrage).

I praksis kræver det, at der forkobles (gasproducerende og askeseparerende) lavtemperaturforgassere på især de støre højeffektive kraftvarmeværker, hvilket desværre er blevet mindre interessant, fordi salg af ”grøn” fjernvarme er blevet en bedre forretning end (exergetisk) effektiv udnyttelse af bio-energiressourcen, men heldigvis er der gode grunde til at forvente, at problemet kun er midlertidigt.

Mit forslag indebærer også, at der ikke blot kan foretages værdifuld sæsonlagring af biogas i naturgasnettet men også i form af termisk tørrede og derfor lagerfaste biogasrestfibre, som kan sendes af sted til kraftvarmeværkerne i god tid inden lyset går ud og andre gode VE-løsninger som varmepumper og elbiler holder op med at fungere.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten