Hovedstadens forsyningsselskab, Hofor, investerer i sine første solceller. 60.000 paneler skal sættes op på en 26 hektar stor mark syd for Lemvig. Til sammen får den en effekt på 20 MW og en forventet, årlig produktion på 20 GWh. Det svarer til 4.000 husstandes elforbrug.
Den nøjagtige pris på solcelleparken er hemmelig, men Jesper Pedersen, der står i spidsen for Hofors satsning på vedvarende energi, påpeger, at markedsprisen for store solcelleanlæg ligger i underkanten af fem mio. kr. pr installeret MW. Det indikerer en samlet investering i underkanten af 100 mio. kr.
Svarer til 360 MW vindmøller
Solcelleparken i Nordjylland er et led i Københavns Kommunes anstrengelser på blive CO2-neutral i 2025. København er eneejer af Hofors energi-aktiviteter, mens seks andre kommuner er medejere af Hofors vand-afdeling.
Københavns Kommune har sat som mål at skaffe grøn strøm, der skærer 360.000 tons af CO2-udslippet. Det er, hvad hovedstadens borgere og virksomheder udleder via deres elforbrug i dag. De 360.000 tons svarer ifølge Jesper Pedersen nogenlunde til, at Hofor skal opføre 360 MW vindkapacitet, som er, hvad virksomheden hidtil har koncentreret sig om.
114 MW vindmøller er det blevet til fordelt på 37 møller. De står i fire parker i Jylland, fire på Jylland og en enkelt på Prøvestenen i København.
Dertil kommer, at Hofor ejer halvdelen af havmølleparken Middelgrunden ud fra byens havn, men de tæller ikke med i klimaregnskabet endnu. Der er nemlig tale om eksisterende, og ikke ny kapacitet. Kun, hvis det lykkes at opgradere og levetidsforlænge møllerne, vil kommunen tælle produktionen med i sit klimaregnskab.
Solceller og vindmøller har tæt på samme pris
Jesper Pedersen forudser, at Hofor kommer til at opføre flere solceller, selv om åbningen af nye parker ikke ligger lige om hjørnet, og selv om kapacitetsfaktoren kun er ca. en tredjedel af vindmøllernes. Der skal altså tre gange så stor kapacitet med solceller til at nå op på samme produktion som med vindmøller. Økonomisk er der imidlertid ikke samme forskel.
»Overordnet er solceller og landvind ret tæt på hinanden konkurrencemæssigt,« konstaterer Hofor-chefen med henvisning til, at prisen for solstrømmen generelt er højere, da den bliver produceret i dagtimerne, hvor efterspørgslen er større.
Hvis hovedstaden skal op på, hvad der svarer til 360 MW vindkraft, kræver det dog mere end solceller, først og fremmest at det lykkes at placere nye møller på vandet. Hofor er i gang med forundersøgelser af to områder i Øresund.
Læs også: Hofor melder sig som havmølle-ejer: Undersøger to projekter i Øresund
Der er bedre plads i Jylland
Det er på den baggrund, at Jesper Pedersen besvarer det åbenbare spørgsmål: Hvordan bliver københavnerne CO2-neutrale af at sætte solceller op i det nordvestlige Jylland?
»I Jylland er der bedre plads og projektmuligheder.«
For Hofor har fået opgaven med at sætte grønne projekter i søen af politikerne. Pengene låner selskabet, for det er tanken, at projekterne tjener sig selv ind igen.
»Vi agerer som en kommerciel virksomhed,« som Jesper Pedersen udtrykker det.
»Vi vil gerne have majoriteten. Vi er i det her marked for at få anlæggene i vores bøger, og vi har langsigtet ejerskab og drift for øje.«
»Hidtil har vi været dygtige til at få overskud hjem. Vi er meget omhyggelige, når vi kigger på anlæggene. Det det er klart, at hvis elprisen pludselig kollapser, så har vi udsigt til et tab.«
Hofor har købt solcelleprojektet ved Lemvig af det danske projektudviklingsselskab Better Energy.
Læs også: Hovedstadsområdets fjernvarmeselskaber dropper udvikling af geotermi
Ud over vindmøller og snart altså solceller ejer Hofor også de værker, som forsyner københavnerne med fjernvarme, herunder Amagerværket, der er bygget om til biomasse.
