Københavnerne sorterer hård plast over al forventning

Københavnernes sorteringsevner overgår alle forventninger, når det gælder udsortering af hård plast fra det øvrige affald.

Hver måned lægger de 50 ton hård plast – fortrinsvis emballage fra fødevarer, rengøringsartikler osv. – i de særlige affaldsbeholdere, der siden september 2011 løbende er blevet opstillet i baggårdene.

Det giver tilsammen 600 ton plast om året, hvilket ifølge Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning er 18 pct. mere end forventet på nuværende tidspunkt.

Målet er 1.000 ton om året fra lejlighederne i 2015 og yderligere 400 ton årligt fra villaerne, når de kommer med fra september 2015.

Indtil videre kører kommunen på forsøgsbasis plasten til Tyskland, hvor der allerede er etableret plastsorteringsanlæg.

Men teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) håber, at det inden for de næste 3-5 år vil blive muligt at etablere et plastsorteringsanlæg herhjemme – med tilhørende arbejdspladser:

»En EU-rapport fra 2011 viser, at genbrug skaber flere arbejdspladser og en højere indtægt end affaldsdeponering eller afbrænding. Når København er oppe i fulde omdrejninger, vil vi forhåbentlig kunne indsamle så meget plast, at der kan skabes danske arbejdspladser ved at etablere et anlæg i Danmark«, sagde han forleden ved en international affaldskonference, hvor erfaringerne fra København blev præsenteret.

Indsamler som del af Plastic Zero-projekt

Københavnernes indsamling af den hårde plast er nemlig del af programmet 'Plastic Zero’, der er støttet af EU’s Life+, og hvor kommunen arbejder sammen med danske og udenlandske partnere om at finde de bedste metoder til at sortere og anvende genbrugsplast.

For eksempel har København dialog med danske virksomheder som Arla Foods og Tetra Pak, der ønsker at gøre deres emballage mere genanvendelig og bruge genanvendt plast i nye produkter.

Og fremover vil kommunen kontakte andre danske plastproducenter med henblik på at få dem til at overveje at bruge genbrugsplast i deres produkter.

Ifølge enhedschef Merete Kristoffersen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune ligger udfordringen omkring genanvendelse af plast især hos de plastproducenter, der skal finde anvendelse for genbrugsplasten:

»Vi kan ikke lave sorte plastposer og vejkegler af det hele. Genbrugsplast skal ind og erstatte ‘jomfruelig plast’, hvis cirklen skal sluttes, og derfor vil vi blandt andet prøve at præsentere virksomheder for prøver af forskellige typer genbrugsplast, så de kan få en reel fornemmelse af, hvilke materialer vi taler om,« siger hun.

Merete Kristoffersen peger for eksempel på, at malerspande og mælkekasser kunne være produkter, som genbrugsplast kunne bruges til:

»Vi skal også have opdraget designerne til både at tænke i genbrugsplast og til at designe produkter, der indeholder så få typer plast som muligt. Samtidig må de forskellige plasttyper ikke være limet alt for godt sammen,« siger hun.

Affaldsplast skal i tysk udbud

Københavns Kommune har været rundt i Tyskland for at se på forskellige plastsorteringsanlæg og vil nu sende sorteringen af københavnernes udsorterede plast for de næste år i udbud for at sikre, at mest muligt af plasten genanvendes – og ikke bare plastflaskerne. Plastflasker består af en plasttype, der er nem at genanvende.

Ifølge Merete Kristoffersen satser man på at få udsorteret fem typer plast til videre genbrug. Den mest værdifulde plasttype er PET, som for eksempel kommer fra flasker, kødbakker (ikke de sorte) og tomatbakker. Den bruges blandt andet til tøjproduktion, herunder fleecetrøjer.

HDPE kommer fra shampooflasker, sildebøtter m.v, og der findes også en billigere variation af denne plasttype, som hedder PP. Den anvendes til nogenlunde samme formål. PS-plasttypen findes i yoghurtbægre og lignende, og endelig er der LDPE, som er blød plast.

»Vi satser på med tiden at kunne lave faste aftaler med virksomheder, der vil aftage disse produkter til forskellige produkter,« siger hun.

Samarbejde med Malmø og Hamborg

Plastic Zero-projektet, der løber fra september 2011 til august 2014, handler om at finde de bedste metoder til at sortere og anvende genbrugsplast på.

I projektet samarbejder København med Malmø og Hamborg, med Amager Ressourcecenter og affaldsselskaber i Tampere og Liepaja samt Aalborg Universitet om at løse den udfordring.

Desuden samarbejder kommunen bl.a. med Arla Foods, Tetra Pak, Dansk Supermarked, Coop, Superfos og Ikea om at gøre emballage mere genanvendelig og gøre det nemmere at bruge genanvendt plast i nye produkter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det bliver først spændende når vi erfarer, hvor meget af det frasorterede plast der egentligt kan genanvendes, og hvordan malerbøtter mm. (med indhold) kan genanvendes af Arla og TetraPak.

Når man kigger i plastcontaineren i ejendommen undres man over, hvad folk ukritisk smider til sortering/genbrug - med og uden indhold. Jeg er ikke sikker på, at jeg finder det attraktivt at det anvendes til fødevareemballage.

Derfor håber jeg også der kommer en rapport (og livscyklusvurdering) fra Kbh. Kommune om, hvor meget af den specfikt bortkørte plast til Tyskland, der egentlig bliver genanvendt og hvor meget der "bare" bliver brændt af som restaffald, og hvad miljøfordele og ulemper er.

Det er noget nemmere med glas og metal, der gennemgår en smelteproces.

  • 3
  • 0

Så de kan næsten ikke undgå at overgå mine forventninger. Bl.a. er der til en begyndelse et stort antal københavnere som ikke kan læse eller skrive dansk, og så hjælper det jo fedt med skriftlige vejledninger.

Selv i Aabenra har jeg set store mangler i affaldsforteringerne fordi et stort antal af beboerne aldrig havde lært det dfanske skriftsprog, endsige kunne læse og forstå andet end de allermest elementære danske vejledninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten