Københavnerne betaler en milliard for meget for nyt Amager-anlæg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavnerne betaler en milliard for meget for nyt Amager-anlæg

Den nye affaldsforbrænding på Amager kommer til at koste borgerne i hovedstaden mindst 1,25 mia. kr. mere end nødvendigt. Anlægget, som Amagerforbrændings fem ejerkommuner indgik forlig om tidligere på ugen, bliver nemlig langt større og dyrere, end københavnernes affaldsproduktion kræver.

Den nye Amagerforbrænding til en pris på 3,75 mia. kr. får to ovne og kan brænde 480.000 ton affald årligt. Men ifølge kommunernes aftale må der højst afleveres 400.000 ton til anlægget.

Stor overkapacitet

Samtidig peger flere affaldseksperter på, at det end ikke giver mening at sende 400.000 ton affald til et nyt forbrændingsanlæg, selv om der regnes med en befolkningstilvækst.

De eksisterende affaldsforbrændinger omkring hovedstaden kan nemlig sagtens aftage mere affald, ligesom der er stor overkapacitet på forbrændingsanlæg i både Danmark og resten af Europa:

»Helt generelt: Hvis vi ikke koordinerer affaldsforbrændingerne, kommer vi til at bygge gedigen overkapacitet. Det ser vi i øjeblikket i Tyskland, Holland og Sverige,« siger chefkonsulent Christian Fischer fra rådgiverorganisationen Copenhagen Resource Institute.

Tjalfe Poulsen, lektor i miljøteknologi på Aalborg Universitet, er enig:

»Den kapacitet, der er i forvejen, bør udnyttes, inden man bygger nyt.«

Amagerforbrændings nuværende ovne er over 40 år gamle og skal udskiftes. Men eksperterne peger på, at der kun er behov for én ovnlinje med en kapacitet på 320.000 ton om året. Sådan et anlæg kan bygges for højst 2,5 mia. kr., viser en sammenligning med et nyt anlæg i Roskilde.

Læs også: Så meget billigere kunne det gøres

Miljøpolitisk medarbejder Jens Peter Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening, der har fulgt forhandlingerne tæt, kalder Københavns Kommunes accept af så stort et anlæg helt uforståelig.

»Vi spilder en masse penge på et anlæg, der slet ikke er brug for, hvis det bare handler om at få vores affald behandlet. Det her bliver frygtelig dyrt for københavnerne,« siger han.

Lavere virkningsgrad

Forskellige former for biomasse skal sørge for, at kapaciteten udnyttes, og det nye anlæg bliver økonomisk rentabelt. Men at satse på at fyre biomasse ind i et affaldsforbrændingsanlæg er ifølge lektor i energisystemer Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet helt tosset, fordi virkningsgraden her er langt lavere end på et dedikeret biomasse-anlæg:

»Samtidig er et stort forbrændingsanlæg gammeldags teknologi set i relation til fremtidens energisystem med store mængder vindkraft, der kræver hurtig ud- og indkobling af elproduktionen. Det kan sådan en teknologi slet ikke,« påpeger han.

Københavns Kommune afviste sidste år at yde lånegaranti til en plan om en ny Amagerforbrænding, der kun var 150 mio. kr. dyrere end den nuværende. Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) krævede dengang en ny businesscase på et mindre anlæg.

»Det fik jeg ikke. Men så fik jeg meget andet,« siger hun og henviser til, at de deltagende kommuner i aftalen forpligter sig til at sortere bl.a. plast fra deres affald, og at aftalen forbyder import af affald til Amagerforbrænding.

Ifølge formanden for Amagerforbrændingens bestyrelsen Mogens Lønborg, så var Ayfer Baykal krav om et mindre anlæg dog udtryk for luftkasteller og ønskeballoner, har han tidligere forklaret.

Læs også: Kronik: Amagerforbrænding handler mens miljøborgmester dagdrømmer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker underligt at nogen overhovet og seriøst ment, fremsætter et projekt, der ud fra artiklen og almene kendsgerninger tydeligvis er for alt for stort og dyrt ift. behovet.

Er der lavet en seriøs Business case/evaluering af alternativerne? Er der ingen intern kontrol? Hvad med noget eksternal projekt review - og f.eks. få COWI, Rambøll eller andre kyndige til at objektivt gennemgå og kvalitetssikre beslutningsgrundlaget inden en endelig anbefaling fremsættes.
Det fremstår, i min optik, nærmest pinligt at man kan overveje at bruge kommunale/offentlige penge på denne måde og til at købe sig noget stort "legetøj" (jeg beklager mine lidt hårde formuleringer.), når et mindre anlæg tilsyneladende kunne dække behovet mange år fremover.

Ville det måske være en løsning at bygge et anlæg i størrelsen 250-300.000 ton/årligt og trække på andre eksisterende anlæg for at dække differencen på 50-150.000 ton/år og så senere evt. udbygge Amager-anlægget, hvis behovet nogensinde opstår?

  • 0
  • 0

Brug penge på unødvendige ting og skær ned på børn og ældre.

Føj hvor skulle I skamme Jer!

Og hvad så når affaldssorteringen bliver gennemført, så bliver der måske 50-100.000 tons mindre at båle af..... tsk tsk

  • 0
  • 0

Affaldsforbrændingen bortskaffer vel den tildels selvskabte dioxin i en rensemasse, der skal deponeres i udlandet. Biomasse-afbrænding med en masse lignin øger problemet.
Giver den så et bidrag til at København skal være CO2-neutral? I hvert fald ikke foreløbigt, når det er træ-biomasse, hvis ekstra-udledning af CO2 skal kompenseres gennem skovvækst i mange årtier - og formentlig ligeledes i udlandet.
Derfor bør øget afbrænding af biomasse ikke tillades blot for at udnytte kapaciteten til randen.

  • 0
  • 0

Har Ingeniøren og dens eksperter overhovedet overvejet om der kan være fornuft i at bygge dyrere, hvis det f.eks. giver bedre driftsøkonomi?
Amagerforbrænding "overinvesterer" åbenbart, når de indbygger Danmarks største varmepumpeinstallation for at kunne sælge mest mulig energi fra samme affald - eller renser røgen endnu bedre end andre, så de betaler mindre i NOx-afgift og i øvrigt forurener endnu mindre?

Eksperterne synes (i ugens søsterartikler om emnet) i øvrigt at de dyre varmepumpeteknologier er det helt rigtige til varmeforsyning, hvis de kobles på koldere eller dyrere varmekilder (hhv. jordvarme og geothermi). Disse udpeget til at være "meget bedre" for energisystemet.

Det verdensbillede, Ingeniøren maler i denne uge hænger virkelig ikke sammen!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten